Ivan Markvardt-Josefsen´s profile

Reviews (40)

IMERCO

De samme gode tilbud, samme gode service - bare nemmere

Stort udvalg af mærkevarer, gode tilbud og fin leveringsinfo undervejs. Har handlet der flere gange - og gør det nok igen.

Netcyklen

Jeg er så glad for min cykel - og netcyklen.dk

Cykler og tilbehør til fornuftige priser. Gode mærker, fin service og hurtig ekspedering.

Billy's Billing

Nemmere kan det næsten ikke være

Jeg blev forelsket i Billy ved første øjekast. Det enkle og overskuelige udseende og så Billys letforståelige sprog. Billy er så ukompliceret og ligetil - derfor helt perfekt til mine behov.
Min regnskabsevner kan nemlig ligge på et meget lille sted, men det er Billy ligeglad med - han hjælper mig altid velvilligt!
Savner du orden og overblik i regnskabet - og et sprog, som er til at forstå? Så giv lige Billy en chance. Jeg har accepteret, at Billy ikke kun er min...

Sortesokker.dk

Smart koncept, kvik levering, sorte sokker

Sokkerne er sorte. De er ens. De er billige. Hvad mere har du brug for at vide? Sokkerne er ikke verdens bedste, men nu det er jo heller ikke det, siden hedder... De tjener imidlertid deres formål!

Intimo

Go Intimo!

Gode mærker, gode priser, hurtig ekspedition! I'll be back...

Av-Cables.dk

Kabler til det hele

Stort udvalg, lave priser, hurtig levering. Sværere behøver det ikke være!

Humac A/S

Nemt og bekvemt

Jeg skulle bruge mere RAM til min Mac, og på Humacs hjemmeside fandt jeg ved hjælp af en guide hurtigt frem til den rette slags. Jeg bestilte torsdag formiddag.
Varen blev leveret allerede dagen efter - og det skal man jo ikke klage over. Men jeg fik bare aldrig besked om, at varen var afsendt, ligesom jeg heller ikke fik oplyst track & trace-nummer. Det stod der ellers i ordrebekræftelsen, at jeg ville, når varen blev sendt.
Derfor måtte jeg hente mine RAM på posthuset lørdag, fordi jeg ikke lige var hjemme. Og det er da en smule ærgerligt, når nu det kunne være gået så hurtigt...
Jeg handler der dog gerne igen - og vil sidde klar ved postkassen dagen efter ;)

Rune Højsgaard found this review useful

Skiftselv

Hurtigt, billigt og let

Det lettere discountprægede look på hjemmesiden er sikkert et helt bevidst valg, men bag det gemmer der sig altså en toptunet forretning med et stort udvalg af varer til ofte meget konkurrencedygtige priser.

Leveringen sker prompte - jeg havde min vare mindre en 24 timer efter bestillingen - med god information undervejs. Muligheden for levering i GLS PakkeShop er super praktisk - og samtidig langt billigere end med Post DK.

Jeg vender helt sikkert tilbage!

Vildmedvin

Vild med Vild med vin.dk

Jeg skulle sende lidt god vin til nogle gode venner - og på Vildmedvin.dk fandt jeg lige det, som jeg var efter. Udvalget er stort - og tæller også andre produkter som spiritus og div. specialiteter...
Fredag aften bestilte jeg, og leveringen skete mandag.
Helt upåklageligt - og min eneste grund til ikke at give den femte stjerne også er, at jeg savner info om indpakningen. Enten at man får forskellige valgmuligheder (æsker etc.), eller som minimum får at vide, hvad standarden er.
Der er mulighed for at skrive en korttekst til modtageren, hvilket naturligvis er godt, men igen: hvordan bliver det præsenteret for modtageren??
Det er småting, og jeg vil med garanti bruge Vildmedvin.dk en anden god gang!
___
Opdateret januar 2013:
Det har jeg så gjort op til flere gange nu - også til eget brug. Servicen er god, og de er gode til at oplyse om leveringstid og ordrestatus.
___
Opdateret oktober 2013:
Efter endnu flere handler må jeg også smide den femte stjerne efter Vildmedvin.dk. Det er hurtig ekspedition, et godt udvalg og god kommunikation. Overskriften holder jeg fast ved - jeg er stadig vild med Vildmedvin.dk

Merlin

Happii shopping - nu i rød

Der er tilsyneladende ikke meget, der adskiller Merlin.dk og Happii.dk. Hjemmesiderne er stort set ens indrettet, udvalget er cirka det samme, og priserne mere eller mindre lige så gode.

