Jeg har gennem et års tid været en yderst tilfreds kunde hos Call me.
Grunden til at jeg nu sætter mig ved tastaturet med en stor og varm anbefaling af Call me, er en lidt usædvanlig telefonhistorie.
Historien er - kort fortalt, at min unge datter rejser rundt i Sydamerika, hvor hun får sin mobiltelefon, som står i mit - moderens navn, stjålet. Da hun har den med som en slags nødtelefon (det er jo dyrt at ringe så langt væk fra) er den slukket, og hun opdager ikke tyveriet med det samme. Da hun opdager det, sender hun en mail til mig, og jeg spærer telefonen med det samme - men ak, tyven har på det tidspunkt allerede nået at misbruge telefonen for et beløb, som for mig er svimlende...
Jeg er en kvinde i 50èrne, der ikke er vokset op med et naturligt forhold til digitaliseringen, og hvad et lille plastikkort åbner af muligheder, og derfor gav denne historie mig anledning til til mange spørgsmål og ærgrelser. "Hvordan har tyven kunne tænde telefonen?", "Hvad kunne jeg / vi have gjort anderledes?", "Hvordan kunne regningen løses"? m.m.. Her har Call me været til 120% hjælp; de har lyttet, givet tid, svaret på spørgsmål og som prikken over iét sørget for at mit økonomiske problem bliver løst. En stor tak til Call me, til de gode og empatiske medarbejdere som jeg har snakket med, og til staben bag, og en varm anbefaling af Call me.
Og så har der hver gang, kun været et par minutters ventetid for at komme igennem til personlig betjening hos kundeservice.
Mvh. Lone Lykkeskov
Søborg
Nikolaj Meyer found this review useful
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook