Kristian Rasmussen´s profile

Reviews (10)

Postdanmark

En rodebutik uden styr på deres kundeservice

D. 28. November 2012 afsender jeg en pakke det lokale posthus,
D. 30. November 2012 konstatere jeg at pakken ikke er nået frem, jeg efterlyser pakken.
D. 3. December 2012 snakker jeg med chatten og opfordres til at ringe til jeres kundeservice. Jeg beder om at tale med efterlysnings teamet, de vil ringe tilbage. Jeg bliver efterfølgende ringet op og snakker med Anne. Hun beder mig sende
kopi af label,
kopi af kvittering for at påvise pakkensværdi,
konto nummer
og pakkenr.

Til sin mail. Hvilket jeg gør umiddelbart efter.
D. 20. December kontakter jeg igen kundeservice og får nu et sagsnummer. Samtidig oplyser I at I påregner sagen afsluttet i uge 1 2013.
D. 4. Januar 2013 modtager jeg en skrivelse fra Lars, hvor han beder om nøjaftig samme information some Anne.
D. 7. Januar 2013 kontakter jeg igen kundeservice, taler denne gang med Casper, som totalt uinteresseret oplyser mig om at Lars har sagen og han tydeligvis ikke har dokumentationen. Jeg beder om Lars' mail, så jeg kan forwarde oplysningerne. Det vil han ikke give mig.

Normalt anser jeg mig selv for at være et meget tålmodigt menneske, men for pokker hvor er I langsommelige og ikke særligt proaktive i jeres sagsbehandling. Hvorfor gemmer I ikke jeres korespondance med kunderne, så I slipper for at ulejlige dem yderligere.

Maria-Louise Darby Schmidt found this review useful

UnoEuro Webhosting

God kundeservice og høj oppe tid

Jeg har mange sites hostet hos unoeuro - fælles for dem alle er at der ikke er noget besvær ved at have dem hostet.

Unoeuros kontrol panel løser de fleste opgaver og eller er supporten også hurtig til at løse problemet.

Så er de gode til at minde en om at ens produkt er ved at udløbe. Det er rart.

Rejsekort

Behandling af personfølsomme data

Hvis du har tilmeldt dig rejsekort og har en tank op aftale, så er dine data på ingen måde sikre, hvis du får et nyt dankort.

For det første kan du ikke ændre dine dankort oplysninger på rejsekort.dk. For det andet vil du modtage et rykkerbrev fra DSB om at dit dankort kort ikke virker mere og at du skal RINGE til dem for at få ændret dine oplysninger.

Her skal man så oplyse sine kort oplysninger over telefonen, men ikke bare kort oplysningerne. Du skal give dem dit CPR nummer. De har alle de oplysninger, de skal bruge for at misbruge data. Jeg håber virkelig de stoler på deres medarbejdere.

Jeg finder det helt uacceptabelt, at en virksomhed af den størrelse ikke får bragt sikkerheden omkring det her i orden med det samme.

Et andet kritik punkt er deres kundeservice formular, der skal man indtaste personlige oplysninger, som adresse, email og rejsekort nummer for at kontakte kundeservice. Vel og mærke over en ukrypteret side, tilgængeligt for enhver. Det er amatøragtigt.

Regitze found this review useful

IT online

Hurtig levering og fin pris

Jeg ledte efter et par nye hovedtelefoner, ITOnline havde dem, jeg ville have. Tilmed til en fin pris, hvis man kiggede på de samme i fx. 4sound.

Jeg bestilte fredag og havde dem mandag.

Arteq

sikkert fine produkter - men laaangsomt

Jeg bestilte 3 dj kufferter og nogle cd-lommer d. 9/4 - d. 12/4 dukkede lommerne op og Arteq trak pengene. D. 16/4 er kufferterne stadig ikke dukket op.

Så kan det godt være at de kommer direkte fra fabrikken, men det er sgu for sløvt...

DSB

Jeres service niveau er ikke stabilt

At rejse med DSB er lidt som en æske chokolade. Du ved aldrig hvad du får. Jeg har snart pendlet med DSB i 5 år og service niveauet er som vinden den blæser.

Nogle gange er togene aflyst pga. tekniske fejl, andre gange mangler der personale. Her i sommer perioden har det heller ikke været for godt - i dag var jeg fx. 40 minutter ekstra om at komme på arbejde.

Så er der en ting der undre mig - hvorfor sætter i toge ind, hvor klima anlægget tydeligvis er i stykker. Når det i forvejen er stegende hedt udenfor? I skal ikke bilde mig ind det er et sauna tema i køre med.

KitchenOne.dk

Hurtig levering og fedt produkt!

Jeg bestilte en foodprocessor ved Kitchenone. De var gode til at hjælpe med at finde den rigtige online, bestillingen og levering gik som smurt. Nu nyder familien godt af en fed køkkenmaskine.

Philips Danmark

Faktura er åbentbart svært - lousy site!

For noget tid siden bestilte jeg en trådløs skype telefon ved philips.dk, den kom også hurtigt og fungere nogenlunde.

Men når man skal hente sin faktura fra deres middelmådige site. Så kommer der konstant en fejl. Skriver man til deres support bliver man ringet op og de vil faxe fakturaen til en. Nu er jeg ikke så oldschool at jeg har en fax. Så jeg bad dem om at emaile mig den.

Nu er der gået tre dage siden jeg henvendte mig uden at have modtaget fakturaen. Nu har jeg ringet igen - og de har lovet endnu engang at sende den... SUK.

