Martin Sloth´s profile

Reviews (16)

Telepart

LAD VÆRE MED AT FORTRYDE KØBET

Jeg købte en Samsung Galaxy S4 i november, da Telepart ifølge mobilpriser.dk havde den billigst uden abonnement. Så langt var der ikke noget problem, og telefonen dukkede op tre dage efter.

MEN -Jeg fortrød købet, grundet fejlkommunikation ang. julegaver, og jeg skrev til Telepart og fik hurtigt svar: Jeg skulle bare sende telefonen retur, med en seddel "Jeg fortryder købet". Det blev gjort med det samme, og jeg ventede tålmodigt på at få mine penge retur. Efter tre uger skrev jeg en venlig mail, hvori jeg spurgte hvor mine penge blev af. "Vi har haft travlt og de kommer på mandag", var svaret.

En måned efter skrev jeg endnu engang. "Jeg undersøger det og ordner det, hvis det ikke er gjort", fik jeg retur med det samme.

Tre uger efter (2 måneder efter oprindelige fortrydelse af køb), skrev jeg for tredje gang og truede med ombudsmand -dagen efter gik pengene ind på min konto.


Det er kraftedeme 4.000,- de har tilbageholdt fra mig i 2 måneder -Det er over en fuld måneds husleje.

De amatører skal være glade for, at jeg ikke sagsøger dem for tab af renter.

Streetman

Godt tilbud og lynhurtig levering

Jeg købte et par sweatpants med næsten 50% rabat. Jeg bestilte kl ca 10.30 i går -De blev leveret før middag i dag (selvom der står på siden, at de kun bliver leveret næste dag, hvis man bestiller før 8.30)

GLS Denmark

Værste oplevelse med en handel nogensinde -KUN pga forsendelsen!

Følgende er en mixture af blog-indlæg, klagemail, samt generel beskrivelse af en utilfredsstillende oplevelse med GLS Fragt i midten af august anno 2012.
Fortællingen er skrevet over to dage -derfor den pludselige ændring i tiden.
Derudover er vej-, butik- og personnavne fjernet -mest fordi det giver indtryk af at være spændende og officielt, når man gør dét...


DEL I:
Jeg bestilte en pakke i sidste uge og valgte at få den sendt med GLS-fragt, da det var ca. 10 kr billigere end almindelig post, og fordi jeg kunne få den leveret til en kiosk tæt på min bopæl. Dette virkede smart, da jeg bor tættere på dén end på posthuset, fordi en kiosk har længere åbent og fordi fragtselskaber (plejer) at operere hurtigere end Postdanmark. Jeg havde håbet jeg kunne nå at få pakken med mig inden jeg tog på Kursus(DAG 3), hvilket desværre ikke lykkedes.
Jeg fik dog en service-sms fra GLS senere på DAG 3, der forklarede, at min pakke var ankommet hos kiosken, og kunne afhentes til og med d. 15/8(Dag 10).
Jeg kom hjem igår aftes(dag 7), og nåede i kiosken inden de lukkede(DAG 8).

Det eneste ekspedienten kunne fortælle mig var, at "Kiosken har afbrudt samarbejdet med GLS for længe siden", at han ikke anede noget som helst om min pakke, men at jeg ABSOLUT ikke var den første med et lignende problem.
Jeg var forvirret og en smule rystet("Hvordan kan dét passe når GLS SELV har sms'et og meldt alt ok?" tænkte jeg), men jeg måtte selvfølgelig acceptere informationen og tage hjem, for derefter at vente til GLS kundeservice-tlf havde kontortid dagen efter(DAG 9).

