Siggas´ profile

Reviews (104)

Coolshop

Super positiv købsoplevelse x 3

Vi har købt ad flere omgange fra Coolshop, og har været supertilfredse hver gang.
Nemt at bestille, fint med betaling, og hurtig levering + at man får god info undervejs via mail.

Gucca

Elendig prispolitik

Vi har netop været i kontakt med kundeservice, da vi tidligere idag fik en mail om, at de nu ville sende den film (vi havde bestilt 2), der var i restordre - og hertil trækker de så et portogebyr - IGEN.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt.

Vi - min mand og jeg - sad og bestilte filmene sammen, og så, at den pågældende film VAR på lager, da vi trykkede "tilføj kurv".
Vi har måske ikke været vågne og set ordentligt på mailen, efter vi havde tastet kortoplysninger mv. ind (eftersom vi troede, at begge film var på lager), og her står så, at der kun er trukket for film 1.
MEN her har vi bare tænkt "ok - den anden er i restordre, men nu har vi betalt porto een gang, så det skal man vel ikke igen" - men jo..

Vi har ikke handlet andre steder, hvor man skal betale porto 2 x for samme ordre. Og derfor bliver det også sidste gang, vi handler hos Gucca.
Vi syntes, det er at ta' pis på kunderne.
Men som fortalt til kundeservice - så er det da en smart måde at tjene ekstra penge på.


Nej,
Vi er ikke enige - og det bliver vi heller aldrig. Og vi køber bestemt heller ikke fra siden igen, og giver ordet videre.
Nærmere også pga. den tone, der angives i mails - hvor I virker ualmindeligt ligeglade med jeres kunder.

07 April 2014

Reply from Gucca A/S

Hej Siggas,

Vi er tydeligvis ikke enige om, hvorvidt produktet var på lager eller ej - dog kan vi oplyse, at havde produktet været på lager, havde vi ikke opkrævet en ekstra forsendelse som der er angivet på din kvittering, og som du godkendte.

Hvis du fortryder dit køb, er du naturligvis velkommen til at benytte dig af din returret.

Med venlig hilsen

GUCCA

CinemaxX

Super feedback

Vi var for nylig i Cinemaxx og se en film.
Desværre var servicen i "slik-stationen" ikke helt så god, og der skete en fejl i vores bestilling, som ikke var så heldig.
Vi kontaktede derfor Cinemaxx pr mail dagen efter - ikke så meget for at klage - men for at informere om fejlen, så det ikke skete igen fremover.

Vi fik hurtigt et venlig, og professionelt svar fra Cinemaxx (kbh) om, at de var glade for vores henvendelse, og at de havde sørget for opstramning på området.
Det er er rigtig god kundeservice -& forståelse. Det er vi super tilfredse med.

Vi har, i øvrigt, ellers ikke ikke været utilfredse med Cinemaxx (København). Vi syntes, det er nemt at bestille billetter online (både at reservere og at købe), samt er det en god biograf at se film i.
Det kunne måske være rart, at man sammen med hel-aftensfilm (når man henter billetter i automaterne), kunne få en "ekstra p-plads-billet" så man ikke risikerer en bøde.
(Man kan vist få disse ved henvendelse til personalet, men så skal man alligevel hen og stå i kø - og så er ideen med automaterne jo lidt ligemeget).

07 April 2014

Reply from CinemaxX Danmark

Hej Siggas
Tak for din anmeldelse og feed back.
Vi har længe gerne ville gøre det muligt at printe p-billetter fra vore automater, men du har nok set at Fisketorvet igennem lang tid har arbejdet på en ny bom-løsning ved parkeringsarealerne - og det er det, vi venter på.

Når det nye anlæg er implementeret forventer vi at kunne tilbyde mulighed for at printe p-billet til ekstra gratis parkering i vore billetautomater.

Håber du kan bruge dette svar
På herlig gensyn

CinemaxX

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Vi har været tilfreds med vores købsoplevelse

hos Bruun-Rasmussen.
Både auktions-forløbet, at hente varen, samt betaling, info via mail mv.

Hvorfor de ikke lige får den sidste stjerne, er fordi, at vi - desværre - syntes, at der er meget få varer at byde på/vælge imellem ift. andre auktionshuse.

13 March 2014

Reply from Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Kære Siggas,
mange tak for din flotte anmeldelse. Det glæder os, at du er tilfreds med at handle os. Vi sælger årligt 100.000 håndplukkede effekter på vores traditionelle auktioner og de daglige net-auktioner. Vi bestræber os på at have et bredt udbud af varer i en høj kvalitet, der spænder fra 1.000 kr. og op efter.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores auktionshus igen en anden gang.
Bedste hilsner
Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Danland

3 stjerner pga omgivelserne/naturen (Fyrklit - Hirtshals)

Vi har boet 2 x på Fyrklit i Hirtshals (begge gange i vinterhalvåret), da vi rigtigt godt kan li' naturen/stranden i Hirsthals.
Vi er dog ikke så begejstrede for lejlighederne på Fyrklit Feriecenter. De er meget slidte, og vi har begge gange oplevet, at der ikke har været ordentligt rent, og at møblerne er gået i stykker. Der har ligget slik - og madrester under sengene/i stuen.

Første gang virkede sovesofaen ikke - benene var knækket af, og vi måtte have vores søn liggende inde hos Os i de 2 senge. Madrasserne var utroligt bulede, og man lå ikke godt.

Anden gang havde vi samme problem med en seng, der var i stykker, der var en slags fordybning ned i den ene madras. Og ovnen virkede desværre heller ikke.
Aktivtetshuset er også i dårlig stand, og intet virkede, når vi puttede penge i maskinerne, desværre.

Et plus er dog, at de har fået renoveret legepladsen udenfor - og der er sat nye ting op (da vi opholder Os meget ude).
Vi har også været tilfreds med "badelandet".

