Simon´s profile

Reviews (2)

3 (HI3G Danmark ApS)

Kundeservice smed røret på

I maj måned talte jeg med kundeservice vedr. opsigelse af mit abonnement hos 3. 3's repræsentant sagde til mig i telefonen, at der ville komme et nyt girokort, og at jeg kunne se bort fra det der tidligere var sendt ud. Jeg betalte efterfølgende det girokort der kom.

Jeg modtog rykker i juni og tog undrende kontakt til kundeservice igen i slutningen af juni. De ville ikke tro på, at deres repræsentant havde sagt, at der ville komme et nyt girokort for det samlede beløb, så de mente åbenbart, at det skulle tælle som forsinkelse og at den skulle til inkasso.

Jeg orkede ikke at tage diskussionen og tænkte, at nu betaler jeg bare det de påstår og så får vi sagen ud af verden. Så 25. juni indbetalte jeg mere end det de krævede og fik efterfølgende den 27. juni en bekræftelse i telefonen på, at jeg ikke skyldte dem noget.

Så får jeg så et brev af 3. juli fra deres inkassopartner om at jeg skal indbetale et restbeløb på 450,61 kr. Der står i brevet, at beløbet ikke dækker hele kravet til 3, men ellers ingen forklaring på hvor det beløb kommer fra.

Jeg ringer så igen til 3 i dag, som bekræfter, at det er rigtigt, at jeg ikke skylder 3 noget, men at jeg skal betale til Advis A/S alligevel for deres omkostninger og at det er dem, jeg har et udestående med. Jeg beder 3's medarbejder om at tage kontakt til Advis og forklare dem, at jeg har betalt alt jeg skylder 3 allerede i slutningen af juni, men det vil 3 ikke gøre. Jeg siger, det er ikke i orden, og så SMIDER 3'S MEDARBEJDER RØRET PÅ uden varsel og uden afsked!!! Totalt uforskammet.

Ifølge brev fra Advis A/S 3. juli dækker mit indbetalte beløb ikke kravet til 3. Ifølge 3's kundeservice både 27. juni og i dag skylder jeg ikke 3 noget. Jeg mener ikke, at et eller andet tredjepartsfirma kan kræve betaling for ingenting, det er helt ude i hampen.

Lars Allan Jensen, Jens Knudsen, Josephineand Anders Feder found this review useful

17 July 2012

Reply from HI3G Danmark ApS

Hej Simon

Jeg har nu undersøgt din sag nærmere, og jeg vil rigtig gerne forsøge at forklare hvad der er sket i forhold til dine regninger.

Til at starte med kan jeg oplyse, at dit abonnement hos os var forbrugsafregnet, og dermed bagud betalt. Det betyder, at din regning med forfald d. 1. maj 2012 var for perioden fra d. 11. marts 2012 til d. 10. april 2012. Ønsker man at opsige et abonnement hos os, skal man først og fremmest være opmærksom på at der er 30 dages opsigelsesvarsel på vores abonnementer. I dit tilfælde kontaktede du os d. 24. maj 2012, og derfor blev dit abonnement opsagt pr. 23. juni 2012. Ud fra dette, ville du modtage din sidste regning til betaling d. 1. august 2012, da dit abonnement var bagud betalt. De regninger du modtog inden du opsagde dit abonnement, og dem du modtog efterfølgende, skulle dog betales på almindelig vis, da de som sagt vedrørte dit abonnement og forbrug i den periode hvor du var kunde hos os. Jeg vil dog meget gerne beklage ulejligheden, hvis der er sket en misforståelse omkring dette.

Ifølge vores system kan jeg se, at du også har været i kontakt med vores Kundeservice angående dine regninger, og jeg håber derfor, at vores Kundeservice har været behjælpelige med at gennemgå dine regninger med dig. Såfremt du har flere spørgsmål til dine regninger, eller andre spørgsmål, er du dog meget velkommen til at sende en mail til trustpilot@3.dk, og skrive "Simon" i emnefeltet.


De bedste hilsner
Sophie

www.computersalg.dk

God service

Jeg afhentede på deres adresse og blev mødt af en venlig ekspedient, som lod mig komme foran i køen.

Simon´s profile

profile image of Simon
Simon
Reviewer
Male, 1975
Bandholm, Denmark

About