Men det behøver jo ikke være en dårlig ting. Dog skal Merlin jo ikke løbe med al æren på vegne af Happii.dk, der har gjort det godt i mange år. Men navnet kan vel lokke flere til, så forretningen kan vokse.

Min konkrete oplevelse af Merlin.dk har været god. Bestilte juleaften en vare, som jeg altså ikke fandt under juletræet. Allerede den 28. havde jeg min bestilling. Det var kvikt - og gratis. Leveringen altså. Merlin lover gratis fragt resten af året på sin hjemmeside - - - ved ikke om de mon bare har glemt at skifte banneret?

Det var sikkert ikke sidste gang, jeg handlede der.

www.drinkfinder.co.uk

Great selection, speedy delivery

I wanted to try a new type of gin unavailable here in Denmark, the Tanqueray Rangpur. I found and ordered it on drinkfinder.co.uk on Friday 17. December. I instantly received an e-mail confirming my order. The following day I received an invoice for my purchase and a separate e-mail confirming that my order had been shipped. That was quick!

On 28. December I received the highly anticipated bottle of gin, and I'm now ready for NYE.

Telebazar

En tysk telefon kan godt være en god telefon - men:

Jeg tjekkede Trustpilot inden bestilling og gjorde op med mig selv, at jeg egentlig ikke behøver en trykt manual på dansk, og at jeg faktisk også er ligeglad med, at emballagen er tysk. Så længe varen er original og ubrugt. Især når prisen er lav.

Og lave priser har de hos Telebazar. Min telefon var ubrugt og 100 % original Nokia, så kvaliteten fejler ingenting. Servicen var da også fin. Hurtig levering med sporing undervejs via GLS, og fragten var tilmed gratis.

Jeg er stadig ligeglad med den tyske manual og emballage, HVIS telefonen så bare havde dansk software. Det havde den ganske vist fra start, men da jeg efter et par dage ville opdatere telefonens software, ville den ikke længere skrive dansk. Den danske ordbog er væk, og jeg kan hellere ikke længere vælge dansk som telefonens sprog. Træls nok!

Snorre Liljegren found this review useful

Happii

Happii shopping

Stort udvalg af mærkevarer - ofte til meget lavere priser end i butikkerne. Leveringen sker næsten prompte - og i langt de fleste tilfælde faktisk fra dag til dag.

For nylig bestilte jeg en mobiltelefon hos Happii.dk omkring kl. 14, og jeg havde den allerede dagen efter.

Telefonen levede imidlertid ikke op til forventningerne, og jeg returnerede den derfor til Happii. Det gik ganske let, og pengene er nu ført tilbage. Processen med at sende en vare retur starter på hjemmesiden, hvor man under sin konto kan påbegynde en retursag.

Alt i alt er det let at shoppe på Happii.dk. Eneste minus - og det er altså kun et lille minus; stadig 5 stjerner værd - er, at hjemmesiden godt kan virke uoverskuelig, hvis man skal bladre igennem mange produkter i en bestemt kategori. Hvis man til gengæld ved, lige hvad man går efter, så går det legende let.

Made4men.dk

Made4shopping

Hos Made4Men finder man produkter, som man ikke umiddelbart finder andre steder. Priserne er rimelige - også for leveringen, som sker hurtigt. Du kan derfor roligt kigge forbi og lade dig inspirere... Jeg vender i hvert fald sikkert tilbage.

Pixmania

For det meste lige i vinkel!

Jeg har nu handlet hos Pixmania et par gange. Der finder man nemlig virkelig mange gode produkter til meget fornuftige priser.

Kundeservice er ret hurtige til at svare på spørgsmål, og det foregår på noget, der minder meget om dansk. Levering foregår forholdsvis hurtigt, og man får tilsendt track & trace-nummer.

