Jeg har længe været på jagt efter et billigere alternativ til Wolfords mønstrede strømper, men det er svært at finde. Ved et tilfælde faldt jeg over Secret Stockings som har et kæmpe udvalg og meget rimelige priser (50-70% under Wolford). Pakken blev sendt få timer efter bestillingen var afgivet og ankom dagen efter. Kvaliteten virker til at være rigtig fin og det er bestemt ikke sidste gang jeg handler her.
Jeg købte forskellige ting for første gang på Asos. Noget af det ville jeg prøve i en anden størrelse hvilket jeg efterfølgende bestilte, hvorefter det jeg ikke ønskede at beholde, blev sendt retur i samme pakke. Der er i øvrigt ingen returservice, så man skal på posthuset og betale en formue for at sende det retur til England.
Nu er det imidlertid kun tingene på den ENE ordre der er registreret som modtaget retur hos Asos, ikke den anden ordre, selv om det hele blev sendt i samme pakke. Hvorefter jeg nu har et værre bøvl med Asos, som man ikke kan ringe til og som bliver ved at sende præfabrikerede mails uden stilingtagen til den konkrete problemstilling.
Jeg overlever de 250 kr. det drejer sig om, men jeg handler ALDRIG hos Asos igen.
Caroline found this review useful
Jeg har handlet på Brandos flere gange og er imponeret over det store udvalg og den flotte service med fri fragt og fri retur. Samtidig er der fornuftige priser og ofte tilbydes kampagnerabatter som gør priserne endnu mere attraktive.
Det er imidlertid helt uacceptabelt at der kan gå over 1 måned fra man har returneret en vare til man får pengene igen. Ifølge deres hjemmeside kan der gå 7-14 dage før de registrerer varen retur - og herefter kan der gå yderligere 20 dage før de kan bekvemme sig til at returnere pengene. Det er simpelthen for dårligt!
Så er min pakke med Belles Pommes tøj netop landet, og det er helt fantastisk. Har købt de fleste ting fra deres første kollektion og alle tingene er bare SÅ fine. Er især vild med de fine uld-shorts og den søde cardigan med stjerne-knapper. Også flyverdragten med ægte pelskant er et kæmpe hit.
Kvaliteten virker til at være i top - vi har dog kun vasket det og ikke prøvet det i brug. Men der er ikke noget med skæve syninger eller stof der er trukket skævt efter vask, så indtil videre er det meget lovende.
Priserne er virkelig rimelige - de alm. ting (dvs. bluser, bukser, kjoler men minus jakker og flyverdrager) ligger til under 200 kr. Den lækre flyverdragt med ægte dun og pels ligger til omkring 650 kr. så alt i alt virker det til at være et rigtig godt køb.
Kan virkelig anbefale mærket og glæder mig allerede til næste kollektion!
Har lige købt en ny Fiat 500C og har i forbindelse med købet fået en formidabel service af Dawall i Virum.
Samme dag som jeg skulle afhente bilen fik jeg besked om, at aircondition fremover ville blive standardudstyr, hvilket jeg havde betalt for, da det ikke var standardudstyr da jeg købte bilen. Da de ikke syntes jeg skulle "snydes" for den gratis aircondition, selv om jeg havde skrevet under på købsaftalen flere uger tidligere, fratrak de automatisk rabatten på 10.000 kr. Dét er virkelig god kundeservice!
Har nu kørt i min nye bil et par uger, og den kører rigtig fint. Er utrolig glad for min fine, nye bil!
Zalando har et kæmpe udvalg - også mærker som ikke fås i Danmark. Købte en jakke af mærket Mint & Berry, som jeg ikke kendte i forvejen - det viste sig at være en rigtig lækker jakke i god kvalitet til kun 300 kr.
Har bestilt 2 gange og har modtaget varerne hhv. 2 og 3 dage efter bestilling. Sendes med Post Danmark med omdeling og track and trace, så det er nemt at følge pakken online.
