Lars Michler´s profile

Reviews (13)

Danske Fragtmaend

Håbløst gammeldags og ringe kundebetjening

I dag modtog jeg med posten en lap papir, udfyldt i hånden, om at en fragtmand 4 dage forinden havde forsøgt at aflevere noget til mig. Det var ingen form for dokumentation for forsendelsen, hverken hvad det var, eller hvem afsenderen var, kun et fragtbrevsnummer skrevet i fuldstændig ulæselig håndskrift.
Lappen var ikke blevet afleveret da fragtmanden har været forbi, men blev sendt med posten, og af poststemplet fremgår at det er sket 3 dage efter den dag fragtmanden var forbi. Det er vel overflødigt at fortælle at fragtmanden ikke på nogen måde har anmeldt sin ankomst, eller forsøgt at kontakte mig for at høre hvad der skulle ske med forsendelsen.
Af lappen fremgår at fragtmanden vil sende forsendelsen retur efter 8 dage, dvs 4 dage efter at lappen er modtaget. Ethvert forsøg på at få Danske Fragtmænd til at finde oplysninger om forsendelsen telefonisk eller på nettet er forgæves, når fragtbrevsnummeret er ulæseligt er det umuligt at komme videre, de gider ikke finde oplysningerne på baggrund af adressen. Nul kundeservice er det man får fra Danske Fragtmænd.
Den eneste mulighed jeg har får at få fat i forsendelsen er ved at køre til fragtcentral, 28 km hver vej.
Når man sammenligner de de moderne systemer med printede dokumenter med stregkode som konkurrenter som GLS, DHL eller posten bruger, er dokumentationen håbløst gammeldags hos Danske Fragtmænd, håndskrevne ulæselige blanketter med gennemslag. Også arbejdsgangen på fragtcentralen virkede som noget der hører hjemme på frilandsmuseet, først ind på et kontor, så videre til et andet sted, tilsidst ud i en rodet hal og finde en person der ved opslag i diverse papirer endelig kan finde ud af hvor forsendelsen befinder sig. 35 min blot at finde en forsendelse.

Kort sagt en opvisning i hvordan et foretagende der har snorksovet i de sidste 25 år fungerer.

www.computersalg.dk

Gode priser og nem handel

Computersalg.dk blev valgt på grund af de bedste priser da jeg skulle købe noget tilbehør til iPad. Siden er nem og overskuelig og fragten meget rimelig. Der blev fulgt op på orden med mails om afsendelse, og pakken kom til den lovede tid.
Kort sagt gode priser, nem handel og levering til tiden = perfekt.

GLS Denmark

Leverer forkert sted.

Når man køber på nettet er det vigtigt at logistikken fungerer. Min erfaring er at det gør den ikke hos GLS.
Har betalt 137 kr for at få leveret noget handikapudstyr på adressen, har taget fri og sidder hjemme og venter. Via Track nr. kan jeg se at der står at varen er leveret på den aftalte dag kl. 10.50, men der er ikke kommet nogen.
Ringer til GLS, får en sur kundeservice i røret der fortæller at varen er leveret til en fotohandler et andet sted i byen. GLS mener jeg skal hente handikapudstyret der. Det har jeg ikke mulighed for. GLS siger det er mit eget problem, og smækker røret på.
Ringer til forhandleren, de bekræfter at varen skal leveres til døren.

3 (HI3G Danmark ApS)

Lyver overfor deres kunder

3 har 17. september 2012 sendt mig et brev hvori de skriver at jeg skal betale et nyt betalingsgebyr på kr. 9,25 for at få lov til at betale min regning.
Der står i brevet "Du vil første gang blive opkrævet betalingsgebyret på den regning, du modtager i november til betaling den 1. december"
Eneste måde at undgå det på er ved at gå ind på deres side og tilmelde sig en alternativ betalingsløsning. Det gjorde jeg, det var utroligt besværligt, jeg kunne ikke melde mig til som almindelig bruger, men kun som administrator for flere abonnementer (selv om jeg kun har en telefon hos dem), og det kan kun foregår ved at man får et brev med en kode. Men efter en uges tid var det så endelig muligt at komme ind på 3's selvbetjening, og jeg meldte mig til den gebyrfrie betaling.
19. oktober får jeg så igen et brev fra 3.dk, denne gang med en regning hvor der er et punkt der hedder "Diverse" på kr. 9,25
Ved at gå ind på 3's selvbetjeningsside kan jeg se at de 9,25 kr. til diverse er det nye betalingsgebyr, der 1) ifølge 3's brev til mig først træder i kraft måneden efter og 2) ikke skal betales når man har tilmeldt sig den nye "gratis" betalingsordning.
Tidligere på året kunne jeg læse at 3 er det teleselskab der får flest klager i forhold til antallet af kunder. Nu må jeg konstatere at 3 ikke viger tilbage for at fuppe deres kunder og at de lyver i deres brev til mig. Foreløbig takserer jeg det til en dårlig anmeldelse på Trustpilot. Derefter kigger jeg mig om efter mere ærlige selskaber.

