We are hiring!

Anders´ profile

Send private message to Anders
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (15)

Elgiganten.dk

God behandling - som altid

Efter små 2 år går min elektriske tandbørste i stykker. Jeg går ind til min lokale elgiganten - selvfølgelig ingen kø - og de bytter den med et smil til en ny og bedre model. Altsammen på mindre end 10 minutter. Kundeservice på højt niveau!

Modify.dk

Mener ikke at der er 24 måneders reklamationsret gælder ved dem

Købte et uoriginalt batteri til min telefon. Efter et år virker batteriet ikke længere, og jeg kontakter derfor modify. Jeg får en mail tilbage med at fejlen ikke er på batteriet, men på telefonen, så det nytter ikke noget at sende det ind - og det på trods af at telefonen virker med det originale batteri. De tilbyder så at jeg kan sende det ind, men at de bare vil sende det tilbage til mig igen.

God kundeservice? Nej!

06 May 2013

Reply from Ultimate Trading ApS

Hej Anders (Eller Laura som der skrives i mails fra dig/jer)

Vi fralægger os IKKE ansvaret eller reklamationsretten.
Der står ingen steder i de to mails fra os, at vi ikke vil ombytte batteriet.

Der er blevet foreslået et par ting der kunne tjekkes INDEN batteriet blev sendt ind.
Men der bliver ikke svaret på disse ting i svarene på vores mails.

Nettet er fuld af indlæg om bruger i hele verden der oplever samme fejl som på jeres telefon, og der er også masser løsningerne på disse fejl. Men du/I svare jo ikke på om I har prøvet dem af.

Det ville jo være lidt spild af tid og penge for både jer og os, at I sendte batteriet ind og vi så kunne konstatere at det ikke fejler noget, og fejlen så er en af de ting som er foreslået I de to mails vi har sendt til jer.

Og i begge de to mails vi har sendt til jer, har vi tilbudt jer at I kunne sende batteriet ind til os. Vi har blot spurgt om I har prøvet det ene forslag af og hvor længe batteriet har ligget uden at være brugt.

Dette har du så valgt at tolke som at vi ikke vil ombytte batteriet. Det forstår jeg ikke hvordan du kan tolke ud fra dette. Vi gør blot opmærksom på at det umiddelbart ikke lyder som om batteriet er gået i stykker, da det jo virkede fint da I tog det ud af telefonen og sendte den ind med en fejl til et værksted med en Wifi fejl, og da I har fået telefonen retur, så er batteriet holdt op med at virke i mellemtiden. Vi er blot ret sikker på at fejlen ikke skyldes at batteriet er gået i stykker mens det har ligget i skuffen, men nok skyldes en af de fejl som så mange andre har oplevet og skrevet om på nettet.

Så nej vi fralægger os ikke noget ansvar og hvis I sender batteriet ind til os, så får vi det tjekket og er det defekt, så sender vi jer et nyt og får en kreditnota fra grossisten på det andet. Så det koster os de 8 kr. som batteriet koster i fragt. Så vi ville ikke gider snyde jer for et nyt batteri, hvis batteriet er defekt. Men det var jo smartere at I prøvede det andet af først og eventuelt svaret os på om I havde prøvet det.

Så send det endeligt ind, så får I det ombyttet hvis det er defekt, men som sagt så vil vi anbefale jer at prøve foreslaget fra vores mails, så problemet kunne løses uden at der skulle bruges tid og penge på at sende det ind.

Med venlig hilsen

Jim Jensen
Salgsansvarlig

Kilroy

Aldrig mere Kilroy!!

