Allan Gundelund Andersen´s profile

Reviews (26)

Elgiganten.dk

Kan desværre kun give 3 stjerner, selvom jeg gerne ville højere op.

Min oplevelse af Elgiganten er generelt god. De har et stort udvalg, fornuftige priser og generelt god kundeservice i hvert fald i afdelingen i Silkeborg. Dog er min sidste oplevelse med Elgiganten Silkeborg nok til at jeg ikke kan give mere end 3 stjerner.

Jeg havde købt en HTC One smartphone uden abonnement og havde glædet mig til at komme hjem og tage den i brug. Derfor går kæresten og mig ind på den lokale McDonnalds ved siden af og får noget frokost og starter vores nye telefoner op (Hun havde i samme omgang også købt en ny telefon)

Desværre opdager jeg først når jeg kommer hjem, at der er sket en fabrikationsfejl fra HTC´s side af og der er derfor et stort grimt hak i alurammen i toppen ved højttaleren. Jeg tager derfor ned til butikken dagen efter for at ombytte den men til min store foragelse bliver min kæreste og jeg mødt af en aldeles arrogant og svinsk medarbejder ude i deres ombytnings/reklamationsafdeling som absolut ikke mener at det er nok til at få telefonen ombyttet, hvor jeg stædigt fastholder min ret men til sidst må opgive og vi forlader afdelingen derude da kæresten vil ind og hente et cover til sin telefon som vi køber og betaler. Jeg tænker hele tiden på den medarbejder ude bagved som jeg talte med og mente at jeg måske gik lidt over stregen overfor ham, men ret skal være ret og da jeg VAR berettiget til en ombytning gik vi ind for at tale med ham igen. Han startede med at fortælle mig, at han nok ikke havde gjort sit job korrekt og nu gerne ville ombytte min telefon til en anden magen til. Jeg blev selvfølgelig glad og gav medarbejderen hånden og gav ham en undskyldning fordi jeg havde været grov overfor ham, men at jeg samtidig følte uretfærdigt behandlet. Dette havde han også indset at jeg var blevet og han undskyldte også den forkerte behandling. Vi tjekkede derfor denne telefon igennem for fejl i finishen inden vi gik for at være sikker på at den på det punkt var som den skulle være og der var intet at komme efter, så vi tog afsked med medarbejderen og kørte hjem.

Så alt i alt endte denne sag godt indtil jeg kom hjem med telefonen og fik den startet op og installeret de app´s jeg plejer at have. Den ny havde en hardwarefejl som gjorde at når man havde vibrations-feedback på tastaturet at så kom der raslelyde fra indmaden i telefonen og jeg kørte derfor dagen efter endnu engang til Silkeborg for at få enheden ombyttet. Denne gang gik det smertefrit og der var ingen problemer og jeg fik lov til at lege lidt med demo-modellen i sort for at teste om det var en generel fejl de havde i den model. Det viste sig at det heldigvis ikke var sådan og efter at have leget med demo udgaven en halv times tid spurgte jeg om jeg kunne få lov til at få den i stedet for, så jeg slap for at skulle hjem med endnu en mulig defekt telefon og det var der intet problem i. Eneste ulempe ved det var at den var sort hvor mit oprindelige valg var den sølvfarvede udgave. Men da den sorte jeg fik med hjem generelt virkede til at have en meget bedre finish og samlekvalitet og den ikke havde nogen fejl, så jeg igennem fingre med det og jeg fik oveni købet en klækkelig rabat på 390 kroner da det som sagt var en udstillingsmodel som så ud som en der lige var pakket ud var jeg himmel henrykt.

Hvis jeg havde fået samme oplevelse fra begyndelsen havde min anmeldelse lagt på 5 ud af 5 stjerner da alt andet jeg har købt hos Elgiganten har forløbet smertefrit, både med hensyn til reklamation og kundeservice.

Dog handler jeg stadigvæk hos Elgiganten i Silkeborg, da jeg til slut i forløbet fik en fremragende behandling og ikke er bange for at handle der igen.

Netto

Den lokale Netto i 8620 Kjellerup er en fantastisk butik

Mit første indtryk af Netto generelt var ret dårligt, efter at have prøvet dem som ligger i Viborg, da det som flere andre skriver er en rodebutik uden lige uden nogen form for orden og kundeservice.

Men dette indtryk fik hurtigt en drejning da Netto åbnede i Kjellerup hvor jeg bor.

Lige siden Netto åbnede i Kjellerup, har jeg handlet meget der. Deres priser er yderst respektable og hvis en vare man køber er defekt, bliver den ombyttet eller returneret uden bøvl.

Inden jul 2013 købte jeg et englespil de havde på tilbud, hvor der var fejl på dem allesammen (jeg havde 4 med hjem inden jeg annulerede handlen) Til sidst returnerede jeg englespillet og gjorde dem opmærksom på fejlene og bagefter var englespillet taget ud af sortimentet. Dette beviser bare at de er opmærksom på problemet og ikke vil sælge vare som ikke er som de skal være.

Vi handler også mange af vores dagligvare i Netto og jeg har kun en gang oplevet en dårlig råvare, som også blev ombyttet uden problemer. Har man desuden spørgsmål til en vare er de altid flinke og hjælpsomme, også hvis det gælder forkerte priser.

Så kan kun varmt anbefale at handle i Netto i 8620 Kjellerup.

KGI

Perfekt.

Har flere gange købt dele hos KGI til diverse scootere og der har aldrig været nogen problemer med noget som helst.

Skousen.dk

Perfekt men....

Hjemmesiden har et fantastisk stort udvalg i produkter til hjemmet og da jeg skulle have en ny køkkenmaskine valgte jeg at kigge hos Skousen.dk da jeg er godt bekendt med deres fysiske butikker og gode service.

Jeg fandt hurtigt hvad jeg ledte efter nemlig en Kenwood MMM020 køkkenmaskine da jeg ville have den kraftigste der kunne fås fra mærket med hensyn til motoreffekten da jeg tit bager store portioner af brød, boller, kager etc og da udvalget af tilbehør er stort til Kenwood modellerne gjorde det at valget faldt på Kenwood igen (har en mindre model i forvejen i deres chef-serie)

Bestillingen gik smertefrit og det var let og overskueligt at finde rundt på deres hjemmeside efter at have læst anmeldelsen af Kenwood maskinen rundt omkring på nettet og valget var fastlagt.

Leveringen foregik også smertefrit med GLS og dagen efter jeg bestilte varen havde jeg den på min adresse.

Men hele anmeldelses skal ikke være sukkersødt...

Jeg synes det er fuldstændig latterligt at kunder som har Visa Elektron kort skal straffes med et gebyr på over 45 kroner for at købe et produkt hos skousen.dk.

Maskinen havde lidt kosmetiske fejl og den bliver ombyttet uden problemer. Fin service og kordonpence med Sarah fra kundeservice. Sådan burde service være alle steder :-D

Hvorfor skal det koste så meget???? Dette gør at jeg på en måde ikke ønsker at handle hos Skousen igen da jeg jeg synes det er noget forbandet svineri at gøre forskel på kunder på den måde. Folk som køber med Dankort kan få deres vare uden store gebyrer. Det er fint at reklamere med fri fragt, men hvad nytter det når man på en måde alligevel skal betale fragt fordi man har Visa Elektron kort??

Dette bør klart laves om.

Mvh. Allan

Proshop

Lækker hjemmeside med alt i hardware og forbrugerelektronik :-)

Hjemmesiden er ikke mindre end fantastisk dejlig og overskuelig og de har ALT indenfor IT produkter og forbrugerelektronik. Jeg stod og skulle bruge en CPU og et RAM kit som jeg ellers skulle vente til efter nytår med at få hjem, men de havde begge dele på lager i deres Viborg afdeling så jeg kunne hente det d. 29/12-2012

Det er lækkert.