På hjemmesiden kan man desuden let følge ordrestatus. Systemet kan dog være noget ufleksibelt. Jeg kom for noget tid siden ved en fejl til at bestille to kameraer, da jeg ikke kunne se, om første ordre var gået igennem. Da jeg opdager fejlen samme dag, kontakter jeg kundeservice, som af uvisse årsager ikke kan nå at annullere ordren, og jeg må derfor afvise at modtage den ene af pakkerne og dermed først få min penge retur, når Pixmania har modtaget pakken.

Jeg bruger gerne Pixmania en anden gang, hvor de har et godt tilbud!

LaserTryk.dk

Fair priser, super service og høj kvalitet

Hos LaserTryk.dk får man en fast kontaktperson i kundeservice, som man kan henvende sig til ved spørgsmål. Det fungerer bare! Der er desuden hurtig respons på mailen, ligesom ordren ekspederes hurtigt. Muligheden for at i puljetryk med lidt forlænget leveringstid er helt perfekt. Og den leverede kvalitet levede helt op til mine (høje) forventninger...

Jensen found this review useful

Bærbar.com

Hurtig respons og hurtig levering

Fik svar fra kundeservice samme dag på en mail med et spørgsmål ang. en vare. Herefter bestilte jeg en strømforsyning til min HP. Den kom hurtigt med posten, og det hele virker perfekt. Forud fik jeg mail med track & trace-nummer.
Priserne virker fair, men portoen er ganske vist forholdsvis høj. Dog ikke mere end jeg selv betaler for at sende en pakke. Jeg har derfor ingen betænkeligheder ved at handle hos Bærbar.com igen.

Elgiganten.dk

Godt tilfreds

Har handlet flere gange i Elgigantens webshop og er endnu ikke blevet skuffet. Der er blevet leveret hurtigt og med god information omkring forsendelsen.

Jeg finder i de fleste tilfælde også god information om produktet på Elgigantens hjemmeside, men er da også stødt på fejl og mangelfulde specifikationer. Hjemmesiden er måske ikke den mest overskuelige, men den rummer i al fald mange informationer.

Med de priser og det udvalg, som Elgiganten har, er det rart med en webshop, når der er langt til nærmeste fysiske butik. Leveringspriserne er i mine øjne meget reelle.

Hvis tilbuddet er rigtigt, tøver jeg ikke med at handle der igen.

Getmore

Stort udvalg og gode priser

Jeg synes, at GetMore er gode til at oplyse om leveringstid på varer, som ikke er på lager. Derudover har butikken et kæmpe udvalg, som i mange tilfælde sælges til rigtig gode priser.

Ko og Ko - økologi til børn

Udsøgt udvalg, cool koncept og super service!

Det er nemt at handle hos Ko&Ko, og der er hurtig respons på såvel bestilling som spørgsmål. Der er mennesker bag disken, og det kan man mærke.

Trustpilot

Supplér mavefornemmelsen

Ligesom i alle andre tilfælde skal man ikke stille sig ukritisk over for andre folks kritik, hvad enten den er god eller dårlig. Når det er sagt, er Trustpilot et godt sted at få suppleret sin mavefornemmelse i forhold til en butik på internettet.

Én side kan se flot og professionel ud, men i virkeligheden være pilråden, mens en anden kan virke useriøs og faktisk være helt reel. Det er ikke altid let at vurdere på forhånd, og derfor er brugeranmeldelser uhyre nyttige, selvom kvaliteten af anmeldelserne godt kan være lidt broget!

Med Trustpilots tilføjelsesprogram til Firefox er det i øvrigt endnu lettere at drage nytte af Trustpilot...

Ellos

Tøjet er egentlig meget godt

Udvalget på Ellos er egentlig meget godt. Der er lidt af hvert i forskellige prisklasser. Der kan være lidt ventetid med leveringen, men de er som regel gode til at give besked om leveringstiden.

Men lige så snart man har handlet på siden, bliver man bombarderet med nyhedsbreve i ens indbakke og reklamer med kuponer i ens postkasse. Nyhedsbrevene er lette at afmelde igen, men for at afmelde reklamerne, skal man kontakte kundeservice.

