Daney´s profile

Reviews (4)

Amazon

Lave priser og hurtig levering!

Altid billige produkter, som lever op til den lovede standard. Og så kommer pakkerne altid til tiden! Anbefalelsesværdig onlinebutik. (Især fordi .co.uk sørger for, at der ikke kommer uforudsete udgifter oveni i, modsat pakker fra eksempelvis amerika.)

Louis Nielsen

Billigt - men skuffende vejledning/kundeservice

Nu ligger sagen her et par år tilbage.. Jeg købte i sommeren 2011 to par briller i Odense. Jeg fik naturligvis vejledning omkring valget af brillerne - som i øvrigt blev købt med "2 for 1" tilbuddet (hvilket dog ikke gjorde købet billigere - glasfortynding og andre tillægsydelser kostede.) Jeg gav udtryk for bekymring angående brillernes "pasform" på min næseryg - men fik at vide, at jeg ville få hjælp, hvis brillerne ikke passede mig.

Da jeg senere modtog de færdige briller, skulle det da også hurtigt vise sig, at ingen af de 2 par sad ordentligt på min næse - de gled ned, og kom derudover konstant i kontakt med min hud, således at de blev fedtede. Derfor tog jeg MANGE gange til Louis Nielsen for at få hjælp - og de forsøgte da også at hjælpe, ved at "rette på stellet." Det hjalp aldrig - hvilket resulterede i, at jeg i sidste ende fuldstændigt droppede begge briller, til fordel for kontaktlinser hos synoptik. Nu samler brillerne støv, da jeg for længst har droppet at få brillerne til at passe til mit ansigt.

Senere har jeg så opdaget, at der i perioden kørte en "tilfreds eller pengene tilbage" garanti. Den blev jeg ikke gjort opmærksom på. Derudover fik jeg ikke tilbudt anden hjælp end de gentagne forsøg på at "rette på stellene." ..

Tja, dumt at falde for 2 for 1 tilbud, når det i stedet for 1 passende brille resulterer i 2 ubrugelige.

Simone Boisen found this review useful

07 May 2013

Reply from Louis Nielsen A/S

Hej Daney. Tak for din tilbagemelding. Som det fremgår af alle svar her på Trustpilot er vi altid klar, hvis der er noget, kunder ikke er tilfredse med. På 70130111 eller på info@louisnielsen.dk svarer vi altid og er behjælpelige med løsninger. Hvis du vil have ulejlighed med at kontakte os der, vil det være super, så vi lige kan få kigget i din journal. Vi har brug for at vide mere, end navnet Daney for at finde frem til dig. Der er et par misforståelser i det, du skriver. Vores KompletTilfreds - Eller pengene tilbage var ikke gældende dengang. Den blev indført omkring marts 2012. Det ændrer dog ikke på, at vi altid gerne vil gøre, hvad vi kan for at gøre kunder glade. Den anden misforståelse er, at dit køb af 2for1 hos os ikke gjorde købet billigere. Naturligvis gjorde det det. Pointen er jo, at du i brille nummer to får stellet gratis, ligesom du får samme standardglas, som der er i den første brille. Så uanset hvad, så sparer du værdien af stel og standardglas. Men tag nu og kontakt os, så vi får en chance for at se helt konkret på din sag. Endnu engang tak for din henvendelse, mvh Louis Nielsen

Hej igen Daney, vi har nu fundet dig frem i vores system og kan se, at det hele må bero på en misforståelse. Efter din henvendelse sidste sommer ringede vi til dig for at sige, at vi kunne lave en ny brille til dig, eller du kunne få dine penge tilbage. Vi noterede i journalen, at du ikke ønskede at booke en tid til det nu og her, men selv ville ringe ind igen og booke en tid, når det passede ind i dine planer. Vi beklager naturligvis meget, hvis vi har været årsag til misforståelsen, men det ændrer naturligvis ikke ved, at vi stadig gerne laver andre briller til dig, eller du kan få dine penge tilbage. Vi kontakter dig for en aftale om, hvordan du ønsker det. Det var fint, at du gav lyd fra dig, så vi kan få den misforståelse ud af verden. mvh Louis Nielsen

www.boligportal.dk

Gjorde jobbet - men dyrt

Overskueligt og let. Men tendens til riiiimeligt krydrede priser på boliger, samt i det hele taget en for høj pris for tjenesten.

