A Jensen´s profile

Reviews (1)

Gooby

Fejl i indhold samt for gammel vare

Jeg bestilte 2 nye batterier til min telefon. De sendte kun ét. Det skal siges, at de også kun har trukket penge for ét, men de har bekræftet at de har sendt 2 af sted, og der er ingen forklaring på, hvorfor der kun er kommet ét.

Men det er ikke den alvorligste fejl: Det batteri, jeg modtog, har en produktionsdato påtrykt: juni 2010. Mit "nye" batteri er altså over et halvandet år gammel, hvilket er rigtig skidt for lithium ion batterier, da de mister en del af deres kraft blot ved at ligge hen i så lang tid. Det batteri, det skulle erstatte er fra 2011, så mit "nye" batteri er altså ældre end mit gamle.

Jeg skrev dette til gooby.dk, og de fortalte mig, at deres system siger, at batteriet er fra december 2011. De skrev, at jeg kunne sende det retur og få pengene tilbage (det første kan jeg ikke bruge til noget, når datoen på batteriet siger noget andet (se billede), og det sidste er indlysende ift. gældende dansk lovgivning).

Jeg tvivler ikke på, at der er tale om 2 ærlige fejl, men fejl det er det, og karakteren er derefter.

På positivsiden var leveringen meget hurtig.

EDIT 1: Siden jeg skrev ovenstående, har de krediteret mig for det for gamle batteri uden, at jeg behøver sende det retur. Jeg har derfor hævet bedømmelsen fra 1 til 3 stjerner.

EDIT 2: Efter at have læst deres svar på min anmeldelse, hvor de kalder mig gal og stiller sig uforstående, har jeg rettet tilbage til 1 stjerne. Jeg gengiver herunder min "gale henvendelse":
---
Det “nye” batteri, I netop har solgt mig, er over et halvandet år gammelt. I og med, at lithiumbatterier mister en del af deres mah i løbet af det første halvandet år, er det ret uforskammet af jer.
---

Mht. svaret fra gooby.dk: Problemet er, at der ikke kom nogen besked til mig om, at batteriet var i restordre. De siger, at de sendte en mail i går 15.36. Det er ikke sandt. Der kom tværtimod en bekræftelse på begge to. Først efter jeg havde skrevet anmeldelsen i dag kom restordremailen (kl. 14.06). Jeg kan ikke andet end forestille mig, at de nu prøver at redde jeres egen r**. Det giver jeg ingenting for. De roser sig selv for, at batteriet blev krediteret. Det gjorde jeg også da det skete, men det ændrer ikke på, at fejlen er sket, og at de nu forsøger at sende ansvaret videre til deres samarbejdspartnere giver jeg intet for, da det er gooby.dk, som jeg handler med. Det er dermed deres ansvar. Summa summarum: Det har været en ubehagelig og utilfredsstillende oplevelse at handle med gooby.dk, hvor jeg ikke har fået de varer, jeg bestilte, og hvor jeg har måttet bruge tid og energi, og hvor jeg er blevet fornærmet (kaldt gal).

EDIT 3: Nicolaj ringede til mig personligt og kom med en form for undskyldning for, at han havde kaldt mig gal i sit svar. Han har ligeledes fjernet den kommentar fra sit svar. Det er da prisværdigt, og jeg er ikke i tvivl om, at han i langt de fleste tilfælde leverer en god service. Jeg lader dog min anmeldelse stå, som den er, da jeg synes, jeg har måttet bruge urimelig meget energi på en ganske banal sag.

15 February 2012

Reply from Gooby

Hej Asger

Jeg skal beklage at du er utilfreds.

Det ene batteri er i restordre, det er der også afsendt en mail ang. i går kl 15:32.

Det er desværre ikke muligt for os at kontrollerer alle produkter der kører igennem vores lager. Vi har taget kontakt til vores leverandør da det kun er knap 2 mdr. siden vi har fået leveret produktet.

Dit batteri er krediteret 2 timer efter vi fik den første mail fra dig. Vores mål er at reklamationer skal være behandlet i løbet af en 24 timer.

Så jeg kan desværre ikke se hvad vi kan gøre anderledes. Jeg kan se at du har skrevet din anmeldelse inden din reklamation var behandlet, dette kunne jeg måske godt have ønsket lidt anderledes...

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig igen.

Med Venlig Hilsen

Nicolaj / Gooby

A Jensen´s profile

profile image of A Jensen
A Jensen
Reviewer
Male, 1981
Rødovre, Denmark

About