Kvinden jeg talte med var meget undskyldende og insisterede på at jeg gerne skulle have fået en sms-besked efterfølgende -omhandlende, at forsendelsen nu befandt sig på ¤¤¤gade. "Hvilken sms? Og hvor dælen er ¤¤¤gade?" spørger jeg. "Det aner jeg virkelig ikke -jeg sidder i Kolding, og kender ikke til København" svarer hun.
Jeg fik hende dog til at aflæse postnummeret -da alle gader i København K har deres eget unikke postnummer, kunne jeg konkludere at det i det mindste var i Indre By.
Jeg fandt efterfølgende ud af, at ¤¤¤gade ligger 2 km fra kiosken, og altså 2½ km fra min lejlighed -og er altså slet ikke den lette løsning jeg var på udsigt efter.

(Til GLS)
- HVORFOR er det, i første omgang, overhovedet muligt at bestille en pakke til en "samarbejdspartner", der ikke længere eksisterer?

- HVORFOR har man ikke styr på at informere om ændringer(Jeg har ALDRIG modtaget denne sagnopspundne sms -Jeg HAR kontrolleret mit teleselskabs hjemmeside for modtagne sms-beskeder. Det er mere realistisk at Loch Ness-uhyret har slugt den, for derefter at være svømmet til Bermuda-trekanten og efterfølgende været forsvundet fra Jordens overflade, med maven fuld af ikke-eksisterende sms, end at jeg nogensinde skulle have modtaget den!!!)?

- Derudover er jeg meget interesseret i at vide, hvorvidt GLS har haft mit cpr-nummer/fødselsdato til rådighed!? Hvordan kan GLS vide, at jeg ikke er en svagelig, dårligt gående 70-årig, der har bestilt en pakke til kiosken nedenunder? -Og nu er tvunget til at transportere mig til den anden ende af Indre By, fordi en simpel opdatering af forsendelsesoplysninger åbenbart er for besværligt for et selskab der, for det første udelukkende har "specialiseret" sig i leverancer, og for det andet har mere end 13.000 ansatte, i 42 lande verden over?

- Herefter en gåde: Når jeg har bestilt en pakke til en kiosk(fordelen ved åbningstider er nævnt tidligere), hvem har så fundet på den intelligente løsning at videresende pakken til en almindelig forretning der lukker hver dag kl 17.30!?! Gæt hvornår jeg har fri!?!

Hvis det ikke var for 1½ times fysiologi imorgen, jeg (næsten) kan tillade mig at rokere rundt, (og dermed forhåbentligt nå til ¤¤¤gade inden en tid lægen) ville jeg slet ikke have mulighed for at hente min pakke, før den bliver sendt retur, og GLS slipper dermed(muligvis) for at blive anmeldt hos forbrugerombudsmanden(eller hvem det ellers er, der er ansvarligt for håndtering af bedrageri og ulovlig(?) omgang med privat post).

Jeg opfatter hele denne latterlige farce, som en direkte fornærmelse, og jeg finder det fuldstændig U-A-C-C-E-P-T-A-B-E-L-T, at opleve en sådan mængde frustrerende oplevelser, fra et selskab der, oven i købet, tillader sig at bruge betryggende begreber som (citeret direkte ordret fra GLS' hjemmeside; http://www.gls-group.eu/276-I-PORTAL-WEB/content/GLS/DK01/DA/510204_-gls-logistics.htm):

- Sikker opbevaring og få fejl
- Effektiv behandling med variable omkostninger
- Hurtige og pålidelige leveringer



Når man fjerner de dele jeg netop IKKE har oplevet, er der kun 3 sølle ord tilbage -og det er:


"Fejl" og "variable omkostninger".


Jeg garanterer hermed for, at jeg fra nu af, koste hvad det koste vil, for alt i verden vil bruge et andet fragtselskab, Postdanmark, selv afhente eller ligefrem hyre en kurér, uanset omkostninger og tidhorisonter.

Det eneste der kan gøre min oplevelse af GLS mere ulidelig, ville være at blive ignoreret oven på denne E-mail.
Jeg forventer, fortjener og forlanger en omfattende undskyldning, og evt. (hvis GLS gider at spilde deres tid på det) en forklaring på den elendige og fuldkomne respektløse håndtering af en TIDLIGERE kundes forsendelse.


