Anastasia Andersen´s profile

Reviews (5)

Norwegian

God service fra et lavprisselskab

Jeg har fløjet med Norwegian 3 gange og hver gang har været ganske udemærket. Deres check-in system virker fint og det er ligetil. Jeg er meget tilfreds med at man må medbringe måde håndbagage og en lille laptop-taske med ombord.

Deres medarbejdere er flinke og gode at vejlede hvis man skulle have problemer. På min sidste afgang var der forsinkelser (grundet vejret) og jeg fik en SMS hver gang afgangstiden blev ændret og hvilke gate.

Fordi billetterne er så billige, er der selvfølgelig ikke så meget service som ved andre selskaber men hvis man ikke har noget imod at gøre det selv, så er det intet problem.

Det eneste som trækker ned, er at deres kundeservice ikke er dansk, selvom man ringer i det tidsrum på hjemmesiden som siger at de snakker dansk, samt at jeg ikke får registreret min "CashPoints" - selvom det er ligemeget, for bruger det ikke.

Det er ikke sidste gang jeg flyver med dem :)

HM

Alt i alt en god butik!

Det er dejligt nemt at handle ovet nettet - man kan sidde i lang tid og surfe rundt mellem alt tøjet. Det er dejligt at man kan optjene point og bruge dem i en rigtig H&M senere.

Jeg kan følge mit tøj på Track'nTrace og levering sker til tiden.
Hvis jeg så ikke synes om tøjet, ikke kan passe det eller det bare ikke passer til min gardarobe, så kan det nemt sendes tilbage.
Handler der helt sikkert igen :)

Telia

Dårlig informerende kundeservice og medarbejdere!

Jeg er skuffet over kundeservicen. Jeg skiftede fra 3 til Telia, fordi jeg troede at det ville være et godt skift. Da jeg så modtager simkortet modtager jeg kun det! Der er ingen instruktioner eller papirer om hvornår det bliver åbnet eller om jeg selv skal gøre det, så jeg sætter det i og det virker ikke og ringer derefter til kundeservice. Det var heldigvis meget nemt at komme igennem. Jeg forklarer mit problem til manden og det han er mest fokuseret på er hvor fedt det er at jeg er blevet kunde og fortæller ekstremt overgearet at det bare er det bedste selskab og sikke en god beslutning. Da jeg så endelig får ham til at falde lidt ned så jeg kan få svar, siger han at jeg skal vente til det bliver flyttet over inden jeg kan bruge mit nummer. Jeg lægger på men sidder tilbage med en følelse af at mit spørgsmål ikke rigtig er blevet besvaret.

Jeg venter til det bliver flyttet og får en besked med at jeg kan bruge mit nummer imorgen. Dagen efter sætter jeg så simkortet i igen men der sker stadig intet. Jeg har ingen tjeneste og må så ind på hjemmesiden for at få kontakt. Her skriver jeg så sammen med en medarbejder som forklarer mig at det sikkert er min iPhone som er låst. Heldigvis forstår denne medarbejder mit spørgsmål! Men giver mig ikke anden hjælp end at kontakte mit gamle selskab for at få dem til at låse op.

Jeg ender med at kigge på mit gamle selskabs hjemmeside og får ikke kun besvaret om telefonen er låst men også hvordan jeg får simkortet til at virke ved bare at tilslutte telefonen til iTunes! Jeg er skuffet over at Telia's medarbejdere ikke har styr på tingene og ikke bare giver nogle muligheder istedet for at kaste en frem og tilbage mellem det nye og det gamle selskab.

Jeg havde glædet mig til at være kunde hos Telia men jeg skifter snart videre, for synes ikke det kan være rigtigt at man skal betale for ingen service!

01 November 2012

Reply from Telia

Hej Anastasia

Tak for din bedømmelse af Telia.

Jeg beklager meget den start du har haft hos os, og håber på at jeg kan ændre din opfattelse.

Jeg har i dag forsøgt at kontakte dig uden held.

Normalt er det sådan at det afgivende selskab skal informere sine kunder om, at deres telefon kan være låst, hvorfor man er nød til at have den oplåst inden man anvender den nye udbyders simkort.

Jeg vil selvfølgelig tag din anmeldelse til efterretning og prøve på at få de informationer du føler du har manglet til at være en del af velkomstbrevet du modtager som ny kunde.

Jeg beklager endnu engang og håber at min besvarelse er med til at ændrer din mening.

Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen

Hana M.

SAXO.com

Overordnet set, en god butik.

God butik med mange bøger. Der er tit rabat og det er fedt at man kan bestille flere mennesker sammen. Jeg bestiller næsten altid mine bøger der. Anbefaler den til andre. Det er fantastisk at der er gratis Basislevering ved køb over 500 kr. men jeg synes det er lidt ærgerligt at man skal over 2000 kr for at få Pluslevering. Det kunne være en ekstra service hvis det bare var over 1000 kr. Det ville give den ekstra stjerne herfra. Ellers er det en super online butik! :)

Ellos

God service, god pris og godt tøj!

Jeg har altid haft gode oplevelser med ELLOS - bestilte en rigtig flot kjole, som de kun havde få tilbage af på lageret - men da den så kom med posten, viste det sig at være en borddug - jeg sendte den så tilbage og fik min kjole efter en uge - jeg fik en bekræftelse af at de havde fået min bestilling retur og samme dag fik jeg en besked om at min kjole var blevet sendt!

Jeg er medlem, så får tilbud med posten og katalogerne - synes at de har rigtig mange gode tilbud med posten og jeg kan rigtig godt lide at man får bolig, tøj, elektronik og rejser - alt samlet et sted!

Jeg elsker at handle hos ELLOS, og kan kun anbefale det til andre!

Line-mor found this review useful

Anastasia Andersen´s profile

profile image of Anastasia Andersen
Anastasia Andersen
Reviewer
Female, 1989
Odense, Denmark

About