Efter første besøg kontaktede vi Danland for at snakke om vores dårlige oplevelse, men det fik vi intet ud af, desværre.
Men da vi godt kan li' området, ville vi give det en chance mere, og tog et ophold mere (2 år efter), og det var ikke bedre denne gang pga. de slidte lejligheder.
Det er billigt at bo på Fyrklit. Vi ville dog gerne betale mere, hvis lejlighederne var lidt bedre, og også overveje et ophold mere. Men ikke som det er nu.

Legbilligt

Positiv købsoplevelse!

Gode priser, nemt at købe + betaling
Og superhurtig levering!

Vil købe der igen!

Bigbowl

Dårlig mad - men sjov bowling-oplevelse

Vi var 9 mennesker afsted, og vi startede med brunch-buffét, hvilket vi så frem til.
Vi kom, da de åbnede, og tjenerne var rigtigt søde.
Ved første øjekast så buffeten go' ud - der blev båret meget ind. Men da vi satte Os til at spise, var vi alle enige om, at det ikke smagte særligt godt. Brødet var tørt, og der manglede smag i mange af tingene.
I øvrigt savnede vi også nogle light-produkter til at drikke (Der er ikke meget at vælge imellem (Vand med eller uden is) som diabetiker, og hvis man ikke drikker kaffe/te).

Oven på den meget skuffende oplevelse (Som var hurtigt overstået, da der næsten ikke blev fyldt op igen), var vi spændt på, hvad der ventede Os nedenunder på bowlingbanerne (Vores første besøg der). Vi fik banerne med det samme, og dem der betjente banerne var søde og hjælpsomme. Og vi havde en sjov dag. Vi havde ingen problemer med baren / med at få/hente drikkevarer, overhovedet.
Vi bowlede i 2 timer, og det gik rigtigt fint. Og der var hele tiden personale til at hjælpe, hvis man havde brug for det.

Desværre trækker madoplevelsen en del ned, da det trods alt er en stor udgift i forbindelse med dagen - og det var lidt dyrt, set i forhold til, at maden ikke var nogen succes. Ikke engang tæt på.
Vi kunne godt finde på at ta derind igen - men kun for at bowle,

thansen.dk

Gode priser - Nem bestilling - Hurtig levering

Vi bestilte vinterdæk via onlineshoppen fredag eftermiddag, og vi blev ringet op kort efter (de tjekkede lige at bestillingen var ok - for de var klar til at sende varen).
Vi fik mails, og bekræftigelsesmails hurtigt - både fra THansen og fra GLS.
Samt en mail med trackingnummer, så vi selv kunne følge vores "vares færden".

Idag mandag, kom de ved formiddagstid med GLS-fragtbilen.

Og alt er, som det skal være!
Vi er fuldt ud tilfredse med hele forløbet!

Cafe Fatamorgana

Rigtig god oplevelse

Vi valgte en lux-tapas til 2 (og der var nok til 4 - for vores vedkommende).
Super lækker mad, go smag, hjemmelavet, veltilberedt.

Hyggelig café, og super sødt personale.

Dette var vores første besøg, men vi kommer helt sikkert igen!

Smartphoto

Jeg har ikke købt på siden -

jeg var igang med at bestille et cover til min mand, og inden jeg betalte, ville jeg lige tjekke trustpilot, og det lyder ikke så godt, desværre.

Jeg syntes ellers at siden er superfin, og det er en rigtig go idé at man kan lave sine egne telefoncovers - med egne billeder/designs.

Så.. stjerner er givet udfra, at det er en go' side med mange gode gave-ideer, og det er nemt at bruge siden ift. at lave sit eget cover.

Men jeg tør ikke bestille den nu - efter at have læst anmeldelserne, desværre.

Med24.dk

Rigtig god købsoplevelse :)

Fin side
Gode priser og tilbud
Informativ mht. E-mails vedr. Købsforløbet
Hurtig levering og god service

Star Tour

Dårlig rejseoplevelse, desværre..

- vi boede på Viva Palmanova, i en Royal Terrasse lejlighed i 2 etager - hvilket som sådan er fint nok.
Vi elsker Viva-hotellerne, og har boet på flere forskellige, men via et andet rejseselskab, og her har vi kun været tilfredse.
Værelserne har været pæne, og det er dejligt med ekstra håndklæder/badekåber og spabad mv. Der har været en god standard over værelserne, og det har vi altid været glade for.

Det er mange år siden (ca. 9-10 år), vi sidst rejste med Star Tour, og dengang var alt i orden - både hotel og guide-service.
Vi har også været meget tilfredse med kommunikationen med Star Tour (denne gang), inden vi rejste, og forløbet OP til rejsedato. Meget søde, og informative.


Update 27/09-13:
Vi har haft mange gener på vores ferie - især i form af luftgener på hotelværelset, hvilket vi er meget kede af, for det kan ikke være meningen, at man skal minimere sit ophold i den lejlighed, man har betalt for!

Vi har kontaktet Star Tour, og gjort dem opmærksomme på disse problemer i forbindelse med vores rejse.

Vi sendte 2 sms'r til en tourguiderne, da vi var i Spanien, og blev enige om, at vi ville kontakte dem, når vi så dem på hotellet, men vi så ikke en eneste (understreget) Star Tour-guide på vores rejse, selvom der står, at de er på hotellet 7 dage om ugen ?

Vi er nede på 2 stjerner, fordi vi d.d. har modtaget et brev fra Star Tour, hvor de undskylder kort, at vi har haft en dårlig oplevelse, og ellers kan de ikke rigtigt gøre så meget mere.
Det synes vi ikke kan være rigtigt.

Vi vil fortsat bo på Viva-hotellerne, når vi rejser, men det bliver ikke med Star Tour fremover. Her vil vi vælge et andet selskab, hvor vi har gode erfaringer (hvor der bliver taget hånd om evt. problemer) eller via hotelsviva.com i stedet (hvor opholdet også er billigere) - hvis man alligevel ikke kan få nogen form for hjælp eller lign., når man køber hele rejsen via Star Tour.

Vi synes ihvertfald ikke, at det er i orden, at man - som sagt - skal minimere sit ophold i den lejlighed, man har betalt (mange) penge for at bo i på sin ferie.

Nordea

Vi har ellers været rigtigt glade for Nordea

Vi valgte en af de små afdelinger - så vi tænkte, at her havde de tid til kunderne. Hvilket også var korrekt.

Men afdelingen blev for et års tid siden nedlagt og slået sammen med en af de store i Roskilde gågade Det var også ok - men så fik vi ny bankrådgiver, og nu er der ingen kontakt overhovedet.
Hun virker ligeglad med vores henvendelser, og har vi nogle problemer eller lign. med netbank (ændre/slette betalinger), så kan vi altså ikke komme i kontakt med hende, for som hun siger "banken har 2 dages svartid" eller "jeg har kun tid til at svare mellem møderne, så jeg svarer, når jeg får tid".... super!

Problemet er så bare, når man har sendt en mail 4 dage tidligere, og stadig intet svar fået, og man sender endnu en mail for at tjekke op, så får man en kort mail "Nordea har 2 dages svartid" fra sin bankrådgiver.... Som i øvrigt mener, at hun kun skal hjælpe med vores pensioner og forsikringer.

Det er da fantastisk, at man ikke kan få hjælp til netbank-problemerne - for det er rimeligt ofte, der skal ændres ting, regninger der stiger eller de skal trækkes et andet sted fra. Det hjælper desværre ikke så meget, hvis man står med nogle overførelser mv., der skal ændres her og nu (fordi vi åbenbart ikke selv kan gøre det i netbank), og vi ikke kan komme igennem på telefon, og ej heller få svar via mail. Det giver lidt kludder i budgettet indimellem, og det er vi ikke specielt begejstrede for, for skal vi bruge ekstra tid på "at rette op".

Vi skifter til en anden afdeling inden længe - muligvis bank, men vi har ellers været tilfredse med Nordea og deres priser. Service-niveauet faldt desværre bare, da vi fik ny bankrådgiver, og vi anbefaler ikke Nordea i Roskilde gågade ihvertfald.

susanne nielsen found this review useful

MitLiv.dk

Rigtig god service, og hurtig levering

Siden er blevet rigtig god, og det er nemt at finde rundt på siden + at bestille - samt er det nemt, når ens bevilling ligger fast i systemet.
Har været kunde på mange forskellige sider som denne ift. hjælpemidler til kronisk sygdom, og jeg er supertilfreds med mitliv.dk

Jeg fik igår en pakke tilsendt. Der manglede dog en vare. Jeg kontaktede kundeservice - og de beklagede fejlen, og sender straks den manglende vare, som jeg regner med at have i morgen.

The Paleo Shop

Netop handlet for 2. Gang

Ved første køb, gik alt fint. Både bestilling, betaling og levering.
Her 2. Gang er købsforløbet også fint. De har nogle gode varer - bla. Paleo kagerne, dog syntes vi, at de er lidt dyre ift. Andre + er leveringen dyr (post.dk med omdeling).

Vi har dog været tilfredse med købsoplevelsen på thepaleoshop!

Tuinordic

Rigtig god tur

Vi har rejst med Tui Nordic (dk) 2 x, og vi har været super tilfredse hver gang.
Vores sidste tur var star tour/tui nordic, og her oplevede vi rigtig go service. Både fra start mht booking af ønskede sæder, bestilling af varer i taxfree shoppen, og service ombord på flyet.
Vi har også altid fået venlige svar via mails på vores forespørgelser.
Desværre oplevede vi, da vi skulle hjem, at nogen havde åbnet vores ene taxfree pose, og taget en smykkeæske. Dette opdagede vi hurtigt, og kontaktede en kvinde fra flypersonalet. Hun handlede hurtigt, og vi fik skrevet papirer mv. På "fejlen" - og hun lovede, at der ville blive fremsendt en ny.
For et par dage siden - knap 2 uger efter hjemkomst lå der en smykkeæske i postkassen.

Vi vil se frem til at rejse med Tui igen.

Kop & Kande webshop

God butik, og rigtig god service!

I kop og kande i Borup, er der de sødeste ekspedienter, og man føler sig altid velkommen, og får altid hjælp, og et venligt smil.
Butikken er lavet om/moderniseret, og det har klart hjulpet på indtrykket af butikken, som nu er meget mere overskuelig!

Der er gode tilbud i butikken + på websitet.
Der er hurtig levering ved netkøb, og det går også fint med returnering/refundering.

Vi får også nyhedsbrev fra butikken (som den eneste af denne slags butikker), da vi syntes, der er gode tilbud og inspiration at hente.

Profiloptik

Dyrt, men godt

Har været kunde hos Profil Optik i Roskilde (gågaden) nogle år efterhånden, og har købt 3 par briller + solbriller.

Der har været super service hver gang, og de er mege søde, og imødekommende.
Den ene gang var der lidt problemer med at få stellet til at sidde ordentligt, men de gjorde alt, hvad de kunne for at få styr på problemet. De virker meget kompetente.

Det ér en dyr brillekæde. Men jeg skal ofte have nye briller, og køber derfor også nyt stel hver gang, og så er det vigtigt for mig, at stellet er pænt, og sidder/føles godt - og det betaler jeg gerne lidt ekstra for. Samtidigt er glassene pæne, tynde og lette.
Og så er jeg helt forelsket i mine rayban med styrke!

Louis Nielsen

Dårlig købsoplevelse - vendt til en positiv

Update 26/09-13
Jeg lader min gamle anmeldelse stå for at andre kan se, at der kan komme en god oplevelse ud af en dårlig.

