Benny Kværndrup´s profile

Reviews (10)

Midtkom

Glædeligt overrasket :-)

Jeg skrev mail til Midtkom for at høre på en vare, og det jeg ønskede havde de ikke i deres sortiment, men de kunne hurtigt anbefale et alternativ, og det bestilte jeg så natten mellem onsdag og torsdag, og jeg bestilte til levering med GLS, til afhentning i nærmeste GLS shop (det har jeg tidligere haft stor glæde af) Kl. 08.45 fredag fik jeg en sms fra GLS om at varen var klar til afhentning, det syntes jeg er god stil.

Det eneste jeg kunne ønske var måske en sms eller mail om at varen var afsendt, men Midtkom havde jo lovet (pr. mail) at sende varen med det samme, og det holdt de :-)

Nu ved jeg at jeg kan stole på dem, så fremover behøver jeg ingen info om at varen er sendt som lovet. Men første gang man handler et sted er man jo altid lidt skeptisk.

Absolut et sted jeg vender tilbage til, og som jeg anbefaler til mine venner :-)

Bærbar.com

Hurtig levering og gode varer :-)

Jeg har lige købt et batteri til en bærbar pc, og ikke nok med at det blev leveret meget hurtigt (det var her dagen efter jeg havde bestilt) men det var en fair pris da der er tale om et kvalitetsbatteri med dobbelt kapacitet i forhold til det originale.

Jeg havde ellers fundet nogen som var billigere, men ved nærmere eftersyn var det noget som skulle sendes fra Kina (leveringstid 14 dage) og med kun halv kapacitet, og hvordan er kvaliteten så?

Jeg er glad for at jeg tjekkede forhandlerne her på Trustpilot før jeg bestilte noget.

Happii

Hurtig levering

Jeg bestilte en lader til min laptop mandag kl.13.45, og næste formiddag kom den med posten. Prisen var der absolut heller ikke noget at sige til, da den var incl. fragt.

Bilka

Udmærket service og levering som matcher prisen

Jeg har på det sidste købet både et kamera og en telefon hos Bilka, og da jeg købte kamera syntes jeg nok det lød lidt voldsomt at det skulle tage 5 dage at levere varen, men det var hvad de lovede i deres leveringsbetingelser, men fragten var gratis, så det er vel fair nok. Jeg tror faktisk jeg havde mit kamera den 4. dag, så ingen problem.

Da jeg senere købte en ny mobil telefon bestilte jeg midt på dagen, og GLS kom næste formiddag kl. 08.30, så her var oplevelsen helt i top.

Det er ikke sidste gang jeg handler der, og med til historien hører at jeg sparede 180kr. og en køretur på 70 km. i forhold til hvis jeg havde bestilt min tlf. i Elgiganten hvor jeg ellers havde fundet den, men de yder ikke den service at de kan flytte en telefon fra deres afdeling i Holstebro til den i Odense.

PointShop.dk

Spild af tid

Nu har jeg været medlem i 3 år og optjent 840 point som jeg kan handle for i deres butik. En cykel ringeklokke koster 20880 point, andre steder koster den under 20 kr. Til gengæld er jeg blevet spamet med mails, men de ryger så direkte i spamkassen. Stedet er vist mest et online spil hvor ledige kan sidde og drive med at score point som de kan veksle til ting og sager. Jeg melder fra nu, så sparer jeg nettet for at skulle fragte deres spam.

Tak for svaret Thomas, du får så også lige en stjerne for dine læsefærdigheder :-) Jeg skriver IKKE at dine brugere "driver den af", som du påstår, jeg skriver at de "driver med at score point" det er lidt norsk som har sneget sig ind, og det skal jeg da beklage. Men bortset fra det, så mener jeg stadig at det er spild af tid at sidde og logge ind hver dag, og med alt det spam i sender til min mailbox, uden at have indtastet flere personlige oplysninger for at score 900 point (svarende til 1 krone) så tør jeg ikke tænke på hvor mange steder jeg bliver registreret, hvis jeg hopper på den lokkeand med de 900 point, og hvor meget skrammel jeg derefter vil modtage i min mailbox.

Du må også have en fortsat god dag
:-)

30 July 2012

Reply from PointShop.dk

Hej Benny,

Jeg kan se ud fra din anmeldelse, at du er utilfreds med vores hjemmeside, herunder at du stort set ikke optjener nogle point.

Udgangspunktet for at kunne optjene point på PointShop er lidt som at gå på arbejde. Kommer du ikke på arbejdet, eller gør du ikke noget for din løn, ja så får du heller ingen.

For at optjene 900 point, så skal man bekræfte sin adresse, e-mail og telefonnummer, samt tage f.eks. én af vores Facebook kampagner. Det vil samlet set tage omkring 5 minutter!

Jeg kan ikke forstå, at du giver os 1 stjerne, når du ikke kender vores koncept eller hvad vi tilbyder. Det er også nedladende at kalde alle PointShop brugere ledige som bare driver den af. Det er der nok en hel del af de 600.000 brugere der ikke synes er fair.

