FH´s profile

Reviews (10)

FONA.dk

Dårlig service

Købt ipod hos Fona. Ipod fik pixel fejl efter fire måneder, altså klart indenfor garantien. Problemet med Fona er her, de ikke selv tager over og servicerer mig, men derimod giver mig kontaktoplysninger til Apple. De var til gengæld effektive, i løbet af tre dage var den defekte analyseret i Holland, fundet defekt og en ny på vej. Ulempen er man skal være hjemme på de tidspunkter hvor UPS afhentede henholdsvis afleverede pakke. Det kunne Fona godt have stået for. På den måde kan man jo ligeså godt købe pr webshop, når der alligevel ikke er service fra butikken.

FH found this review useful

Apple

Super service

Havde ipod med pixel fejl, fik byttet den indenfor tre dage via UPS - ingen problemer :)

Caramel

God oplevelse

Super mad og god betjening

Nytorv2

god oplevelse

God mad og betjening - hyggelige lokaler.

MovieZoo.dk

god netbutik

Super service - hurtig levering som aftalt.

Booking.com

Virker bare !

Har brugt booking.com i mange år, har aldrig haft et eneste problem ifb.med disse reservationer.

Unimati

God netbutik

Hurtig levering - fin service

Rosemunde

Super netbutik

Lækkert tøj , hurtig levering, hjælpesom kundeservice - helt igennem ok.

Brdr Clausen

God service

Altid venlig betjening og god opfølgning på tingene

In-Italia

Overdrevet idyl

Blev lokket via in-italia's hjemmeside hvor det bl.a andet fremgår at: Alle værelser er meget charmerende med lyse og charmerende farver som går igen i indretningen ! Byggematerialerne er generelt gedigne i massivt træ og sten Alle værelser har bad og toilet samt møbleret terrasse…

Realiteten var et ekstremt mørkt værelse ! Selvfølgelig kan man påstå at MEGET mørkebrunt er en farve, også at den går igen i indretningen, men lys det er den ikke!
Eneste lyskilde udefra var en dør med fast monteret insektnet. Da resten af gæsterne passerede forbi tæt ved denne dør, med direkte indkig, måtte vi ovenikøbet lukke den faste dør lidt i for at få lidt privatliv - det var som at bo i et gravkammer. Dobbeltsengens længde var 180cm med sengegavle, det er altså ikke længde nok til nordboere og iøvrigt ikke noget vi er stødt på før under vores mange italiens rejser, medførte ringe søvn. Generelt var møbler og inventar i en ekstremt ringe stand, lamper hang i laser uden skærme, alle "knopper" på sengens gavle var brækket af etc.etc.etc. Den møblerede terrasse bestod af et stort bord og stole som skulle deles af 3 værelser / lejligheder og lå i øvrigt ud til vej indgang og ikke som lovet i brochure at hvert værelse havde møbleret terasse. Brusevandet blevt på et splitsekund iskoldt, vi var ikke blevet oplyst om at der ikke var varmt vand nok til selv korte bade. Værtsparret kunne kun tale Italiensk og måske Fransk. Det var meget svært at kommunikere med dem da vi taler dansk,engelsk og tysk og ikke italiensk eller fransk. Vi forlod stedet efter 3. overnatninger, 2 dage før tid - vi kunne simpelthen ikke genkende det sted vi havde booket os ind. Synd for det ellers flinke værtspar at in-italia oversælger deres produkt.

Efterskrift I : Når man når frem til en destination, ofte sent på dagen, er det sin sag at begynde at kontakte rejsebureauet for evt.at klage. Noget overrasket ser man sig omkring, det er langt fra det der er beskrevet, skuffet, men sover på det. Hjælper det at kontakte bureau ? De har jo allerede været uærlige omkring deres vare ! Forlanger man et andet værelse er det måske lige så langt fra beskrivelsen som det man allerede er indkvarteret i ? Vi valgte at afkorte opholdet ! Hjemme igen kontaktede vi in-italia for at fortælle vores mening om in-italias kreative beskrivelse af deres produkt. Endvidere bad vi om at få penge tilbage for de to døgn vi efter eget valg mistede, dog uden nogen form for imødekommenhed fra in-italias side. Retfærdigvis skal det siges man bør kontakte sit rejsebureau on location i den her slags tilfælde hvis man vil have penge retur.