Jeg havde ikke forventet at få den store respons eller andet ud af min anmeldelse.
Jeg ønskede blot at bedømme det, jeg havde oplevet som kunde hos Louis Nielsen tilbage i 2009.
Men jeg kontaktede efterfølgende Tino, (Fra Louis Nielsen) som besvarede mit indlæg herinde, og han vendte straks tilbage med uddybende svar, og undskyldte, at jeg havde haft en dårlig oplevelse.
Som jeg skrev til Tino senere i en mail, så ville jeg ønske, at der var flere af hans slags - for det er virkelig god kundeservice. Han lytter til kunden, og virker forstående, og er opsat på at finde en god løsning - så alle er tilfredse. Og ens frustration over en dårlig købsoplevelse bliver taget seriøst.
Og det er jo helst sådan det skal være!

Jeg giver stadig købsoplevelsen fra 2009 1 stjerne, men jeg giver deres (idag) kundeservice, og Tino de resterende stjerner for at føle sig godt behandlet, og for at finde en tilfredsstillende løsning!
Tak til Tino (for en god dialog).




Gammelt indlæg:
For nogle år siden (2009), skulle jeg have nye briller, og gik derfor til Louis Nielsen i Roskilde v/ gågaden. Her fik jeg af vide, at jeg også kunne få et par solbriller til en go pris også. Så jeg valgte 2 stel, og fik taget synsprøve.
Da brillerne var klar, tog jeg ned til butikken, og prøvede mine nye briller. Jeg følte mig meget skeløjet, og blev svimmel. Dette tænkte jeg, er meget normalt, når man får nye briller med ny styrke.
De følgende dage gik det ikke bedre. Jeg kunne slet ikke bruge brillerne - jeg blev meget svimmel, og tog ned i butikken.
Her får jeg af vide, at det er pga. De tykke glas, og at jeg kan vælge at få dem slebet ned til "normal tykkelse/størrelse" for 500kr pr. Slibning/pr. Glas. Hun vurderede, at glassene skulle slibes 3 gange pr. Glas. Altså 3.000kr ???

Det ville jeg simpelthen ikke være med til - men de kunne ikke gøre andet.
Jeg kontaktede efterfølgende Louis Nielsen pr. Mail et par gange, og fik hele tiden af vide, at jeg skulle henvende mig i butikken, hvor brillerne var købt. Men dette var jo gjort, og uden noget resultat. Vi var dog i butikken een gang mere for at høre dem, men fik her af vide, at de kun kunne hjælpe mig med en slibning af glassene - mod merbetaling (hvilket de måske skulle ha informeret mig om, inden købet - hvis det er sådan, det foregår hos Louis Nielsen).

Så gjorde jeg det, som mange nok gør i disse situationer - gav op, og jeg har (stadig) 2 par briller liggende, som jeg ikke kan bruge, og aldrig har brugt.
Jeg får stadig tilbud ind af døren fra Louis Nielsen, selvom jeg har frabedt mig dette.

Bruger ikke denne brillebutik igen.

Jeg gik få dage efter denne episode til en anden brillebutik i Roskilde, og der har jeg været kunde siden (skal have nye briller hvert 2. År), og har været supertilfreds. Og her får jeg "normale glas" uden at skulle betale for slibning af glassene.

Jeg er ked af den "service", jeg modtog i butikken, og jeg er ked af at have brugt penge på 2 par briller, der kun har ligget i en kasse i et skab.

(Jeg har stadig alle mails fra dengang - hvor de svarer udenom på samtlige spørgsmål).

Elsebethand Simone Boisen found this review useful

26 September 2013

Reply from Louis Nielsen A/S

Hej Siggas, tak for din tilbagemelding. Hele din historie lyder meget mystisk, alene af den grund, at man ikke kan slibe glas tyndere på den måde, som du beskriver - og da slet ikke tre gange. Det giver simpelthen ikke mening. Vi vil meget gerne høre nærmere fra dig, så vi kan finde din sag frem og få kigget ordentligt på det. Vil du ikke maile til tino.pedersen@louisnielsen.dk, så vi kan få dine personoplysninger og finde sagen frem? mvh Louis Nielsen

Hej igen Siggas og tak for den positive og konstruktive dialog, vi har haft om denne gamle sag. Det er dejligt, at vi har fundet en løsning, som vi håber, at du bliver glad og tilfreds med. Du er når som helst velkommen hos os, hvis der er noget, vi kan gøre for dig, og vi beklager endnu engang de forviklinger, der har været og den ulejlighed, det har givet dig. mvh Louis Nielsen

www.pixum.dk

Har brugt siden nogle gange

til at lave 6 fotobøger - det er et nemt system, og det er dejligt, at man kan lave bogen løbende.
Der er mange gode designs mv., og der er gode muligheder for at lave om på layout, tilføje/fjerne/rykke rundt på siderne.

Dog syntes vi, at priserne har fået et hak opad. Vi har netop bestilt en bog til over 900 kroner, og kvaliteten var ikke helt, som den plejer.
Men det er dog stadig en god måde at gemme billeder på!
Og vi fortsætter vores billed-bøger.

I øvrigt, man får fin info mht. bogen, mht. at ordren er modtaget, og hvornår den afsendes.
Der gik kun et par dage (selvom der stod 6-10 dage ved bestilling).

Kids-world.dk

Har netop handlet i shoppen for 1. gang,

og alt forløb uden problemer (vi har dog - af gode grunde - ikke modtaget varen endnu).

God side med gode tilbud/priser.
Fine billeder. Nem at finde rundt på webshoppen.

Kan klart anbefales.

Legowear

Har netop købt vintertøj

i webshoppen, og købsforløbet er forløbet helt gnidningsløst.

Jeg kunne dog godt tænke mig, at man kunne søge på enkelte størrelser, eller f.eks. på kun en bestemt vare - i f.eks. "overtøj".

Men ellers god info (jeg savner dog også, at man kan maksimere billederne, og ikke kun zoome).

Vi afventer, og ser hvordan forsendelse mv. går.
Vi har dog altid været super tilfredse med tøj/overtøj mv. fra Lego - super kvalitet.

Miniaturedesign

Har netop købt på sitet...

Købsforløbet inkl. betaling, virker det som en fin side med gode betalingsmuligheder.

