Peer ´s profile

Reviews (4)

Louis Nielsen

Så galt gik det…

Den 6. dec. 2012 gik min kone og jeg ind i butikken på Østerå i Aalborg, hvor vi begge fik lavet synsprøve og bestemte os for hvilket stel og glas vi skulle have.
Da vi bor på Sjælland bad vi om at de færdige briller blev sendt til forretningen i Ringsted. Vi fik så den besked at vi ville få en mail når brillerne var klar i Aalborg, så skulle vi lade gå et par dage, så ville de være ankommet til Ringsted.
Den 17. dec. fik vi en mail om at de nu lå klar i Aalborg og efter beskeden skulle vi så kunne regne med at de kunne hentes i Ringsted den 19. dec.
Da vi ikke hørte fra forretningen ringede jeg til firmaet lige før Jul, hvor jeg fik at vide at forretningen i Aalborg havde været lukket i nogle dage op til jul fordi de skulle flytte over på den anden side af gaden. Brillerne lå stadig i Aalborg. - Åh nej. Stemmen i telefonen beklagede og ville skrive en besked til forretningen om at de skulle huske at sende brillerne når de åbnede efter Jul.
Den 28. december ringede jeg igen for at høre om brillerne var kommet til Ringsted. Det var de ikke. De lå stadig i Aalborg. – Åh nej
Den 3. januar ringede jeg igen og da den centrale telefondame havde kontaktet Ringsted fik jeg beskeden at nu var de der.
Vi kørte så til Ringsted, hvor der var travlt i forretningen men en rigtig fin stemning. Da det blev vores tur viste det sig at min kones briller ikke var med. – Åh nej
Mens jeg fik tilpasset mine briller sagde ekspedienten noget om solfiltret i brillerne og det overraskede mig lidt da jeg ikke havde bestilt det. Vi fandt så ud af at det solfilter min kone skulle have i sine briller var kommet på mine i stedet, og ekspeditricen kunne se at min kones briller ville blive leveret uden solfilter. – Åh nej
For at minimere ventetiden ville ekspedienten allerede samme dag og inden det første par var nået frem, sende et nyt stel af sted for at få lavet dem med de rigtige glas. Jeg fik en aftale om at jeg kunne prøve om jeg kunne leve med solfilter i glassene eller om de skulle laves om.
Den 23. januar synes vi at vi har ventet meget længe på briller, og kontakter igen firmaet. Efter at have afleveret forløbet til den centrale telefondame lykkes det os at komme i kontakt med selve afdelingen i Aalborg, hvor vi får beskeden at brillerne lå i deres skuffe – Åh nej. Brillerne blev sendt fra Aalborg den 23 om aftenen.
Endelig, lige før lukketid den 29. januar og efter adskillige opkald til firmaet i løbet af de seneste dage fik vi endelig svaret at brillerne nu var i Ringsted – 6 dage undervejs – altså Post DK  Det kan I gøre bedre!
Den 30. januar – 40 dage efter den 19. december hvor vi blev stillet i udsigt at brillerne kunne hentes, kører vi med bange anelse mod Ringsted. Kan der mon være flere overraskelser der venter os?

Jeg skal pointere at vi har fået en god behandling på vores rundtur gennem firmaet. Personalet har været venlige og forstående og har beklaget de mange fejl og misforståelser der har været. Vi har fået en reduktion i prisen så heller ikke det kan vi klage over, men når der kan ske så mange kiks ved et enkelt køb må der være nogle rutiner der virkelig trænger til et eftersyn.
Næste gang vi skal have briller blander vi sikkert ikke 2 forretninger ind i det.

MVH Peer Christensen
Store Merløse
PS: Vi er begge meget tilfredse med vore nye briller

30 January 2013

Reply from Louis Nielsen A/S

Hej Peer. Der er kun én god ting at sige her: At I er glade for de nye briller. Vi har beklaget og undskyldt gennem hele forløbet og gør det også gerne her på Trustpilot. Vi er meget kede af sådan et forløb, og det er heldigvis sjældent at det sker. Her er der helt usædvanlige omstændigheder, hvor den ene butik oven i købet også er lukket i en periode, fra I bestilte, til vi leverede. Men uanset hvad burde det ikke have voldt så store kvaler. Vi kan ikke gøre fejlene ugjorte, men vi kan kompensere, hvilket vi også har gjort, som du beskriver. Bliver der noget, vi kan hjælpe med hen ad vejen, skal I endelig bare sige til. mvh Louis Nielsen

Bygmaonline.dk

Fint forløb men...

hvor ville det være rart hvis I sendte en mail når leveringen ikke sker indenfor 1-3 dage som beskrevet for de varer jeg købte

Byggestart.dk

Fordyrende mellemled

Efter at have fundet priser på nettet indtastede jeg min opgave på byggestart.dk - nedgravning af 300 m jordslange og angav en pris på op til 25 tusinde kr. Blev så kontaktet pr telefon af Byggestart der mente at prisen var for lav og ville have den sat op til 35 tusinde hvilket jeg afslog.
Fandt selv et firma der gravede jordslangerne ned samt gravede hul til en faskine - pris 17,7 tusinde

05 October 2012

Reply from www.byggestart.dk

Kære Peer

Til at starte med vil jeg beklage at vi har givet et estimat der tydeligvis har været for højt.

Byggestarts rolle er ikke at give konkrete tilbud. Det gør vores netværk af håndværkerfirmaer der konkurrerer om opgaven.

Det fungerer ved at vi spørger ind til opgaven for at finde ud af hvilke af de over 1000 firmaer der bruger os, som er bedst egnet, og har tid til at udføre netop denne opgave.

I visse tilfælde taler vi også budget / prisoverslag med opgavestiller, så der er nogenlunde overensstemmelse mellem forventningerne. I dette tilfælde var estimatet for højt.

Byggestart får ikke en del af håndværkerens regning, og er derfor ikke et mellemled i forhold til økonomi.

Hvis du har yderligere kommentarer eller forslag til hvordan vi kan forbedre os på de punkter du nævner, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon: 888 20 900 eller mail: info@henttilbud.dk

Med venlig hilsen
Michael, Byggestart.dk

Billigbilpleje.dk

Dejlig at I er der

Er lige flyttet til en lille by uden en forretning der sælger autodele, og prøvede derfor denne webshop.
Handlen forløb perfekt og varerne var som beskrevet på hjemmesiden.

Peer ´s profile

profile image of Peer
Peer
Reviewer
Denmark

About