Lene Rosiak Vilandt´s profile

Reviews (5)

BabyGear.dk

God service og hurtig levering

Har bestilt varer fra BabyGear.dk to gange nu. Begge gange blev varerne afsendt dagen efter og jeg fik besked via mail.

Egmontmagasiner

Elendig service!

Jeg bestilte et abonnement på magasinet RUM (6 udgivelser) hvor velkomstgaven var en Vipp sæbedispenser. Jeg bestilte kun abonnementet pga. denne sæbedispenser.

Jeg betalte for de 6 numre da jeg bestilte abonnementet og der stod at gaven ville blive sendt, så snart betalingen var registreret.

Knap 2 måneder efter bestillingen (26.06.2012) havde jeg endnu ikke ser skyggen af min sæbedispenser, så jeg sender dem denne mail:

Hej med jer. I min velkomstmail som jeg modtog den 29.04.2012 står der, at jeg vil modtage min gave inden for to uger efter I har modtaget min betaling. Betalingen foregik samme tid som jeg bestilte abonnementet, dvs. den 29.04.2012, men jeg har endnu ikke modtaget min VIPP dispenser. Jeg købte bl.a. abonnementet pga. denne dispenser, så jeg er sådan set lidt skuffet over at jeg endnu ikke har modtaget den. Kan I sige noget om hvornår jeg kan forvente at modtage den? Tak :)

Svaret var:

Hej Lene,
Tak for din henvendelse.
Som du kan se har vi fået pakken retur, da den ikke er afhentet på posthuset. Vi kan godt gensende din pakke mod et gebyr på kr. 75,- Dette beder jeg dig bekræfte, så skriver jeg tilbage til dig hvordan du kan betale de kr. 75,- og jeg giver vores lager besked når jeg kan se din indbetaling.

Med Venlig Hilsen
Louise Nørr
EGMONT Magasiner A/S
Kundecenter

Mit svar:

Hej Louise.
Hvor kan jeg se det henne?
Jeg er meget uforstående over for dette, da jeg aldrig nogensinde har modtaget noget fra posten vedr. en pakke der skulle afhentes. Jeg beder jer derfor gensende min dispenser uden omkostninger for mig.
Tak.

Egmont:

Hej Lene,
Vi har haft en udgift ved at sende den med T&T og hvis du ikke har fået en slip fra dit postbud skal du tage den med din post omdeler, da vi har en udgift ved at skulle sende den igen. Du kan medbringe ham denne mail, så de kan se at den er sendt med forsikring.

Mig:

Hej med jer.
Som I kan se i nedenstående korrespondance, har jeg aldrig modtaget advis vedr. denne forsendelse.
Jeg skal betale kr. 75,- for at få sendt pakken på ny, men dette ønsker jeg ikke, da jeg som sagt aldrig har modtaget advis fra jer vedr. forsendelsen.
Jeg vil derfor bede jer om at betale for denne nye forsendelse og vil derfor høre hvordan dette løses?
På forhånd tak.

"Jeg har nu haft fat i Post Danmark og jeg sender lige mailen fra dem til dig. Som du kan se skulle jeg have været adviseret via sms og ikke via label, men jeg har aldrig modtaget en sms???"

"Tak for din henvendelse.
Jeg kan se, at din pakke er sendt med SMS advisering. Du modtager derfor ikke en afhentningsseddel fra postbuddet.
Man skal medbringe SMS beskeden, når man afhenter pakken på posthuset.
Jeg må derfor bede dig henvende dig til afsender igen.

Med venlig hilsen
Erik Christensen
-------------------------
Post Danmark A/S
Service Center Kunde"

Derefter hørte jeg ikke noget fra Egmont i over en uge og rykkede dem derefter for svar og får denne besked:

Hej Lene,
Vi afventer svar fra Post Danmark om hvilket nr. de har sendt sms til og hvornår.
Jeg har ikke glemt dig.

