Lykke Førslev´s profile

Reviews (14)

Kids-world.dk

Altid hurtig og god service

Jeg har efterhånden handlet hos Kids-world.dk adskillige gange. Synes det er en dejlig overskuelig netbutik, med et stort udvalg af mærker og varer, gode priser og hvor er det skønt med gratis fragt. Levering af varer er altid hurtig, så hele 5 stjerner til dem.

Jysk

Man tror man får et godt tilbud... Men i stedet for får man elendig service!

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte...
En søndag, i midten af maj tog jeg i JYSK for at købe et havemøbelsæt i lilla metal, som var nedsat. Det var sidste dag med et særlig tilbud, så jeg ville gerne slå til. Desværre havde butikken ikke lige sættet i den farve jeg gerne ville have, men det kunne de bestille hjem, så det ville komme i løbet af ugen. Jeg fik først en sms lørdag, altså næsten en uge efter, om at sættet var kommet. Da jeg så tager hen til JYSK er der kun kommet et bord og en stol. Det kører jeg dog hjem med, og venter på at få en sms om at de resterende 3 stole også kommer. Jeg venter og venter... og venter. Jeg ringer til dem, efter en uge, for at høre hvor de bliver af, de stole. "Nååh jo, godt du ringer, stolene er ikke så nemme at få fat på, vi skal prøve at kontakte en af de andre butikker ". De havde altså glemt mig :-(

Men de lover at de vil få styr på tingene og kontakte mig senere på ugen... Jeg venter og venter... og venter lidt ekstra, for at se om der sker noget. Men ak, jeg hører intet. Min meget utålmodige mand skruer bissen på og ringer og klager over de manglende stole. Nu er vi altså i juni måned, det er flere uger siden vi bestilte møblerne. " Den ansvarlige medarbejder som skulle bestille stolene hjem er fyret. Derfor er jeres ordre strandet!" Say what! Det lyder næsten som om de har stukket en lille hvid løgn - men det er jo ikke til at vide. I det mindste lovede de at bringe stolene ud med en fragtmand nogle dage efter. Samme dag som stolene skulle bringes ud, ringer de til min mand og fortæller at de ikke kan finde en fragtmand som kan bringe levere stolene, så vi må selv hente dem. Min mand taler med store bogstaver - og så kan det pludselig godt lade sig gøre at få stolene ud samme dag!

Vi får en masse opringninger med forskellige oplysninger om, hvornår de kommer. Men endelig kommer der en venlig fragtdame med stolene, bare sådan 3 - 4 uger forsinket!

Mage til dårlig service har jeg sjældent oplevet før. Tror ikke jeg fremover vil købe store ting som ikke er tilstede i butikken...

Google

Den søgemaskine jeg altid bruger

Elsker Google og gmail. Dejligt at der ikke er så mange reklamer.

Swingcar.dk

Hurtig og problemfri handel og levering

Jeg har købt en løbecykel i netbutikken og det var en god service med hurtig levering. Derfor 5 stjerner til dem :-)

Vistaprint

Næste gang bliver det ikke VistaPrint

Vi har de seneste 5 år benyttet firmaet til julekort og kalendere. Alle gange har vi været meget tilfredse med kvaliteten og udvalget på deres hjemmeside.

I år var der problemer med leveringen - det var GLS som mistede vores pakke - og vi fik en meget venlig hjælper i deres telefonhjælp; gratis ny levering i løbet af 7 dage, det var en virkelige fin service. Da vi i forvejen er ret trætte af GLS, kunne det være rart, at man kunne bruge GLS Pakkeshop som muligt valg ved forsendelsen.

Men efterhånden er vi ret trætte af de skjulte gebyrer, momsen der kommer oven i prisen til allersidst, og den høje forsendelse, selv ved den langsomme fragt.

Næste jul vil vi prøve et dansk firma i stedet.

GLS Denmark

Elendigt fragtfirma - kun deres pakkeshops i butikker, kan bruges

Efterhånden har jeg benyttet mig af GLS rigtig mange gange, da det ofte er benyttet af diverse internetbutikker og firmaer.
Deres Pakkeshop, hvor man afhenter sin pakke et sted, man selv har valgt, har jeg aldrig haft nogle problemer med. Det fungerer upåklageligt.
Men når det drejer sig om at få leveret en pakke til sin hjemmeadresse, har jeg mange mange gange haft problemer, især i inden for de seneste måneder (efterår/vinter 2012). Har oplevet at være hjemme en hel dag, og bl.a. vente på en pakke, men der kom bare en seddel i postkassen - øv! For nylig mistede de også julekort mm. fra VistaPrint, så de måtte sende den igen :-( Desværre er alternativet ofte PostDanmark, som ofte er meget dyre.

Thomas Skovhus Rabjerg found this review useful

www.laerkeoglillebror.dk

Lærke og Lillebror er nemt, hurtigt og god service.

Nemt at bestille varer hos, og meget hurtig levering. Dejligt at man kan benytte sig af GLS ud over PestDanmark. Men der måtte gerne være flere forsendelsesmuligheder.

Interflora

Blomstrende service

Jeg har benyttet InterFlora flere gange, og modtagerne har altid været glædeligt overraskede. Leveringen er kommet til tiden og der har aldrig været problemer.

www.SmartKids.dk

Hurtig, nemt og billigt!

Jeg harm efterhånden brugt Smartkids- og -girls flere gange og har alle gange været meget tilfreds over den hurtige levering, billige priser og nemme fragtmuligheder.

Smartkidz

Nemt og hurtigt

... at handle hos Smartkidz. Det gik hurtigt fra jeg bestilte, til varen kunne afhentes i en butik nær min bopæl.

STOF OG STIL

Nemt og hurtigt

Jeg fik god vejledning pr. mail, og god service. Fik tilsendt de bestilte varer meget hurtigt.

RikkiTikkiShop.dk

Nemt og hurtigt

Hurtig og nem handel med en netbutik med mange gode tilbud.

Olisan

Hurtigt og nemt

Handlen med Olisan var hurtig og billig, da jeg kunne undgå Post Danmark. Der er et bredt udvalg af legetøj, så der er noget for alle aldre.

Filiokus

Dejlig webbutik

At handle i Filiokus var en dejlig oplevelse. Med butikkens fokus på økologi og giftfrie varer, var det et naturlig valg at vælge at handle lige der. Desuden var der en hurtig og venlig service.
Butikken kan klart anbefales til andre mødre :-)

Lykke Førslev´s profile

profile image of Lykke Førslev
Lykke Førslev
Reviewer
Female, 1981
Roskilde, Denmark

About