Johnny Smed Jakobsen´s profile

Reviews (3)

Waoo!

Perfekt fibernet, ubrugligt tv

Det har været en blandet fornøjelse med 6 måneder hos Waoo (via Bredbånd Nord).

Det positive:
Fibernettet virker absolut upåklageligt, hastigheden er som lovet og boksen fungerer som den skal.
Servicen har været fin. Somregelt svar på mail samme dag og nogenlunde kort kø på telefonen.
De medarbejdere jeg har haft kontakt til hvad enten det er på mail, telefon eller personligt, har alle været flinke og imødekommende.

Det negative:
Tv-delen har været forfærdelig. Slukkes boksen efter brug, altså bruger slukknappen på fjernbetjeningen som jeg ville forvente man gør med det meste elektroniske udstyr, går den ned næsten dagligt og skal herefter genstartes ved at slukke og tænde den bag på. Lader man den være tændt hele tiden, går den "kun" ned en gang hver eller hver anden uge. Tit mangler teksterne i menuerne og de kommer dog tilbage efter en genstart.
Der har været udfald på signalet en del gange, selvom nettet har virket fint. Efter (endnu) en genstart af boksen, kører det igen.
Harddisk boksen understøtter ikke serieoptagelse som ellers stod på sitet da jeg bestilte - det punkt har de dog siden fjernet efter dialog med kundeservice.

Så alt i alt, fibernettet har jeg været ovenud tilfreds med og derfor valgt at beholde. Tv-delen kan jeg overhovedet ikke anbefale og er nu gået tilbage til min tidligere udbyder.

07 November 2012

Reply from Waoo! A/S

Hej Johnny,

Tak for rosen vedrørende vores internet og Kundeservice! Vi arbejder hos Bredbånd Nord meget for altid at optimere kundeoplevelsen, så det er rart at høre, at det virker. Vi er dog kede af, at du har oplevet problemer med vores IPTV, som vi også kan se, at du har valgt at opsige. Din tilbagemelding viderebringes til rette vedkommende, så vi kan arbejde på at forbedre IPTV produktet på sigt. For en sikkerheds skyld får vi en medarbejder til at kontakte dig, for at oplyse om eventuelle andre løsninger som digitalt TV uden boks, som vi jo også leverer.

Med venlig hilsen

Waoo! Kundeservice

Landberg

Hurtig, nemt, behjælpsom

Hurtig til at svare på spørgsmål, produkter kommer som lovet. Positiv oplevelse over hele feltet.

Dan-Ejendomme as

Utroligt uprofessionelle

Efter 3 års erhverslejemål hos Dan Ejendomme måtte vi give fortabt og flytte fra lejemålet, det skulle vise ikke at gå så smertefrit som håbet, det vender vi tilbage til.

Ved indflytning var lejemålet ikke klart som lovet, så vi levede de første par måneder sammen med håndværkere.
Efterfølgende var der enten meget lang ventetid eller slet ingen udbedring af fejl. Vi måtte en enkelt gang selv ringe til håndværker og få repareret et revnet vindue, da Dan Ejendomme ikke havde travlt med at få tætnet lejemålet.

Da vores kontrakt udløb flyttede vi prompte (dvs. vi flyttede 4 måneder før og betalte dobbelt leje i perioden, simpelthen for at komme videre).

Glade som vi var og nu i vores nye lejemål hvor vi har været i 1½ år, modtog vi så i marts forbrugsregnskab for 2009 og 2010, som lyder på en ekstraregning på ikke mindre end 49.000kr. Desværre har man som virksomhed ikke rigtig nogen rettigheder på den front, så efter lidt konversering med advokat måtte vi sande at det bare var ærgeligt, omend han dog aldrig havde hørt noget så sløset.

Så til andre der skulle være så uheldige at bo til leje hos Dan Ejendomme, hvad enten det er privat eller erhverv, vil jeg først og fremmest udtrykke min dybeste medfølelse og blot råde jer til at checke op på kontrakter, aconto betalinger og kræv at forbrugsregnskab bliver udregnet årligt - ikke hvert 3.-4. år som tilsyneladende er standarden hos dem.

Vi må jo desværre erkende at vi kunne have undgået dette hvis vi havde været obs på varmeregnskabet ikke kom årligt som man ville forvente, men vi gik et eller andet sted udfra Dan Ejendomme havde styr på dette, det er vel det vi betaler for som lejer.

---------
Opdatering d. 6/6-2012:
Jeg har været i kontakt med Anette og det kom der desværre ikke noget ud af. For mig er sagen nu afsluttet og jeg vil fortsat gå en stor bue uden om Dan Ejendomme i fremtiden.

24 May 2012

Reply from Dan-Ejendomme as

Kære Johnny
Da jeg ikke se kan læse selve adresse på jeres lejemål hos os, kan jeg ikke undersøge forholdene og forløbet på jeres konkrete sag. Men vi er selvfølgelig meget ked af, hvis I har fået en dårlig service hos os. Jeg vil meget gerne drøfte jeres konkrete sag, og se om vi har lavet fejl og eventuelt forklare forholdene omkring udabrejdelse af varmeregnskaber, indflytning, fraflytning mv. Du er meget velkommen til at kontakte mig på ame@dan-ejendomme.dk eller på 39 46 62 30. Med venlig hilsen Anette Merlin

Johnny Smed Jakobsen´s profile

profile image of Johnny Smed Jakobsen
Johnny Smed Jakobsen
Reviewer
Male, 1978
Brønderslev, Denmark

About