JBN´s profile

Reviews (10)

Yelp

Ærlige, uafhængige anmeldelser skjules pga. filter

Hvad dælen har I gang i??? Jeg har af egen drift, fuldstændigt uafhængigt af restauranten - hvis ejere jeg ikke kender og ikke modtager ydelser fra - anmeldt Brdr. Ox i Farum, da jeg og min familie er kommet der siden 1992 og har fået en fin og personlig betjening, som har fået os til at vende tilbage som kunder med mellemrum siden da.
Med andre ord er jeg en gæst, der på kvalificeret vis kan bidrage med min oplevelse af restauranten.
På den baggrund kan jeg blive noget så ... lad mig nøjes med at sige ... utilfreds med at min anmeldelse havner i Yelps ubehjælpsomme filter - med slet skjulte hentydninger til, at der sikkert stikker noget under, så som at jeg er økonomisk 'i lommen' på den restaurant, jeg anmelder. Det er jeg ikke!
Den slags adfærd er ikke OK, Yelp. Tag Jer sammen!!!

Philipson Wine

Ikke 5 dages levering som lovet, men 10 dage

Jeg bestilte et vintilbud gennem SAS Plus Deal, hvoraf det fremgik, at det bestilte blev leveret til trappesten efter max. 5 dage. Vinen blev leveret efter 10 dage efter et par henvendelser, hvor jeg fulgte op på den manglende levering, og modtog en uengageret gang 'sludder-for-en-sladder' om, at der (citat) "der har været et informations ”tab” omkring leveringen på denne, kombineret med at der er blevet solgt rigtigt mange, jeg beklager".
Tak for svar, men jeg hører budskabet, som i retning af 'vi-har-kunder-nok-og-gider-ikke-flere'.
Jeres hjemmesides vurderinger af de forskellige vine virker mildest talt noget overvurderende i forhold til det bestilte, hvor den fænomenale rabatpris synes at skulle være udgangspunkt for den rabat, der skulle have været givet på købet, der fremstår som 'overpriced', selv efter rabat.
Hvis I vil have mig som kunde, skal priserne være fordelagtige (for mig), der skal være orden i sagerne mht. levering og Jeres engagement skal være i top!

16 September 2013

Reply from Philipson Wine

Hej Jens,
tak for din bedømmelse. Vi skal beklage at vi ikke har levet på til den forventet leveringstid for leveringen af din købte kasse vin. Der har vi ikke været dygtige nok
Det er bestemt ikke vores ønske om at fremstå, som at vi "har kunder nok", og ikke har behov for flere. Vi er altid glad for at have kunder, og der ikke nogen der er ikke nogen der skal føle at vi ikke "ønsker" dem som kunder, for selvfølgelig vil vi gerne handel med alle.
Hvad angår vores anmeldelser på vores hjemmeside, så er disse forskellige anerkendet international og nationale vinskribenter, som bedømmer vinene efter deres overbevisning. Og når man har en vare som er anerkendt flere forskellige steder/medier, er det klar at man vil fortælle om det.
Vi er sikre på at vinene vil overraske positivt, og lever op til dine forventninger. Skulle dettte ikke være tilfældet er du velkommen til at kontakte mig direkte på; al@philipsonwine.com

Med venlig hilsen

Philipson Wine ApS

Av-Cables.dk

Nemt, billigt og hurtigt

Overskriften siger det hele. Jeg har handlet hos dem en fire fem gange, og indtrykket har hver gang været det samme = nemt, hurtigt og billigt (på den gode måde).

batteribyen.dk

Stadig login-bøvl og omstændelig bestilling af lagervarer

Ville 4. februar 2013 bestille Eneloop-batterier, lader og batteriæsker. Brugte en hel del tid på at udvælge varer og lægge dem i Batteribyen.dk's varekurv. Herefter var det jo bare at gå til kurven og betale ... Nej, for login-oplysninger kunne ikke oprettes/ændres af nøjagtig samme årsag, som i september 2012 - og som Batteribyen kendte til stadigvæk var et problem, oplyste de.

Udstyret med nyt login blev fornyet bestilling forsøgt foretaget dagen efter - hvilket afslørede, at priserne på nogle af de bestilte varer i mellemtiden var blevet sat op. Arrrgh!