Hardware Test

Fantastisk side, med fantastisk forum og test-sektion :-D

Jeg har sjældent mødt så kompetent hjemmeside med hensyn til test at nyt hardware og samtidig er der et fantastisk forum hvor man altid kan få hjælp til det man lige står og har brug for. Takket være den side har jeg nu fået samlet mig en fantastisk pc med de bedste komponenter til en rimelig pris ved hjælp af forummet og deres fantastiske test sektion.

Det kan faktisk ikke blive ret meget bedre :-)

Intimo

Udemærket

Hjemmesiden har lidt triste farver, men man finder let og hurtigt det man skal bruge og ekspeditionstiden fungere perfekt.

Telecare

Det kan faktisk ikke være ringere.!

Jeg har nu igennem flere omgange haft telefoner til reparation på garantien igennem Telia hos Telecare. Stort set HVER eneste fucking gang så kan de ingen fejl finde og jeg får en telefon tilbage igen med samme fejl uden der er sket noget som helst. Og når man ringer derned for at få en uddybende forklaring for en dum kælling i røret som bare snakker en efter munden og man får hurtigt en fornemmelse af at de er ligeglade med folk og deres mobiltelefoner.

Trods at butikschefen fra Telia i Silkeborg både kunne se og høre en fejl inden den bliver sendt afsted så får jeg en telefon tilbage hvor der ikke er blevet lavet noget på. Det er simpelthen under al kritik. Lige siden jeg har købt den her telefon har jeg fået den ombyttet 3 gange og været nød til at få lavet en reklamationssag på en af dem for at komme problemet til livs fordi en flok gumpetunge amatøre af en telefonmekanikere ikke kan finde ud af at teste en telefon ordentligt igennem inden de bare sender den tilbage med den bedsked at der ingen fejl er på telefonen. Pg så tror de samtidig at de kan spise en af med med at sige at "Så må du jo sende den ind igen så vi kan tjekke den igennem ordentligt" Altså helt ærligt tror i jeg køber en telefon for at den skal ligge på værksted hele tiden? I kan da bare teste tingene ordentligt af inden i konkludere???

Skal det virkelig være så svært? Min gamle telefon lavede i nøjagtig samme nummer med og der måtte den afsted engang mere og jeg måtte sætte tape på skærmen pg fortælle jer hvilken app i skulle åbne for at fejlen viste sig. Dette gjorde jeg allerede første gang men alligevel ryger den tilbage med den beskrivelse at "ingen fejl fundet"

Jeg synes simpelthen at det er under al kritik at behandle folk på den måde. Desværre har man ikke mulighed for at benytte et andet værksted under sin garantiperiode, men man får da helt lyst til at betale for en reparation af sin telefon selv, når man bliver mødt af den slags elendige amatøre og klamphuggere. I skulle efter min mening slet og ret ikke have lov til at drive den slags virksomhed når i behandler folk og deres sager på den måde.

www.computersalg.dk

Intet mindre end fantastisk service og hurtig ekspedition :-D

Jeg bestilte et AM3+ Bundkort fra Gigabyte som var i restordre. Trods det at jeg fik en forventet leveringsdato der lød på d. 23/11 2012 så blev bundkortet allerede afsendt 2 dage før. Jeg er altid skeptisk når man får forventede leveringsdatoer, for det tyder stort set altid på at det vil tage et godt stykke tid når det varen skal hjem fra et fjernlager. Men det var ikke tilfældet her må man sige. De har hurtige til at ekspedere og hurtige til at få varen hjem og få den sendt afsted. For engangs skyld var GLS også hurtige på aftrækkeren, så jeg havde mit bundkort torsdag d. 22 november 2012.

Varen lever op til alle forventninger og levere virkelig varen til min AMD CPU. Jeg mangler kun at få fat i et frontpanel med USB 3.0 som kan sættes til bundkortet og en SSD harddisk. Jeg er sikker på at med den fremragende behandling og service Computersalg A/S har givet mig, at jeg vil handle de næste ting hos dem.

Tusind tak for en dejlig oplevelse.

Mvh

Allan

OBS.!

