Jeg var dum nok til at sige ja til en gratis prøve af Telenors trådløse bredbånd.
Den rare sælger fortalte mig at jeg kunne prøve det aldeles gratis i op til 14 dage, og hvis jeg ikke kunne lide det, kunne jeg bare aflevere det igen i den nærmeste telenor butik.
Efter at have modtaget pakken prøvede jeg så deres mobile bredbånd i tre dage, hvor jeg flere gange og flere steder afprøvede hastigheden.
Det er nok overflødigt at nævne at den aldrig kom i nærheden af den grænse sælgeren så flot havde pralet med... "op til en hastighed på X" er et fuldkomment værdiløst udsagn, hvis ikke sælgeren er villig til at fortælle hvad den forventede gennemsnitshastighed er, skal jeg fremover slet ikke så meget som prøve noget.
Da jeg så havde afleveret apperatet begyndt morskaben for alvor.
Den rare mand i butikken forsikrede mig om at alt var i den skønneste orden, at kontoen var lukket og jeg ikke skyldte dem en krone.
Nu har jeg så for tredie gang alligevel modtaget en regning, denne gang med trusler om inkasso.
Jeg har de to andre gange jeg har modtaget en regning fra Telenor i denne sag været så pligtskyldig at jeg har taget kontakt og forklaret situationen, og fået deres rare servicemedarbejders ord for at NU var denne sag lukket.
Nu sidder jeg så for tredie gang med en regning på en sag jeg tre gange før har fået tilsagn om skulle være ude af verden.
Nu kan jeg ikke lade være med at tænke at grænsen for inkompetence simpelthen må være nået, og nu må vi være ved at bevæge os ind i grænsen for det kriminelle.
Hvis denne sag havde været i en anden virksomhed med lidt mindre styr på tingene, ville en sådan regning nok være blevet betalt. En regning der ikke har nogen gang på jord.
Jeg skylder ikke Telenor en krone, tværtimod har jeg gavmildt øst ud af min tid for at prøve at hjælpe dem med at rette deres misforståelse.
Derfor vakler jeg nu mellem at melde dem til politiet for forsøg på bedrageri, eller istedet sende dem en regning for den tid jeg bruger på at kommunikere med deres muligvis kun inkompetente medarbejdere. Tid der tydeligvis er komplet spildt for begge vore virksomheder.
Hvis en Telenormedarbejder skulle besvare denne anmeldelse, så har jeg et par spørgsmål jeg gerne vil have svar på:
1. Er i virkelig så hamrende inkompetente?
2. Hvad er JERES politik, hvis nogen sender jeres virksomhed regning på regning for noget de påstod ville være gratis, uanset at i gang på gang gør dem det klart, og får deres ord på at sagen ER afsluttet? Gør i enten det at i A) Melder dem til politiet, eller B) sender I dem en regning for at spilde jeres tid?
Jeg er meget interesseret i at høre jeres svar særligt på spørgsmål 2, da svaret på 1 desværre ret meget kun kan være et rungende JA, hvis i ikke vil indrømme at have kriminelle intentioner.
(konto nr 426130900)
Opdatering:
Nu skriver vi 9/5 2013 - næsten et par uger efter en Telenormedarbejder skrev her at sagen nu var håndteret.
Idag sidder jeg så med endnu en regning i samme sag.
Denne gang med rykkergebyrer for de penge jeg aldrig har skyldt til at starte med.
Målet er nu fuldt, og sagen vil blive overgivet til politiet.
Inkompetence kan simpelthen ikke strække sig så langt, der MÅ være kriminel intetention bag.
Shahram Milaniand Rasmus Bille found this review useful
Mine oplevelser med at handle hos Expert har altid været gode - når de altså har haft de ting jeg var på udkig efter.
De er lidt dyrere end mange andre steder, men service er jo også noget værd, og har de varen, og har man ikke tid at vente, så er Expert sagen.
Thomas Madsen found this review useful
Men - hvorfor skal det være så meget dyrere i lille Danmark, end det er så mange andre steder?
Det er en dejligt nem måde at finde mad på, når man ikke lige er et sted hvor man ved hvor man skal finde et godt pizzeria, men desværre er det alt for tilfældigt hvilken kvalitet man ender med.
Det ville klæde Just-Eat meget om de ville holde mere justits med hvem de tillod i deres system, og smed dem ud der ikke kan levere en ordentlig kvalitet.
Min tillid til bestillingssystemet er meget høj- jeg er aldrig blevet snydt, selvom det selvfølgelig er en god ide altid at checke at man har fået den vare man har bestilt, inden buddet er væk.
