Niels Erik Møllgaard Nielsen´s profile

Reviews (2)

ELEXTRA.dk

Dårlig kundeservice

Kundeservicen fungerer dårligt. Der leveres et digitalt ur, som ikke fungerer ved modtagelsen. Uret bærer også præg af, at have været ude hos andre kunder, da der var hakker i plastikrammen. Dette benægter firmaet dog.
Ved telefonisk kontakt til kundeservice, nægtes at fremsende returlabel, med begrundelsen, at nogen så vil prøve at "snyde"?? Jeg forventer selvfølgelig at få refunderet udgiften til returporto på kr. 80, men nej, her refunderes kun 60 kr., da jeg skulle have bedt om returlabel, da jeg returnerede varen?? Til trods for at jeg har gjort opmærksom på, at jeg netop fik at vide, jeg ikke kunne få en returlabel tilsendt, har firmaet alligevel kun indsat 60 kr., for min udgift til porto. De har iøvrigt fastholdt hele tiden, at pengene var indsat på min konto med det samme, men de er først dukket op på min konto 7 dage efter, de fremsendte kreditnota.
Iøvrigt mente medarbejder, som ikke ville fremsende returlabel, at jeg ikke skulle have penge refunderet for portoudgift, da det så ville gå "lige op" med, at de jo fik en ekstra portoudgift, når de nu skulle fremsende et nyt ur til mig..
Mon ikke firmaet skulle se lidt på deres kundeservice, og få sat deres medarbejdere ind i, at det er vigtigt at give god kundeservice.

mikael mortensen found this review useful

24 October 2012

Reply from ELEXTRA.dk v/Helmholt Elektronik A/S

Hej Niels Erik

Vi skal først og fremmest beklage, at du har haft en dårlig købsoplevelse. Men vi har gennemgået vores håndtering af din reklamation og må kostatere at både vores salgsmedarbejder og vores serviceteknikker har handlet korrekt. Det kan være at kommunikationen fra vores side ikke har været klar nok og det skal vi da beklage. Men, i henhold til vores handelsvilkår godtgør vi som udgangspunkt ikke kundens returforsendelsesudgifter - kun i de tilfælde hvor vi har leveret forkerte varer.
Dette kan sidestilles med fysiske butikker, hvor kunderne heller ikke kan forvente at blive godtgjort for udgiften til at transportere sig selv og varen retur til butikken for garantibehandling. At vi har godtgjort dig for en del af din returforsendelsesudgift er således ekstraordinært.

Vi overvåger løbende garantiprocenten på alle vore varer og salgsstopper straks en vare, hvis fejlprocent overstiger 3%. For langt de fleste af vore mere end 18.000 varer er fejlprocenten meget lavere. Det er derfor meget sjældent at vore kunder kommer ud for at måtte returnere varer. Men - ikke desto mindre planlægger vi dog at introducere en ny service pr. 1/11, hvorfra man vil kunne købe en returforsendelse via netbutikken, til en markant lavere pris end den man ellers skulle betale i den lokale postbutik. Prisen på en returforsendelse bliver kr. 39,- inkl. moms. Dvs. ca. det halve af hvad det koster i en Postbutik. Når man bestiller en returforsendelse via vore netbutik vil man straks modtage en porto-betalt returvareblanket pr. e-mail, som kan printes og sættes på pakken.

Man kan naturligvis fortsat alternativt indlevere returvaren i én af vore fysiske butikker - Det koster ikke noget!

Venlig hilsen
Kundeservice

Toejeksperten.dk

OK levering

Tøjet kom hurtigt. Blev stillet i carporten, så ingen problemer med afhentning af pakke.

Niels Erik Møllgaard Nielsen´s profile

profile image of Niels Erik Møllgaard Nielsen
Niels Erik Møllgaard Nielsen
Reviewer
Male, 1964
Nykøbing Sjælland, Denmark

About