Til sidst skal det nævnes, at selvom jeg har holdt denne mail i et sobert og, efter omstændighederne, venligt sprog, begynder frustrationerne dog at presse sig voldsomt på, DA JEG STADIGVÆK IKKE HAR FÅET FAT I MIN FORPULEDE, ÅNDSSVAGE PAKKE! LUSEDE AMATØRER! JEG HÅBER GODT NOK DER ER EN LOGISTIK-ANSVARLIG DER FÅR SIG EN OPSANG, OG ET SPARK BAGI!

DEL II:
------------------------------------ DAG 10: Showdown --------------------------

En lille opfølgning på dagenes pinlige oplevelser:

Efter (groft sagt) at have pjækket fra arbejde, for først at cykle til Forretning 1 på ¤¤¤gade, for derefter at (forsøge at) nå til læge, fik jeg trukket et nummer og spurgt ind til min pakke...

-Jeg blev nærmest ikke engang overrasket, da ekspedienten kom ud med en bunke GLS-kvitteringer, dog uden min imellem. "Beklager. Den er her simpelthen ikke" sagde forhandleren. Men han gav mig et GLS-visitkort, og nævnte, at jeg BESTEMT ikke var den første der var ankommet dybt forvirret og frustreret for at spørge til GLS-forsendelser.

Jeg ringede derefter til GLS, alt imens det stille og roligt gik op for mig hvad det egentlig var, der lige var sket og så begyndte mit blod at bruse.

-Undskyld Marie, eller hvad det nu var du hed, jeg fik brugt ukvemsord og hævede stemmen lidt for meget(jeg sagde også undskyld, men det er sagen uvedkommende) -Det er selvfølgelig ikke din fejl at din arbejdsplads er hos et sadistisk, tortur-orienteret firma med tendens til psykisk terror, men jeg var bogstavelig talt grædefærdig af frustration(det er ikke nemt for en voksen mand at indrømme, men det er nu engang sandt! -og en smule pinligt) og stik imod almene sociale restriktioner, kom jeg til at skyde budbringeren.

Jeg endte selvfølgelig med at måtte lægge på, da mit pakkenummer kun var at finde på min telefon(som jeg jo selvfølgelig ringede fra). Da jeg ringede igen kort efter, fik jeg fat i en anden medarbejder, der beklagede og undskyldte og insisterede på at hun godt kunne forstå min frustration -men hun sagde, at hun var nødt til at undersøge sagen nærmere og ringede tilbage fem minutter senere.
Hun kunne fortælle mig at hun var næsten overbevist om, at min pakke befandt sig på ###gade, hos Forretning 2, jeg efterfølgende fandt ud af OGSÅ HAVDE OPSAGT DERES TILKNYTNING TIL GLS!!! -flere dage før jeg overhovedet bestilte min pakke! Derudover havde de flere pakker liggende, der aldrig var blevet afhentet -hverken af GLS eller af de retmæssige ejere!


Undskyldninger og bortforklaringer er gratis -min tid og mit gode humør er ikke! GLS har stjålet for meget af begge dele, til at jeg bare kan lægge det fra mig igen -selvom min pakke endelig er fundet og afhentet, er omstændighederne og mængderne af fejl, tidsspildende fejlinformationer og deciderede løgne, simpelthen for overvældende...

(Til GLS)
Jeg vil gerne understrege at nedenstående IKKE er en trussel, men blot en venlig advarsel om hvad der vil foregå over den næste tid.

Jeg starter med at skrive den laveste bedømmelse af en virksomhed, verden endnu har set, på trustpilot.dk og bedoemmelse.dk(samt hvor jeg ellers kan finde ørenlyd), samt en udførlig beskrivelse af forløbet omkring GLS's respektløse håndtering af en privatkundes forsendelse. Herefter begynder jeg at undersøge yderligere muligheder for officielle klagesager.
- Ombudsmanden er kun angående offentlige institutioner og forbrugerklagenævnet tager desværre kun imod klager over tjenesteydelser med værdi fra 800,- til 10.000,-(som sagt mener jeg selv, dét GLS har taget fra mig er kostbart, men jeg er desværre ret sikker på at en jurist vil se anderledes på det. Bureaukrati i en nøddeskal).