Line-morand Simon Friberg found this review useful

SmartGuy.dk

Bredt udvalg med god service

Har handlet flere gange på Smartguy.dk. Der er i forskellige prisklasser og forskellige kvaliteter. Levering, returnering og ombytning foregår let og uden problemer.

Mozy

Femstjernet produkt!

Mozy.com er virkelig en god løsning, hvis man vil have en sikker back up af sin computer. Alt bliver lagret hos Mozy.com for knap 25 kr. pr. md., og det sker helt automatisk. Det bliver nok ikke lettere, og dine data er sikret, hvis din computer skulle blive stjålet eller gå til på anden vis.

Supporten svarer hurtigt og effektivt på henvendelser.

Amazon

Hvornår får vi en Amazon.dk?

Amazon.co.uk er (stort set) perfekt. Hvad der findes af såvel nyt som brugt på den side, er helt utroligt. Man skal slet ikke være bange for at købe brugte produkter som fx bøger og film via Amazon.co.uk. De ting, som jeg har modtaget, har altid været i fin stand. Og med priser fra £0,01 er der ikke meget at tage fejl af, vel? Selv med porto er stadig mange penge at spare.

Der kan sommetider være lang leveringstid, men estimatet i ordrebekræftelsen passer som regel ret godt.

Posterland

Plakatfuld med sjove og flotte plakater

Har handlet hos Posterland to gange og har begge gange fundet, hvad jeg søgte - og lidt til. Leveringen har desuden været hurtig og alt i alt meget tilfredsstillende.

Hisbasicwear

Tjept og tjekket!

Godt udvalg af mærker til gode priser. Der er tit penge at spare ved tilbud, og levering sker hurtigt og med god information om leveringstid og lignende.

Aarstiderne

Monstergodt

Det bliver bare ikke lettere. Frisk økologisk frugt og grønt lige til døren. Det er let at ændre i bestillingen fra gang til gang eller skifte abonnement, kasse og så videre.

Får selv Monster Mixkassen, der indeholder frugt, grønt og kolonialvarer, der overrasker og inspirerer.

Mytrendyphone

Sådan skal det (næsten) gøres!

Jeg har handlet på MyTrendyPhone.dk et par gange, og de har ikke skuffet endnu. Udvalget af varer er enormt, og priserne er helt fornuftige. Derudover er leveringen ganske effektiv og sker som regel fra dag til dag - alt efter hvornår på dagen man bestiller. Der er også hurtig feedback fra deres kundeservice, som dog af og til sker på svensk eller norsk.

Opdateret juli 2012:
Min seneste oplevelse med MyTrendyPhone var dog ikke fem stjerner værdig, og jeg har derfor fjernet en stjerne. Deres systemer fejlede, da jeg skulle bestille. Jeg modtog ingen bekræftelse, og jeg nåede derfor at bestille den samme vare tre gange. Heller ikke efterfølgende er der dukket en bekræftelse op, men pludselig kommer der besked om, at varen er afsendt. Da varen så endelig ankommer, er det ikke den samme vare, som billederne på hjemmesiden viser. Kundeservicemedarbejderne svarer dog hurtigt, og jeg er helt tryg ved, at tingene bliver bragt i orden igen. Men det har været en rodet omgang – derfor kun fire stjerner.

Opdateret august 2012:
Alle penge er tilbageført og er blevet kompenseret for returporto, så der er ingen hængepartier. Jeg håber, det går lidt glattere næste gang. For der skal nok blive en næste gang!

Brillecentret

Stort udvalg, hurtig levering og god service

På jagt efter et helt bestemt par solbriller faldt jeg via Google over Brillecentret.dk. Deres kundeservice var meget behjælpelig, og leveringen skete inden for en uge. Brillerne klædte mig desværre ikke helt så godt, som jeg havde håbet, men returnering var heller ikke noget problem.

Det eneste, som jeg umiddelbart savner, er en søgefunktion på hjemmesiden, så man ikke skal bladre igennem de mange sider med solbriller for at finde en bestemt model. Men det er jo småting!

