Jeg bestilte d. 27/11 en fotobog, der i følge ordrebekræftelsen skulle afsendes d. 7/12. Den 12/12 har jeg endnu ikke modtaget hverken mail om forsendelse eller varen, og jeg kontakter derfor fotosjov.dk. Jeg får svar om, at fotobogen har været del af et produktionsproblem, men vil blive sendt ud hurtigst muligt. Til trods for at jeg påpeger, at jeg bestilte varen allerede i november for at være sikker på at modtage varen i god tid før jul, eftersom den skal bruges som en julegave, får jeg blot at vide, at den med al sandsynlighed vil blive afsendt før d. 21/12. Dette hjælper mig ikke meget, da jeg rejser på juleferie d. 21/12. En leveringstid på hvad der muligvis bliver en hel måned er for mig uacceptabelt, og jeg er derfor vældigt skuffet over fotosjovs service.
Ligeledes kom den høje fragtpris (75 kr. for en enkelt fotobog) som noget af en overraskelse.
Dertil vil jeg nævne, at brugerfladen til fotobøger er enormt besværligt at benytte. Jeg har flere gange lavet fotobøger via andre forhandlere og har aldrig brugt mere end 3 timer på at opnå et ønsket resultat; hos fotosjov.dk tog det mig tre gange så længe, da jeg samlet har brugt 9 timer på at få stykket en bog sammen med et design, der var nogenlunde, som jeg ville have det.
Bjørn Roa Bæhr-Larsen found this review useful
Jeg bestilte i går, torsdag d. 8. december kl. 12.00 en printerpatron, modtog kort tid efter en mail om, at pakken nu var sendt, og har nu modtaget den fredag d. 9. december kl. 11.
En fejlfri levering på under 24 timer.
Jeg bestilte som så mange andre en række varer d. 1. november, men har endnu ikke modtaget dem.
5. november modtog jeg en mail med et tracking nummer, men pakken kan ikke følges på Post Danmarks hjemmeside, fordi den endnu ikke er blevet sendt af sted.
At der har været ekstra travlhed i forbindelse med 50% rabat er forståeligt, men at en pakke, der skal leveres til Danmark, efter snart to uger ikke er leveret er helt uacceptabelt.
At pakken endda ikke engang er sendt af sted endnu (selvom jeg fik tildelt et tracking nummer for en uge siden) er endnu værre. Særligt når der ikke engang løbende gøres opmærksom på eventuelle problemer og forsinkelser fra forhandlerens side.
Jeg har kontaktet Ezzence.dk via mail, men intet svar modtaget.
Om varerne når frem eller ej (og det kan man vist sætte spørgsmålstegn ved), har jeg handlet hos Ezzence.dk for sidste gang. Så ringe service har jeg aldrig oplevet før.
Det kan i høj grad betale sig at bestille varer hjem fra den engelske lush-side, lush.co.uk, fremfor fx at købe varerne i butikker i eksempelvis Sverige eller Tyskland - priserne er en hel del lavere.
Shipping-prisen er meget rimelig (ca. £5), og leveringen har altid været super hurtig, når jeg har bestilt. Derudover har jeg op til flere gange fået en lille gratis ting med i pakken.
Nadezda Zudkova found this review useful
Jeg har købt både bøger, musik og spil på play.com og har aldrig haft problemer. Priserne er yderst rimelige, og forsendelsen er altid hurtig.
Fantastisk hjemmeside! Jeg har kun haft gode oplevelser med etsy.com - med undtagelse af en enkelt sælger hvis vare aldrig nåede frem. I den sammenhæng var etsy.com desværre ikke i stand til at hjælpe mig med at få penge retur.
Jeg har brugt paypal.com utallige gange ved handel over internettet, og har endnu aldrig oplevet nogen form for problemer.
Jeg bestilte et digitalkamera fra pixmania.dk en fredag aften og valgte at betale 119 kr. for at få det fragtet med Fedex, idet jeg skulle bruge kameraet senest onsdag. Ved valg af forsendelse står der tydeligt, at man ved bestilling med Fedex-levering modtager varen indenfor 24-48 timer.
Tirsdag får jeg en mail om, at Fedex først da har modtaget pakken, og at den forventede levering er torsdag, altså for sent i forhold til, hvornår jeg skal bruge kameraet.
Jeg finder en ekspeditionstid (fra Pixmania modtager min bestilling, til pakken når frem til Fedex) på 4 hele dage helt urimelig til så høj en leveringspris. Særligt når pixmania ikke gør tydeligt opmærksom på, at de nævnte 24-48 timer først gælder fra det øjeblik, Fedex modtager forsendelsen - den reelle leveringstid er derfor meget længere.
Jeg valgte netop at bestille hos Pixmania, fordi de lod til at have hurtig leveringstid. Der blev heller ikke gjort opmærksom på, at Pixmania (tilsyneladende?) ikke ekspederer ordrer i weekenden.
Jeg har sendt Pixmania en mail ang. sagen, men trods det lovede svar indenfor ét døgn, har jeg endnu ikke hørt fra dem.
Askild W. found this review useful
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Tak for din anmeldelse. Den er jo helt gal. Om softwaren er til at finde ud af, vil jeg lade være op til den enkelte at vurdere. Heldigvis har langt de fleste ingen problemer. Men det ændrer ikke på, at din fotobog selvfølgelig skal afsendes til tiden. Du er velkommen til at sende mig en mail på anders@lasertryk.dk, hvis jeg skal
sætte en eftersøgning i gang. Glædelig jul! Kh. Anders Grønborg, direktør, LaserTryk.dk.