Jeg elsker Bodyshop produkter, og har nærmest ikke købt andet de sidste par år. Jeg handler mest i forretningerne, da jeg synes det er rart, at kunne benytte sælgernes gode råd og vejledning. Men hjemmesiden er bestemt brugbar, hvis man ikke lige har tid til at komme i forretningen, eller hvis man ikke kan finde det produkt man ønsker.
Jeg synes at siden er overskuelig, og at der er et godt udvalg, selvom nogle af varene måske ikke lige er på lager - det er jo hvad der kan ske.
Før i tiden anvendte jeg næsten altid google, eller andre søgemaskiner, når jeg skulle finde bedømmelser eller anmeldelser af en forretning, eller et produkt - men i dag er trustpilot min ven.
Det er nemt at gå herind og søge på et firma, for at se hvad andre kunder har oplevet - desuden er der som regel mange forskellige oplevelser, hvilket jo bare er endnu bedre, da man så har flere udsagn for, om det er godt eller skidt.
Derudover synes jeg det er rart, at man selv kan dele sine købsoplevelser, gode som dårlige - på den måde kan man jo hjælpe andre til ikke at begå en fejl, eller til at finde et godt firma, produkt eller lignende.
Twitter er ganske enkelt nemt! Man kan følge dem man ønsker, og nemt sende små beskeder til sine egne følgere, eller direkte til en bestemt person. Der er heller ikke så meget overflødigt, du får kun det du selv beder om - dvs. ingen spilanmodninger, nyheder eller reklamer, som du ikke selv har valgt at følge - dét er rart!
Det eneste jeg kan klage over, er at man ikke kan bruge mere end 140 tegn i en tweet, hvilket nogle gange kan være begrænsende - men samtidig er det jo med til at underbygge det enkle.
Jeg er måske nok lidt afhængig af facebook. Efter jeg har fået Facebook på telefonen bliver den tjekket mange gange dagligt.
Facebook er et rigtig godt medie, til at holde kontakten med venner, bekendte og familie. Man har gode muligheder for at dele de ting man laver i hverdagen, med dem man måske ikke ser så tit, som man gerne vil. Desuden er det for mig, sjovt at se hvad ens gamle klassekammerater, fodboldvenner eller lignende laver - hvor er de i deres liv nu? Ja, ja.. Lidt Facebook-stalker er man vel?!
Derudover bruger jeg begivenheder meget, hvor man kan invitere eller blive inviteret til forskellige events - det er en god og lidt uformel måde at invitere folk til fest, middag eller andet sjov.
Jeg er nok en af de få, men jeg er vild med den nye tidslinje - jeg elsker at man kan lave et coverbillede (det gør siden mere personlig), samtidig synes jeg at profilerne er blevet mere overskuelige, og ikke mindst pænere, at se på.
Det der gør, at Facebook ikke kan få 5 stjerner er, at der er for meget spam - her tænker jeg på diverse spil anmodninger, som er svære at komme udenom, selvom de kan blokeres. Jeg mangler også nogle flere muligheder for privatindstillinger, således at mine venners venner ikke nødvendigvis kan se et billede, en status eller et check-in jeg har uploadet, fordi en fælles ven kommentere eller synes godt om. Og omvendt - jeg gider ikke se, at en for mig ukendt person har fået en baby, har været på sjælland eller andet.
Sidst men ikke mindst, mangler jeg lidt muligheder i forhold til design af profilen. Jeg ville gerne, at man kunne gøre den mere personlig og lækker at se på(:
Jeg har anvendt piercingpusher.dk et par gange nu, og vil helt klart også gøre det igen. Bestillingen på hjemmesiden er nem, og varene er billige og bliver leveret hurtigt.
Jeg har ikke været i kontakt med kundeservice, eftersom det ikke har været nødvendigt, men jeg vil lige nævne, at de vedlægger renseservietter i forsendelsen, hvilket jeg synes er god service.
Selvfølgelig er det ikke alle smykker der holder lige længe, men det må man jo også regne med, og så længe prisen er derefter, er det ikke et problem for mig.
Jeg har brugt MyTrendyPhone to gange, og har begge gange oplevet at varen er ved døren hurtigt. Desuden har der været en god service, og information i forbindelse med købene.
Priserne er fornuftige.
Jeg har handlet ved Saxo.com flere gange, i forbindelse med min uddannelse. Jeg har hver gang fået mine varer leveret hurtigt, og til tiden. Samtidig er deres hjemmeside overskuelig, og nem at finde rundt på, og har de et stort udvalg.
Den eneste grund til at Saxo.com ikke får 5 stjerner er, at jeg en enkelt gang har oplevet, at min pakke var blevet afleveret på trappen udenfor min opgang, hvilket ikke er så fedt når man snakker om bøger for 1100 kroner. Heldigvis var ingen blevet fristet til at snuppe dem, men det kunne jo godt have været tilfældet.
Jeg har være kunde hos Telia i en del år efterhånden, og har både telefon og internet hos dem.
Jeg har haft et par uheldige episoder med dem, hvor internettet ikke har virket, de har trukket for mange penge eller lignende. Men jeg har altid fået en god behandling, når jeg har kontaktet dem, og det er mit indtryk, at de gør meget for at have glade kunder.
Det eneste der gør, at Telia ikke får 5 stjerner, er ventetiden når man ringer til kundeservice. Jeg oplever at der kan gå alt fra 1-40 minutter, før man kommer igennem til en medarbejder. Og alt over 10 minutter, er efter min mening, alt for lang tid.
Jeg har været kunde hos Viaplay i ca. 1 år. Da jeg ikke har mulighed for at få TV3 på tv'et, har jeg været rigtig glad for Viaplay. Desværre har jeg i løbet af de sidste par måneder oplevet problemer med at se de programmer jeg gerne ville (Afspilleren kan slet ikke åbne). Jeg troede i første omgang at det havde noget at gøre med deres nye afspiller, så jeg kontaktede dem for at høre, om det var muligt at komme tilbage til den gamle - Det virkede så desværre ikke. Nu har jeg igen kontaktet dem, i håb om at de kan finde en anden løsning, ellers er jeg jo nok nødt til at undvære TV3's programmer ):
Jeg betaler 69 kroner pr. måned for tv-pakken, hvilket jo egentligt er rimeligt nok, men det er det absolut ikke når afspilleren ikke virker optimalt. Jeg har i løbet af de sidste par måneder flere gange oplevet fejl, hvor afspilleren ganske enkelt ikke kan åbne afspilningen. Det er skide irriterende når man har beltalt for noget, som man så ikke kan få gavn af alligevel!
Hvad der undrer mig mest af alt, er at jeg tidligere ikke har haft problemer med Viaplay - burde sådanne produkter ikke kun at blive bedre og bedre? Det er meget ærgerligt og frustrerende at det pludseligt er blevet så elendigt.
P.s. Som andre os har påpeget, er kvaliteten på deres produkter altså heller ikke noget at råbe hurra for - og det bliver da SLET ikke bedre, hvis man kobler computeren til tv'et..
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Tak for de pæne ord og beskrivelse af, hvordan du bruger Trustpilot. Det lyder som om du har fundet en god metode til at filtrere i andres gode og dårlige oplevelser.
Hvis du ikke allerede er "ven" med os på Facebook, kan du blive det på www.facebook.com/trustpilot og lære mere om hvad vi går og laver.
Mvh
Joakim Ditlev
Trustpilot