Mikkel G´s profile

Reviews (5)

Din eCigaret

Utrolig service

Allerede når du besøger hjemmesiden, popper der et lille chatvindue op, med en sød supporter der vil hjælpe dig undervejs i købet. Denne service har jeg ALDRIG stødt på, i mine 12 år på nettet, og var forbløffet. Hun guider mig igennem mit køb, forklarer alt i perfekt detajle og giver mig endda lidt ekstra service i form af valgbart batteri, uden ekstrabetaling. Så nu kunne jeg knap nok vente, på at pulse løs på min nye maskine. Desværre går der jo 2-3 dage, og jeg må vente. Så ringer dørtelefonen, og jeg løber glad hen til vinduet. Det er postmanden.

Under 18 timer efter jeg har bestilt min e-cig, sidder jeg med den og ryger løs. Produktet er perfekt, og servicen er langt over hvad man kan forvente. Især når priserne er 20-30% under markedet.

Hold da kæft en god service.

TELMORE

Glad Telmore kunde

Prisen afspejler i sidste ende de nye små firmaer, som påstår at have billige priser, men gebyrer, fejl og fejlregninger får prisen til at ende i det samme.

Jeg fik et fedt telefonnummer, en fed abonnomentspakke og overholdt samtlige aftaler til punkt og prikke. Til en rigtig fornuftig pris.

Ny kunde der glæder sig og håber på en fejlfri oplevelse med Telmore.

Edit: Store fejl siden oprettelse af abonnement, må trække min karakter ned på 2 stjerner. Dækningen er umiddelbart ringe, og efter oprettelse af abonnement, kan et underskud på konto(via indholdstaksterede smser) lukkede det forbetalte abonnement, hvilket for mig, er et tyveri.

DSB

Ubrugelig service

Jeg har igennem 10 år været fast bruger af DSB, og i min erfaring er DSB gået fra et nogenlunde fornuftigt brug af skattepenge, til et sort hul hvor al glæde, alle resurser og al fornuft svinder hurtigt ned.

Jeg har altid haft brug for til skole eller arbejde, og har for mange dårlige erfaringer til at det kan være på Trustpilots servere. Forsinkede toge, aflyste toge, manipulerede tal omkring forsinkelser og en UHYRLIG dårlig kundeservice.

Jeg har kun en sag jeg vil gå i detaljer med, og det var en der skete en aften for 3 måneder siden. Jeg skal tage toget ét stop fra Solrød Strand til Jersie station. Et 45 sekunders stop på E-linjen. Jeg pedaler hen til toget, den første vogn da jeg havde min cykel med, og jeg bliver bedt om at træde ud af toget igen. Lokomotivføreren beder mig om at stige af toget, og vente på det næste tog, og jeg spørger selvfølgelig hvorfor.

Grunden var at jeg stadig sad på mit sæde og sparkede mig hen til toget da jeg skulle på. Da det var glat, mente han at det var en utrolig uforsvarlig måde at gebærde mig på en station, og at jeg ville være mere sikker ved at trække cyklen. Jeg nægtede at undskylde for at have brudt hans personlige mening om cykelsikkerhed og steg på toget alligevel. Toget blev 5 minutter forsinket, og da jeg stiger af toget, bliver der råbt efter mig: "Hvis du tror du er så smart, så kom her, så kan jeg give dig et par på hovedet!". Jeg kigger mig om, og kan se at det er lokomotivføreren der har halvdelen af kroppen ude af toget, og råber efter mig.

Ret chokeret efter truslerne om vold, vælger jeg blot at svare ham ved at sige at han skal blande sig udenom, og bare køre hans tog, som allerede er meget forsinket pga ham. Jeg bliver derefter verbalt overfaldet med trusler om vold, og jeg vælger at tage den anden vej ned fra stationen, da jeg frygtede et angreb fra lokomotivføreren.

Og jeg ville mene at dette ikke er det værste jeg været ude for fra DSBs side af.

Jeg er før blevet smidt af på stationer uden mulighed for at kunne købe ny billet, da jeg har befundet mig i en vogn der er blevet sat på et andet tog, uden min viden. Så jeg stod på et stop med en lukket DSB kiosk, og kunne ikke skaffe penge til en ny billet. Hvis denne information kun kommer over højtalerne, burde de så egentlig ikke have et forbud imod at høre musik med høretelefoner, eller deres egne reklameskærme som brager op.