16 July 2012

Reply from BoligPortal.dk

Kære DIH

Tak for din anmeldelse. Jeg er glad for at høre, du har fundet vores service let og overskuelig - og også fandt en bolig?

Priserne på boligmarkedet kan vi desværre ikke gøre så meget ved. Vi arbejder dog målrettet på at tiltrække et så bredt udbud af boligannoncer som muligt, både geografisk og økonomisk. De billigste boliger lejes ofte ud via boligforeninger, hvor man skal være skrevet på venteliste, eller via netværk. Derfor vil der altid være stor efterspørgsel på de mest attraktive boliger, der annonceres offentligt.

Vi har netop relanceret vores abonnement, så du nu har mulighed for at oprette dig for en første uge til særlig intropris på 29 kr., hvorefter abonnementet fortsætter løbende hver 4. uge for 245 kr. Dermed får brugerne mulighed for at prøve produktet af, eller måske få fat på et enkelt telefonnummer, uden at skulle betale for en længere periode allerede ved oprettelsen.

Med venlig hilsen,
Malou Lassen, BoligPortal.dk

www.mcs-data.dk

4 måneders ventetid

Jeg bestilte i starten af januar 50 kladdehæfter og en hulmaskine hos mcs-data. 42 af hæfterne og hulmaskinen modtog jeg efter en uge. - og først i dag, den 15. april, har jeg modtaget resten af min ordre. Altså har jeg ventet i cirka 4 måneder. Dette er på trods af mange henvendelser over telefonen. Her blev jeg i øvrigt lovet, at jeg ville blive ringet tilbage - det skete aldrig.
Varerne fejler dog ingen ting, så på trods af den meget ringe transporttid er det ok.

d. 21.04.10
OBS! Efter telefonsamtale med MCS data har jeg fået en kompensation på 100 kroner til brug på hjemmesiden. Altså følger jeg, at jeg er blevet behandlet ordentligt.

07 June 2010

Reply from MCS DATA A/S

Jeg vil gerne beklage din meget uheldige oplevelse vedr. levering af din bestilling hos MCS DATA.

Hos MCS Data arbejder vi på at levere fra dag til dag, der ser vi som almindelig service. Da der kan opstå uforudsete situationer, så lover vi en levering inden for 3 dage. Typisk orienterer vi kunden om, at deres bestilling ikke kommer frem inden 3 dage.

Det er desværre ikke sket i dette tilfælde hvilket jeg beklager dybt.

Jeg kan ligeledes forstå, at vores kundeservice har lovet at ringe dig op, uden dette er sket, hvilket er meget uheldigt, og en praksis vi hverken kan eller vil acceptere. Vore kunder skal trygt kunne stole på, at når man indgår en aftale med os, overholdes den også. Dette ser vi nemlig som en selvfølge og god kundeservice.

Jeg har som følge af din oplevelse indskærpet overfor vores kundeservice at vore kunder altid vil bliver ringet op samme dag de kontakter os, når en sådan aftale indgås.

Jeg har desværre ikke kunnet finde din ordre i vore systemer ud fra de oplysninger som jeg kan se her på siden, så vil derfor gerne, at du kontakter vores kundeservice og beder om at tale med mig, Henrik Egebæk, med henblik på at finde en passende kompensation for det niveau af kundeservice du har oplevet.

Jeg håber herefter du synes vi har behandlet dig ordentligt, trods den alt for lange leveringstid.

Hvis du har spørgsmål til sagen eller til MCS Datas kundeservice skal du endelig kontakte mig, på telefon 75 45 79 00.

Til din information er MCS Data en af Danmarks største leverandør af printertilbehør og vi har eksisteret siden 1995. Vores grundlag har altid været at levere Danmarks bedste kundeservice.

Mange hilsener

Henrik Egebæk
Kundeservicechef

MCS Data A/S
Falkevej 3A
6705 Esbjerg Ø

Tel: 75 45 79 00
Fax: 75 14 25 62

Daney´s profile

profile image of Daney
Daney
Reviewer
Female, 1994
Århus, Denmark

About