Jeg købte tidligere i år flybilletter for lidt over 15500 kr., til en lille rejse min kæreste og jeg skulle på hen over sommeren. Vi fandt tilsvarende priser på forskellige flyselskabers hjemmesider, men vi så det som en umiddelbar fordel at bestille gennem Kilroy i stedet. Vi bestilte i alt 4 flyrejser hver (2 returrejser hver). Af forskellige årsager valgte vi ikke at benytte os af den ene flyvetur videre, så jeg kontaktede Kilroy på forhånd for at sikre mig hvordan jeg skulle forholde mig ift. at få refunderet ikke brugte skatter, som flyselskaber oftest refunderer når man ikke bruger sin billet. Da jeg bestilte billetterne online, skal man kontakte dem via en online-formular, på engelsk, og så får man svar tilbage derigennem. 2 dage senere modtog jeg svar om at det ikke var noget problem og at jeg bare skulle kontakte dem efter den oprindelige rejsedato, så ville de ordne det. Jeg skriver lidt frem og tilbage med dem, og de beder mig til sidst bekræfte at de skal afbestille min billet og forsøge at få skatterne retur, og først efter jeg har bekræftet dette og efter jeg har modtaget 4 eller 5 mails fra dem, oplyser de pludseligt at det koster et gebyr på 250 kr. at få dem til at kontakte flyselskabet mhp. at få refunderet skatterne. Ikke nok med at de føler at de kan tillade sig at tage et gebyr for noget jeg ser som meget basal kundeservice, men at de først oplyser mig om det efter jeg har bekræftet at de skal ændre det, er ikke kun dårlig stil men også på grænsen til det ulovlige! På det tidspunkt har jeg endda brugt temmelig meget tid af min rejse på at få det ordnet, da der typisk går 2 dage mellem deres svar. Det ender med at beder dem ikke at foretage nogle ændringer, og jeg forsøger nu selv at få kontakt med American Airlines, hvilket stort set er umuligt.

Alt i alt, så kan jeg på ingen måde anbefaler Kilroy. Du er dårligere stillet end hvis du havde bestilt dine billetter direkte ved flyselskabet, for hvis du får brug for hjælp, skal du betale det ene gebyr efter det andet og kontakten med dem er langsommelig. Deres forretningsmetoder tangerer til det ulovlige.

Hos Kilroy er kundeservice i en by Kazakhstan, og du, som kunde, skal betale i dyre domme for at komme derhen!

Driveon

Sørgelig udvikling

Jeg har efterhånden benyttet mig af Driveon.net en hel del gange til leje af bil - både deres varevogne og personbiler. Jeg har været rigtig glad for Driveon.net og har anbefalet dem hver gang jeg fik mulighed for det. Deres biler kører godt, er altid i god stand og bestillingen foregår nemt. MEN...

De sidste 2 gange hvor jeg har lejet bil hos dem har det været en skuffelse. Begge gange har jeg oplevet at der pludselig er kommet forskellige mærkelige gebyrer på regningen når man modtager opgørelsen. Gebyrer som på ingen måde har været reelle. Når jeg har gjort opmærksom på at jeg ikke finder det retfærdigt at de pludselig finder gebyrer frem ud af den blå luft, har jeg begge gange fået et arrogant svar tilbage om at sådan var det. Så man kan bestemt ikke sige at de lever op til deres slogan: "Én bil - én pris - én kvalitet: God". Det burde være: "Én bil - Én pris (+ en masse gebyrer som vi bare hæver fra dit betalingskort uden du kan gøre noget ved det) - Én kvalitet: God".

Så fra at være et troværdigt og godt selskab, er deres forretningsmoral gået meget ned af bakke og de gør alt hvad de kan for at presse så mange penge ud af en som overhovedet muligt.

Jeg vil derfor gerne advare samtlige om at bruge Driveon.net - du ender med at betale langt mere for bilen end du tror. Lej hellere bil et andet sted - der ved du i det mindste på forhånd hvad det koster.

Albert found this review useful

01 February 2012

Reply from Driveon

Kære Anders

Vi beklager meget at du har fået den opfattelse af driveon.net. Det eneste du udover den aftalte pris blev opkrævet for var kr. 21,39 for brændstof. Dette fyldte vi på i forbindelse med klargøring til den næste kunde, så denne ikke ville få en bil der ikke var fyldt helt op.
Derudover var der INTET på afregningen , der ikke var aftalt i forvejen.

Vi beklager selvfølgelig endnu engang og håber vi en anden gang igen kan få lov til at leje bil til dig.