Med Venlig Hilsen
Louise Nørr
EGMONT Magasiner A/S
Kundecenter

Der går derefter over en måned og jeg får denne besked:

Hej Lene,
Jeg har lagt gaven ind i systemet igen. Hvis du ikke har modtaget den i midten af uge 34 bedes du kontakte mig.
Post Danmark er ved at kigge på sagen. De har sendt en sms til nr. xxxx xxxx, vi afventer kvittering på sms afsendelse.

Med Venlig Hilsen
Louise Nørr
EGMONT Magasiner A/S
Kundecenter

(Altså ikke noget med at undskylde at de havde sendt sms til en forkert modtager el.lign. men vedgår åbenbart, at det er deres fejl jeg ikke har modtaget pakken).

Hvorefter jeg med det samme (20 min. efter) oplyser dem om, at jeg i mellemtiden har fået nyt nummer og adresse. Nummeret var mit gamle firmanummer som en kollega har overtaget som jeg beder om at videresende en evt. sms fra Post Danmark til mit nye nummer. Der dukker dog aldrig noget op fra Post Danmark, hverken på mit nye eller gamle nummer og jeg kontakter derfor Egmont igen flere gange, og efter 3. mail jeg får denne besked:

Hej lene,
Vi har fået pakken retur, fejl i adressen. Nu kan jeg så se at du er flyttet?
Hvis vi skal sende gaven igen må vi desværre påkræve dig kr. 75,-
Det beder jeg dig bekræfte samt at sende mig din nye adresse, så jeg kan få den ind i systemet.
Jeg afventer svar fra dig.

Med Venlig Hilsen
Louise Nørr
EGMONT Magasiner A/S
Kundecenter

Dette nægter jeg, da jeg som sagt havde fået oplyst at jeg ville få advisering via sms samt at jeg havde sendt dem min nye adresse samt ændret dette ved Post Danmark, der derfor ville videresende pakken, såfremt den blev sendt til min gamle adresse.

Egmont nægter at sende min dispenser medmindre jeg selv står for udgifterne hertil, hvilket jeg nægter, da dispenseren burde være blevet sendt for knap 5 måneder siden. Havde de bare gjort det/eller sendt en sms om advisering, havde jeg været en lykkelig kunde der havde modtaget min dispenser til tiden og som ønsket. Jeg har bøvlet med dem i mange måneder nu og de nægter at sende mig den gave jeg har krav på, det det koster dem sølle xx kr. at sende den!

Det er under al kritik og jeg skal aldrig nogensinde have abonnement hos dem igen, da service og alm. høflighed en er by i Rusland for dem!

Hold jer langt væk!!!!

Andersand Elsebeth found this review useful

quintess.dk

Intet at sætte en finger på

Varerne var som beskrevet og super hurtig levering.

Serviceklub.dk

Udemærket tilfreds

Jeg har været tilfreds med mit 14-dages gratis medlemsskab, men forlænger det ikke, da der ikke er produkter jeg kan bruge.

18 July 2012

Reply from Serviceklub.dk

Hej Lene

Tak for din anmeldelse. Vi er glade for du har været tilfreds med dit prøvemedlemskab. Vi hører meget gerne fra dig, hvad og hvilke produkter der ville gøre medlemskabet attraktivt for dig. Du er meget velkommen til at kontakte vores kundeservice omkring dette via kundeservice@serviceklub.dk.

Foto

Utrolig dårlig service!

Jeg købte 4 vouchers gennem My Deal til Foto.dk. 1 stk. til et lærredsprint på 60x80 eller 80x60 cm og 3 stk. til lærredsprint på 20x30 eller 30x20 cm.

På grund af sygdom blev voucheren til lærredsprintet på 60x80 eller 80x60 cm ikke brugt inden udløb, så jeg kontaktede Foto.dk for at høre om det var muligt at forlænge den. Jeg fik beskeden: "Ingen stress - kampagnen er forlænget til den 15. april." Dvs. at kampagnen var forlænget for alle der havde købt en voucher.

