Christian Seeberg Christiansen´s profile

Reviews (2)

Sol og Strand

Utrolig fordomsfuld

Vi har haft lidt problemer i forbindelse med afregning af skade på sommerhuset. Vi spildte madolie på terrassen en aften, da vi spiste aftensmad, som har givet en plet. Vi er helt indforstået med, at der opkræves et erstatningsbeløb herfor.

Udover pletten på terrassen gik et trin på 3-trinstrappen op til terrassen i stykker. Selve trinnet, altså det man træder på, gik ikke i stykker, men derimod den blok som støtter trinnet i højre side.

Træblokken, mener vi, var mærket af ælde eller manglende vedligeholdelse, idet man kunne se den var smuldret, som ved råddent træ.

Efter skaden var sket, meldte vi det til jer ved Sol og Strand, og fik at vide, at de ville videregive det til ejerne, som så ville se på det, når vi var taget af sted.

Efter vores ferie var slut, blev vi ringet op, og fik at vide, at ejerne ikke mente træet fejlede noget, og at vi skulle erstatte trappen.

Vi valgte så at tage kontakt til lokalbureau for at få uddybet sagen, og pointerede at havde træet været i fin stand, som ejerne mener, burde denne skade ikke være sket, idet den bærende blok simpelthen ikke skal kunne give efter, med mindre der så må være tale om en konstruktionsfejl. Udfaldet af denne samtale blev, at der igen blev taget kontakt til ejerne.

Vi har så taget kontakt igen, og får at vide, at ejerne holder fast i deres mening om at træet intet fejlede. I sidste ende er det så os lejeres mening mod ejernes.

Kontaktperson i denne sag har ydet en rigtig dårlig service. I den første samtale jeg havde med hende, blev der givet udtryk for at ejerne havde været rigtig skuffede over os, og at de var glade for, at det ikke var så tit, at de havde “sådan nogle som os” som lejere. Hun godt kunne forstå mit synspunkt, men gav udtryk for, at ved lige de her ejere, så var der altså styr på det, og at de var ude at tjekke hver uge, og ellers havde styr på sommerhuset.

Ved den opfølgende samtale forholdte hun sig ikke til sagen om trappen, men pointerede, at ejerne havde hørt fra naboerne, at vi havde festet, hvor hun gav udtryk for, at ejerne følte, at vi havde forvoldt skader pga. at vi festede, og at de var rigtig utilfredse med plettet på terrassen.

Jeg synes, vi er blevet mødt med en yderst forudfattet og fordomsfuld indstilling, med at vi som de unge, der har festet, jo har været fuldt ud skyld i skaderne, som ejerne har påpeget, fordi de jo altid har passet deres sommerhus og har styr på det.

Ja vi er unge og ja vi har festet, men jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi af den grund ikke bliver taget seriøst og behandlet, som om vores ord ikke er lige så meget værd som ejernes. Oliepletten på terrassen er vi skyld i, men det kunne også være sket for en børnefamilie ved et uheld, lige såvel som det skete for os ved et uheld under maden.

Udover pletten på terrassen og trappetrinnet, mente ejerne også, at vi havde ødelagt en gul dug som skulle erstattes. Denne dug lå under hele vores ophold i en vasketøjskurv på badeværelset, hvorfor jeg sætter spørgsmålstegn ved, om ejerne nu også passer sommerhuset så grundigt, som kontaktpersonen giver udtryk for, når de ikke har styr på så simpel en ting.

Jeg synes i forbindelse med trinnet, at det er beklageligt, at ingen fra sologstrand har været ude og rent faktisk tjekke op på skaden. Men blot har taget ejerne på ordet. Jeg ærgrer mig i dag over, at jeg ikke fulgte min første indskydelse, og tog billeder af trinnet, som bevis på det rådne træ.

Jeg føler, at vi ikke er blevet fair behandlet, og at man har været forudindtaget og dømt os uden at kende os. Vi har lejet huset i tillid til, at det var i orden, og føler at vi bliver mødt med urimelige krav efter lejemålet er ophørt. Vi vil gerne stå til ansvar for skader vi har forvoldt, men vi ønsker ikke, at blive urimeligt beskyldt

29 October 2012

Reply from Sol og Strand

Hej Christian

jeg forstår godt, at du ikke er tilfreds med at skulle erstatte skader, I mener, I ikke har forvoldt. Som du selv skriver, så er det i sidste ende ejers ord mod lejers ord, og derfor kan sådanne situationer være svære at vurdere. Her er det en stor hjælp, hvis man kan dokumenterer skadernes omfang med billedmateriale.

Du er velkommen til at sende en mail til mig til medier@sologstrand.dk med husets registreringsnummer og tidspunktet for lejemålet, så vil jeg gerne se nærmere på sagen, hvis du ønsker det.


Med venlig hilsen
Anja Nielsen
Sol og Strand

WinningBay

En side med gevinst

Jeg meldte mig pga. en introgave i form af en mobil fra Sony Ericson - Som jeg desværre aldrig modtog??
EDIT: Ser ud til det er mig der ikke lige havde læst alt

Men har dog modtaget andre gaver, så de snyder ikke

19 July 2012

Reply from WinningBay

Hej Christian

Jeg kan se i vores system, at du afmeldte dit abonnement inden din velkomstgave blev sendt. Som vi oplyser i vores betingelser, kræver det, at du har et aktivt abonnement for at modtage promotionsproduktet.

Med venlig hilsen
WinningBay Support

Christian Seeberg Christiansen´s profile

profile image of Christian Seeberg Christiansen
Christian Seeberg Christiansen
Reviewer
Male, 1991
Odense, Denmark

About