Fine tilbud + gratis fragt! :)

Varen blev hurtig leveret, med en venlig hilsen - kan klart anbefales!

Coop

Vi er stadig i venteposition..

Vi bestilte en hyndeboks for længe siden, og fik en sms, da den var klar til afhentning i butikken. Vi hentede den i søndags (idag er det torsdag), vi åbnede pakken, begyndte at samle boksen - og opdagede, at den var gået i stykker i det ene hjørne (der var et kæmpe hul og en revne), så vi kontaktede kundeservice, der sagde, at vi skulle pakke den ned igen, og sende den retur med pakkesedlen, hvilket vi gjorde. En halv time senere var den afleveret i butikken igen. Personen vi talte med, sagde i telefonen, at vi bare kunne bestille en ny med det samme på hjemmesiden, for vi ville have beløbet retur på vores konto, før vi nærmest kunne nå at tjekke netbank.
Idag, torsdag - har vi intet hørt, og har heller ikke modtaget en refundering - og har derfor heller ikke bestilt en ny - endnu.

Så vi venter....

Update:
2 uger efter vi sendte varen retur, fik vi en mail om, at nu ville pengene blive overført. Altså har vi intet hørt fra dem, selvom vi har kontaktet dem ad flere omgange. Intet svar retur. Det er bare ikke godt nok - for man ved ikke, hvor man står i forløbet, om varen er modtaget retur mv.

Vi har efterfølgende bestilt en anden vare på webshoppen, og den kom hurtigt, og uden problemer.
Vi er dog stadig utilfredse over forløbet ift. at sende en defekt vare retur.
God kundeservice er utroligt vigtigt for Os.

Tomtom

Mest uduelige hjemmeside

Vi har 2 stks. tomtom gps - 1 integreret - hvor vi lige har købt et opdateret kort til 600 kroner - det kan så ikke overføres.
Vi ville så overføre kortet til den transportable gps - kan ikke lade sig gøre.
Og der er ingen hjælp at hente på TomTom Home eller på hjemmesiden. Flot.

Spisbedre

Superglad for bladet

men har netop opsagt vores abonnement, da vi føler, at vi har fået en rigtig dårlig behandling.
Opsigelsen kom af, at vi ikke engang fik et "undskyld" eller "vi er kede af misforståelsen".

Vi har, troligt, betalt vores blad hver måned i den tid, vi har haft bladet. Også da de sendte forkerte girokort ud, og der i stedet kom 2 girokort på een gang efterfølgende.

Pludseligt dumper der en rykker ind ad døren - at vi ikke har betalt for bladene i et 1/2 år - og at vi venligst bedes betale regningen/rykkeren snarest (ikke noget med, at der kan være sket en fejl).
Vi kontakter selvfølgelig kundeservice, skriftligt, og forklarer, at det må være en misforståelse, og at vi HAR betalt.
Vi sender efterfølgende bevis fra netbank, at alt er betalt til tiden, og hver gang.

Vi får ikke engang et lille "det er vi kede af", men derimod, at vi "nok har betalt dem et forkert sted" - Vi har jo så bare betalt de girokort, der fulgte med bladet, så vi kan ikke se, hvordan det kan være vores skyld. Måske de skulle få styr på deres betalingssystem i stedet for at beskylde Os for ikke at betale.

Som sagt, nu opsagt - og vi vil tegne abonnement på et andet madblad.
Det kræver så lidt at udvise en smule høflighed. Tænk engang..

Update:
nede på 1 stjerne.
Vi har nu fået endnu en rykker for et blad, vi HAR betalt.
Vi får afvide, at vi har brugt et forkert kreditornummer. Hvilket vi ikke forstår. Vi benytter bare de girokort, der er vedlagt bladet. Vi har ikke gemt "spis bedre" som kontonummer i vores netbank, så den ryger ikke automatisk ind med et gammelt kreditornummer - vi sidder rent faktisk og taster tallene hver gang.
Nu er pengene nok tabt - fordi de er gået til BONNIER, som altså IKKE har fortalt Os, at de har modtaget penge for ingenting fra Os hver måned - og Spis Bedre's kundeservice er det ringeste, vi til dato har oplevet.
Så nej, det er bestemt ikke et system, vi vil anbefale folk at rode sig ind i.

KAB

Hold nu op en rodet hjemmeside

Vi søger ikke bolig, men har været opskrevet de sidste 20 år, og står bare "i dvale" - men så fik vi et brev om at der nu var en bolig klar - og den ville vi så ind på siden og takke nej tak til.
Først kunne vi ikke finde, hvor man logger ind (og vi er altså ikke småt-begavet ift. it mv.), så vi måtte skrive "log in" i søgefeltet.
Herefter kunne vi overhovedet ikke finde rundt på siden ? Hvad skulle/kunne vi ? Hvor finder man sin side, hvor takker man nej, hvor retter man i sine oplysninger.
Nej tak - der er skam ikke taget højde for brugervenlighed på denne side.

14 October 2013

Reply from KAB

Hej Siggas
Først og fremmest vil jeg gerne beklage, at du først får svar nu.

Jeg er ked af at høre, at du ikke kan finde rundt på hjemmesiden. Vi forsøger hele tiden at optimere vores hjemmeside, så den er så brugervenlig som mulig, og vi vil selvfølgelig tage dine input til efterretning.

Som det også gerne skulle fremgå af brevet med boligtilbuddet, skal du takke nej skriftligt. Det er ikke muligt at takke nej til en bolig via selvbetjeningen på kab-bolig.dk

Du finder selvbetjeningen ved at vælge den i drop-down menuen i højre hjørne. Der er også links under både Boligsøgende og Beboere. Vi arbejder i øjeblikket på et helt nyt udseende til vores hjemmeside, og her gør vi login til selvbetjeningen mere tydeligt.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig/jer fremover.
Tak fordi I tog jer tid til at skrive en anmeldelse her på Trustpilot.