Igen maile til dem og forklare sagen. Resultatet blev, at varerne kunne købes til tilbudspriserne, der var gældende ved den oprindelige bestilling. Fint.

Men jeg ville jo egentlig bare købe nogle batteriting på nemmeste måde - ikke have nye pennevenner ...

- - - - - - - -
Min tidligere vurdering fra 26. september 2012:

* * * * *

Jeg har handlet hos dem før godt udvalg, godt styr på lagervarer eller ej og ikke mindst gode priser.

Denne gang havde jeg bøvl med login. Det blev lynhurtigt løst med en venlig mail. Jeg holder meget af, når forretninger udtrykker et beklagende ord eller to, når fx deres hjemmeside ikke virker efter hensigten. Det skete her.

06 February 2013

Reply from batteribyen.dk

Hej JBN,

Du har fuldstændigt ret det er meget frustrerende at det login system endnu ikke er forbedret. Vi har desværre måtte skifte IT leverandør undervejs så vi er på vej mod en løsning af dette problem og vi glæder os også rigtig meget til det er ude af verden.

Jeg beklager ulejligheden og håber at næste gang du kigger forbi så vil du se at det er på plads.

Venlig hilsen

Lars
batteribyen.dk

Auto Europe

Det er ikke i orden

Ved afhentning hos Hertz i Bruxelles Airport blev foregående brugers skrammer oplyst, og vi fik lejlighed til at indrapportere en uopdaget en af slagsen. Godt.

Bilen var så til gengæld ikke fuldtanket. Vi fandt ud af dette ved den førstkommende optankning. Bilen var ved udlevering 6/7 optanket.

På Hertz’ voucher stod, at vi havde FPO, så vi afleverede bilen 5/7 optanket, og gik ud fra at det ville være mere end OK (dvs. ingen ekstra udgift for os).

Vi er blevet klogere i mellemtiden!

Efterfølgende er vi blevet opkrævet 95,24 EUR omregnet af Hertz til 745,03 DKK (for 18-20 liter benzin!) under henvisning til, at vi var tilbudt valget mellem at benytte ”a choice of currency”, og at vi har valgt at betale i ”the currency of my card” (DKK). Hertz’ vekselkurs er på 7,822 DKK/EUR mod ca. 7,510 DKK/EUR ved at betale i EUR via vores betalingskort.

Problemet er bare, at vi aldrig er blevet hørt om dette. Det er ikke i orden!

21 May 2012

Reply from Auto Europe Deutschland GmbH

Kære JBN,

Tak for din kommentar omkring din billeje.

Vi er kede af, at du ikke er tilfreds med den service du modtag fra det lokale udlejningsfirma.

Vil du venligst sende en kopi af din lejeaftale, ind- og udtjekningsdokumenter samt en faktura fra Hertz til managing.director@autoeurope.de - så kan vi videresende klagen til den lokale forhandler og finde en løsning.

Med venlig hilsen,

Auto Europe

Plantetorvet

De bestilte planter blev leveret som lovet

De bestilte planter blev leveret som lovet - og som forventet - til tiden og til prisen. Planterne var ikke store (ikke noget problem, det skal de nok blive), men så friske og sunde ud.

Kamerahuset

Kunden har IKKE ret!

