Mohamed´s profile

Reviews (12)

Telenor

Bedst ift. de andre selskaber

5 stjerner herfra - intet mindre!

Har abonneret hos flere mobilselskaber før, og jeg vil kun konkludere at det, på trods af enkelte "børnesygdomme" da jeg i april 2012 skiftede til telenor, bedste selskab jeg har været kunde hos:

1) Priserne er fornuftige og absolut konkurrencedygtige

2) Medarbejderne i de fysiske butikker (Frederiksberg Centeret - især en mand ved navn Naser, Rødovre Centrum og Valby) er kundemindede, fleksible og reelle omkring kundens behov. Det har jeg ikke oplevet hos mit forhenværende selskab (3) der nærmest opførte sig som om de "havde solgt varen" før kunden overhovedet havde overvejet.

3) TLF support var i starten lidt besværlig at få løst problemer hos. Men de har virkelig oppet sig!

4) Online betjening er nem og overskuelig

5) 4G virker perfekt de steder hvor jeg bruger telefonen/Note mest

Ovenstående plus flere andre ting, har gjort at jeg har oprettet flere andre produkter hos Telenor og ligeledes anbefalet dem til andre bekendte.

29 July 2013

Reply from Telenor

Hej Mohamed.
Tusinde tak for din flotte ros. Hvor er det bare rart at høre at du er tilfreds med os, og vores produkter. Vi er glade for at du finder vores priser fornuftige, dækningen fungerer og supporten på de problemer der måtte have været, har været tilfredsstillende.

Vi er meget glade for at have dig som kunde, og sætter stor pris på at du har lyst til at give din mening til kende - tak for det.

Du ønskes en god sommer.

/Natasja, Telenor

www.computersalg.dk

Udemærket butik

Købte en skærm som fungerer perfekt. Kun 2 irritationsmomenter, som måske kan skyldes deres transportør (GLS)

Kassen/emballage havde fået rigtig mange tæsk, men heldigvis havde indholdet ikke taget skade af dette. Jeg var i tvivl om jeg skulle afvise pga. emballagen, men valgte at beholde den grundet skærmen. Dog synes jeg ikke at det er godt nok.

Der stod i flere dage at pakken var klar på en bestemt dato, dagen før blev det ændret til dagen efter den bestemte dato.

Computerplanet

God butik med fin service og gode produkter

Havde et godt forløb mht. køb af en samle-PC (Nano Gaming series v7) med nogle ekstra købstilføjelser.

Betjeningen var god og efter nogle dages betænkning på et tilbud, fik jeg igangsat PC købet. Jeg lagde en forudbetaling og betalte resten, da jeg i løbet af ret kort tid (godt!) fik overrakt en flot og fin computer. Eneste utilfredshedsmoment er at jeg fik en "reparations"kvittering, som jeg efter et par dages mail/tlf korrespondance (butikken havde travlt) fik ændret så det var en rigtig købskvittering jeg fik på papir. Dette, samt manglende mulighed for at betale med andre kort end dankort, bør I forbedre :)

Så konklusionen er at butikken bestemt kan anbefales. Deres personale er servicemindede og har godt fagligt kendskab, priserne er fornuftige. Men der er plads til små forbedringer så butikken kan få 5* herfra.

PP Jensen

Hurtig og serviceminded

Alt gik som smurt. Levering efter aftalt dato og tidspunkt. Chauffæren havde løbende kontakt med mig og det fungerede bare.

Havde ønsker om at få rettet leveringssted til den anden side af bygningen og det skete også.

Flink og høflig betjening.

SPORTMASTER.DK

Udemærket service -når man endelig få fat i en medarbejder

Er pænt tilfreds med servicen, dog kan det til tider være svært at hive fat i en medarbejder. Priserne er konkurrencedygtige, ligeledes kan skrives om udvalget til mænd og børn

Gamesplanet

Føler mig snydt

Jeg kan simpelthen ikke anbefale dette firma. Blev narret til at gå ind og købe spillet Football Manager 2013 for en pris af £29.99. Efter at have foretaget købet via Paypal, blev jeg automatisk sendt ind på deres hjemmeside hvor selvsamme spil blev tilbudt til £22.95!

Efter at have kontaktet firmaet laver de "rygcrawl" med forespørgseler såsom "kan du sende os linket" og "du skulle have været medlem af vores facebook-side" samt "Hvis ikke du havde aktiveret steam-koden, kunne du have fået ændret købet". Som om at man gider købe spillet for derefter at vente 1-2 uger for at spille det !

Konklusion: Kan ikke anbefale firmaet. De mangler simpelthen et vigtigt element i et stærkt konkurrencepræget marked: Kundefokus! Der er masser af spilbutikker at vælge imellem.

Derudover er der deres steam system, som mere virker som en irriterende reklame blok, fremfor et stabilt system, da det ofte crasher midt i spillet.