Redigeret d. 23/12-2012

Bestilte et bundkort fra AsRock til mit nye Intel setup d 19/12 2012 og havde det dagen efter. Igen fantastisk service og hurtig ekspedition. Handler klart her når jeg skal have min nye CPU

Av-Cables.dk

Fantastisk service

Super ekspedition og hurtig levering. Samtidig skal de have ros for deres for support. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har købt kabler hos AvCables.

Ebay

Intet mindre end perfekt.!

Jeg elsker at handle brugte ting på ebay.

Forleden købte jeg en brugt Philips VR 1100/" Super VHS videomaskine for at kunne se mine gamle VHS film og som et alternativ til at optage tv udsendelser på.

Sælgeren var VCR-Shop.nl som sætter brugte VHS maskiner i stand og sælger dem med garanti. Da jeg modtog maskinen var der noget galt med fjernbetjeningen og VCR Shop sendte mig bare en anden remote uden beregning og forsendelses omkostninger. Det kalder jeg simpelthen bare god service og kundevenlighed.

Jeg har aldrig før oplevet så god kundeservice i Danmark på nogen måde uanset om det er fabriksnye eller brugte ting man køber. Desværre kan man ikke anmelde VCR-SHOP-NL så jeg må give dem min top-karakter igennem en ebay anmeldelse.

Jeg har købt mange brugte ting på ebay som er umuligt at opdrive i Danmark. Ebay er vejen frem hvis du søger noget man ikke kan få mere herhjemme eller kan finde i f.eks. den blå avis online.

Eneste som trækker ned er en til tider lidt lang forsendelses proces, men det er jo egentlig meget logisk når tingene skal sendes fra enten Tyskland, Holland, USA, England etc.

Så det her opvejer alt det gode det negative.

Jeg elsker ebay.

Hilsen Allan

REMA 1000

Jeg handler stort set kun i den lokale REMA 1000

Gode priser

God service

Smilende medarbejdere samt flot og overskuelig butik

Det eneste som irritere mig er at man tit skal bruge en eller anden speciel medvare som frys selv is og andre ting som REMA mener er sæson-vare men er almindelige vare for os andre. Der burde de tænke mere på dem som kun vil handle i REMA og købe det hjem i måske mindre mængder så man altid kan få tingene.

Dernæst burde de blive bedre til at åbne alle kasserne når der er kilometerlange køer.! Det sker alt for sjældent at de åbner sidste kasse.

Det er bare ikke godt nok. På den igen Rema.!

Radioogtveksperten

Undgå at handle der, reklamation er en by i Rusland i visse tilfælde.

Købte et stereoanlæg som havde båndoptager med i handlen. Båndoptageren kunne ikke optage, havde displayfejl m.m.

Jeg får så at vide pr. telefon at det er normal kotyme og at man skal betale ekstra hvis man vil have en båndoptager som virker perfekt. Det mener jeg ikke at man hverken kan eller skal skal finde sig i og mener egentlig heller ikke det er lovligt at sælge defekte vare som kun kan bringes til orden imod merpris. Der står INTET på hjemmesiden om dette.

Går dit produkt i stykker, så overholder de ikke de 6 måneders garanti de lover.

Jeg har ligeledes købt nogle dioder til et display til totalt overpris som ikke havde den samme lysstyrke som de lovede de ville have. Det er altså bare ikke i orden. Fik at vide at de dioder var de samme som de altid brugte ved display-renoveringer, så jeg regnede med at alt var i orden eftersom de havde lavet display for mig før i en reciever.

Deres priser er noget høje sammenlignet med andre forhandlere af brugt B&O

Dog er deres udvalg rigtig stort og jeg synes det er fedt at se at de har nye/brugte samt renoverede pickup´er til B&O grammofoner af alle typer.

Jeg handler der gerne igen, hvis serviceniveauet bliver bedre, og at de undersøger de ting de sælger inden man får dem og hvis de dropper den med at sælge defekte vare. Butikken er dejligt indtrettet og det er let finde rundt og vælge det man gerne vil have og få vejledning der omkring. Søren har rigtig stor viden omkring B&O

Cinemagic

Lækker overskuelig hjemmeside, men de har ikke styr på deres lager.