Hvor svært kan det være at lave en faktura.

www.army-star.eu

laaaang levering og svartider

Den 5/5 bestiller jeg en masse forskelligt tøj (10 stk).
Den 11/5 ringer jeg (kl. 11:15) for at høre om min ordre er sendt, får at vide i receptionen at der ikke er nogen på kontoret.
Den 12/5 sender jeg en mail for at høre nyt om min ordre, men får intet svar.
Den 14/5 ringer jeg igen - får denne gang fat i en medarbejder som fortæller en historie om at en del af produkterne er i restordre og opbragt af tyske told myndigheder, men at de har modtaget vare om formiddagen, men at de endnu ikke er tastet, så måske kan mit tøj være der.
Den 17/5 modtager jeg en mail fra army star hvor i de skriver at mine vare er i restordre lidt endnu, men på vej.
Den 20/5 får jeg svar på den mail jeg sendte d. 12/5. Varene vil delvist komme d. 21/5 og resten i starten af næste uge.

Der står generelt 5-7 dages leveringstid, hvilket må siges at være i underkanten. Kunne man ikke skrive på varene, at det her er i restordre.

I bliver nødt til at gøre noget ved jeres kunde service. Det dur ikke at når man sender en mail til jer, at I så først svare 8 dage efter.

Jeg glæder mig til at modtage mit tøj i næste uge...

---
En lille opdatering:
Den 1/6 har jeg stadig ikke modtaget mit tøj. Sidste update fra army-star kom 25/5, hvor der stadig er 3 stykker tøj i restordre.

Det er nu snart en måned siden, jeg afgav min ordre.

Null & Void found this review useful

22 May 2010

Reply from Army-Star.eu

Kære Kristian.

Du har helt ret mht. vores svartider. Vi er derfor ved at ansætte en ekstra medarbejder, for at kunne besvar de mange mails og opkald vi får hver dag, og bestræber os samtidigt på at kunne besvare opkald og mails indefor 24 timer i hverdage.

Som du og jeg talte om, mangler vi tre af dine ti varer, som er opbragt af tolden i tyskland. Det er åbenlyst udenfor vores indflydelse, men vi forsøger alligevel at gøre alt for at skubbe på, for at få alle de varer der ligger i containere dernede, hjem hurtigst muligt.

Tak for dit input - vi strammer os an, ift. de ting vi KAN gøre noget ved :-) God pinse.

Army Star Service Team

Dansk Bredbaand

En kreditnota hos dansk bredbånd tager mere end 2 måneder

Da jeg bestilte fibernet valgte jeg dansk bredbånd som indholds leverandør. Gravearbejdet med fiberen og indblæsningen viste sig at tage uforholdsvis lang tid, Atea (som trækker fiberen for Seas) fik klarmeldt forbindelsen og Dansk Bredbånd begynder at fakturere mig for det abonnement jeg har valgt. I forhåbning om at fiberen hurtigt bliver klar vælger jeg at betale fakturaerne.

Efter to måneder er fiberen stadig ikke klar, jeg påpeger overfor Seas at fiberen fejlagtigt er klarmeldt. Det medfører at Seas får Dansk Bredbånd til at annullere abonnementet, da der jo er blevet faktureret for en ydelse jeg aldrig har modtaget.

2010.01.22 Kontakter jeg Dansk Bredbånd telefonisk for at få krediteret det de har faktureret. Jeg afgiver mine konto oplysninger telefonisk og forventer alt går glat.
2010.02.24 Kontakter jeg igen Dansk Bredbånd telefonisk for at høre hvor udbetalingen bliver af. De undskylder sig med at de ikke har mine konto oplysninger, jeg sender oplysningerne på en mail til medarbejderen.
2010.03.19 Kontakter jeg igen Dansk Bredbånd telefonisk for at rykke for udbetalingen. Endnu engang skal jeg afgive konto oplysningerne, medarbejderen vil sørge for udbetalingen sker og der bliver sendt en kredit nota.
2010.03.24 Kontakter jeg igen Dansk Bredbånd telefonisk for at rykke for udbetalingen. Medarbejderen kan se at det nu ligger ved en medarbejder som skal oprette udbetalingen. Jeg krydser fingre og håber endnu engang på at få mine penge retur.
2010.04.06 Kontakter jeg igen Dansk Bredbånd telefonisk. Min tålmodighed er brugt op. Denne gang beder jeg om at snakke med chefen for kundeservice, denne er dog optaget og en medarbejder får mine oplysninger og vil bede ham ringe tilbage. Han oplyser samtidig om at pengene skulle være gået ind på min konto i uge 13, hvilket de ikke er. Der ville også kunne være lidt forsinkelse på grund af påsken. Det kan ikke tage 14 dage at lave en konto overførsel.
på at få mine penge retur.
2010.04.07 Kontakter jeg igen Dansk Bredbånd telefonisk. Chefen for kundeservice ringede selvfølgelig ikke tilbage. Denne gang ringer jeg til deres reception, de vil dog ikke stille mig om, men modtager mit kundenummer og telefonnummer.

Næste gang jeg kontakter dem vil det blive gennem min advokat. Det kan simpelthen ikke passe, man skal bruge over 2 måneder på at få sine penge tilbage.

Nu er min fiber lagt ind og køre upåklageligt, men ikke med Dansk Bredbånd som leverandør!

Kristian Rasmussen´s profile

profile image of Kristian Rasmussen
Kristian Rasmussen
Reviewer
Male, 1978
Ruds-Vedby, Denmark

About

Selvstændig programmør. Handler ofte på nettet og har benytte nettet til indkøb gennem flere år.

Jeg ved en masse om brugervenlighed på websites og den gode kundeoplevelse.