Med venlig hilsen

driveon.net

Makalay

Fleksible, hjælpsomme, hurtig levering og gode priser

Jeg har haft en helt unik og imponerende købsoplevelse ved Makalay.dk. Jeg havde spørgsmål til en vare og prisen, så jeg kontaktede dem via chatten. Vedkommende var yderst hjælpsom, ikke mindst utrolig venlig og gjorde sig umage. De matchede uden at overveje det ét eneste sekund prisen på den vare jeg var ude efter. Jeg bestilte derefter varen som kom inden for meget kort tid - endda lige op til jul.

Hvis de behandler reklamation lige så godt som deres kundeservice har været indtil videre, burde de nomineres til årets webshop!

www.computersalg.dk

Hurtig levering

Godt udvalg, gode priser og hurtig levering.

Hvis de er lige så gode til at håndtere reklamation som de er til alt andet, så kan de godt regne med at se mig som stamkunde fremover!

TELMORE

1. klasses teleselskab

Jeg har aldrig oplevet et teleselskab der gjorde så meget for deres kunder. Når de siger at de tænker kunderne først, så gør de det virkelig.
Det koster måske en smule mere end andre lavprisselskaber, men man får virkelig valuta for pengene! Som med så meget andet, så får man hvad man betaler for!

Jeg kan varmt anbefale Telmore til alle!

BJ Trading

Reklamation tog knap 5 måneder

Jeg sendte et headset ind i starten af december og sagen er først lige blevet afsluttet i dag.

Deres reklamationsvilkår er ikke kun dårlige, men direkte ulovlige. Jeg har kontaktet dem løbende og rykket for reklamationen, men lige lidt hjalp det. Først da jeg truer med at gå til forbrugerklagenævnet, sker der noget.
Det skal siges at det ikke var en selvforskyldt fejl på headsettet og at Sennheiser godkendte krediteringen allerede efter 2 måneder, så Sennheiser gjorde hvad de kunne - Så det er udelukkende BJ Tradings skyld!

Så min klare anbefaling: ALDRIG KØB NOGET VED BJ. Trading!! Det er måske lidt billigt, men går det i stykker skal du vente i evigheder før der sker noget!!

Elounge

Godt udvalg, gode priser og god service

Jeg har nu flere gange benyttet mig af elounge og jeg har hver gang haft en positiv oplevelse. De er billige og deres kundeservice er venlige og imødekommende. Det er bestemt ikke sidste gang jeg bestiller hos dem

TB

Fantastisk bank

Rigtig god kundeservice og dejligt nede på jorden. Helt igennem en bank man kan stole på og regne med!

Cdon

Aldrig oplevet noget negativt

Deres service har ikke fejlet ved mig endnu.

Zepto

alt for lang leveringstid

Jeg bestilte den 21. august en computer ved dem, hvor der stod på deres side at den blev leveret i starten af september. Helt fint med mig. Men nu sidder jeg her den 15. oktober - uden computer og i følge dem går der en uge endnu. De mener åbenbart at det er heeelt fair at jeg skal vente over 2 måneder på sin computer, selvom de lovede levering indenfor 2 uger!

Coolshop

Kanon og hurtig service

Billig priser, hurtig og god service...

-hvad mere kan man forlange?! :)

Telenor

Rigtig dårlig kundeservice!

jeg bestilte internet i midten af juni og nu sidder jeg her den 12. september og det virker stadig ikke. Super flinke kundeservicemedarbejdere, men de hjælper en overhovedet ikke. Plus at jeg skrev en skriftlig klage for 4 uger siden og har stadig ikke hørt fra dem!

Midtdata

1. klasses service!!

Jeg bestilte en kamerataske torsdag sidst på eftermiddagen, fredag morgen kom posten med den! Super hurtig levering. Nemt at følge sin ordre.
Bedste sted jeg har handlet nogensinde!!

Anders´ profile

profile image of Anders
Anders
Reviewer
Male, 1987
København, Denmark

About

Jeg er Anders