Tilføjelse 2. november 2012:
Hvis og hvis og hvis svarer 3's kundeservice.

3 gider ikke engang se hvordan jeg hidtil har betalt, det skulle ikke tage dem mange sekunder at se at jeg betalte via betalingsservice, ikke papirfaktura.

Og jeg vil bede 3 finde det brev frem de sendte mig den 17. september 2012. Her står der om betaling via betalingsservice, som jeg tidligere har skrevet:

"Du vil første gang blive opkrævet betalingsgebyret på den regning, du modtager i november til betaling den 1. december"

Jeg har nu sendt en kopi af brevet til 3, så den ene hånd hos dem kan se hvad den anden laver.

Jeg har i en anden mail fra 3 nu fået en bekræftigelse på at jeg er tilmeldt den nye gratis betalingsmåde via dankortet. De har endnu ikke hævet beløbet, så med den måde deres kunde"service" hidtil har fungeret på, venter der nok et rykkergebyr forude.

Claus Rasmussen found this review useful

01 November 2012

Reply from HI3G Danmark ApS

Hej Lars

Jeg beklager den eventuelle misforståelse. Hvis man tidligere modtog sine regninger i papirformat tilsendt med almindelig post, ville man første gang blive opkrævet det højere gebyr på den regning, man modtager i november til betaling d. 1. december. Til gengæld ville man første gang blive opkrævet betalingsgebyret på den regning, man modtog i oktober til betaling d. 1. november, hvis man betalte via Betalingsservice.

Hvis du har brug for hjælp i forhold til ovenstående, eller har nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til trustpilot@3.dk, og skrive "Lars Michler" i emnefeltet. Du må også gerne skrive dit telefonnummer hos os.


De bedste hilsner
Sophie

shop.universe.dk

Hurtig service og gode produkter

Hurtig service og gode produkter man ikke finder så mange andre steder i Danmark

Zedge

Kræver penge uden at jeg har tilmeldt mig.

Da jeg tændte min firma-mobiltelefon fik jeg nøjagtig samme besked som J. Jensen har gengivet.

Der er ikke sendt nogen SMS til 1279 for at tilmelde eller bekræfte tilmelding, eller på anden måde lavet tilmelding fra min side.

Men det mener firmaet åbenbart heller ikke er nødvendig, på deres hjemmesider skriver de uden videre at kunden er selv ansvarlig for ukorrekte tilmeldinger. Så kan man vist ikke være mere useriøs.

Udover her på Trustpilot har andre berettet om nøjagtig samme form for uønsket tilmelding, f.eks. her:
http://www.comon.dk/nyheder/tysk-firma-laenser-danske-mobil-ejere-i-det-skjulte-1.366673.html?firstComment=0#articleComments

Det nytter ikke at lave individuel afmelding, ligesom med spam får man så blot en ny tilmelding under et andet dæknavn. Den slags useriøse udbydere skal rammes via mobilselskaberne, der jo virker som opkrævere for dem.

Jeg forsøger at få den telefonansvarlige i mit firma til at få stoppet zedge.dk, gennem henvendelse til vores telefonselskab TDC Erhverv.

Andre bør også stoppe dem ved henvendelse til deres mobilselskab. Henvendelse til zedge.dk er omsonst, de svarer ikke på mail eller telefon

Oister

Billig mobiltelefoni, men umulig kundeservice.

Jeg valgte Oister, fordi de havde det billigste tilbud på den SE X10 Mini Pro mobil jeg ville have. Jeg bestilte også nummeroverførsel, så jeg kunne beholde mit gamle nummer.

Men efter over 20 opkald til kundeservice må jeg konstatere at besparelsen er blevet rigeligt betalt med frustrationer og dårlige oplevelser.

I mit velkomstbrev fra Oister står at det vil tage 7 - 40 dage at overføre nummeret, og at jeg kan holde øje med forløbet på min egen side på Oisters website.

Jeg bestilte telefon og nummeroverførsel den 16/8. Da der den 17/9 stadig intet stod på siden, ringede jeg til kundeservice. Der fik jeg at vide at processen var sat i gang den 16/8, men at overførslen var blevet afvist den 2/9. På spørgsmålet om hvad Oister havde gjort efter den 2/9 fik jeg det korte svar: ”intet”. På spørgsmålet om hvorfor den var blevet afvist var svaret lige så kort: ”det ved vi ikke”.

