Stephanie Brink´s profile

Reviews (3)

DPD

Sød kundeservice giver ekstra stjerne

Jeg bestilte et produkt fra England, og da jeg skal rejse i næste uge, betalte jeg ekstra for en express-pakke.
Den ankom hurtigt til Danmark, og jeg kunne fint følge med på hjemmesiden. Igår stod den som "Ude til Levering", så jeg ventede den igår.
Da klokken nærmede sig 16, kunne jeg ikke forstå, hvor den blev af, så jeg ringede til kundeservice, som fortalte mig, at min pakke var kommet på den forkerte bil, hvilket jeg vil sige er det eneste, jeg er ret utilfreds med.
Men de var søde derinde, og de lovede mig, at den ville komme i dag, men jeg skulle være velkommen til at ringe og sikre mig, at den var på vej.
Da jeg ringede i dag, var de stadig meget venlige, jeg blev informeret om, at den var på vej i den rigtige bil. Dog skulle jeg ud af lejligheden i løbet af dagen, så jeg skrev en seddel på døren om, at den godt måtte lægges ude foran med en underskrift på. Da jeg kom tilbage lå der en pakke og ventede på mig.
Så jeg er alt i alt tilfreds, og de havde fået 5 stjerner, hvis de ikke have sendt min pakke med den forkerte bil.

Nelly

Jeg vil ikke engang give dem 1 stjerne.

12. juni 2012, 01.16
Jeg handler aldrig fra Nelly igen. Første gang annullerede de min ordre, men det fik jeg først besked om 3. gang jeg kontaktede dem efter at være blevet fejet af med: Vent indtil 2 uger efter ordren.

Derudover da jeg lavede min 2. og 3. bestilling, da jeg havde gavekort, tog det dem 2 uger at få det frem. Og der var indholdet i den ene plaskvådt, og der manglede en farve i den forseglede øjenskyggepallette, som var spredt ud over alt det andet. Hvordan den kom ud af forseglingen, aner jeg ikke. Kundeservice er ikke til nogen hjælp overhovedet. Hver gang man kontakter dem skal man forklare sagen igen, fordi det er en ny person, der svarer. De ville bare have, jeg sendte det retur, men efter at have læst samtlige anmeldelser sagde jeg, at jeg sendte tingene tilbage, når de havde sendt mig noget nyt.
Men det svarede de ikke på. Det er til grin, så jeg har beholdt tingene, og så de den her anmeldelse, selvom de er fuldstændigt ligeglade. De kender ikke til ordet service. Det eksisterer ikke i deres ordbog. Jeg vil ikke anbefale nogen at købe derfra.

Andrea Reuter, Gitteand Tazz Christiansen found this review useful

TDC A/S

Computerfejl og dårlig service

Jeg købte i 2006 en HP computer hos TDC Køge. Efter et halvt års tid begyndte der at være problemer med netværk og andre småting, så jeg vandrede på til butikken som straks sendte den til reparation.
3 uger efter har jeg stadig ikke fået computeren igen. De sagde der ville gå 10 dage. Så jeg går op i forretningen med nummer på computeren og det hele. "Jamen den var ikke blevet lavet endnu". Så jeg trasker pænt hjem og venter endnu 2 uger, før computeren kommer tilbage med praktisk talt ALT udskiftet. Der går desværre ikke lang tid før der igen er problemer. Så igen må jeg op og aflevere den. 4 uger senere er den endnu ikke kommet tilbage, og da jeg spørger, hvornår den kommer tilbage, så svarer de ærligt, at de ingen idé har om, hvor den er. 2 uger senere er den tilbage igen, heldigvis.
Men igen er der problemer og den bliver sendt til reparation 2 gange til. Allerede dér skulle jeg for LÆNGST have meldt TDC dårlig service og frække medarbejdere.
Den sidste gang tilbyder de mig en ny computer, selvom den anden faktisk er udenfor garanti og reklamation. Hvilket er det ENESTE de får en stjerne for.
5 måneder efter laver den nye computer problemer. Jeg ringer til HP, da jeg ikke ville sende den til TDC og undvære den i så lang tid igen. De fortæller mig det er en harddiskfejl, og at der ikke er andet at gøre end skifte harddisken. Efter nytår afleverer jeg så computeren hos TDC, da computeren er helt gal. De tager den fint ind og den er tilbage efter 2 uger. Ugen efter må den til reparation igen.
Det er så her, hvor jeg MEGET gerne vil skælde TDC den smule hæder og ære de har tilbage fra. For jeg har ALDRIG i mit liv oplevet så ELENDIG service og dårlige medarbejdere!!
Da jeg kommer ind i butikken får jeg med det samme fat i butikschefen, som lytter til mit problem. Da jeg i forvejen har ringet til forbrugerrådet og bedt om råd og vejledning, ved jeg hvad jeg har krav på. Derfor skrev jeg et brev at jeg aflvererede computer med henblik på at få pengene tilbage. Da chefen så den, blev han utroligt fjendtlig og ubehagelig og umulig at snakke med. Pludselig ringer hans private mobil og han overlader mig til en yngre og ukompetent medarbejder, som er ligeså hoven og ligeglad, som chefen.
På papirerne man får udleveret står der "udlånsvare tilbudt", men det har jeg gang på gang fået at vide at TDC at det ikke er deres politik, hvilket er fint nok, men så skal det bare IKKE stå der! Da vi påpeger dette for medarbejderen siger han bare "Jeg forstår ikke problemet for os", hvortil jeg svarer, at det ikke er butikkens problem, men mit, hvis jeg vil melde dem.
Det ender dog med de tager computeren til reparation igen, og jeg fik den igen igår.. Men stadig er der problemer med den, så nu skal jeg op med den igen.. Men nu vil jeg have mine penge tilbage og finde et nyt sted at købe en computer. Hvis jeg ikke får det, så må Forbrugerstyrelsen overtage sagen, for jeg finder mig ikke i det mere..


UPDATE:
Efter 4 år med problemer med TDC synes jeg, der er fundet en løsning som jeg er meget glad for. Jeg fik mine penge tilbage, og faktisk efter deres service de sidste par gange, ville jeg gerne vende tilbage til dem. Jeg vil så sige, at efter jeg afleverede den sidste, så fik jeg 2 computere som heller ikke virkede, men det er HPs og ikke TDC's skyld.
Jeg overvejede at købe en computer hos TDC i Køge, men da de ikke rigtig sælger andet en HP, så har jeg valgt at købe et helt andet sted,

Men jeg vil sige at det var RIGTIG flot gjort af TDC at give mig pengene tilbage. Og det var uden sure miner fra dem. Så jeg vil gerne give 4 stjerner. Jeg vil ikke give 5, for der har altså også været problemer.

07 April 2010

Reply from TDC A/S

Hej Stephanie,

Hvis ikke du endnu har fået løst problemet med din computer, så vil jeg gerne kigge nærmere på, hvad vi kan gøre for at hjælpe dig.

Du kan sende mig en mail på thomaswandahl(snabel-A)tdc.dk, med det reparations nummer du finder på din indleverings kvittering samt dit kontaktnummer.


Med venlig hilsen

Thomas Wandahl
Kundeservicechef i TDC

Stephanie Brink´s profile

profile image of Stephanie Brink
Stephanie Brink
Reviewer
Female, 1991
Denmark

About