Det kunne selvfølgelig være en mulighed at starte en kollektiv sag op. Eftersom det kostede 16,- for mit vedkommende at få sendt pakken med GLS, må det vel kræve maks 50 mand(Hvis man ser bort fra vægt/størrelses-priser), hvilket ABSOLUT ikke er særlig svært at finde, når nu en søgning på "GLS dårlig" på Google medfører, at uendeligt mange elendigt behandlede menneskers debatindlæg dukker op.

Derudover sagde både ekspedienten i kiosken, OG ekspedienten i Forretning 2, (og Forretning 1 for den sags skyld) at antallet af frustrerede mennesker der ikke aner hvad der foregår nærmest er endeløs.

Jeg havde ellers håbet jeg kunne få lov til at koncentrere mig om mit studie i år(JA, der eksisterer faktisk mennesker -endda rigtig MANGE mennesker i det ganske land, der arbejder på at tilføje viden og kunnen til deres liv og videre færd, istedet for bare at tage til takke med en I.Q. på halvdelen af Forrest Gump's, ligesom Logistik-ansvarlige hos GLS tilsyneladende har valgt), men jeg føler mig tvunget til at starte en informationskampagne -Jeg betragter det faktisk som min pligt, som borger i Danmark, i EU -ja som menneske, at gøre alt hvad jeg kan for at udvide kendskabet til GLS's ubehagelige måde at behandle deres kunder på.

Terror i alle afskygninger, selv psykisk terror, skal stoppes, og de ansvarlige neutraliseres, så andre ikke gør eksemplet efter. .
Til slut, vil jeg nævne, at jeg godt kan se, at denne række af langtrukne detaljerede beskrivelser nok (i hvert fald for nogle) måske virker lidt overdrevne og evt. som en rigelig mængde brok, men jeg mener det er vigtigt at historien kommer ud;
Jeg er i besiddelse af en vis mængde overskud, og en fysik der gør det muligt at okse frem og tilbage mellem diverse forretninger. Derudover bestod min pakke "bare" af et par bøger, selvom jeg dog har glædet mig til at læse dem.

Men hvad hvis der havde været noget vigtigere i pakken? Eller noget mere presserende? Hvad hvis modtageren havde været en forvirret pensionist? En enlig mor, med mangel på tid og overskud? En handicappet? Eller en person med meget dårlige danskkundskaber?

Kan det virkelig passe at en privat virksomhed kan tillade sig en så respektløs, ligegyldig behandling af kunden og dennes egendele, bare fordi de er lidt billigere end det offentliges svar på samme service?

Jeg håber inderligt ikke, jeg er den eneste der tænker FANDEME NEJ!
-Jeg VED, som sagt, at jeg LANGT fra er den eneste der har oplevet noget lignende!

Like, Tweet, Del, videregiv, henvis, læs op og for alt i verden;



BOYCOTT GLS-Fragt!



P.S. Jeg nåede selvfølgelig heller aldrig til læge til tiden...

T. Toft found this review useful

DSB

Uprofessionelt, men desværre en nødvendighed...

Jeg er ufatteligt træt af, at købe billetter på DSB's hjemmeside. Hvis ikke man skal starte forfra, fordi man har brugt mere end 30 sekunder på at ændre sin pladsbestilling(der som standard er sat til at være gangplads?), så kan man sidde og bøvle rundt i kørekortsnumre, eller rode rundt efter en e-mail, der først dukker op et tilfældigt tidspunkt senere på dagen. -Hvad nu, hvis man har travlt? Forrige gang jeg bestilte billet, dukkede mailen med oplysninger op 52 minutter efter.... Og "gratis SMS-service", eksisterer tilsyneladende ikke længere. Man kan stadig vælge, at man vil have sms'en, men den figurerer ikke på den endelige kvittering, og den dukker aldrig op -uden undtagelse.