Alt i alt - Just-Eat er en fin nødplan hvis ingen ved hvor man ellers lige kan finde noget mad.
Bjørn Roa Bæhr-Larsen found this review useful
Google er uden tvivl den bedste søgemaskine idag, men det stopper jo ikke der. De har meget mere at byde på - både gmail, google kalender, og wave - der skal ikke meget til før at man helt kan skrotte officepakkerne, og bare bruge googles tilbud direkte på nettet - så kan man også altid finde sine data, bare man har adgang til en computer med internet.
Fantastisk, jeg håber de bliver ved længe endnu.
Dating var godt engang - men desværre er det idag en dinosaur der er glemt af tiden. Istedet for at leve op til sin arv, er det blevet en pengemaskine der desperat forsøger at vride kroner ud af kærlighedssøgende mennesker.
Jeg forstår ikke hvorfor de falder i samme faldgrube som så mange andre dating-sider har gjort, men det fører jo nok til det samme for Dating som for de andre - medlemsflugt og endelig en nedlæggelse af siden.
Måske til den tid, nogen vil samle arven op, og siden kan genopstå som fugl føniks, til glæde for de mange singler derude.
Michael Lajlev found this review useful
Gode priser, hurtig levering, INGEN problemer.
Har handlet hos dem flere gange, og der har aldrig været nogen slinger i valsen. Klart 5 stjerner!
Jeg fik internet hos yousee efter lang tids kamp - først over en måneds ventetid hvor de blev ved at fortælle mig at pakken var sendt, ville blive sendt snarest, eller burde være liiiiige på trapperne.
Flere gange ringede jeg ind for at rykke.
Undervejs fik jeg også en regning, på trods af at jeg endnu ikke havde modtaget det nødvendige apperatur.
Til sidst ringede jeg ind hver dag, flere gange om dagen, for at høre hvad der skete i min sag, og om de havde fået slettet den regning endnu...
En rar dame tog så endelig den beslutning at jeg kunne gå ned i en af deres butikker og hente det apperat jeg skulle bruge, uden meromkostning for mig.
Klog af skade bad jeg om både hendes navn, et direkte tlf til hende, og et tidsrum i hvilket hun kunne nås.
Nede i butikken afviser ekspedienten umiddelbart fuldstændigt at det kan lade sig gøre, medmindre jeg betaler mere - da de jo ikke er samme butik, men bare deler navn.
Jeg giver hende telefonnumre og så videre, og stadig kan hun ikke hjælpe mig.
Godt - jeg spørger hvem der så kan. Hvis ikke hun kan, hvem har så magten til at træffe den beslutning?
Efter igen at have været meget tålmodig og pædagogisk får jeg hende til at gå ind efter hendes chef.
Efter ca 3 minutter kommer hun ud fra chefens kontor, eller hvad det var, med det apperat jeg skulle bruge, som jeg så godt kunne få til den pris jeg oprindeligt havde aftalt med yousee.
Så - jeg fik det jeg skulle bruge, kun halvanden måned for sent i forhold til aftalen - undervejs forsøgte de at få mig til at betale for noget jeg ikke havde modtaget, og forsøgte at få mig til at betale mere for en vare vi allerede havde aftale en pris på.
Eneste grund til at jeg holdt fast, er at de er de eneste der kunne tilbyde internet på min bopæl.
Eneste grund til at jeg giver dem hele 3 stjerner, er at det efter det er sat op har kørt rimeligt fint. Der er spontane afbrydelser fra tid til anden, men sjældent i flere timer ad gangen, og bortset fra starten har der ingen problemer været med regninger eller lignende.
Janus found this review useful
Ved at kræve bevis for at folk IKKE bruger deres produkt, bryder de med den tradition vi har for at man er uskyldig til det modsatte er bevist.
De bryder efter min opfattelse grundloven på flere punkter, bl.a. ved at indføre censur, og ved at indkræve skatter.
De sender ubehøvlede breve hjem til folk, ligesom deres licensinspektører har en ubehagelig tone.
Jeg vil anbefale alle at styre så langt udenom DR som overhovedet muligt, og opsige alle aftaler med dem så hurtigt det er muligt.
Joeland Olrik Larsen found this review useful
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Først skal vi beklage de udfordringer du har haft, i forbindelse med det mobile bredbånd, som du fik med hjem på prøve.
Der er desværre sket en fejl, da dit mobile bredbånd skulle annulleres. Dette har medført at systemet ikke registrerede nulstillingen af kontoen, hvorfor du har modtaget fakturaer efterfølgende.
Vi har nu manuelt nulstillet din konto, og ser derfor sagen som afsluttet. Vi beklager fejlen og de gener den har medført.
-Steffen, Telenor.