Helge´s profile

Reviews (6)

Proshop

Fantastisk webshop! Men giv lige GLS skæld-ud.

Siden Shg.dk har Proshop været min foretrukne webshop. Stort sortiment, gode filtreringsmuligheder, blandt de laveste priser og, efter mine oplevelser, god service.
En fejl som ikke er hos jer, men pakkeselskabet GLS, var at min sidste ordre blev efterladt på dørtrinet, foran hoveddøren. Aalborg Øst er den del af byen hvor der foregår mest kriminalitet, så her er det måske ikke så smart at efterlade hardware til 5000 kr på gaden... Heldigvis blev der ikke stjålet noget.

Stofa

Fin support, men ufleksible løsninger. Nyindført "fair use" grænse er ikke i orden.

For det meste fungerer Stofa, omend hastigheden på bredbåndet kan variere temmeligt meget (vi har 40/5 Mbit) og der er ofte driftforstyrrelser på TV, hvoraf de planlagte plejer at være om natten eller i arbejdstiden. Det er dog træls at TV skal være så dyrt, og at man ikke kan få mere frihed med tilvalgskanaler. F.eks. kunne vi hjemme hos os sagtens nøjes med en grundpakke og et par tilvalgskanaler, men kanal 4 og 5 er ikke at finde i tilvalgskataloget.
Bredbåndsforbindelsen er til tider langsom, og holder sjældent den lovede hastighed i download. Hvis upload er en væsentlig prioritet, er priserne på ingen måde konkurrencedygtige i forhold til fiberselskaber som Waoo.
Primært grundet mit erhverv er det vigtigt med en hurtig og stabil forbindelse. Jeg ville langt hellere have en 30/30-forbindelse end 60/10, og samtidigt må det gerne være billigt. Det føler jeg ikke rigtigt at Stofa er i stand til at levere.
Indtil videre er det okay, men kun fordi der endnu ikke findes et bedre alternativ. Jeg er rigtig spændt på at se hvornår Bredbånd Nord begynder at rulle fiber ud i Aalborg og giver private kunder her adgang til Waoo's tjenester.
For nyligt indførte Stofa en "fair use" grænse på brugen af deres bredbånd, 800 GB pr. måned i tilfældet med en 40/5 Mbit forbindelse. Begrundelsen var at kunne levere den lovede hastighed til deres kunder, mens grænsen "kun" ville berøre ca. 1% af deres kunder. Hjemme hos os har det på ingen måde kunnet mærkes på hastigheden, og så er det bare pisseirriterende at have sådan en grænse hængende over hovedet! Måske lyder 800 GB af meget for nogle, men som softwareingeniør kan det altså nogle gange være peanuts. Med en 40/5 MBit forbindelse kunne det i teorien opbruges på kun 2 dage ved fuld download eller 15 dage ved fuld upload. Vælger jeg at udbyde en service fra hjemmet som bliver brugt rigtig meget, kan jeg risikere at den æder al mit dataforbrug og forbindelsen bliver lukket. En væsentlig begrænsning og et kæmpe minus, hvis man har planer om f.eks. at streame video fra hjemmet og ud til mobile devices. Bare IKKE i orden, Stofa!
Jeg ved at mine behov måske er lidt atypiske sammenlignet med den gennemsnitlige forbruger, så derfor giver jeg alligevel *hele* tre stjerner. Hvis fair use-grænsen til gengæld blev ophævet eller forøget til det tredobbelte, ville det ikke have nær så negativ en indflydelse på bedømmelsen.

Pernille Schouand Per Nebeling Andersen found this review useful

17 April 2013

Reply from www.stofa.dk

Hej Helge.

Tak for at du har taget dig tid til at beskrive din opfattelse af Stofa.
Vi er glade for at høre at du er tilfreds med supporten.

Vi kan samtidig, for så vidt, godt forstå dig i dine overvejelser omkring fair-use-grænsen. Jeg ville nok føle det samme som dig. Men når det så er sagt, kan jeg berolige dig med at du ikke skal tage grænsen som et loft der hænger over hovedet på dig. Vi har lavet grænserne for at vi rent juridisk har mulighed for at slå ned på folk som har et urimeligt forbrug i forhold til at alle andre kunder også skal kunne komme til. For så at sætte en grænse for hvad der urimeligt forbrug, bliver vi nødt til at sætte et konkret tal.
Så vi er glade for at folk har opmærksomhed på grænsen, men skal samtidig huske på at de betaler for frit forbrug af bredbånd.

Vi ser hele tiden på om vores produkter er som de skal være, i forhold til 30/30mbit vs. 60/10mbit. Jeg kan godt læse at du har et lidt andet behov end den almindelige bredbåndskunde qua dit job. Men det overordnede behov ligger på håj download og knapt så meget upload. Derfor er vores produkter sammensat som de er. Men en eller anden dag skulle det ikke undre mig hvis alle bredbåndsprodukter i DK bliver synkrone.
Venlig hilsen Mads

Oister

Super lav pris for masser af data og Danmark bedste mobilnet

Oister passer perfekt til mine behov, og så er det et kæmpe plus at de benytter 3's net, som skulle være det bedste (stærkt efterfulgt af TDC). Det kan man tydeligt mærke her i Nordjylland, og når man engang imellem tager toget.
Havde før Telia som kostede 3½ gange så meget, og det var endda uden data. Oister's 129 kr for 5GB og 5 timer er jo genialt!
Eneste minus er at support kan synes lidt begrænset mht. åbningstider, men det kan jeg fint leve med. Har heller ikke oplevet problemer.