Firmaet manipulerer med deres tal, så at forsinkelserne virker meget få og uregelmæssige, men som en daglig bruger af DSB, kan jeg bevidne at i senere tid, har jeg set en forsinkelses rate på over 50% af mine afgange. Og at sende skylden videre til banedanmark, ht og arriva, kan kun redde dem så langt hen af vejen.

Priserne er for høje, og stik imod deres egne udmeldelser afspejler de IKKE resten af Europas pris. Ikke engang resten af Danmarks priser.

Dette kunne måske være sammenhængende med deres kroniske forestilling om at man ikke må fejle som et firma, og efter hundredvis af spildte millioner på fyringer af direktører og deres evige kamp om IC4 som alle økonomer har bedt dem træde ud af, for ikke at miste flere resurser. Denne disillusion har bragt DSB til hvor det er nu. En dyrere, mindre ubelejlig og usmagelig måde at skulle transporteres med i ens dagligdag.

Rebekka K, Jean Larsenand Emil Dan Kreutzfeldt Rasmussen found this review useful

Bibob.dk

Under middel service

Jeg har igennem det sidste måned haft en sag kørende med Bibob angående en betaling. Pga en fejl ved køb endte min betaling ifølge Bibob i et 'limbo'. Bibob havde modtaget betalingen, og selvom jeg kunne levere al dokumentation på hvad, hvor og hvornår jeg havde bestilt, stolede de ikke på mig, og bad mig om et DIBS nummer, som hverken bank eller kortudsteder kendte til. Efter lang konsultation med banken fandt vi frem til at det bare var et transaktionsnummer de ledte efter. Jeg nåede imellemtiden 7 gange i banken, og en mobilregning på 70kr, kun til at finde det såkaldte DIBS nummer, som viste sig ikke at eksistere.

Jeg fik efter længere tid mit beløb tilbage, men står stadig tilbage med et tab på næsten hvad jeg betalte og en masse spildt tid.

Jeg tror ikke det er nødvendigt at sige at jeg ikke valgte at have Bibob som udbyder efter denne amatøragtige behandling af min sag.



En personlig note: Husk at de små billige teleselskaber yder billig service, mod en rigtig ringe service kvalitet. Hvis du ikke orker at skulle igennem en masse bøvl, bare ved de mindste problemer, så betal lidt ekstra og tag en veletableret udbyder med lidt højere priser. Min tid er bestemt mere værd end den 50er det koster ekstra om måneden.

Jan Tækker Brodersen Lyngholmand Lille Tina Altmann found this review useful

Skyline

Danmarks værste udbyder

En lille advarsel til alle der overvejer at køre med Skyline, og mine erfaringer med firmaet.

Af mangel på andre udbydere blev jeg tvunget til at vælge Skyline. Jeg prøvede først at bestille en 10/1 forbindelse,
men da vi var for langt fra den nærmeste mast, fik jeg at vide at en 6/1 forbindelse var det maksimale de kunne tilbyde
mig.

Jeg modtager min bestilte pakke med router til forventet tid, og begynder at sætte den op. Allerede her rammer det første
problem. Efter opsætningen af routeren virkede internettet ikke, og jeg kontaktede Skyline. Han forklarede at der måtte
være et problem med min bruger, og at jeg skulle bruge et fælles login, som han gav mig for at kunne komme på nettet.
Så langt så godt. Men selv efter at have kommet på nettet, kunne jeg ikke trække højere hastigheder end 0.5/0.1, som man
roligt kan sige er langt under forventningen for en 6/1 forbindelse. Jeg kontakter efter et par dage Skylines support igen,
som fortæller mig at den valgte route er helt forkert, og at ingen private burde bruge fælles loginet. Jeg bliver bedt om
at prøve at logge ind på min bruger igen, og stadig intet helt. Supporteren beder mig om at prøve en ny router, som jeg
modtog med posten et par dage efter. Denne router virkede med mit personlige login.

