Christian´s profile

Reviews (8)

MSP Tuning

Gode varer, hurtig levering og er villige til at gøre noget ekstraordinært

Jeg ringede til MSP-tuning da den cylinder jeg gerne ville ha ikke var på lager med et stempel i Ø12 som jeg skulle bruge. Jeg fik dem så til at tage et stempel fra en ældre version af cylinderkittet (hvor stemplet er identisk) og det blev sendt til mig samme dag. Det synes jeg er super god service og jeg er meget taknemlig for at MSP-tuning havde lyst til at yde noget ekstraordinært!

Det er super god service og jeg giver uden tøven topkarakter, da det er meget velfortjent!

Springhalen

God service og flotte sunde foderdyr

Jeg har nu handlet ved Springhalen 2 gange og hver gang har der været super god service og de har vist stor interesse for den enkelte kunde. Det er super flotte foderdyr man får hjem, pakket flot og forsvarligt.
Der er mange gode guider på deres hjemmeside, der beskriver hvordan man skal passe sine foderdyr og er man i tvivl om noget kan man bare sende en mail og der kommer hurtigt et kvalificeret svar tilbage.

Alt i alt kan jeg ikke sætte en finger på noget dårligt og Springhalen får derfor topkarakter af mig! Yderst god service!

Trustpilot

Perfekt!

Har indtil videre ikke oplevet problemer, alt har fungeret som det skulle!

Scootergalleri

God hjemmeside, men dårlige Hjælpe-admins!

Siden er som sådan fin nok, men de hjælpe-admins som er der inde kan "forbeholde sig retten til ikke at udtale sig om hvorfor en given bruger er blevet frosset". Det synes jeg er utroligt ringe da de folk som benytter sig af siden rent faktisk betaler for at være der. Det betyder at en Hjælpe-admin kan fryse en uden grund og der efter ikke har pligt til at udtale sig.

Det ved jeg der er sket for flere brugere der i blandt mig selv. Når man skriver til "Hjælpe-administatorerne" og spørger hvorfor man er blevet frosset er de ganske hjælpesomme i starten og siger pænt at man har fået en mail hvor i det står. Men når den mail ikke stemmer over ens med virkeligheden og man konfronterer dem med det så ignorerer de bare en og gider ikke at hjælpe en længere.

Den opførsel er virkelig rådden og barnlig og det burde slet ikke finde sted på et site, hvor brugerne rent faktisk betaler for at være der!

Martin and Thomas Iversen found this review useful

KGI

Okay udvalg af varer, men De svarer ikke på de mails man sender dem!

KGI har et fint udvalg af varer til fine priser. Leveringen holder de også som lovet, men der er en ting der irriterer mig grænseløst og det er at hvis man sender dem en mai sål får man aldrig svar på den igen og så virker det ikke som om at KGI er interesseret i den enkelte kunde, hvilket jeg synes er en skam da alle andre ting fungerer fint hvad angår hjemmesiden, priserne, udvalget og leveringen.

West Import

En okay hjemmeside med billige priser

West-import er en okay hjemmeside med billige priser på mange ting. Men mange af delene er af ringe kvalitet. Desuden findes der ingen telefonsupport hvilket irriterer mig meget og jeg har flere gange haft sendt mails til dem uden at have fået et svar tilbage og det synes jeg er ringe service. Jeg har altid modtaget mine varer, dog modtog jeg en gang en brugt gearing hvilket jeg også var ret irriteret over!

Speedline.dk

Perfekt!

Jeg har efterhånden bestilt for mange tusinde kroner inde hos speedline og jeg har aldrig haft nogen problemer med dem. Super god service og bestiller man varerne inden klokken 16.00 på hverdage (man-tors) så har man pakken dagen efter.

E-mail supporten er også bare helt i top. Jeg har altid fået svar på mine mails inden for 24 timer i hverdagene. Telefonsupporten er også helt i top, speedline virker altid interesseret i at hjælpe den enkelte, hvilket jeg sætter meget stor pris på.

Hjemmesiden er også nem og overskuelig at finde rundt på og der er et bredt udvalg af varer. Mangler man en vare som de ikke har på hjemmesiden kan man sende dem en mail og de vil gøre et forsøg på at skaffe det hjem, det er virkelig god service!

Uden tvivl DK's bedste scooter-reservedele forhandler!

Scooter Shoppen

hurtig levering men elendig telefonsupport og deres prisgaranti er de ikke villige til at efterkomme.