English:
I simply can not recommend this company. Was "tricked" to go in and buy the game Football Manager 2013 for a price of £ 29.99. After making the purchase through PayPal, I was automatically sent to their website where the same game was offered for £ 22.95!

After having contacted the company doing the "backstroke" with queries such as "you can send us the link to document the promotion" and "you should have been a member of our facebook page" and "If you had not activated steam code, you could have the refund "... As if you bother to buy the game online and then wait +1 weeks to play it!

Conclusion: Can not recommend it. They simply lack an important element in a highly competitive market: Customer Focus! There are plenty of games shops to choose from.

17 April 2013

Reply from www.gamesplanet.com

Hi,
We can confirm that we do not "trick" customers into purchasing our games. We can sell some games on different portals, meaning that they could differ in price depending on the publisher demands. We apologise if you feel hard done by.
Thank you,

FDM Forsikring

Bedst i DK

Sammenlignes med de andre selskaber jeg har haft noget med at gøre, er de bedst til flg.:

-Prisen (billigst, mest for pengene)

-Administration (overskuelige regninger, hurtig respons, "lette breve")

-Telefonservice (Hurtig kø, høflig og kompetent betjening)

-Generelt: Meget overskuelig omend lidt grim hjemmeside -selvom den lige er laver lidt om!

Elgiganten.dk

Solgte defekt returvare til os!

*ændret til 3 stjerner da seneste "besøgsrunder" har været positive.

Var ude hos nyåbnede Elgiganten i Gentofte med min far der var interesseret i et TV.
Fandt et Samsung som vi købte. I Vareudleveringen fik vi kassen med TV´et i. Da vi nåede hjem om aftenen (igår fredag) åbnede vi pakken og indholdet så noget "brugt" ud: Batteri, fjernbetjening og manual lå i åbnede poser. Udover det var der også en seddel i pakken: Heri stod en fejlrapport om at skærmen var blevet returneret d. 10/5 pga. skærmfejl (Har papiret i min besiddelse såfremt der ønskes dokumentation).

Fjernsynet var altså iflg. papiret afleveret d. 10/5 pga. skærmfejl -og 4 dage efter står det igen til salg -i en helt ny butik!

Efter at have læst seddelen lagde jeg produktet tilbage i dets kasse og afleverede det til nærmeste forhandler i Herlev. De forstod at de havde begået en brøler og jeg fik en returbon. Vi ville have byttet TV´et men de havde det ikke og sælgeren ville sælge mig et "sidste" TV de havde på lageret der var 6 tommer større end det defekte. Det ville han have 1000 kr. ekstra for. Det sagde vi nej til.

Elgiganten får herfra 1 stjerne for den helt uacceptable oplevelse, hvor vi som kunder er blevet behandlet urimelig groft. Vi brugt en del ressourcer (tid/køretid og kræfter) på et TV der ALDRIG skulle være sat til salg igen efter at en anden kunde havde returneret det pga. fejl. Derudover opnåede vi (kunden) ikke det der var formålet hos Elgiganten; vi fik intet TV men måtte gå skuffede hjem, velvidende om at Elgiganten kun var interesserede i at sælge et dyrere produkt til os, som var på tilbud til samme pris for et par uger siden.

Eneste lille plus er at vi trods alt fik pengene retur uden problemer.

Mikkel found this review useful

Paradis Is

paradis is Hellerup

Bestilte 2 x Macchiato kaffe 1 x espresso og 5 x isdesserter. Kundebetjeningen var ok, smilende personale men bestemt ingen viden om kaffe/isvarianterne. Man fik en tydelig fornemmelse at at vi blot var kunder på samlebånd. Macchiato kaffen smagte af billig automat caffe latte og espressoen var for tynd! Bestemt ikke pengene værd. Isen var udemærket, men af en eller anden årsag gik der 5 min. før den blev flydende (det var ellers koldt udenfor).

2 stjerner herfra. Paradis-is lever tilsyneladende på deres navn end kundernes gavn.

3 (HI3G Danmark ApS)

Nemt at komme ind, svært at komme ud!

3 anmeldelse:
opdateret d. 10/8/13 til 1 stjerne**
** Jeg ændrer nu til 1 enkelt stjerne! Det er simpelthen noget svineri! Jeg har for længe siden ringet til 3 for at høre om der var flere skyldige beløb efter min opsigelse (fik flere regninger fra dem), og fik at vide at jeg intet havde andet en en sidste bekræftelse på at mit abonnement ville blive lukket. Lige idag (10/8-13) modtager jeg så endnu en giro med en BETALINGSPÅMINDELSE om et beløb på 200,95 kr!!! Selvom jeg tydeligt fik at vide at jeg intet skyldte!! Jeg bad endda om at få ændret så en evt. betaling skulle ske på et nyt kortnummer og ikke via mit ældgamle og inaktive dankort som de forsøgte at trække fra, og fik beskeden om at det ikke var relevant!