Fortsat god dag.

Thomas,

PointShop A/S

Fullrate A/S

Rigtig godt tilfreds!

Har været kunde siden 2008, og har ikke oplevet flere uregelmæssigheder i forbindelsen end da jeg havde TDC, men nu er regningerne kun halvt så store. Et par gange i forløbet er min internet hastighed automatisk blevet forøget uden merudgift. Pengene bliver automatisk trukket fra mit dankort hver måned, så det kører helt af sig selv. Kun én gang har der været problemer, men det var ikke Fullrate som havde fejlet, det var mig der havde fået nyt dankort, og dermed nyt kortnummer, så kunne beløbet ikke hæves, da det gamle nummer var udgået. Men jeg fik en påmindelse pr. mail, og fik en uge til at rette fejlen, ellers ville der komme gebyr på 100kr. Og det er fair nok syntes jeg. Nu har jeg lavet en liste over steder som skal rettes, når dankortet skal skiftes igen.

TELMORE

Ingen er perfekt

-men Telmore er tæt på :-)

Jeg har haft Telmore i mange år, og har ALDRIG haft problemer med dem. Det hele er enkelt og let, og man skal ikke være jurist for at kunne tyde deres salgs betingelser.

Deres håndjern system ved køb af telefon er noget af det bedste jeg har set, og det gør at du får mulighed for at gøre nogen gode køb, og så har du næsten altid din nye telefon i løbet af 2-3 hverdage. Andre steder kan der gå måneder uden man høre en lyd, trods det de reklamere med 2-3 dages leveringstid..

De bruger TDC's net, så der er næsten altid dækning, og du bestemmer selv om din telefon skal virke i udlandet eller ej.

Al ros og respekt til Telmore..

Alex found this review useful

Callme

Ikke til at stole på

Min datter bestilte en telefon med abonnement hos callme, og efter en uge havde hun ikke fået sin telefon, jeg kontaktede kundeservice telefonisk, og ud fra mit ordrenummer kunne han ikke se noget, hvilket virker lidt underligt på mig, men via navn og adresse osv. fandt han dog vores bestilling. Den bad jeg ham annullere, for det viste sig at han ikke kunne sige noget om hvornår telefonen kom, for den var i restordre, selvom de reklamere med 2-3 dages leveringstid i salgs annoncen.

Det var ingen problem, han skulle nok annullere handlen, så vi regnede med at den sag var slut. Men så i dag (ca. en måned senere) kom der en telefon fra callme, med posten, og der var trukket 7-800 kr på konens dankort. Det er utroligt at man skal så meget bøvl igennem i Danmark, det firma burde lukkes for evigt, de er ikke til at regne med. Hold jer LANGT væk fra Callme. Der findes mange seriøsse firmaer man kan vælge, og havde jeg haft mulighed for at blande mig da ordren blev afsendt, så havde jeg bremset min datter.

Postdanmark

Dårlig levering

Jeg har lige fået leveret RAM til en bærbar PC, fra Getmore, og Getmore levede fuldt op til forventningerne (igen) men pakken med RAM som let kunne være gået gennem min brevsprække, blev indleveret på en slags postkontor i Brugsen i Kværndrup, fordi jeg var på arbejde da posten kom. Her kunne jeg så hente min pakke næste hverdag mellem kl.14.00 og 17.00, og hvad hjælper det når man ikke er hjemme fra arbejde de tre timer de kan strække sig til at holde åbent

Jeg har fået andre varer sendt med GLS til afhentning i samme forretning, men her gik pakkerne til en boks på Brugsens lager, og jeg kunne hente mine varer i hele Brugsens åbningstid, dvs. OGSÅ lørdag og søndag fra kl.08.00 til 16.00

Jeg kunne godt tænke mig at Postvæsnet fik lavet samme aftale med Brugsen, eller hvis det er for besværligt for dem at tilpasse sig kundernes behov, så ville det være fint om netfirmaerne begyndte at bruge f.eks. GLS, de var forøvrigt også billigere end Postvæsnet, jeg kunne vælge mellem begge udbydere der hvor jeg brugt GLS.

Getmore

Har aldrig oplevet problemer med Getmore

Jeg har handlet meget med Getmore, og altid fået det jeg har bestilt, og de er flinke til at følge op på bestillingerne.
Jeg anbefaler gerne andre at handle hos Getmore, men om de er bedre eller dårligere end andre, det ved jeg ikke, jeg ved bare at jeg ikke har haft dårlige oplevelser med dem.

Eneste bøn til Getmore, det var om de ville overveje at lade os kunder få mulighed for at vælge GLS som transportør, de har noget der hedder PakkeShop, og her kan man vælge at få sin pakke leveret til en forretning i nærheden, det kan være en Brugs eller en Tankstation, eller noget andet som har længe åbent. Post Danmark kan vi ikke rigtig bruge til noget når vi har et arbejde som skal passes.

Benny Kværndrup´s profile

profile image of Benny Kværndrup
Benny Kværndrup
Reviewer
Male, 1962
Denmark

About