Med venlig hilsen
Karen, webredaktør

Mols Linien

Vi har kun haft gode oplevelser med mols-linien

Vi har måske brugt forbindelsen 10-12 gange, og har aldrig haft nogen problemer.

Det er nemt at betale på siden, finde en overgang - der passer ind i ferieplanerne, og vi har ikke oplevet forsinkelser eller lign.
Sidst - her i slutningen af Maj (2013), sejlede vi med den nye færge til Århus, og den var virkelig fin. Det eneste lille minus er, at legerummene er så små, at der kun er plads til 3-4 børn. Det forstår vi ikke helt, når de nu laver et - så brug lidt mere plads til de små.
Priserne i cafeen har fået et nyk ned af, ser det ud til - vi plejer som regel at have med selv, men det er da et plus.
Pæne toiletter i øvrigt. Rent og pænt - men færgen er selvfølgelig også helt ny :)

Diabetes

Fantastiks hjælp at hente

fra div. personer.
Er meget glad for mit medlemsskab, og kan kun anbefale at blive medlem.
Jeg har benyttet mig nogle gange af hjælp ift. juridiske spørgsmål ift. min sygdom, og jeg har fået super svar/hjælp hver eneste gang.

Jeg skimter somregel kun bladet igennem ganske hurtigt, da jeg syntes, at det handler mere om type 2 efterhånden.
Hvis jeg ellers har brug for info, bruger jeg nettet.
Men det er rart, at der findes en forening, hvor man kan henvende sig, når man er i tvivl, for de har styr på tingene.

Odensezoo

Vi elsker Odense Zoo

Vi har været i Odense Zoo rigtigt mange gange. Selvom vi bor på Sjælland, og tættere på Københavns Zoo (som både er tættere på Os, og vist også større og har flere dyr), så elsker vi at komme i Odense Zoo.
Der er en hyggelig atmosfære, og personalet har vi altid kun oplevet som søde og imødekommende.

Jesperhus

Fin ferie

Vi har netop haft vores nr. 2 ophold (første gang var rigtig godt - bortset fra. at der var en hård træ-bænk som sofa i "stuen/køkkenet").

Denne gang havde vi en lidt uheldig start på opholdet. Vi kom kl. 16.30, efter at ha' kørt 6,5 time, min mand gik ind for at hente nøgler til vores hytte, og det par, vi skulle holde ferie med. Lidt efter kommer min mand ud, og siger, at der er problemer, og så må jeg ind. Her bliver damen (vi fik desværre ikke hendes navn) ved med at sige, at der ikke er betalt for velkomstpakken. Vi prøver at forklare hende vores bestilling/Booking/betalings-forløb, da det er sket over nogle dage - pga. tilkøb til selve opholdet. Hun bliver ved med at sige, at vi ikke har betalt.
Jeg forklarer hende gentagende gange, at det har vi. Tilsidst gider vi ikke mere, kundeservice er vist en by i Rusland for denne dame, der bliver ved, selvom vi siger, at nu kører vi ned til hytten, og så må vi ordne det senere. Det hører hun slet ikke efter. Vi siger, at vi vil levere velkomstpakken tilbage til dem, og så må vi ordne det med pengene senere (de må tilbagebetale dem - når vi har fundet kontoudtog på beløbet, som vi VED, vi har betalt). Hun søger, og får en anden til at søge efter mails, penge og alt muligt andet. Hun siger, at velkomstpakken står klar i hytten, og at der jo skal være styr på det - ergo - der skal betales for ydelsen.

Vi siger "Farvel - nu gider vi ikke mere", og så går vi.
Nede i hytten, finder vi ud af.. at der ingen velkomstpakke er! Det par vi er på ferie med (det er dem, der har bestilt den), går så vejen tilbage til receptionen, og forklarer, at der altså ingen pakke er. Der står nu en ny dame i receptionen. Hun klikker een gang på computeren, og finder betalingen frem med det samme, og sørger for, at de får deres velkomstpakke. Ingen problemer.
Hold nu op noget rod.

Hvis så bare den første medarbejder havde lidt kunde-forståelse, og tænkte "okay - de har haft en lang tur herop - lad dem lige koble af, så finder vi ud af det senere" - det virkede som om, hun slet, slet ikke hørte, hvad vi fortalte/forklarede, og vi skulle ind bag disken og glo på hendes skærm, selvom vi fortalte hende igen og igen, at det hele var betalt for længe siden.
Da vi afleverede nøglerne - efter endt ferieophold, fik vi beskeden, at de håbede, at vi havde haft en god ferie "trods alt"...
Ikke noget "undskyld for den lidt dumme start på ferien".

UD over det, så sørgede vi så selv for at have en god ferie. Parken er trods alt et godt sted at holde ferie med børn, gode hytter, pladsen er flot lavet med små hytter, hyggelige træer, stier osv.
- selvom vi undrer Os alle 4 over belysningen i hytterne. Vi forstår ikke lamperne, der SKAL hænge 17 meter over gulvet! Det er på ingen måder hyggeligt om aftenen, at sidde og kigge lige op i en pære med knap så hyggeligt lys. Så vi brugte fyrfadslys og emhætten som "hyggelys".

Det samme med fjernsynet, der står helt oppe i loftet. Meget dårlig synsvinkel, så det droppede vi helt (vi var der nu heller ikke for at se fjernsyn) og en sidste ting - nogle flere hylder i badeværelset ville være perfekt (det er svært at balancere 3 toilettasker på en hylde, der er 10x20 cm).

Blomsterparken er fantastisk flot, og der er nogle utroligt søde medarbejdere. Både gartnere og personalet i butikken var utroligt søde. Også dyrepasserne i junglezoo var søde.
Junglezoo og hugoland var en god oplevelse. Sjovt med dyrerne, der går frit rundt. Det hele er superflot lavet. Og vores dreng nød hugoland-legepladsen.
Vi talte om, at det kunne være en god idé at ha' et rørebassin inde i cafeen ved junglezoo, så børnene har noget at ta' sig til, imens de voksne får "en tår kaffe".