Det er simpelthen for groft!.. Det kan simpelthen ikke være meningen at jeg stadig sidder så meget fast i et abonnement (på sølle 29,95 pr. måned) som jeg har lukket for lang lang tid siden og hver gang overraskes med endnu en regning fra dem!
Hermed følger en advarsel om 3. Hvis du er først kommet ind hos dem, er det SVÆRT at træde ud igen! Vi var flere i "den pukkelryggede" der var abonnenter hos 3. De er opsagt.

2. anmeldelse:
*Ændret fra 4 til 3 stjerner. Det har været besværligt at afslutte det sidste abonnement hos dem og jeg har ikke haft mulighed for at kunne logge mig på for at tjekke status olign. Så jeg er næsten hver gang blevet "overrasket" med en ny regning og påmindelse om at betale en regning. 3 Burde vente med at lukke abonnementet, så folk stadig kan tjekke deres status indtil at alle mellemværende er ordnet.

1. anmeldelse
Har været kunde hos dem i lang tid og har, med enkelte undtagelser, kun haft fine oplevelser blev dem. De virker mere innovative og servicemindede end de andre eksisterende mobilselskaber. Bortset fra lang ventetid i TLF har deres kundeservice været udemærket og man har stort set kunne få løst problemet. Deres 3 netværk var i starten problemfyldt men det ser ud til at være løst nu. Der internetmuligheder med telefonen er ganske udemærket.

Deres leveringstider er upåklagelige. F.eks. ringede til deres Kundeservice for at bestille ny tlf. og den blev modtaget dagen efter.

Bilka

God til allround handel. Mindre god til mere specielle køb

Jeg synes at de er rigtig gode til almindelige køb. Skal man have almindelig elektronik kan butikken også gå an, såfremt man vel at mærke selv kender til elektronikken.

De bytter og returnerer uden de større problemer. Deres reklamationsrutine virker mere standardiseret ift. til specialforretningerne der godt kan virke mere selektive mht. hvem de giver god service om hvem de ikke giver.

Kan helt klart anbefale dem.

Ændrer til 5 stjerner pga. at jeg de sidste 4-5 gange kun har oplevet god med dem :)

Anders found this review useful

ILVA

elendig service, dårlig rådgivning og reklamationsret

Min svoger var så "naiv" at købe et stort garderobe skab hos Ilva. Laang ventetid på trods af at de lovede det ville komme til aftalte tid. Efter de fik skabet skulle det sættes op og jeg hjalp til. Fulgte manualen og de tekniske tegninger til punkt og prikke. Da skydedørene skulle sættes op knak de nederste hængsler, hvilket tilførte skade på døren også. Ringede til deres "kundeservice" for at gøre opmærksom på fejlen ->sendte mail med billeder. Vi havde gjort præcis som der stod/tegnet i manualen, men de påstod at det havde vi ikke.

Arrogant skrev de at vi måtte købe ny dør og evt. få rådgivning af dem vedr. opsætning. Jeg fortalte at jeg skam godt viste hvordan man skulle samle sådan et skab (havde gjort det 2 gange før med skabe med samme struktur) og at det bestemt ikke var første gang jeg havde samlet noget og insisterede på at der var tale om en reklamat. De afviste den igen.

"sjovt" at andre lavpris såvel som "halvdyre" møbelbutikker har byttet dele uden de større dikkedarer, men at Ilva stort set altid har haft ringe service hvad det angår på trods af deres priser. Har før oplevet fejl og mangler og reklameret til butikken (BoConcept, Ikea, Idemøbler sågar Biva (dermed ikke sagt at det ikke har deres mangler) og de har byttet uden så meget som at se på sagen.

En anden ting der har fået dråben til at at flyde over, var at min far fo flere år siden havde købt en "læder sofa" De garanterede at det var læder overalt, men efter ca. 3 år begyndte "læderet" at falme og det viste sig at siderne på sofaen var kunstlæder. Ilva afviste selvfølgelig sagen da vi reklamerede.

Min personlige erfaring med Ilva: min kone og jeg skulle købe en seng og garderobe i 2003. Vi besøgte Ishøj filialen, på trods af min personlige skepsis mod Ilva (men gik på kompromis med min kone..) Vi ville have servicering angående en madras til et sæt møbler og henvendte os og ventede tålmodigt på betjening. Vi blev aldrig betjent da der tilsyneladende var andre kunder end os der så mere købekraftige ud. Og heldigvis for det. Jeg har aldrig sat mine ben i en Ilva efterfølgende!

Mohamed´s profile

profile image of Mohamed
Mohamed
Reviewer
Denmark

About