Jeg bestilte en Synology 413j DiskStation NAS server hos dem da de var det billigste firma som lagde inde med den model.

På bestillingsdagen stod der at produktet var på lager, så jeg gik ud fra at det var sandfærdigt og bestilte min server.

Efter 3 dage uden nogen forsendelses-mail kontakter jeg firmaet og får at vide at de ikke havde fået sendt bestillingen videre til slagsafdelingen og at han nok skulle rykke for den. Senere samme dag kom der en mail fra firmaet om at min ordre var i restordre og der kunne gå yderligere tid inden jeg ville få min vare.

Jeg skrev tilbage at det var noget pis at lukke ud når der på min bestillingsdato stod at det var en lagervare.

Dagen efter kom der en mail om at min ordre var pakket og sendt og jeg ville modtage den dagen efter til afhentning i den lokale GLS pakkeshop.

Jeg har nu fået min NAS server og den rykker bare røv.

30 October 2012

Reply from CineMagic

Hej Allan

Den DiskStation, du bestilte, lå på fjernlager, hvor der er 3 hverdages levering.

Eftersom du lagde ordren en fredag eftermiddag efter vores ”cut-off tid”, bliver der først taget fat på håndteringen mandag morgen. Dermed skulle du modtage din vare torsdag, og det gjorde du også.

Leveringsflow’et har altså fungeret, og vi er da glade for, at du har fået en rigtig billig NAS server, der bare rykker……

Det lyder mærkeligt med den information, du har fået undervejs, og den må bero på nogle forkerte data i vores system. Vi beklager naturligvis, hvis det har skabt forvirring.

Med venlig hilsen
CineMagic A/S

wupti.com

De sælger computere med manglende indhold.

Min kæreste købte for lidt siden en Packard Bell netbook/minibærbar som skulle indeholde en kortlæser. Kortlæseren mangler i produktet, enten er der en fejl på den computer eller også sælger wupti andensorterings produkter.

Det er i hvert fald ikke noget jeg hverken kan eller vil finde mig i.

15 October 2012

Reply from wupti.com

Hej Allan

Vil du fortælle din kæreste, at vi meget gerne ser nærmere på det du beskriver? Vi skal bede om en mail til support@wupti.com.

Mvh. Thomas, support

GLS Denmark

Kan kun give middel, men ville gerne højere op..

Hver gang jeg bestiller vare på nettet, som skal sendes med GLS, jamen så kommer mine vare på en fejltur til enten Ungarn, Holland eller et andet land.

Hvorfor fanden skal det være så svært at sende varen det rigtige sted hen?

Ud over det har jeg intet negativt at komme med her, varene er aldrig smadret som hvis PostDK skal levere pakker og i smider heller aldrig pakkerne væk ligesom PostDK.

Det er nemt at spore pakken på jeres hjemmeside

Nierle

God service og hurtig levering

Jeg har faktisk kun positive ting at sige om Nierle.dk

Hjemmesiden er let og overskuelig, bestilling foregår let og enkelt. De er samtidig rigtig billige med multipack blækpatroner til min Canon printer.

Men hvorfor skal fragten være så dyr?

Jeg føler at det næsten er nødvendigt at købe mere for at det kan svare sig at handle hos dem.

Ud over det har jeg intet at bemærke.

Mobildoktoren

God service og vejledning.

Jeg skulle have skiftet lidt cover-dele på min Nokia N82. Jeg skulle intet give for at få det skiftet, men kun betale for reservedelene. Det kaldes service.

Mytrendyphone

Hurtig levering og stort udvalg i originale reservedele til telefoner.

Jeg har købte lidt cover-dele til min Nokia N82 som jeg er ved at istandsætte.

Ekspeditionen er hurtig og alle delene er på lager bortset fra cover-rammen som de afsender så snart den er på lager. Så intet negativt der.

