Brian Hansen´s profile

Reviews (11)

quint.dk

Alt OK

Ingen problemer

Discountkabler.dk

Ingen problemer

Hurtigt svar på lagerforespørgsel via mail, og levering af varen helt OK

Reservedele.nu

Ingen problemer

Varen leveret som forventet

Designcykler

Dårlig opførsel i Rosengårdcentret

Jeg købte til min kone for to uger siden en cykel hos Designcykler i Rosengårdcentret Odense. Fik super betjening den dag vi købte cyklen og cyklen blev lovet klar til afhentning i slutningen af samme uge. Cyklen bev desværre først klar til afhentning her i ugen efter hvilket jeg ikke bebrejder forretningen, der har åbenbart været lidt leveringstid.
Vi har idag afhentet cyklen og det var desværre en meget dårlig oplevelse. Vi havde vores to drenge på 4 og 7 år med i butikken. Imens min kone fik hendes nye cykel demonstreret, gik jeg i den anden ende af butikken og så på racercykel da jeg skal købe en sådan i nærmeste fremtid. I forretningen er en trappe bygget op som en kasse og det larmer hvis man hopper ned af trinene hvilket min 4 årige søn hurtigt fandt stor fornøjelse ved. Da han havde hoppet to gange ned af den vendte jeg mig for at gå over og stoppe ham, men i det samme kom en vred mand farende ud fra værkstedet og gav den lille fyr en overhaling, og belærte ham om at han ikke havde noget at gøre i butikken hvis han skulle larme sådan.
Dette foregik etfer vi havde været i forretningen sådan ca. fem minutter og var en klar overreaktion af den her hysteriske mand, og jeg må indrømme jeg fortryder bittert at jeg netop har lagt kr. 7000,- i den forretning. Cyklen var en Trek cykel som jeg kunne have købt alle mulige andre steder til samme pris, sansynligvis endda billigere men jeg købte den hos Designcykler fordi vi fik utrolig god betjening på købsdagen. Sælgeren brugte mindst en halv time på at hjælpe os så jeg var sikker på at vi i fremtiden ville vælge den forretning når familien skulle have nye cykler.
Det salgsarbejde fik den opfarende idiot så lige ødelagt på ti sekunder. Racercyklen til mig selv køber jeg ihvertfald ikke hos Designcykler.

GameBits.dk

alt ok

levering som forventet

Coolshop

Alt OK

Jeg valgte Coolshop fordi det var lettere at finde det rigtige produkt og webshop navigationen fungerede bedre end f.eks. cdon.com som jeg også besøgte. Til gengæld måtte jeg så benytte mig af Coolshops prisgaranti da prisen her var lidt højere, men det fungerede fint via chat så ingen problemer.

Billigbilpleje.dk

Ingen problemer

OK handel uden problemer

E Handelsfonden

Falsk markedsføring så det batter

Jeg faldt lige over endnu en webshop der bryster sig med e-mærket uden at efterleve reglerne. Det drejer sig om cdon.com der ikke oplyser et tlf. nummer man kan kontakte dem på, hvilket er et svigt både i forhold til PBS regler for dankort modtagelse og i forhold til e-mærket. Cdon.com har ikke gjort mig noget ondt og jeg handler der endda af og til, men dette bare for igen at vise e-mærkets manglende kontrol.

e-mærket er et rent profit foretagende og giver ingen sikkerhed overhovedet. For at blive e-mærket skal man efterleve nogle ganske simple og elementære forbrugerretslige regler på sin netbutik. Så kan man "få lov til" at blive e-mærket, vel at mærke imod en betaling på minimum kr. 1500,- i oprettelse og derefter kr. 3000,- om året. Hvordan forretningen herefter behandler sine kunder har e-mærket ikke en jordisk chance for at kontrollere. Dette findes der desværre mange eksempler på.

I forvejen stilles der meget store krav til online butikker, bl.a. udvidet returret i forhold til almindelige butikker samt skrappe krav fra PBS for overhovedet at kunne modtage kort på netbutikker og det er helt OK. Forbrugeren er således beskyttet i hoved og r.. blot han vælger at betale med dankort på online butikker.

Problemet med e-mærket er at de giver forbrugerren falsk sikkerhed. Det er ingen sag for butikken at leve op til e-mærkets krav hvad angår netbutikkens udformning, men hvor kommer sikkerheden ind i forhold til de krav der i forvejen stilles fra hhv. forbrugerrådet og PBS? ja jeg kan ikke få øje på det.

Desuden har e-mærket ingen sanktionsmuligheder overfor butikkerne udover at de kan fjerne mærket samt anmelde butikken til PBS eller forbrugerrådet som har den egentlige sanktionsmulighed. Det samme kan enhver forbruger til enhver tid gøre.

Keldand Benni Seested Bennetsen found this review useful

Cdon

Varerne kommer

Jeg har handlet fem gange ved CDON, fungerer fint og godt udvalg. Der er alle gangene gået ca. en uge før varerne er dukket op, ikke noget problem medmindre man er meget utålmodig. Den ene gang var der dog gået noget galt så mine varer ikke blev leveret og jeg savnede i den forbindelse et tlf. nummer jeg kunne ringe til, en stor mangel mener jeg. Min henvendelse pr. mail blev dog hurtigt besvaret og problemet blev løst.

Storedrenge

Hurtig og effektiv ombytningsservice

Købte en lækker sweatshirt som desværre ikke passede i størrelse. Frygtede bøvl med ombytning, men storedrenge.dk klarede ombytningen hurtigt og fuldstændig problemfrit. Super service, kan varmt anbefales.

Trustpilot

Uretfærdige anmeldelser

Jeg er indehaver af en webshop www.techmaster.dk og har netop konstateret at to brugere har valgt at anmelde min webshop på trustpilot. Idet jeg ikke selv gør nogen indsats for at mine kunder skal anmelde min forretning på Trustpilot er der jo ingen af de mange tusinde glade kunder jeg har hvert år, som vælger at opsøge Trustpilot for at skrive en anmeldelse. Derimod et par enkelte utilfredse og det er så dem der får lov til at tegne billedet. Den ene ved jeg hvem er for han har truet mig med at ville sprede dårlig omtale fordi han er blevet sur over jeg ikke kunne levere noget fotopapir som er i restordre fra Canon, en situation jeg ikke rigtigt kan gøre noget ved. Den anden ved jeg ikke hvem er, men ved gennemlæsning af en anden af hans anmeldelser er det åbenlyst for mig at den er skrevet på baggrund af at han ikke har forstået den tekst han har læst på pågældende webshop, så han er også lidt svær at tage seriøst. Problemet set fra min side er at Trustpilot lægger spalteplads til den slags fjolser der enten har misforstået et eller andet eller bare mangler nogen at lade deres frustrationer gå ud over. Dette sker uden at jeg som butiksindehaver har den fjerneste chance for at argumentere for min sag. Det eneste jeg kan gøre er at opfordre alle mine tilfredse kunder til at lave gode anmeldelser og dermed satse på at de gider bruge tid på at beskrive en afsluttet problemfri handel, jeg synes ærlig talt det er ret træls.

David, Jacob Jørgensen, Hans Peter Iversen, Dion Pedersen, Jacob, Neffets, Brian Kristjansen, Thomas Jakobsen, Arvid, Bent Bo Christiansen, Lizette Quistand Dingo found this review useful

Brian Hansen´s profile

profile image of Brian Hansen
Brian Hansen
Reviewer
Male, 1963
Odense, Denmark

About