Vi undrer Os dog over, at de forskellige ting (forlystelserne) har så ringe åbningstider. Vi ved, at det er uden for sæson - men enten har parken åben, eller også har den ikke - og i sær, når det er over 20 grader og solskin, så kunne det måske forventes, at der kommer lidt flere gæster, trods "uden for sæson".
Vores søn måtte undlade at prøve nogle af tingene i parken, fordi der kun var 2 til at passe 5 forlystelser. Det var lidt ærgerligt, for det havde han virkeligt set frem til.

Der var heller ingen af cafeerne/spisestederne/kioskerne i blomsterparken, der var åbne overhovedet, selvom vi var der 3 timer. Det undrede vi os også over - så vi var nødt til at køre tilbage til hytterne, ta madpakker med tilbage til blomsterparken og sidde ved en bænk (hvilket også var hyggeligt nok - men ikke lige en del af vores plan), og isen måtte vi så ned i butikken og købe.

Vores dreng var også lidt ked af at luften blev lukket ud af hoppepuderne på legepladsen på campingpladsen - allerede kl. 20.00. Lidt mystisk, når der står, at der først skal være stille på pladsen kl. 23.00.

Vi ville gerne have givet 5 stjerner, men pga. den uheldige start på ferien med den "sure receptions-dame", trækker vi en enkelt fra. Noget af det allervigtigste for Os på en ferietur, er venligt, og imødekommende personale - så man føler sig velkommen, og får en god start på sin ferie.

En enkelt stjerne mere i minus pga. lidt ringe åbningstider i parken (kiosk - trampolinerne oplevede vi slet ikke var åbne i de 5 dage, vi var der - og så åbningstiderne, eller mangel på samme i blomsterparken).

Vi vil dog gerne vende tilbage til et nyt ferieophold, da vores søn har været rigtig glad for at være der, selvom vi har måtte - med en trøstende skulder - forklare ham, hvorfor ting ikke har været åbne/hvorfor legepladsen lukker ned/hvorfor man ikke kan købe en aftenis efter kl. 20.00 osv. Vi håber bare, at den sure dame i informationen har fået det rigtige ben ud af sengen, hvis det er hende, der skal ta' imod Os en anden gang.

30 June 2013

Reply from Jesperhus Blomsterpark Aps

Kære Siggas
Tak for din anmeldelse.
Vi beklager naturligvis dybt, at i fik en dårlig start på jeres ferie. Det er ikke ønskeligt fra vores side. Problemet her var, at når vores bookingsystem viser, at der ikke betalt, så gør medarbejderne kun deres arbejde og oplyser gæsterne om det og vi kan ikke andet, når skærmen viser dette. At velkomstkurven ikke stod i hytten er ikke denne medarbejders skyld, da proceduren helt klart er, at kurven skulle have stået i hytten ved ankomsten.
Det er dog ingen undskyldning for, at i følte jer dårligt behandlet,hvilket ikke skal ske. Desværre sker det alligevel en gang i mellem, at der opstår uheldige episoder og det skal vi være de første til at beklage.
Vi håber trods alt, at i får lyst til at besøge Jesperhus Feriepark igen.
Med venlig hilsen
Karin Nielsen

Workoutshop

God oplevelse hver gang

Vi har nu købt et par gange fra shoppen, og har været tilfredse hver gang.
Fin side, mange tilbud, gode priser - og vi har fået varerne inden for et par dage.
Vi modtager også mails+sms'r som lovet mht. bekræftelse/levering mv.

Okologisk Supermarked

Meget tilfreds

Jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs ift., om jeg ville få mine varer, efter at have læst en del negativ respons herinde, men vi har netop fået vores varer.

Vi synes, det er en fin side, og at der er nogle gode tilbud + priser generelt.
Varerne var pakket fint, og vi har modtaget alt, hvad vi bestilte.
Pengene blev også først trukket efter, at vi modtod en mail om, at nu var vores varer på vej til Os.

Udfra denne oplevelse, handler vi der meget gerne igen.

E Deli

Fantastisk!

Fine varer, godt udvalg.
Nem bestillings-funktion.
Nem betaling.
Hurtig levering.
Kan kun anbefales!

Tandlægerne på Frederiksberg

Kan kun anbefales!

De er virkeligt søde, og professionelle!
Vi følte Os meget trygge, og velkomne - efter at ha' holdt igen med tandlægebesøg i mange år.

Behandlingen er 100% smertefri (selvom min mand tvivlede lidt inden - men det passer, og ingen af Os følte smerte under behandlingerne).
De er rigtigt gode til at informere undervejs, og man føler, at de har helt styr på, hvad de foretager sig.

Priserne er fine.

Vi er rigtigt glade for at have fundet en god og dygtig tandlæge (Søren).

Qura

Kim er fantastisk

- til at få en til at føle sig velkommen, og tilpas.
Søde ansatte.
Rigtig fin klinik - prof. atmosfære og indretning.
Jeg følte mig tryg, og kunne mærke at Kim ved, hvad han laver/snakker om.
Jeg er hermed stamkunde fremover :)

wupti.com

Yderst skuffende.

Vi har købt varer fra wupti.com en del gange, og vi undrer Os selv over, at vi har fortsat købene, når servicen er så ringe.

Alle de produkter vi har købt (bla. netbook, støvsuger, tørretumbler, og senest en tablet), har der været problemer med.
Og der er absolut INGEN hjælp at hente fra Wupti!
Vi er SÅ skuffede, og køber ikke derfra mere! Og vil bestemt heller ikke anbefale siden til andre.

Denne gang sidder vi så med en gave til vores 5-årige dreng, der ikke kan bruge sin julegave, og den kan ikke refunderes. Og nu er det nok, og vi gider ikke en "sludder for en sladder" mere, og vil ta fat i en advokat.
Normalt ryster vi bare på hovedet, og "finder os", men det kan ikke være rigtigt, at servicen skal være SÅ dårlig, når man bruger sine penge i deres butik - endda gentagende gange.