Den 15. april har jeg lavet mit billede færdig, et billede af en højtelsket hund der døde ganske uventet knap 2 år gammel, så det ville betyde meget at få dette lærredsprint lavet. Da jeg vil bestille lærredsprintet den 15. april duer voucheren ikke længere! Jeg kontakter derfor kundeservice, da jeg jo er blevet oplyst, at kampagnen var forlænget til den 15. april.

De svarer: "Det er korrekt, at der var nogle koder, der udløb natten mellem lørdag og søndag. Jeg kan desværre ikke forlænge koden, men de penge du i sin tid for dealen er ikke tabt af den grund. Lidt senere i dag vil det beløb du betalte blive sat ind på din foto.dk-konto. Det beløb kan du efterfølgende anvende på et vilkårligt produkt på vores hjemmeside. Jeg kan som nævnt ikke forlænge koden, men jeg kan give dig en ny, der giver dig 50% rabat på dit billede. Koden er: XXXX-XXXX-XXXX med den og de penge, der går ind på din foto.dk-konto lidt senere i dag vil du ende med et ganske fint tilbud."

Det vil altså sige, at de kr. 194,- jeg har betalt for voucheren vil blive sat ind på min foto.dk-konto samt at jeg vil få 50% rabat. Jeg vil stadig komme af med penge for lærredsprintet, selvom de indrømmer at deres formulering var forkert.

Mit svar til foto.dk: "Tak for svar. Jeg er lidt skuffet over at jeg nu skal betale et ekstra beløb, når I tidligere har oplyst mig at jeg kunne bruge koden den 15. april?"

Foto.dk: "Jeg kan godt se det måske var lidt uklart formuleret at "du kan bruge den til d. 15. april" betød indtil d. 15. Derfor tilbød jeg dig en ny rabatkode."

Jeg vil ikke betale yderligere for det store lærredsprint, så jeg bestiller derfor de tre små, hvor voucheren ikke er udløbet.

De tre lærredsprint modtager jeg den 25. april, men da jeg åbner pakker er der kun to lærredsprint. Da jeg skal bruge alle tre lærredsprint den 27. april kontakter jeg straks kundeservice for at høre hvor det tredje billede er. Det kan de ikke oplyse mig om, men siger at det kan være det dukker op senere. Det skal lige siges, at jeg kun har modtaget ét trackingnummer og dette er på den forsendelse med de to lærredsprint, så sandsynligheden for at det tredje dukker op af sig selv, er ganske lille...

Foto.dk skriver: "De sendes normalt samlet så du skulle modtage alle på én gang. Det kan være det er blevet adskilt fra de andre under transporten, men for en sikkerheds skyld bestiller jeg et nyt til dig med det samme. Skulle det oprindelige dukke op, så kan du blot beholde dem alle som et lille plaster på såret."

Jeg oplyser dem om, at jeg skal bruge alle tre lærredsprint den 27. april, da de er af en hund der netop er død ganske uventet og jeg derfor har lovet børnene, at de kunne få et lærredsprint hver af hunden. Jeg spørger også hvad jeg skal sige til børnene, da jeg ved de vil blive knust over, at der er én der må undvære et billede af deres elskede hund. Foto.dk svarer blot, at de straks vil bestille et nyt lærredsprint. Jeg bliver på intet tidspunkt tilbudt nogen som helst form for kompensation!

Jeg skriver til dem, at de burde lave et nyt lærredsprint med det samme og køre ud og aflevere til mig, da leveringsadressen er i samme by som de hører hjemme. Dette kan ikke lade sig gøre, da de bliver produceret i udlandet. Stadig ingen form for kompensation.

Jeg kan efterfølgende se, at det manglende lærredsprint er bestilt den 27. april (og ikke den 25. april som lovet) og det er stadig ikke dukket op og det er i dag den 7. maj.

Én ting er helt sikkert; jeg vil aldrig nogen sinde benytte foto.dk mere og de 194,- kr. der står min konto kan de bare slette!!!!

Nikolaj Skov Jespersen found this review useful

Lene Rosiak Vilandt´s profile

profile image of Lene Rosiak Vilandt
Lene Rosiak Vilandt
Reviewer
1974
Viby, Denmark

About