Efter nogle uger kan jeg konstatere at jeg ikke har målt en forbindelse højere end 2/1, og langt det meste af tiden, ligger
forbindelsen på 0.5/0.1 stadig.Jeg ringer derfor til Skyline support igen. De fortæller mig at de godt kan se at der er
et problem, og at de ville fikse det med det samme. Nettet begynder at køre mere stabilt, men stadig ikke højere end 2/1.
Jeg giver dem et stykke tid til at forbedre det, men efter flere uger er forbindelse stadig elendig. Jeg modtager udover
dette en EKSTRA regning på et måned jeg allerede har betalt. Jeg kontakter support igen igen, og de undskylder meget fejlen
med regningen, og supporteren fortæller mig at han kan se at min forbindelse er blevet nedgraderet til en 2/1 forbindelse
sidst jeg ringede og klagede. Dette er foregået uden jeg har fået varsel eller information. Min forbindelse bliver igen sat
op til en 6/1 forbindelse, og supporteren påstår at han ville fikse regningen.

STADIG kører internettet meget meget ustabilt og kun i meget få timer på de næste uger måler jeg en forbindelse på over
2/1. Ydermere modtager jeg nu en regningen IGEN på det måned jeg allerede har betalt, plus en rykker fra nævnte måned. Det
måned som Skyline supporteren indrømmede var en fejl-regning og at han ville slette den. Nu står jeg med en kæmpe regning
på noget jeg aldrig har modtaget, og jeg føler mig rigtig dårligt behandlet. Uden at have mulighed for telefon support
skriver jeg en e-mail d. 27. februar. Her d. 08. marts, 10 dage efter, har jeg stadig ikke modtaget noget svar på min
e-mail, og jeg begynder at frygte inkasso. Kopi af e-mail:


------------e-mail sendt d. 27/2-------------
Jeg foretrækker at blive kontaktet via e-mail
Henvendelse
Beskeden er sendt til Skyline 27. februar 2012 kl. 23:33
Emne Spørgsmål til regning

Hej Skyline.

Jeg kontakter jeg angående en regning jeg har modtaget tidligere på ugen.
Fakturanummer: *********

Først må jeg hellere nævne, at jeg tidligere på måneden modtog en ekstra regning, som jeg ringede om, og fik meget tydeligt afvide at det var en fejl, og at jeg skulle se bort fra den.

Nu har jeg igen modtaget en regning fra den pågældende periode, plus et rykkergebyr. Jeg nægter at betale det rykkergebyr, da jeg blev informeret i telefonen om at det var en forkert regning, og at jeg skulle se bort fra den. Og selvfølgelig er det ikke på tale at jeg betaler fejl-regningen heller.

Ydermere har jeg modtaget dobbelt regning fra Trådløs router, muligvis fordi jeg fik en defekt router. Men den første router er sendt tilbage til Skyline.

Alt i alt er jeg lidt træt af Skyline, da jeg aldrig har modtaget den lovede hastighed på 6/1, I har uden min godkendelse nedsat min forbindelse til en 2/1 uden varsel før eller efter, og efter omkring 10 opkald til support og samme antal løfter ikke modtaget den købte internet hastighed.

Jeg håber I forstår mine frustrationer, og at I kigger på min sag, så vi kan få redt trådene ud.

Vh Mikkel

---------------------------------------------

Jeg kunne godt tænke mig en udregning af manglende service, produktkvalitet og fejlregninger MEGET snart, så jeg kan få skiftet udbyder uden frygt for inkasso

brian, Paul, Palle Kristensen, Lars V, Anonymand Lene Pedersen found this review useful

19 March 2012

Reply from Skyline

Hej Mikkel

Tak for din anmeldelse.
Jeg beklager meget at høre du har måtte vente så længe på flere besvarelser, samt at du helt har manglet et decideret svar. Det er ikke i orden.
Jeg har slettet den regning der pålyder 335, kr. på baggrund af de fejl der her har været tale om. Endvidere sender jeg besked til vores tekniske afdeling om at kigge på sagen med henblik på forhåbentlig at kunne give dig et bedre signal.

Jeg ønsker dig en god dag.

Venlig hilsen
Skyline

Mikkel G´s profile

profile image of Mikkel G
Mikkel G
Reviewer
Male, 1989
København, Denmark

About

Hej, jeg hedder Mikkel, bor i København med min kæreste, og har lavet min Trustpilot profil for at vurdere de services jeg bruger, da jeg er flyttet i eget domicil for nylig.

Jeg går efter at give retfærdige point, og giver ikke 1 stjerne på grund af enkelte fejl.