MR´s profile

Reviews (2)

NiceHair

Perfekt

Konkurrencedygtige priser, god og overskuelig hjemmeside, fejlfri bestilling og levering!

SponsorCar.dk

Godt koncept, men dårlig udførelse/service

Jeg har været medlem hos Sponsorcar i flere år og har egentlig været fint tilfreds fordi jeg synes at det er et fint koncept.
Jeg tjente hurtigt lidt penge i starten på et par kampagner og har siden da fulgt med på min mail for at se om der kom nye interessante kampagner. Det synes jeg ikke rigtig der gjorde, men det generede mig nu ikke.
Det viste sig dog at det var en stor fejl fra min side at have en så afslappet holdning til mit medlemskab, da man ikke af Sponsorcar anses som værende et aktivt medlem hvis man ikke jævnligt logger ind og aktivt afviser eller tilmelder sig alle deres kampagner.
Da der endelig en dag var noget der lød spændende og jeg loggede ind opdagede jeg således at Sponsorcar havde slettet hele mit indestående på 456,25 kr. Et indestående som jeg ikke havde hævet endnu fordi overførsel af beløb under 500 kr koster 19 kr.
Jeg kontaktede deres kundeservice, hvor der blev henvist til min inaktivitet og deres brugerbetingelser, hvor der står at de kan slette ens indeståender efter 6 måneders inaktivitet.

Så i princippet synes jeg Sponsorcar er smart, MEN:
1: Jeg har fået mange mails fra Sponsorcar i tidens løb, men ikke én der advarede mig om at de snart ville slette mit indestående hvis jeg ikke gjorde noget. Det er svært at huske brugerbetingelserne på alle de sider hvor man er medlem og særligt når det er flere år siden man tilmeldte sig, så derfor synes jeg ikke at det er særligt pænt gjort at Sponsorcar at slette hele mit indestående uden i det mindste at sende mig en advarsel først.
2: Hele tanken om at at man skal logge ind og aktivt tilmelde eller afmelde sig kampagner for at være et aktivt medlem virker fjollet på mig. Hvis alle nye kampagner kommer i ens mailbox så burde det være rigeligt at man tilmelder sig det man interesserer sig for og ignorerer resten - de fleste af os har trods alt andet at tage sig til end at afmelde tilbud der ikke har interesse. Alternativt skulle det gøres nemmere at gøre det direkte fra mailen ved at klikke på et link i stedet for at skulle gå ind på hjemmesiden, logge ind, finde kampagnerne og så afmelde/tilmelde sig.

31 May 2012

Reply from SponsorCar A/S

Kære Maja,

Ved din oprettelse hos SponsorCar har du accepteret disse vilkår, det er vilkår som skal sikre at du kan være gratis medlem hos os. Jeg kan se at vi har sendt dig 35 tilbud om at du kunne køre med reklame hvoraf der også var kampagner hvor du fik kontanter som kunne bringe dig langt over 1000 kr., du har valgt ikke at reagerer på disse og derfor finder jeg din kritik meget hård.
Jeg har forståelse for at du er irriteret på dig selv over at du ikke har trukket dine penge ud indenfor 6 måneder som du hele tiden har haft mulighed for.

Hvis ikke medlemmer aktivt tager stilling til de kampagner vi fremsender vil vi ikke få mulighed for, at se om du som medlem rent faktisk har modtaget mailen og læst den, og vi bruger derfor ekstra tid på at følge op på vores systemer for at se om der er fejl i udsendelser + vi sender SMS beskeder ud.

Vi sender også løbende mail hvor vi beder medlemmer logge ind og tilrette sine informationer. Når du nu har valgt ikke at vil følge disse mails og vilkår og ikke har været logget ind i over 6 måneder så må du jo også have accept for at de vilkår du har accepteret ved din indmeldelse også rent faktisk håndhæves.

Det er utroligt vigtigt at vi kan se at du som medlem holder dine informationer opdateret løbende så vi kan sikre at vores annoncører og vi med sikkerhed ved, at alle dine informationer er 100% korrekte.

Med venlig hilsen
SponsorCar medlemsservice

MR´s profile

profile image of MR
MR
Reviewer
Denmark

About