Svar til Wupti.
Takker for svar/respons. Men vi får intet som helst ud af at kontakte jer. Tro mig - det har vi forsøgt 100 gange.

02 January 2013

Reply from wupti.com

Hej Sigga

Tak for anmeldelsen. Vi vil meget gerne se nærmere på dine oplevelser, hvis du sender os en mail med ordrenumre til support@wupti.com

Mvh. Thomas, support

Lauritz.com

Vi er glade for Lauritz.com

Vi har nu købt Mange møbler, kunst mv. via lauritz.com, og har haft mange gode købsoplevelser, samt en enkelt salgsoplevelse (kun haft 1 vare til auktion).

Vi har været i næsten alle auktionshuse i DK for at hente varer, vi har købt, og har indtil videre ikke noget at brokke Os over som sådan (ikke at vi ønsker, at det sker).

Vi har haft en enkel uheldig oplevelse mht. Køb - da der var fejl i beskrivelsen. Der stod 4 stole i beskrivelsen, da vi bød, men annoncen blev ændret undervejs til 2 stole. Så vi annullerede købet, da vi tog over for at hente dem (vi opdagede det først der). Og det gik problemfrit.

Vi har, for det meste, oplevet venlige og hjælpsomme medarbejdere i auktionshusene.
Vi har især oplevet god service i Vejle, Roskilde, Odense og Helsingør. Indimellem kan det være svært at nå at hente varerne inden afhentningsfrist, og her har medarbejderne været superflinke til at finde en løsning, så det hele gik op.

Vi har dog oplevet et sted, at en af medarbejderne ikke kunne håndtere vores to lænestole (som var rimeligt dyre), og tabte dem ned på gulvet - fra rullebrættet. Vi opdagede senere, at den ene stol havde fået et hak. De ansatte sagde, at de kunne jo ikke vide, om hakket var der før, han tabte stolene..

Et andet sted kunne de ikke finde vores varer. Det tog omkring 30 min at finde frem.
Men vi har haft langt flere gode oplevelser end dårlige. Vi sætter Os også meget ind i tingene, inden vi byder. En del af "det sjove" for Os, er nu også at følge auktionerne, vi byder på, og at finde de gode "deals" - hvilke, der er mange af.

Vi har benyttet os af levering en enkelt gang - til ishøj, og det gik fint med at hente vores ting der.

Vi kan læse, i de mange negative kommentarer herinde, at mange er utilfredse med for høje/lave vurderinger. vi forstår det ikke helt, og tænker, at det må være et spørgsmål om udbud/interesse, og at man selv må vurdere, om tingene er det værd (hvis man ønsker at byde, og i øvrigt lave lidt research), og omvendt vurderes ens ting for lavt ifølge en selv, kunne man jo vælge ikke at sælge det via lauritz :)

Vi vil fortsat benytte Lauritz til indkøb af div. Ting mv. Fremover - med stor fornøjelse.

Update (25/9-13)
Vi er dog lidt kede af, at vi ikke længere kan gemme "items", der er interessante for Os at byde på - systemet virker ikke længere på vores bruger - uanset hvilket computer vi logger på. Derfor glemmer vi ofte en auktion, og går glip af en god handel.
Vi har forsøgt at kontakte Lauritz flere gange, men desværre uden at der er fundet en løsning på problemet (og ofte uden svar, desværre).
Vi fortsætter dog med at bruge Lauritz til at handle på.

25 September 2013

Reply from Lauritz.com

Kære Siggas

Mange tak for din positive anmeldelse. Vi er naturligvis rigtig glade for, at I har haft mange gode oplevelser med at handle hos Lauritz.com. Det er dejligt at høre, at vores kunder synes det er sjovt at gå på udkig blandt vores mange forskelligartede varer.

Vi lægger stor vægt på at yde den bedst mulige og mest fleksible kundeservice, både ude i de forskellige filialer, hvor varerne håndteres og over tlf./mail. Vi får dog rigtig mange henvendelser, så desværre kan det i perioder være svært at følge med. Men vi er opmærksomme på det og arbejder meget på at udvikle effektiviteten.

Tak fordi I handler hos Lauritz.com og god fornøjelse med fremtidige handler.

Mvh. Lauritz.com

Opdateret:

Hej Siggas.
Tak for opdateringen. Den fejl du omtaler omkring 'Følg en vare' er en fejl, der volder vores teknikere ret store problemer. De knokler for at gennemskue hvor det går galt henne, og jeg er ked af den ulejlighed det medfører for jer. Jeg lover dig, at vi gør vores bedste for at få den løst så hurtigt som overhovedet muligt.

Mvh. Betina, Lauritz.com

Nettobraende

Dårlig oplevelse vendt til positiv!

Vi havde en dårlig oplevelse i forbindelse med køb af briketter hos Nettobrænde.dk. Vi har været kunder i et par år + og har ellers altid været tilfredse.
Levering af briketterne har altid været hurtig - og inden for 3 hverdage.

I år fik vi nogle briketter, der ikke helt levede op til, hvad vi ellers har modtaget de tidligere år. Vi henvendte Os til Nettobrænde.dk, og de har taget hånd om sagen, beklaget det meget, og været yderst hjælpsomme og forstående.
Vi ved, at de sælger briketter, der er af god kvalitet.

De har løst problemet, hvilket betyder mest for Os, når vi handler på nettet (Og også i fysiske butikker). - Det betyder meget med god kundeservice, og det har vi oplevet her.

Vi ser frem til at benytte tilbudene, og den gode service hos Nettobrænde årene fremover også!

Update:
Vi har fået leveret nogle fine bøge-briketter. Af en rigtig venlig chauffør. Super.

Siggas´ profile

profile image of Siggas
Siggas
Reviewer
Female, 1980
Roskilde, Denmark

About

Vi bor på landet.
Og køber ofte ind via nettet - det bemærker vores postbud ihvertfald :)