Hurtig levering og bredt udvalg af varer. Men telefonsupporten er da godt nok noget af det mest elendige jeg længe har oplevet, det føles som om at scooter-shoppen IKKE har lyst til at snakke med en og at de bare hurtigst muligt skal videre. Det er ikke en god oplevelse når man ikke føler sig ønsket. Så på den side er der altså nogle point at hente, der blev jeg godt nok irriteret men jeg opnåede delvis det jeg ønskede. Men de får 3 stjerner for en velfungerende hjemmeside og hurtig levering. Men den telefonsupport skal der altså gøres noget ved! Ellers synes jeg slet ikke den skal være der.

Update:

Jeg har sat min anmeldelse ned til 2 stjerner, da jeg har skrevet en mail til scooter-shoppen for flere måneder siden angående deres prisgaranti. Jeg skrev angående nogle karburatorer som er langt dyrere på deres hjemmeside, end de er på deres konkurrenters. Men de har ikke besvaret min mail, eller rettet priserne inde på deres hjemmeside. Det synes jeg er meget ringe, da der står at man kan kontakte dem, hvis man finder nogle billigere priser ved der konkurrenter og så vil de der efter rette priserne så de kan overholde deres prisgaranti. Men det har de ikke gjort og derfor ryger karakteren altså ned på 2 stjerner.

Jeg ved ikke hvorfor den her del gik tabt efter som i anmeldte min anmeldelse:

Nu fik jeg så svar på den mail angående prisgaranti, men jeg står meget uforstående over for denne "prisgaranti" i og med at når en kunde har gjort jer opmærksomme på at jeres konkurenter er billigere - Hvorfor er det så at I ikke ændrer prisen permanent inde på onlineshoppen? Jeg synes det er en ret fesen form for prisgaranti. Jeg vil lige citere fra jeres tekst: "Send os en mail på info@scooter-shoppen.dk og skriv hvilken vare der er tale om, til hvilken scooter samt hvad prisen er på den shop varen er fundet billigere hos samt shoppens navn. Du vil derefter få en mail med at prisen på vores side er blevet ændret og du kan derefter bestile den ønskede vare."
-og
"Skulle du dog mod forventning finde en vare billigere et andet sted sælger vi den til samme pris, du skriver blot et link til den billigere vare og pris under bemærkninger så retter vi automatisk prisen ned."

Når I så skriver "mod forventning" så kan det vel ikke komme som den store overraskelse at varen er billigere et andet sted, når endnu en kunde bestiller varen igen. Så for at få glæde af jeres prisgaranti skal man jo mere eller mindre på opdagelsesrejse på alle de forskellige sider HVER GANG man bestiller noget og det er hver enkelt kunde som skal gøre jer opmærksomme på at varen er billigere et andet sted, hver gang.

Det burde jo være sådan at når en kunde har gjort jer opmærksom på problemet, at så bliver det rettet permanent, med det samme! Sagt på en anden måde, så kan det vel ikke være "mode forventning" når nummer 2,3 & 4 kunde gør jer opmærksom på at jeres konkurrenter er billigere. Skal jeg være helt ærlig så synes jeg godt nok at det er en rådden måde at lave en prisgaranti på. At sætte priserne højt op, hvorefter at I prøver at lokke kunderne til at betale mere og at "prisgarantien" kun gælder hvis kunderne er opmærksomme på det.
Jeg kan udmærket forstå at I ikke holder øje med priserne på hver enkelt shop, men som tidligere nævnt så burde det fungere sådan at prisen bliver ændret permanent, det andet er der sgu ikke meget prisgaranti over og det kan jo næppe være "mod forventning" når I allerede er blevet gjort opmærksomme på det en gang.

06 April 2011

Reply from Scooter-Shoppen A/S

Christian

Vi er kede af det kun blev til 2 stjerner, men mange tak for en konstruktiv kretik, Jeg kan kun beklage at du har oplevet at vi ikke har levet den rette servic over for dig i telefon, det kan ikke undskyldes nok og der er ingen undskyldninger for det, Men jeg vil dog gerne give dig en forklarring, hvis en medarbejer har virket stresset i telefonen eller afvisende kan dette skyldes vi har haft ventende kunder i butikken eller flere telefoner har ringet og medarbejderen ville være hurtigt færdig, Dette er som sagt ikke nogen udnskyldning og der skal strammes op men det er en forklaring.

Ang. Prisgarantien

Da du skrev til os havde vi ikke fået rettet vores mail på siden med prisgaranti og det er en fejl fra it afdelingen, vi har nu rettet fejlen så den rigtige mail står under vores pris garanti, samtidigt har vi ændret pris garantien så man ikke længere skal skrive en mail til os men man kan nøjes med bare at skriv det under bemærkninger når man bestiller.

Vi beklager endnu engang du har haft en dårlig oplevelse men håber du forsat vil handle ved os..

Mvh Scooter-Shoppen.dk

Christian´s profile

profile image of Christian
Christian
Reviewer
Denmark

About