Kunden har ALTID ret – med mindre man handler med Kamerahuset – for så er det åbenbart Kamerahuset, som altid har ret. Dette IMØ uanset hvor forkerte deres påstande i øvrigt er.
Den 22. oktober 2010 bestilte jeg over Internettet et Nikon D700 og et Nikon 24-70mm(2.8)-objektiv til i alt ca. 25.000,- kr., og ville gerne afhente og betale i forretningen (=fjernkøb, hvorved køber er gunstigere stillet i forhold til butikskøb, bl.a. med udvidet returret).
Ekspedienten i forretningen blev ved-og-ved-og-ved med at prøve at få mig til at stille spørgsmål til kameraet og objektivet (hvis man får rådgivning i butikken – og ikke kun afhenter og betaler – er det ikke længere fjernkøb, men et butikskøb, og så er man som køber ringere stillet).
Dernæst blev et simpelt forløb med betalingskort unødvendigt kompliceret og trukket i langdrag ved bl.a. butikkens manglende oplysning til mig om, at de KUN tager Dankort i butikken (mods. på Internet), og ekspedientens manglende nulstilling af butikkens betalingskortterminal endte med, at jeg kom til at betale 2 x 25.000,- kr. – ud over at måtte stå til ”torskegilde” en god halv time i butikken, hvor ekspedienten indledningsvis nægtede at kontakte PBS, og i stedet spildte 20-25 minutter med uproduktiv snak med Kamerahusets bogholderi-softwareleverandør, som SELVFØLGELIG ikke kunne bidrage til afklaring af sagen.
Efterfølgende blev jeg af Kamerahuset beskyldt for ikke at håndtere Kamerahusets betalingskortterminal korrekt. Så lær lige af det! Beklager, jeg er ikke hverken tankelæser eller synsk. Herudover var kamerahuset demonstrativt længe om at tilbageføre mine for meget indbetalte 25.000,- kr. – selv om forholdet var erkendt og bekræftet af PBS allerede på købsdagen.
Det er HELT utroligt! - og INGEN i Kamerahuset kender åbenbart betydningen af ord som fx ”beklager”, ”sorry” eller bedre en passende kontant kompensation for det uprofessionelle bøvl, DE har skaffet mig som kunde på halsen.
I mellemtiden har jeg naturligvis talt indgående om forholdet med både min bank – Nordea – og med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Ingen af dem har positivt at sige om Kamerahuset fremgangsmåde i denne sag.
Indrømmet, der er gået godt og vel et halvt år siden jeg handlede hos Kamerahuset. Hvis jeg havde rost dem til skyerne (hvad jeg bestemt IKKE gør), ville de have labbet det i sig. Nu er der gået en rum tid, og jeg føler stadig, at kritikken ER berettiget – og jeg venter nu kun på at høre Kamerahusets indvendinger om, at der er gået så og så lang tid, og at DE har ret – selvom de IKKE har det. Det er min opfattelse, at Kamerahuset ikke lytter til og tager mod berettiget kritik, men skal have det sidste ord hver gang …
MIN KONKLUSION: Kamerahuset => Historie! => Et sted jeg har handlet for absolut SIDSTE gang!

06 June 2011

Reply from Kamerahuset

Kære JBN,

Vi har som virksomhed valgt at være på Trustpilot, fordi det er godt og lærerigt med både positive og negative udsagn, hvor man som forretning kan lære at gøre tingene bedre. Vi holder også meget af både de glade og sure kunder. Vi lærer helt klart af begge hele tiden. Så tak for din feed-back. Vi vender den i Kamerahuset.
God vind fremover med dine videre køb.

Venlig hillsen
Antoinette Bramsen

Photoshop

Præcis lagerstatus og hurtig levering

Præcis opdateret lagerstatus, korrekte priser og hurtig ordrebekræftelse ved bestilling af fotostativ, kuglehoved og nogle andre småting. Fik hurtigt en automatisk genereret ordrebekræftelse efter bestilling kl. 18:30.
Kl. 08:45 næste dag modtog jeg en mail om, at varerne var klar til afhentning fra kl. 11 som ønsket.
Ved afhentning blev et par tvivlsspørgsmål mht. leveringsomfang hurtigt og præcist afklaret.
Sådan!

www.computersalg.dk

Levering som forventet

OK pris og levering dagen efter.

Thegoodstuffshop

Sabatier-køkkenknive

Købte seks Sabatier-køkkenknive, og syntes at butikken virkede interessant. Bestilte på nettet, og hentede selv tingene dagen efter i forretningen i Holte. Super betjening, og fin vejledning i forretningen. Kunne godt blive fristet til at handle der en anden gang.

JBN´s profile

profile image of JBN
JBN
Reviewer
Male, 1958
Allerød, Denmark

About

Jeg har i mange år handlet på nettet, fordi priserne ofte er rigtig gode - og ikke mindst fordi jeg er bedre beskyttet som forbruger, når jeg bruger Dankort/kreditkort som betalingsmiddel og handler i henhold til reglerne om fjernsalg.