Hurtigt svar fra kundeservice på mail. God service med gratis fragt og returfragt, så det er nemt, bekvemt og omkostningsfrit at prøve hjemme. Samtidig er der 30 dages returret, hvilket er dobbelt så meget som de fleste danske netbutikker tilbyder.
Kan varmt anbefales. Eneste minus er lidt længere leveringstid end normalt, fordi varerne sendes fra udlandet.
Rikke found this review useful
Billige priser og fint udvalg. Afsendt allerede en time efter bestilling og pakket fint ind i silkepapir. Havde lidt problemer med betaling via gavekort og fik hurtig og professionel hjælp på mail. Handler der gerne igen.
Har netop bestilt nogle ting til min datter til vores kommende ferie (selv om butikken hedder Drengeting, kan man sagtens finde ting, som piger også kan bruge).
Godt overblik på siden og fint udvalg af spændende ting. Fine, udførlige beskrivelser af de forskellige varer.
Hurtig forsendelse og billig porto - bestilte søndag aften og varerne blev afsendt mandag morgen.
Kan varmt anbefale.
Vi har fået foretaget flytning to gange af RH Flyt. Først fra vores lejlighed til RH Flyts lager, dernæst fra lager til vores nye adresse. Vi indhentede flere priser, og RH Flyt lå noget under de øvrige priser, hvorfor valget faldt på dem.
Sammenfattende er vi meget tilfredse med den service vi har fået fra RH Flyt. De er tilgængelige på mail og telefon og kommer, når man har aftalt det.
Stort set alt er forløbet planmæssigt, kun med små skønhedsfejl hist og her og ikke noget, som vi ikke har klaret efter en dialog med Henning (indehaveren).
Enkelte ting bærer præg af at være blevet flyttet (nogle få lamper m.v. er blevet lidt nusset/bøjet), men da vi selv stod for indpakningen, er det nok primært vores egen fejl, fordi vi ikke har sørget for at pakke det (godt nok) ind.
Flyttefolkene var hjælpsomme, venlige og effektive.
Vi vil gerne bruge RH Flyt en anden gang.
Stort udvalg af lækre sko. Hurtig forsendelse og hurtig tilbagemelding på spørgsmål. Fin ide med tilkøb af returlabel som gør evt returnering hurtigere, nemmere og billigere men det ville være endnu bedre om man kun skulle betale for den hvis man rent faktisk returnerer varer (som fx Smartgirl).
Eneste minus er at jeg godt kunne savne bekræftelse på at returnerede varer er modtaget og at returbeløb vil blive overført. Det har jeg oplevet andre steder og så står man ikke og er i tvivl om tingene nu er nået frem.
Jeg var på jagt efter et par Crocs til min datter til at medbringe på en ferie og fandt et meget stort udvalg hos Funkykids. Da jeg var lidt sen på den, hastede det lidt, og heldigvis var de hurtige til at sende.
Eneste ting der kunne være bedre var, at jeg savnede en en mail om, at skoene var afsendt.
Jeg må desværre tilslutte mig skaren af utilfredse kunder. Min ordre, som blev afgivet for 7 dage siden, er nu anulleret af Babywalz, fordi jeg i mellemtiden har skiftet kreditkort, og betaling med mit gamle kort derfor er afvist. Dette var jeg ikke opmærksom på, fordi der på deres hjemmeside står, at varen afsendes i løbet af 3-4 dage (og nu er der gået 7), hvorfor jeg forventede at betaling havde fundet sted, da jeg skiftede kreditkort.
I stedet for at kontakte mig har de annulleret ordren, og jeg skal derfor lægge en ny ordre med fornyet lang leveringstid. På det tidspunkt hvor jeg kan forvente at modtage min vare (hvis det da ellers er det rigtige man får, jfr. de andre dårlige anmeldelser med fejlleverancer) er sneen vist væk for i år...
Kælketuren i weekenden er nu gået i vasken og jeg tør ikke handle hos Babywalz en anden gang.
Har netop bestilt julegaver på Din Tøjmands netbutik. Fint udvalg og gode priser. Havde ændring til ordren hvilket blev fixet før afsendelse - meget fin dialog med kundeservice. Genialt at varerne kan byttes i Din Tøjmands fysiske butikker, så man ikke skal til at betale porto for at returnere/bytte.