Efterskrift II : In-italia vil gerne kontktes - hvorfor ? Efter vores ophold og klage over samme kørte en længerevarende mail korrespondence hvorunder in-italia bla.modtog nedenstående billeder som dokumentation. In-italia viste ingen form for imødekommenhed på det tidspunkt.

Efterskrift III : "...havde I bedt om at få det værelse på La Foresteria di San Leo, der havde den bedste udsigt" Usandt, - in-italias (åbenbart falske) billeder lovede udsigt, så det fandt vi ikke nødvendigt. Igen - den udsigt der så var skulle ses gennem finmasket PERMANENT monteret insektnet.

"De billleder I har taget af det brune træværk er kun en lille del af dt 32 m2 store værelse I fik" - vi har taget billeder af de tre rum der var, var der et ekstra rum vi ikke lige så ???

"De husker at de tilbød jer at skifte værelse, og at I takkede nej" - øøøøhhhhhh, som vi skriver kunne vi jo netop ikke snakke med dem...

PS : Star Tour har > 150.000 rejsende / år. På 3 år er det 450.000 rejsende, hvilket har afstedkommet 7 anmeldelser. In-italia har ALENE I AUGUST 2009 23 anmeldelser, de 22 har in-italia som deres eneste anmeldelse (pr.7.maj 2010)! Så er det op til brugerne at konkludere, - fake eller fantastisk ?

2010-06-26 : Interessant at læse In-italia refunderer en snydt kundes benzin regning når de ikke refunderer deres egne snydte kunders uheldige oplevelser!

23 April 2010

Reply from In-Italia A/S

Kære FH.

Vi er kede af, og overraskede over din negative anmeldelse af In-Italia, og har søgt at finde din bestilling, for at opklare i hvilken af vores ferieboliger du har boet, men har ikke kunnet finde den.
Det ærgrer os, at du ikke har taget kontakt til os under opholdet, så havde vi jo haft mulighed for at hjælpe dig.

Jeg opfordrer dig derfor til at tage kontakt til os, så vi kan se på sagen, og finde ud af, hvad der er gået galt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Venlig hilsen

Johanne Poulsen
Salgschef
In-Italia

[Opdatering af svar]
Kære FH.

Vi har fået identificeret din reservation og kan se at den går tilbage til september 2008.

Vi beskriver og beskrev i 2008 værelserne som følger:
"Alle værelserne er meget charmerende og har hver især en farve, som går igen i indretningen. Byggematerialerne er generelt gedigne i massivt træ og sten – enkelte møbler kunne dog godt være af bedre standard. Alle værelser har privat bad og toilet samt møbleret terrasse".

Ved reservation havde I bedt om at få det værelse på La Foresteria di San Leo, der havde den bedste udsigt. Dette noterede vi os i sin tid, og videresendte ønsket til stedets ejere. Det værelse I fik, var rent faktisk det værelse på stedet, som har den bedste udsigt. De billleder I har taget af det brune træværk er kun en lille del af dt 32 m2 store værelse I fik.

Vi har netop talt med ejerne af La Foresteria di San Leo om sagen, og de husker den også. De husker at de tilbød jer at skifte værelse, og at I takkede nej.

Som allerede nævnt, kontaktede I ikke os under opholdet, så vi havde ingen mulighed for at vide, at I var utilfredse under jeres ferie. For at en kunde kan få en kompensation skal et rejseselskab - uanset hvilket selskab man rejser med - have haft mulighed for at rette op på de eventuelle mangler kunden møder på stedet.
Vi har i øvrigt mange glade kunder på dette sted, se eksempelvis disse rejseoplevelser, også fra 2008:
- http://www.in-italia.dk/rejseoplevelserrj_3879_10674.asp
- http://www.in-italia.dk/rejseoplevelserrj_3879_9822.asp

For en god ordens skyld skal det nævnes, at værelserne på La Foresteria efterfølgende er blevet renoveret, så det træværk I har taget billeder af, findes ikke længere. Der er i stedet almindelige stenmure i det pågældende værelse.

Du er stadig meget velkommen til at tage direkte kontakt til os, hvis du ønsker at drøfte sagen yderligere.

Venlig hilsen
In-Italia

FH´s profile

profile image of FH
FH
Reviewer
Denmark

About