Servicemedarbejderen lovede nu at give besked til tekniker der ”sad lige ved siden af”, og at Oister ville melde tilbage senere samme dag.

2 dage efter var der stadig intet fra Oister, hverken på mail, hjemmesiden eller på anden vis. Jeg kontaktede dem igen, servicemedarbejderen kunne igen konstatere at der var et problem, og igen ville sagen blive sendt til teknikerne, og igen ville jeg få besked senere samme dag.

På den måde gik der en periode, hvor jeg hver anden hverdag ringede til Oister, fik besked om at der var et problem, at de ville give besked til teknikerne, og at jeg ville få besked samme dag. Der kom aldrig nogen besked. Jeg bad hver gang om at komme til at tale med en overordnet eller med teknikeren der angiveligt sad lige ved siden af, det var aldrig muligt.

Først da jeg gjorde opmærksom på at Teleankenævnet tidligere har fundet at ” Det er nævnets opfattelse, at den fejlslagne portering udgør en hæveberettigende mangel” (Teleankenævnets Jounal .nr. 10.13-0576-07) skete der noget. Jeg fik nu at vide at de havde overdraget sagen til ”et firma i Sverige”. Det var ikke muligt at få oplyst hvilket firma det var, eller nogen form for kontaktmulighed til firmaet, men jeg fik at vide at Oister ikke kunne fortælle mig hvad der skete, jeg måtte vente på besked fra firmaet i Sverige. Jeg var altså i den situation at jeg var ude af stand til at få nogen som helst information om min nummeroverførsel. Der kom aldrig nogen form for besked fra firmaet i Sverige.

Den 1/10 fik jeg så en mail fra Oister med besked om ”Hvis du ikke allerede har tage dit OiSTER SIM-kort i brug, skal du gøre det fra d. 02-10-2010, her vil dit SIM-kort fra TDC stoppe med at virke, da dit nummer overgår til os. Når SIM-kortet fra TDC stopper med at virke, indsætter du SIM-kortet fra OiSTER, taster PIN-koden og så er du klar". Det var den første besked overhovedet fraOister om at der skete noget, og glad var jeg. Men den 2/10 kom og den 2/10 gik, og intet var ændret.

Derefter gik det igen den tunge vej med opkald til Oisters kundeservice, den sædvanlige ventetid på 10-20 minutter , den sædvanlige forklaring om at de ville give besked til teknikerne og at de ville give mig besked samme dag. Jeg fik aldrig nogen besked, og der stod stadig ikke et ord om sagen på min side hos Oister.

Men endelig den 7/10 tidligt om morgenen kom der en SMS om at nummeret ville blive flyttet lige nu, og det skete faktisk. I med Oister SIM kortet, og så var der forbindelse. Efter 52 dage og 19 opkald til Oister kundeservice kunne jeg bruge mit Oisters abbonement.

Så alt var godt, og jeg glemte efterhånden min frustration over at:
- Oister aldrig gav nogen besked om min nummeroverflytning på trods af at de skriftligt lover at man kan følge med i processen på deres hjemmeside. Der står stadig ikke et ord.
- Oister ikke melder tilbage selvom de lover det. Gang på gang.
- Oister melder en dato for nummeroverflytning som ikke holder. Uden nogen forklaring.

Frustrationerne kom dog tilbage med fuld styrke i morges (1/11 2010), hvor jeg fik en mail om at:
”Dit OiSTER Mobil abonnement er blevet spærret, da din OiSTER Mobil-konto er i minus med -358.59. Du kan fjerne spærringen ved at indbetale, så din saldo igen er positiv. Indbetal på Mit OiSTER ved at logge ind med dit mobilnummer og adgangskode.
Dit brugernavn til Mit OiSTER er: ***LABEL@PHONE_NUMBER***
Din adgangskode til Mit OiSTER er: ***LABEL@PASSWORD***”

Kontoen er i minus fordi abonnementsafgiften på 69 kr. og telefontillægget på 300 kr. bliver trukket hver den 1. Jeg har automatisk optankning, men Oister har kun hævet 100 kr, selvom alene telefontillægget er på 300 kr. Og som en konsekvens af at Oister er ude af stand til at se at når de opkræver et telefontillæg på 300 kr., skal der flere automatiske indbetalinger af 100 kr til, er mit nummer nu spærret.

Forsøger man at betale manuelt for at rette op fejlene fra Oisters kundeservice er det heller ikke muligt. Der får man beskeden: "Serveren payment.architrade.com er for lang tid om at svare."

