Lisbeth Ringsholt´s profile

Reviews (9)

Postdanmark

Virker perfekt

Alt fungerer bare. Onsdag aften kom der en mail om at min pakke var afleveret til postvæsenet, og torsdag kl. 11 var der både mail og sms om, at jeg kunne afhente på posthuset. Så det var bare effektivt!

ECCO Shop EU

Supergodt og superhurtigt

Hjemmesiden er overskuelig og nem at slå op på, bestilling og kvittering går kvikt, og to dage efter har du dine sko. Jeg vælger at afhente i en lokal forretning, og skoene er altid pakket i æske - naturligvis - og i en kraftig plastikpose med hanke, lige til at bære hjem. Derudover får man et par dage efter en rabatkode, som man kan bruge næste gang - og skoene er jo altid den gode Ecco-kvalitet! Det kan bare ikke være bedre.

Vinklubben VinoVenue

Fungerer bare

På hjemmesiden er der god information om de forskellige vine, der er altid gode tilbud, og vinene bliver leveret til den aftalte tid, på det aftalte sted. Med vinene får man desuden ofte et ark med etiketter til at sætte på flaskerne, så man har styr på alle oplysninger omkring de enkelte vine. Det er blevet sjovt at prøve nye vine, for de er altid af høj kvalitet!
Kort sagt: Det fungerer bare....

Coop

Kvikt og nemt

Man bestiller på coop.dk, og få dage efter kommer der en sms, at varen er klar til afhentning i din butik. Ingen fikumdik - det er bare så enkelt. Desuden er priserne altid rimelige, somme tider er der endda rigtige gode tilbud! Eneste minus er at det ikke altid er så nemt at finde en ledig medarbejder, der kan hente varen ude bagved.

Kop & Kande webshop

Hurtigt og godt!

Jeg bestilte mine tallerkner onsdag morgen, og fredag middag modtog jeg en sms, at de var klar til afhentning i GLS-shoppen. Min eneste anke er, at to tallerkner var pakket i en KÆMPE kasse, som ikke kunne transporteres på cyklen, det var nok lidt vel overdrevet. Men de var i det mindste sikret og kom hele frem!

GLS Denmark

Kvikt og effektivt!

Det fungerer bare, det dér med levering til pakkeshop. Hvilket vel er noget af det bedste, man kan sige om et transportfirma.

Storybag

Lynhurtigt og Let

Jeg har en tid rumsteret med planer om at investere i en iPad - bl.a. til læsning af e-bøger, og i den forbindelse så Storybag rigtig interessant ud. Faktisk så det så let ud, at jeg ikke rigtig troede på det. Så sad jeg endelig i USA med min nye iPad foran mig, havde installeret iBooks og besluttede mig for, at NU skulle det afprøves. Fandt Headhunterne (endda på tilbud!), lagde i kurv, betalte med mit Visa/dankort og et øjeblik efter kom der en mail til mig med et link. Et klik, og så lå Headhunterne i min iBooks, klar til læsning. Jeg elsker at læse bøger, og jeg holder af BOGEN, men til rejsebrug er e-bøger genialt og Storybag uovertruffen. 5 uforbeholdne stjerner fra mig!

Bibob.dk

Bare godt!

Bibob er godt, effektivt og billigt. No frills, det virker bare!

TrendyLiving.dk

Effektiv og personlig betjening

Fandt de kopper jeg ledte efter - Pebbles tekopper fra Mater - og lagde dem i kurven. Da jeg ville betale, dukkede der en underlig besked op omkring betalingssiden, som gjorde mig nervøs, så jeg lukkede hele siden ned og opgav mit forsøg. Dagen efter blev jeg ringet op af Anja fra Trendy Living, som ville høre, om der var noget hun kunne hjælpe med i forbindelse med min bestilling, da hun kunne se, at jeg havde afbrudt den til allersidst. Vi talte om, hvad jeg havde oplevet, og hun fulgte op senere, for at høre om jeg stadig havde problemer. Næste gang, jeg forsøgte, gik bestillingen glat igennem, og to dage efter havde jeg mine meget smukke kopper. En meget personlig betjening fra en internet-forretning!

Lisbeth Ringsholt´s profile

profile image of Lisbeth Ringsholt
Lisbeth Ringsholt
Reviewer
Denmark

About