Ole Borch´s profile

Reviews (7)

MEDION

Er ledelsen ligeglade med kundehenvendelser, der er stilet direkte til ledelsen?

Jeg ved ikke hvor meget Medion er forlovet med Aldi. Men mine talrige Medion gadgets (pc'er, bærbare og gps'er) er altid blevet købt i Aldi. Derfor ønskede jeg også at fortælle Medion om en dårlig oplevelse i forbindelse med en garantireparation.

Min Medion pc fik en fejl, som kunne repareres under den 3-årige garanti. Der blev stillet maks. 3 ugers reparationstid i udsigt. Da tiden var gået kontaktede jeg Aldi i Karlslunde. De oplyste, at de ikke kendte noget til den reparation. Ville undersøge det i løbet af et par dage. Det kunne jeg ikke vente på og kørte selv til forretningen i Søborg. Her fandt jeg maskinen stående på gulvet, der hvor den blev stillet 3 uger tidligere.

Den oplevelse ville jeg gerne dele med de ansvarlige for såvel Medion som Aldi.
Det skete i postbesørgede breve til begge foretagender. Jeg havde forventet en reaktion, men både Medion og Aldi valgte at sidde min henvendelse overhørigt.
Det betragter jeg simpelthen som dårlig firmapolitik. :-(

Det er trist, at Medion har nedlagt muligheden for at indlevere sine reparationer direkte til selskabet, men henviser kunderne til at aflevere via Aldi's - i dette tilfælde uengagerede - medarbejdere.

For at slutte positivt, så har jeg modtaget computeren tilbage i fin tilstand. Men ledelsens negligering af en kundehenvendelse gør, at jeg må nøjes med at give 3 stjerner. Jeg forstår, at Medion tager disse anmeldelser på Truspilot alvorligt, og jeg vil da fortsat gerne have en reaktion fra jer.

Aldi

Aldis ledelse er kolde og anonyme. Ikke til at få i tale

Min Medion pc fik en fejl, som kunne repareres under den 3-årige garanti. Der blev stillet maks. 3 ugers reparationstid i udsigt. Da tiden var gået kontaktede jeg Aldi i Karlslunde. De oplyste, at de ikke kendte noget til den reparation. Ville undersøge det i løbet af et par dage. Det kunne jeg ikke vente på og kørte selv til forretningen i Søborg. Her fandt jeg maskinen stående på gulvet, der hvor den blev stillet 3 uger tidligere.

Den oplevelse ville jeg gerne dele med de ansvarlige for Aldi (og Medion iøvrigt også). Det havde været naturligt at skrive mails, MEN ALDI BETJENER SIG IKKE AF EMAIL! (Året er 2013). Altså skrev jeg brev til begge foretagender.

Her kommer min allerværste anke: Hverken ALDI eller MEDION har gjort sig den ulejlighed at besvare min henvendelse. Det er simpelthen dårlig firmapolitik. :-(

Jeg troede at et firmas kontaktoplysninger SKAL fremgå af hjemmesiden, men det gælder åbenbart ikke for ALDI. Her skulle jeg lede grundigt.

Recycleit

Leveringstid holdt 2 dage før jul

Jeg købte en brugt DVD, men tvivlede på, at levering kunne nås så kort før jul. Blockbuster lovede dog levering inden jul, og det holdt fuldt ud. Super tilfreds!

Canal Digital Danmark

Stort set rigtig godt tilfreds

Vi har været parabolkunde i mange år hos selskabet. For nylig har vi købt Canal Digitals nye EntertainCenter. Det fungerer super godt. Indeholder den facilitet, at man kan sidde ved en computer på et feriested og sætte sit EntertainCenter til at optage en eller flere "uundværlige" udsendelser hjemme. Efter nogle opstartproblemer fungerer det fint nu.
Vi har Familypakken, som fuldt ud dækker vores behov. Dog ærgrer det os lidt, at Canal Digital har droppet kanalerne Silver og Silver HD. Det var kanaler, som sendte lidt "smalle" film - tyske, franske, italienske m.v. -ofte af høj karat. Engang imellem kan man godt trænge til at hvile øjne og ører ved lidt andet end de hurtigtsnakkende amerikanske aktionfilm.
Med hensyn til service fra firmaet i forbindelse med opstart har vi stort set kun gode oplevelser.

20 August 2012

Reply from Canal Digital

Hej Ole
Jeg er glad for at høre at du er godt tilfreds og du også har fået vores Entertain Center, som er en rigtig god boks.
De 2 udgik desværre tidligere på året, da der efter undersøgelser viste sig en svingende interesse for de kanaler.
Mere info om nye kommende kanaler kan du følge inde på vores facebookside: http://www.facebook.com/CanalDigital.
Mvh. Anders

SAXO.com

Nemt, billigt og effektivt

Jeg har handlet hos Saxo via internettet en del gange. Alle gange er købet foregået uden problemer. Som regel koster det som alle andre steder porto/forsendelse, men dog ikke altid, da Saxo nogen gange kører en kampagne med gratis levering. Sædvanligvis sparer jeg imidlertid omkostningerne til forsendelse, da man kan aftale, at varerne hentes i en boghandel på Østerbrogade i København. Jeg kommer tit på de kanter. Dette netsted kan jeg absolut anbefale. Med venlig hilsen Ole Borch, Gentofte

Filmposten

Spam - igen-igen

Det er utroligt, at de bliver ved: Anne-Louise, Jesper, Marc... Der er mange i det firma, der gerne vil skrive til de stakkels modtagere med deres åndsvage budskaber:
Ang. dit ... og ang. dat.

Når man skriver "Angående noget", så er det vel normalt noget, man har talt eller skrevet sammen om før.

Getmore

Hurtig og præcis levering

Som overskriften siger, kom leverancen hurtigt. Min bedeste anbefaling.

Ole Borch´s profile

profile image of Ole Borch
Ole Borch
Reviewer
Male, 1942
Denmark

About