Jeg kan altså i dag konstatere:

Oister har en kundeservice der spærrer min telefon selvom jeg har automatisk optankning
Oister har en kundeservice der spærrer min telefon automatisk hver den 1. i måneden når der skal betales for abonnementsafgiften og telefontillægget.
Oister har en kundeservice der gør det umuligt at betale manuelt for at få nummeret åbnet igen.

Gud hvor jeg dog glæder mig til at komme væk fra Oister. Andre selskaber er dyrere, men man kan altså også købe for billigt. Det har jeg gjort hos Oister.

Kamerahuset

Hurtig levering og billigste pris

Skulle bruge et Sony DSC TX5 hurtigt, det var udsolgt / i restordre, både i butikker og på nettet. Men Kamerahuset skaffede det i løbet af 2 dage, og endda til 15% lavere pris end det de andre tilbød. At der både er en fysisk butik med kompetente medarbejdere og en netshop er et stort plus.

Applusbilsyn

Helt overfladisk behandling

Min personbil skulle synes og jeg valgte Applus i Herlev.Jeg ønskede også at få en ekstra tilstandsattest, da jeg har lidt problemer med vibration, mislyde og resonans i bilen.

Bilen blev synet uden anmærkninger, og ifølge tilstandsattesten var der ikke noget galt.

Applus oplyser at syn og tilstandsattest tager ca. 20 minutter hver, men af min kvittering fremgår at der går 16 minutter fra jeg betaler på Dankort automaten, (1. punkt i deres bilsyn) og til den endelige synsattest og tilstandsattest udskrives. Det er hurtigere end noget bilsyn jeg har oplevet, selv uden den ekstra tilstandsattest.

De penge jeg har betalt for tilstandsattesten fik jeg ikke noget for. F.eks. lover de at teste sikkerhedsselerne og sæderne, men synassistenten var ikke andre steder i bilen end på førersædet. Mislyde mv. blev ikke opdaget under den prøvetur der er en del af tilstandsattesten, for "prøveturen" tog kun de 50 m fra liften til afleveringsstedet!

Oven i købet står der et forkert registreringsnummer på min synsattest, bilens stelnummer er rigtigt angivet. Da jeg protesterede sagde medarbejderen at det kunne han ikke gøre noget ved.

Jeg har beklaget mig til Applus, men de er totalt ligeglade. End ikke en synsattest med det korrekte registreringsnummer har jeg kunnet få.

Jens Hansen found this review useful

Dansk Ks

Trukket penge på trods af at abb. er opsagt.

Jeg har været ude for det samme som mange andre:
Penge blev trukket på kontoen, selvom jeg opsagde abb. indenfor de 30 dage, da jeg fandt ud af hvordan selskabet opererede.
Banken har tilbageført den 1. betaling, Dansk-KS har meddelt pr. e-mail at de har opsagt abb., alligevel trækker de penge igen. Min bankmand er frustreret over at han skal til det igen, jeg har klaget igen til Dansk-KS, og bliver nødt til at skifte kort, jeg tør ikke have et kort som sådanne mennesker tilsyneladende har fri adgang til.

Hold jer fra det firma!

Elgiganten.dk

God pris og rigtig hurtig levering

Jeg skulle skaffe en Sony Ericsson C903 mobil i rød til en gave, med kort varsel. Ingen butik i Hovedstaden havde den på lager, men Elgigantens netbutik skaffede den i løbet af 2 dage. Der var fin kommunikation, jeg fik en mail da varen blev afsendt og en sms med leveringsdatoen.
Der var intet gebyr for at betale med kreditkort på nettet, og Elgiganten havde den billigste pris af dem der sælger en telefon fra den danske importør. Den var ca. 8% ~ 160 kr. dyrere end de parallelimporterede og flashede telefoner, det er meget rimeligt

Coolshop

Hurtig og billig

Jeg skulle bruge et spil meget hurtigt, bestilte kl. 15 og fik det næste morgen. Sammenholdt med de gode priser, ingen porto og et stort udvalg gør det Collshop.dk til den bedste netshop jeg har handlet på.

Multimediaworld

Gode priser men ikke styr på logistikken

Jeg fik mine varer efter 3 dage, de havde oplyst 2 dage.
Jeg returnerede nogle af varerne p.g.a. fejlkøb, og fik pengene retur uden problemer. Men efterfølgende fik jeg flere mails om at de varer jeg havde returneret var klar til afhentning, vareantallet var angivet med - 1. Åbenbart var min returnering opført som en bestilling af -1 vare. Noget forvirrende med de mails.

Lars Michler´s profile

profile image of Lars Michler
Lars Michler
Reviewer
Frederiksberg, Denmark

About

Lars Michler, Civilingeniør i medicinsk teknologi.