Just-Eat.dk Aps

Tekniske problemer - skød skylden på restauranten

Ved leveringstid, en time efter bestillingen gik igennem, bliver jeg ringet op af Just-Eat.dk som fortæller at restauranten har så travlt, at de har måttet annullere min ordre.

Jeg ringer til restauranten som har en anden forklaring: De modtog først ordren omkring leveringstidspunktet, og afviste den fordi de ikke bringer ud til den pågældende adresse.
Men de tilbyder at have maden klar til afhentning allerede 15 min efter, hvilket jeg siger ja til.

Jeg mistænker først at restauranten bare har løjet om at ordren var forsinket. Jeg ringer derfor tilbage til Just-Eat.dk som ganske vist forsikrer mig om at det ikke er teknisk muligt at gennemføre ordren på hjemmesiden uden restaurantens accept. Restauranten måtte have modtaget ordren ved bestillingstidspunktet.
Just-Eat.dk forklarer igen at restauranten har "meget travlt" og derfor nok valgt at "nedprioritere bestillinger fra Just-Eat".

Da jeg ankommer til restauranten er der imidlertid ingen andre kunder. Personalet hygger sig, er glade og flinke - absolut ingen tegn på travlhed.
Der har dog været problemer med Just-Eat.dk's system!

I stedet for blot at indrømme at der var tale om en teknisk fejl, vælger den ansatte hos Just-Eat.dk at fortælle noget der ligner en opdigtet historie. Dette på bekostning af restaurantens omdømme, og at de potentielt mister deres kunder.

Vi fik vores mad, men i dette tilfælde var det bestemt ikke takket være Just-Eat.dk - tværtimod.

Heldigvis har Just-Eat valgt at følge op på sagen og indrømmet deres fejl per e-mail, hvorfor jeg også har ændret min vurdering (oprindeligt 1 stjerne).
Jeg mener ikke at denne oplevelse fortjener 3 stjerner da Just-Eat aldrig formåede at levere min ordre, men jeg måtte derimod selv lave en direkte aftale med restauranten.
Alligevel vælger jeg at give 3 stjerner fordi Just-Eat.dk plejer at virke tilfredsstillende.

Fremover må jeg dog se mig nødsaget til at skulle ringe til restauranten og få bekræftet min ordre, hvis jeg skal være 100% sikker på at maden når frem.

19 January 2011

Reply from Just-Eat.dk Aps

Hej Helge

Vi ønsker bestemt ikke at opdigte løgne eller på anden måde omgås sandheden og det skal vi beklage, hvis det er indtrykket, du har fået.

Vi har kigget nærmere på sagen og årsagen til din uheldige oplevelse er, at vores system desværre har sendt din ordre ud for sent. Restauranten har derfor valgt at annullere din ordre, da de ikke kunne nå at levere ordren til den tid, som vi har meddelt dig under bestillingen. Da vi ser, at ordren er annulleret, ringer vi til dig og meddeler at ordren ikke kan leveres.

Men samtidig vil vi ikke lægge skjul på en mulig manglende håndtering i denne forbindelse, har gjort at din ordre er blevet ekstra forsinket, hvilket vi beklager meget.

Vi ønsker ikke at give en udmelding, der ikke stemmer overens med dét, der reelt er sket og ønsker bestemt ikke at skade restaurantens omdømme, da vi som deres samarbejdspartner ønsker positiv omtale.

Med venlig hilsen
Just-Eat.dk Kundeservice

Getmore

Billig, hurtig udbringning.

Købte 2x 1GB Transcend DDR-400 SO DIMM RAM til en halvgammel laptop.
Det er MEGET få steder at man stadig kan få DDR(1) SO DIMM RAM til rimelige priser.

DR

Licens for at bruge Internettet?

I nutidens samfund er det for mange mennesker en nødvendighed at have adgang til Internettet; især som studerende kommer man slet ikke udenom.
At DR kræver licensbetaling for at have adgang til Internettet ser jeg som en indskrænkelse af min personlige frihed, og en urimelig byrde for dem som vælger at tage en videregående uddannelse.
Det er fuldstændig hul i hovedet at jeg skal betale for en service jeg ikke bruger, blot fordi DR nægter at lave et pay-per-view system. For en studerende der måske har 1500 kr at leve for om måneden efter huslejen, er prisen for medielicens jo helt grotesk.

En anden ting, som måske er endnu mere forkasteligt, er hvad alle licens- og skattepengene bliver brugt på. Det kan måske accepteres at der er én uafhængig, statsfinansieret nyhedstjeneste, men jeg kan ikke se nogen berettigelse i det svineri af et skandaløst byggeprojekt som DR byen er, for ikke at tale om alt det elendige TV såsom X-factor og dets lige der hører hjemme på en betalingskanal. Pengefrådseri og spild af statens ressourcer! Det burde ikke være nødvendigt at statsfinansiere mere end én TV og radio-kanal.

Medielicens burde afskaffes eller reduceres til kun at dække udgifterne til én TV- og radiokanal. DR's hjemmeside burde indføre pay-per-view og studerende burde få rabat.

Danko, Rasmus Hochreuterand Olrik Larsen found this review useful

Helge´s profile

profile image of Helge
Helge
Reviewer
Male, 1987
Aalborg, Denmark

About