Elsebeth Thune´s profile

Reviews (11)

GRISOGKO.dk

Meget ros men måske en anelse skamros?

Jeg har handlet nogle gange hos Grisogko, og som mange andre er jeg særdeles tilfreds med indpakning, forsendelse og kundeservice. Sidstnævnte vil jeg rose i høje toner, men så kommer jeg til det negative set med mine øjne.
Hjemmesiden er meget rodet, variationen i hverdagskasserne meget lille og måske har jeg været uheldig, men jeg har endnu ikke; som andre brugere her på siden, fået "super mørt" kød, og jeg kan heller ikke lige få øje på, at det er billigt at handle her. Når man har en lille husholdning, er det meget fristende at købe de næsten færdige marinerede kødpakker, men man kan godt blive træt af de samme marinader, såsom svampemarinade, rødvinsmarinade, tomat og hvidløg, tomat og bønneurt m.m.
Var det ikke en idé, at give mulighed for, at blande indholdet i kasserne? Jeg har i aften bestilt en singlepakke med 5 stk - jeg kunne ganske enkelt ikke finde flere af interesse. Jeg spiser desværre ikke fjerkræ, men kunne godt tænke mig et større udvalg af fisk. Måske der også kunne komme andre end italienske vine på markedet?
Nå, nu fik jeg luft for de mange roser, jeg synes var lige i overkanten, og jeg fortsætter min handel hos Gris og Ko, da det som sagt er nemt og hygiejnisk og en stor hjælp, når man er bundet af nethandel. Måske har jeg bare ikke fundet fidusen endnu? :-)

TELMORE

Jaaaamen!

Nu har jeg været kunde hos Telmore, længere end jeg kan huske og aldrig haft grund til klage - tværtimod. Jeg er blevet informeret om nye muligheder, der kunne have interesse for mig og har lige skiftet pakke til 3 timers taletid, data og fri sms og mms. Det blev ordnet pr tlf og trådte i kraft med det samme uden problemer. Ventetid på kundeservice? Ja, det kan da hænde, men hvor ringer I hen i dag uden ventetid, eller 10 forskellige "tryk-selv" muligheder for til sidst at få at vide kundecenter er lukket eller du er nr x i køen?
Lige p.t. har jeg et spørgsmål ang overskridelse af max-beløb, men jeg ser det ikke som noget problem, at ringe til Telmore i morgen og få svar på mit spørgsmål. De fleste af jer, der klager over ventetid.... på med headset eller sæt på højttaler. Så kan I lave mad, mens I venter! :-)
Jeg kan se på svarene her fra Telmore, at de ikke kan komme i kontakt med jer. Mon så ikke I selv er lidt skyld i, at evt misforståelser ikke bliver rettet? Desuden er det ikke mange firmaer, der ta´r dialogen op herinde. Hatten af for Telmore! :-)

Volquard Holthusen found this review useful

Remembercard

Coop? FDB?

SUK! Jeg kan desværre kun nikke alt for genkendende til nedenstående anmeldelser. Jeg startede også med et kort fra COOP, og der var ingen problemer. Nu har remember overtaget og mage til rod og dårlig kunde"pleje" skal man lede længe efter. Jeg har d.d betalt min sidste regning, som jeg er sikker på, jeg HAR betalt én gang til dem, men jeg orker ikke at skændes mere med dem. Ved betaling indgår beløbet til FDB.... ?? Én ting er sikkert.... jeg er færdig med remember!

ADM found this review useful

Trustpilot

Al begyndelse......

Jeg har ikke benyttet mig af Trustpilot så mange gange endnu, og har derfor ikke haft noget negativt at sige - før i aften! Havde lige siddet og skrevet en lang kommentar til et firma, der havde kommenteret min kritik, blot for at finde ud af, at jeg skulle være logget på facebook for at sende den! DET kunne I godt oplyse på en iøjnefaldende måde, for ret beset - hvad er en kommentar værd, hvis den ikke kan vises her men kun på facebook? Bortset fra det, synes jeg konceptet med at vurdere div. forretninger i fuld offentlighed er rigtig godt, og hatten af for de firmaer, der melder sig ind her og tager sig tid til at svare på kritik, selvom det jo i de fleste tilfælde er glatte "salgssvar"!

Morten Nielsen found this review useful

01 August 2013

Reply from trustpilot.dk

Hej Elsebeth

Tak for din kommentar.

Det kan du have fuldstændigt ret i. Årsagen til at du skal være logget ind på Facebook, før du kan kommentere på en anmeldelse, er simpelthen, at vi benytter Facebook til at styre kommentarfeltet.

Jeg vil istedet anbefale dig at svare virksomhedens kommentar ved at opdatere din oprindelige anmeldelse. Dette kan du gøre ved logge ind på din Trustpilot-profil og trykke på 'gå til min profil' oppe i højre hjørne.