Hurtig forsendelse og meget fin gaveindpakning i fine æsker med silkebånd.
Kan kun anbefale.
Jeg har lige modtaget to fotobøger, som skal gives til bedsteforældrene i julegave. Resultatet er virkelig flot - meget god kvalitet, både indbinding og papir. Selve trykket er også skarpt og fint.
Det er første gang jeg har prøvet at lave sådan en fotobog, så jeg har ikke noget sammenligningsresultat, men jeg er meget tilfreds.
Det var lidt tidskrævende at lave bogen, men selve programmet var brugervenligt og egentlig nemt nok.
Hurtig forsendelse - modtaget kun 3 dage efter bestilling.
Kan varmt anbefale Fotosjov og vil klart benytte dem en anden gang.
Fint udvalg og hurtig forsendelse. Billige priser. Hurtig tilbagemelding på spørgsmål.
Haft meget fin dialog med kundeservice ifm. spørgsmål til evt. udgået blandingsbatteri. Der blev fulgt hurtigt op på det med leverandøren og jeg fik hurtig tilbagemelding.
Meget god service, billige priser - jeg handler gerne hos jer igen.
Ifm udsalget fik jeg oplyst en pris på et sofabord jeg var interesseret i, men da jeg så kom ind i butikken et par uger senere, ville de ikke vedstå prisen - vel og mærke stadig under udsalget. Så husk at få den slags på skrift, hvis du ikke køber med det samme.
Betjeningen var egentlig meget venlig, men jeg var noget overrasket over deres manglende kendskab til produkterne, bl.a. fik jeg oplyst forkert materiale på bordet (laminat og ikke træ) ligesom de ikke helt havde styr på designerne af deres ellers dyre designerprodukter, hvilket ikke virker overbevisende.
Men udmærket udvalg af varer, hvilket tæller op til 2 stjerner.
Ret Nemt sparer os som regel for daglige indkøb hvilket jeg godt vil give et par stjerner for. Desvære er de fleste retter ikke særlig inspirerende og kvaliteten af ingredienserne er heller ikke altid i top. En enkelt af retterne måtte vi simpelthen smide ud og hente pizza i stedet for da kødet var aldeles uspiseligt men trods henvendelse til Ret Nemt herom har vi aldrig fået en tilbagemelding. Leverancerne har også været ustabile et par gange med manglende eller forsinket levering og så bliver det ikke ret nemt men ret besværligt. Det er dog heldigvis mere undtagelsen end reglen. Mere grønt kunne også være ønskeligt.
På positivsiden vil jeg nævne stor fleksibilitet mht at vælge retter da man ikke er låst på forhånd men frit kan vælge ud fra 7-8 forskellige. Og det behøver ikke være det samme antal hver uge.
Alt i alt fortsætter vi med Ret Nemt i mangel af bedre men vi håber at der vil blive taget hånd om et kvalitetsløft.
Faldt ved et tilfælde over Nice Hair og kan varmt anbefale dem. Meget konkurrencedygtige priser og hurtig forsendelse.
Fik telefonisk rådgivning af firmaet med sød og venlig betjening. Nemt at man kan vælge at afhente i butikker i lokalområdet, så man ikke er afhængig af posthusets åbningstider.
Vi har fået et par babysko i gave, men allerede efter 1. brug gik de i stykker. På begge sko gik sålen fra læderet næsten hele vejen rundt, og da vi ikke ved hvor de er købt, kontaktede jeg Kennedy Sko, som dog ikke var indstillet på at bytte dem.
Kan ikke anbefale Kennedy Sko, som åbenbart laver sko i dårlig kvalitet og tilmed yder dårlig service.
Vi købte en Siemens indbygningsovn hos ElStrøm, som havde de billigste priser på nettet, også i forhold til f.eks. Tyskland, hvor vi tidligere har handlet hvidevarer. Rigtig god service, hurtig levering (2-3 hverdage efter bestilling) og fin kommunikation med butikken. Kan varmt anbefales.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook