Christopher Nielsen´s profile

Reviews (6)

Tezzo.dk

Super levering, Super produkt

Som design guru har jeg længe følt mig i både himlen og helvede med Apple's iPhone 4. Designet på telefonen er gudeskønt, men netop derfor har det været været svært at finde covers og skins der har kunnet matche den gode fornemmelse af kvalitet og design. Heldigvis fandt jeg Tezzo, og straks jeg så deres Zebra træ skin, var jeg solgt.

Jeg fik produktet dagen efter bestilling, så super levering derfra. Kvaliteten af skinnet, er rigtig lækkert, følelsen er super god, og det er dejligt at holde om noget "rugt" i forhold til glasoverfladerne der hurtigt bliver glatte og fedtede efter 5 min i håndfladen.

Selve installationen var overraskende nem, ihvertfald efter delen hvor alt restmateriale var pillet af. Volumeknapperne, frontkameraet og den pokkers lille dims ved siden af Jackstikket var et helvede af fjerne, fordi at de ikke var skåret særlig kraftigt ud. Det gik dog, og derefter var monteringen som en leg. Skinnet passer perfekt på telefonen, og jeg mener virkelig perfekt. Ikke nok med at hullerne til f.eks. æble logoet og kamerat er perfekt skåret ud, så lykkedes det mig også at montere dem 100 % procent korrekt, noget som jeg bestemt ikke havde regnet med, da jeg aldrig har fået screenprotectors til at passe særlig godt.

Nu er jeg dog perfektionist mht design, og jeg har lagt mærke til at i nogle af hullerne kan man se udskæringers start og slut, og det ene hjørne på bagsiden af telefonen, ser ud til at have en lidt for stor radius, hvilket blotter en smule glas. Det er dog så små ting at det bestemt ikke holder mig fra at anbefale dette produkt til andre!

Alt i alt, godt håndværk, suveræn følelse og super flot.

PS: Et lille tip til folk der vil køre stilen hele vejen igennem, og som har lidt computer snilde: Skan den del af foliet der dækker skærmen ind på computeren. Tilpas og rediger den i f.eks. Photoshop så både form og farver rammer bedst muligt, gem derefter i opløsning 960*640 og brug som baggrund på jeres iPhone. Dette ser specielt super fedt ud med Zebra texturen, da årene virkelig er tydelige, og de nu også fortsætter igennem skærmen.

Coolerkit

Coolerkit holder processoren kold, og forholdet varmt!

Bestilte et bolt thru kit til min custom køler samt lidt kølerpaste. Ikke nok med at varene var godt billige, blev de leveret i forsvarlig embalage dagen efter af Post Danmark. En god overraskelse udover de to produkter, var der også 2 stk tyggegummi i pakken, hvilket gør at coolerkit i min verden skiller sig ud, fra alle de andre net butikker, som blot sender varen med en kedelig følgeseddel.
Der er ingen tvivl om at jeg vil handle med coolerkit i fremtiden, da de er helt fantastiske. Nu har jeg ikke selv brug for rådgivning om køling (jeg kender teorien ;)) Men en ven har haft kontakt med dem, og fik en yderst god vejledning, samt beskrivelse af fordele og ulemper af vandkøling, hvilket han har rost Coolerkit meget for.

5 flotte stjerner herfra.

www.computersalg.dk

Ok handel

Bestilte et 42" plasma hos Computersalg. Kassen blev leveret dagen efter, uden andet emballage en den originale fra producenten af Post Danmark. Der var dog ingen problemer, hverken skrammer på kassen, eller pixelfejl på skærmen, dette har dog intet med Computersalg at gøre.

Uanset hvad gik alt som det skulle, jeg kunne dog godt savne en bedre indpakning, og at specielt Plasma skærme blev leveret med fragmand (plasma skærme må ikke ligge ned)

Computersalg får 4 stjerner, som jo stadigvæk er en flot karakter.

Google

Fantastiske Google

Google er efterhånden blevet internettets ryggrad. Siden startede ud som en søgemaskine, som hurtigt voksede sig utrolig stor og populær. Idag har Google et hav af gratis services og programmer. Udover at have den bedste søgemaskine for hjemmesider og billeder, tilbyder google også services som email, en rigtig god online oversætter (Google translate) Google maps og meget mere.

Af gratis programmer som kan hentes ned på harddisken har vi blandt andet; Google Sketchup, som er et gratis, brugervenligt og yderst populært 3D program. Google Earth, som lider dig se jorden i 3D og zoome ind hvorend du ønsker, for at betrage jorden, et program som også har taget internettet med storm. Google har også lige lanceret deres egen browser Google Chrome, som dog stadig kun er en Beta. Der er også mange mindre programmer at finde fra Google, som alle virker perfekt.

En ting som jeg beundrer google for, er ikke blot hvor bredt de sigter, men også hvor godt de gør det. Deres programmer er nemlig ufattelig stabile, brugervenlige og nyttefulde, samt med mange nye, og geniale funktioner aldrig set før - Og alt kan selvfølgelig anskaffes uden at betale en krone!

Google fortjener uden tvivl 5 stjerner.

Mads Sørensen found this review useful

Trustpilot

Rigit dejlig side

For blot to måneder siden kendte jeg ikke noget til Trustpilot, derfor var jeg tit nødt til at spørge venner og bekendte om de online butikker jeg nu skulle handle med. Men dette giver sjældent et resultat som er værd at stole på.

Det gør Trustpilot derimod. Nu kan man nemt og hurtigt finde massevis af holdninger for og imod online internet butikker hvilket er utrolig dejligt.

Det eneste problem er at mange mennesker bedømmer en butik lige efter at de har handlet der, hvilket betyder at personen har ikke har prøvet f.eks at sende en vare retur, eller at have fat i butikkens kundeservice. Disse reviews er næsten ubrugelige, men til gengæld er der stadig masser af mennesker som har fortalt om deres rigtige erfaringer om butikkerne, som f.eks at man ikke får pengene retur, eller at butikken gerne bytter varer med et smil.

Konceptet er dog rigtig godt, jeg køber ikke online idag, uden at have tjekket Truspilot.

Getmore

Ganske god handel

I de handler jeg har været igennem, kom varen 1 eller 2 dage efter købet. Alt gik som smurt

Christopher Nielsen´s profile

profile image of Christopher Nielsen
Christopher Nielsen
Reviewer
Denmark

About