Emil Dan Kreutzfeldt Rasmussen found this review useful

Av-Cables.dk

Billigt! -og god service

Jeg har handlet to gange hos av-cables, henholdsvis et HDMI-kabel og et mikro-USB-kabel. Deres priser ligger på ca. 25% af f.eks. Fona, og grejet kan det samme. Derudover har du forsendelsen iløbet af 2-3 hverdage, og til en favorabel forsendelsespris.
Jeg handler kun kabler der fra nu af...

SCUBA Direct

Har ikke styr på deres lager

Jeg har handlet hos Scubadirect to gange;

Første gang købte jeg et par dykkerbriller og en snorkel -Der gik 2 timer, så ringede de og sagde, at den pågældende farve ikke var hjemme. Jeg kunne vælge at få et sæt i pink, eller vælge en anden model.

Anden gang var for nyligt, hvor jeg købte en våddragt. Der gik en time, så ringede de og sagde, at min størrelse ikke var hjemme. Jeg kunne vente en måned(minimum), eller lade handlen gå tilbage.
Jeg havde heldigvis set samme model og mærke til samme pris i en anden netbutik, så jeg endte med at handle hos dem istedet.

Det er selvfølgelig fair nok, at man løber tør for produkter, men det er vel ikke for meget at bede om, at man så kan se den klassiske "ikke på lager"-status, som selv lavbudget-siderne har styr på.

Det er trods alt anden gang det sker -altså 100% af mine handler.

14 May 2012

Reply from SCUBA Direct

Hej Martin
Tak for din anmeldelse. Du har ganske ret, vores lagerstyring er ikke god, da vi ikke har investeret i et system, der kan fungere sammen med vores webshop. Skulle vi investere i et system, der fungerer 100% sammen med shoppen, vil det betyde væsentlig højere omkostninger, som vi kun kan få dækket ved højere priser.
Vores leveringssikkerhed ligger for nuværende på lige godt 98% af alle bestilte varer. At du 2 gange har været uheldig, beklager vi rigtig meget.
Med venlig hilsen team SCUBA Direct.

Soundvenue Shop

På grænsen til forfølgelse

Jeg afmeldte mit abbonement hos Soundvenue forleden (mest fordi det handlede mere om mode, end musik -men det er selvfølgelig ikke derfor jeg anmelder dem på denne side, og med så dårlig en karakter), men de bliver VED med at sende mig mails om abbonementsfordele -jeg afmeldte mig mails på deres egen side, ved at slå det fra under mine profilindstillinger -de blev ved med at komme.
Jeg satte soundvenue på min junkmail-liste. Så begyndte de at komme fra "Soundvenue Friends" og "Soundvenue Shop" -Det er nøjagtig samme indhold, bare fra en anden mail-adresse. Og det er altid skræmmende indholdsløst -Det er KUN for medlemmer, og jeg HAR afmeldt mig...

Til sidst skal det nævnes, at der er links i bunden, til afmelding af mails -men det HAR jeg gjort flere gange, og de kommer alligevel.

Simon Jarnit found this review useful

SAXO.com

Rimelige priser og gode forsendelsesmuligheder

Saxo.com har et stort udvalg, og kan følge med de fleste hvad angår priser. Derudover kan man selv vælge hvorvidt man vil betale for porto, eller spare en skilling ved at få leverancen sendt til den lokale boghandler.

Et lille minus er dog; Du optjener rabat-point(hvilket ALTID er en herlig bonus), men disse gælder kun i 3 måneder -Kan godt se logikken med at lokke kunderne til at købe igen snarest, men i min verden er det ikke unormalt at bestille en større ordre til jul, og så er det lidt irriterende at SKULLE købe bøger igen inden april, eller miste de point man har fået tildelt -især når det, tilsyneladende, ikke gør en forskel for Saxo(årsregnskaber osv.).

Krak

Unødvendig og dårligt underrettet

Det virker ikke som om Krak opdaterer deres nummeroplysninger overhovedet. Ifølge dem er mit telefonnummer bundet til min mor, selvom det er år siden, jeg omregistrerede ejeroplysningerne til mig selv. Det giver mulighed for at ændre sine oplysninger, hvilket jeg har gjort flere gange -de træder bare ikke i kraft.

DMI

Velfungerende og (næsten) præcis

Dmi er let og overskuelig at bevæge sig rundt i. Derudover har DMI lanceret en app til smartphones, der fungerer upåklageligt.

Trendsales

Gennemført, men grisk(2% i tillæg OG påtvungne skærmreklamer)

Jeg elsker simpelthen Trendsales -Er inde på den nærmest hver dag. De opdaterede deres interface for nogle måneder siden så det rent faktisk fungerer -Finder det dog groft at de ud over de 2% i forhandlergebyr, også tillader sig at fylde brugerens skærm fuldstændig, i tide og utide, med bannerreklamer -Selv imens man sidder og skriver et indlæg til en annonce. Det virker for grisk, og det er dybt forstyrrende. Derudover er det utrolig frustrerende, at man ikke kan FRAVÆLGE mærker og/eller ord når man søger i deres database.

Anne-Marie Mehl found this review useful

24 April 2012

Reply from Trendsales

Hej Martin

Mange tak for din vurdering, og den tilhørende kommentar.

Først og fremmest er vi rigtig glade for, at du synes vores nye design fungerer. Formålet har været, at gøre indtrykket mere enkelt, netop fordi vi fik mange forespørgsler på, at simplificere sitet lidt.

Vores reklamer er vi selvfølgelig kede af generer, og vi håber bestemt, at du har mulighed for at klikke de væk der går ind over skærmen? Hvis ikke, må du meget gerne skrive til vores support, så ser vi nemlig på det med det samme :-)

Når du søger i vores søgefelt, skulle du meget gerne kunne søge, uden nødvendigvis at vælge de forslag der kommer frem? Istedet for at vælge et af forslagene, skal du blot indtaste det mærke eller ord du vil søge på,og så trykke søg? Virker det ikke for dig, så tøv endelig ikke med at skrive til os på supporten :-)

Igen tak fordi du tog dig tid til at vurdere, det sætter vi rigtig meget pris på.

Kiki, Trendsales Support

Skat

Roddet og firkantet

At det kan være så besværligt at finde noget så simpelt som adresse og åbningstider på det lokale motorkontor, er simpelthen uacceptabelt. Skat ændrer deres procedurer og afdelinger nærmest konstant, men opdaterer tilsyneladende ikke deres hjemmeside, så den hænger sammen med virkeligheden.

DBA - Den Blå Avis

Kæmpe loppemarked

Du kan finde det meste på DBA.dk -Det er selvfølgelig brugerne og ikke siden selv, der er ansvarlige for udvalget, men DBA er gode til at gøre tingene overskuelige, de giver mulighed for cpr-validering, og de frustrerende bannerreklamer bliver holdt ude i periferien.

Amazon

Bedste side at gå shopamok på

Amazon har alt -og det de ikke har sælger de alligevel på vegne af andre firmaer. Deres forsendelser kommer lynhurtigt, og deres priser er næsten altid favorable -Jeg køber alt, fra solbriller og spil til bøger og hardware.

Mik Marker 100% MC-Køreskole

Fantastisk kørelærer

Mik er altid god til at berolige og forklare hvordan tingene hænger sammen, med den rigtige blanding af humor og professionalisme. Jeg tog mit kort hos ham, og har aldrig fortrudt det.

Nemoware

Hurtig levering og rimelig pris

Jeg fik varen 2 dage efter jeg bestilte.

Martin Sloth´s profile

profile image of Martin Sloth
Martin Sloth
Reviewer
Male, 1987
København, Denmark

About