Mvh
Kasper Mikkelsen
Trustpilot

Oriflame

I gamle dage....

..... var Oriflame nemt og serviceminded, både via net, liste og tlf. I dag er det, som andre nedenstående anmeldelser viser, et stort rod. Fragten er sat ned, men priserne sandelig sat mere end tilsvarende op! Betalingsformen er for viderekomne. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er det kun bestemte betalingskort, der er godkendt, hvis man vil betale ved bestilling. Alt andet er der et utal af gebyrer på. Jeg har været kunde i over 20 år, men har indskrænket mine køb til de varer, som kun Oriflame kan levere. Ender nok med helt at stoppe....

Camilla Rasmussen found this review useful

Osuma.dk

Det var så godt.....

Jeg har nu handlet hos Osuma, siden jeg blev bekendt med deres eksistens i mit område. Det var lykken for mig, at finde et online firma med dagligvarer, levering til døren og rimelige priser, men ak! Lykken varede kort, og efter en del skriveri frem og tilbage med Osuma, slog det mig, at der måske var noget at finde på Trustpilot - og ganske rigtigt!

Her er jo et hav af klager over Osuma, og jeg fandt ud af, at jeg ikke var den eneste, der er kørt træt i skiftende sortiment, erstatningsvarer, selvom den ønskede varer eksisterer på deres side, et krav om mindstekøb på 400 kr plus en stigning på levering m.m.m.

Jeg har været rimelig godt tilfreds indtil nu, for som andre ameldere her på siden, har jeg et handicap, der gør det svært for mig at købe ind, men nu ser jeg mig nødsaget til at minimere mine indkøb hos Osuma. Der er desværre nogle varer, som kun Brugsen kan levere, så derfor må jeg fortsætte.

Mon Osuma virkelig kan sidde al denne kritik overhørig??

inge dreier found this review useful

30 July 2013

Reply from Osuma.dk

Hej Elsebeth. Mange tak for din anmeldelse. Jeg vil starte med at sige, at vi naturligvis sætter stor pris på den konstruktive kritik, som vi modtager her på Trustpilot - så jeg kan forsikre dig om, at vi ikke sidder kritik overhørig. Som du måske ved, så er Osuma.dk de eneste i branchen som leverer dagligvarer helt ind på køkkenbordet. Varerne pakkes direkte i genanvendelige plastickasser, som vi transporterer i vores køle- og frysebiler. For at dække de udgifter, som er forbundet med de forskellige steps i denne pakke- og leveringsproces, har vi pr. 1 juli set os nødsaget til at justere vores leveringsgebyr, samt indføre et minimumskøb.

De varer, som er til salg på Osuma.dk kommer enten fra en SuperBrugsen eller Kvickly butik og disse butikker har naturligvis stadig deres traditionelle kundegrundlag som har adgang til det samme sortiment. Der vil altså være en chance for, at varer som er synlige på vores side ved bestilling, kan resultere i en erstatningsvare når du får din bestilling leveret. Du har naturligvis altid mulighed for at sige nej tak til de erstatningsvarer, vi har med til dig.

I forhold til vores sortiment, har vi i den forgangne uge netop tilføjet ca. 180 nye produkter - og vi tilføjer løbende nye produkter. Det er vores mål at have et bredt sortiment og skulle du sidde med ønsker til tilføjelser, så send os endelig en e-mail på kundeservice@osuma.dk.

Vi ser frem til at levere dagligvarer til dig igen.

Med venlig hilsen
Kaare, Osuma.dk

Coop

Brugervenlig

Brugervenlig, hurtig og nemt og bytteservicen er i top.

Kop & Kande webshop

Perfekt! :-)

Jeg har handlet flere gange i net-butikken og har absolut intet at klage over. Et lille ønske kunne være, at der var mulighed for at få det købte pakket ind som gave, men det er "en småting"!

STOF OG STIL

Kundeservice via tlf er ikke god nok

Når man ringer for at få vejledning ifm nethandel, er vejledningen for dårlig. To forskellige personer giver to vidt forskellige råd om det samme spørgsmål.
Bestilling og forsendelse er ok.
Måleskema passer ingen steder og gør det vanskeligt at bestille mønster.
Forsendelsen er for dyr, og specielt når det ikke bliver leveret ved døren. Det gør de fleste netbutikker til lavere priser.

Arnold Busck A/S

En positiv oplevelse vender man tilbage til!

Hvis du søger varer på nettet, der hører under boghandel, går du aldrig fejl af Arnold Busck.

OLIVER'S Petfood

Et firma, der lever op til sine løfter!

Jeg har længe brugt Olivers produkter til min Chihuahua, men dette er første gang, jeg handler direkte på nettet. Jeg kan anbefale Oliver, da de lever op til deres salgs-løfter.

Elsebeth Thune´s profile

profile image of Elsebeth Thune
Elsebeth Thune
Reviewer
Denmark

About