Jørgen Høy´s profile

Reviews (1)

Malaco

Vi vil ha den "gamle" originale lakridskonfekt tilbage !

Gennem mere end 60 år har jeg nydt den danske lakridskonfekt, som dreng købte vi lakridskonfektafskæring, det var lidt billigere, og altid kunne vi være sikre på kvaliteten. Det eneste problem var, at en pose blev spist alt for hurtigt, men det har Malaco nu løst for os. Det nye "originale" produkt smager ganske enkelt rædselsfuldt, og man kan undre sig over, at en international fødevarevirksomhed i den grad har dummet sig og ikke gjort hjemmearbejdet godt nok, i marketing afd., i laboratoriet og på fabrikken. Den good-will man købte og betalte for er sat over styr på få måneder, så mon ikke en række chefer kommer til at stå skoleret, når de kvartalsvise salgsrapporter toner frem på computeren hos CEO.
Oursourcing skal man være forsigtig med, om det er Slovakiet, Kina eller andet, og smag og behag er forskelligt, men man kunne måske rette op på situationen ved at sende den sikkert førtidspensionerede bolsjemester og et par laboranter/smagsdommere fra Slagelse til fabrikken i Slovakiet i en kortere periode for at lære fra sig. Men det skal gå hurtigt for vi gamle, afhængige forbrugere er ved at få abstinenser.
Med venlig hilsen Jørgen Høy, Ry

Sonja Birgitte Andersen found this review useful

Jørgen Høy´s profile

profile image of Jørgen Høy
Jørgen Høy
Reviewer
Male, 1936
Ry, Denmark

About