GRISOGKO.dk

Ingen kødhoveder hos Gris & Ko

Alt forløb upåklageligt. Stort udvalg, gode tilbud og ikke mindst dejligt kød! Og levering lige til døren: 2,5 stjerne til grisen + 2,5 stjerne til koen = 5 stjerne til Gris & Ko.

iMusic

Sådan skal det gøres!

Hjemmesiden virker måske lidt uoverskuelig ved første øjekast, men iMusic har fuldstændig tjek på sagerne.
Man kan som regel fornemme, hvornår man bare er nødt til at kaste fem stjerner efter nogen, og heller ikke her er jeg i tvivl. Kundeservicen, udvalget og ikke mindst leveringstiderne er bare helt i top!

Deres

Fede mærker, gode priser, hurtig levering

Stort udvalg af mærker i forskellige prisklasser med exceptionelle tilbudskampagner af og til, hvor der er mange penge at spare.

Varerne kom hurtigt, og kundeservice var meget behjælpelig, selv om svaret ikke kom fra den ene dag til den anden.

Jeg vil bestemt handle hos Deres.com igen.

arshabitandi.dk

Super service!

Bag det lidt mærkelige navn finder man en alt andet end mærkelig forretning: Lækre varer til fornuftige priser, topprofessionel og hurtig service samt tjep levering.

Alt er i orden, og der tages god hånd om kunden.

Cdwow

WOW er måske så meget sagt

Hvis man kan leve med den noget langsomme levering og manglende service og til gengæld spare en del penge, så er det en OK side.

De trækker dog pengene med det samme, selv om varen faktisk er i restordre.

Man kan følge ordrestatus på hjemmesiden.

Debitelsolo

SOLOhistorie

DebitelSolo er udmærket selskab for os, som ikke vil betale abonnement. Jeg har oplevet god kundeservice og finder deres selvbetjening (automatisk optankning osv.) på hjemmesiden utrolig brugervenlig.

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

Det kan måske også gå lidt for hurtigt

Da jeg ville forudbestille en ny telefon, bestilte jeg den på Komplett.dk. Leveringstidspunktet blev rykket flere gange, og til sidst måtte Komplett annullere min ordre, da de alligevel ikke ville få varen på lager.

Dog har jeg også haft en fin oplevelse med Komplett tidligere, så det har muligvis bare været en enkelt fejler, men ikke desto mindre synes jeg, at så stor en virksomhed burde vide bedre.

Dan Christensen found this review useful

wupti.com

Og Wupti - så har man sine varer... (næsten)

Jeg har købt både elektronik og hvidevarer hos Wupti og har overvejende positive oplevelser. Dog har jeg én gang gennemført en handel, uden at der nogensinde kom en ordrebekræftelse. Da det blev opklaret, og jeg bestilte varen igen, havde jeg den i løbet af et par dage. Leveringstidspunktet blev aftalt i god tid.

Godt sortiment til fornuftige priser.

Vivatex

Viva la tex

God service, lækre produkter til fornuftige priser og hurtig levering.

Har handlet der op til flere gange, og jeg er kun blevet skuffet, når der en sjælden gang har været udsolgt. Det fremgår dog af hjemmesiden, hvis en vare ikke er på lager.

Især Vivatex' børnetøj og sengetøj er et hit!

Homoware

Stort udvalg, god og hurtig service...

Drengene fra Homoware ved, hvad de snakker om. De har altid det sidste nye på hylderne, og man har som regel sine varer dagen efter.

Desuden er det tilpas diskret. Med mindre postbuddet også handler hos Homoware selvfølgelig ;o)

Dennis Milandt found this review useful

Ivan Markvardt-Josefsen´s profile

profile image of Ivan Markvardt-Josefsen
Ivan Markvardt-Josefsen
Reviewer
Male, 1981
Asperup, Denmark

About

Har efterhånden god erfaring med at handle på nettet og har bestemt haft min del af både gode og dårlige oplevelser. Ved at dele dem her på Trustpilot håber jeg, at jeg kan hjælpe andre til at gøre gode handler på nettet.

Jeg kan også kun opfordre alle til at give en bedømmelse af en virksomhed, som man har handlet hos. Det er uanset, om oplevelsen har været god, dårlig eller hverken enten eller. Jo flere anmeldelser desto bedre!