Som tidligere nævnt, godt udvalg i originale dele og godt overblik og fine priser.

Jeg har kun en negativ ting at sige om dem.

Hvorfor pokker er der ingen dansk kundesupport? Hver gang jeg ringer op for at komme med en forespørgsel på en vare, så får jeg fat i en svensker som jeg ikke forstår, enten fordi de snakker for hurtigt eller fordi de snakker med for meget svensk accent...

Det må vel forventes at i en dansk virksomhed, at de kan snakke dansk til en??

Speedline.dk

Perfekt og hurtigt..

Jeg har altid været glad for at handle hos Speedline.dk - Man bliver altid mødt af flinke og rare personer i røret hvis man retter telefoniske henvendelser og der er som regel hurtig respons på deres mailbesvarelser. Ydermere har de DK´s største udvalg og sortiment i knallert & scooter reservedele og kan skaffe ALT indenfor originale reservedele til din ged.

Jeg kan samtidig godt lide at man kan få gratis fragt igennem GLS hvis man handler for 800 kroner eller derover.

Jeg har intet negativt at skrive om Speedline.dk

Mvh Allan. A

BJ Trading

Fine priser og godt udvalg..

Jeg skulle have en bedre CPU køler til min AMD Phenom II X4 965, og valget faldt på Arctic Cooling Freezer 13 Pro da den har god ydelse kontra pris og et fedt design, plus den ikke er alt for tung for mit motherboard.

Er fuldt tilfreds med handlen og har intet at udsætte på firmaet. Leveringen holdt stik selvom varen pt var udsolgt.

Computerland

Super service.

Aldrig har jeg oplevet så hurtig en service og levering fra produktet bliver bestilt til jeg modtager det.

Servicen er i særklase og priserne er fornuftige.

Har fået mit AM3 bundkort fra Gigabyte til en billigere pris end hva det ville koste andre steder så topkarakter herfra.

Hoejttalerbutikken

Udemærket handel :-)

Min ene Jamo SAT300 havde smidt den ene dometweeter, så jeg fandt en der passede hos hoejttalerbutikken. Eneste modifikation jeg selv skulle fikse, var at fjerne den magnetiske afskærmning på magneten, og placere et lille stykke skumgummi bag på magneten, så passede den uden problemer :-)

Eneste jeg var utilfreds med i den handel, er at jeg skulle betale 40 kroner i ekspeditionsgebyr fordi enheden kostede under 200 kroner. Det var ensbetydende med at en enhed til 125 kroner løber op i 225 kroner med forsendelse etc. Det synes jeg er meget for en meget lille enhed som intet vejer.

25 March 2011

Reply from Siwa Electronic v/Per Kraglund

Hej Allan

Fuldt ud forståeligt. Oprindeligt reagerede jeg ikke på meget små ordrer. Men det syntes jeg ikke var fair overfor kunden. Småordrer under 100 kr er direkte tabsgivende og en ordre op til 200 kr kan lige løbe rundt -derfor indførte jeg et ekspeditionsgebyr, som mange andre virksomheder også har. På den måde ville alle - uanset ordrestørrelse få sin bestilte vare.

Du må huske på, at der først skal udskrives en ordre fra computeren, oprettelse i debitorkartoteket, udskrivning af faktura, varen skal findes, pakkes ind, udskrive adresselabel. Der skal gives besked til kunden om afsendelse, betaling via PBS systemet gennemføres, og til sidst sker der en bogføring af indbetalingen.
Alt dette foregår hos mig manuelt. Jeg har ingen robotter til at foretage disse ting.


Jeg kunne bare hæve priserne - men jeg prøver at prissætte alle min varer så fornuftigt som muligt. Ingen har fortalt mig, at mine varer er for dyre - tværtimod.

Var du gået ind i en radiofaghandel og bestilt den pågældende enhed, var du kommet af med det dobbelte!!

YouSee

Fuldt ud tilfreds

Har kun haft meget få problemer i de 4 år jeg har brugt dem.

Telia

Er godt tilfreds :)

Har intet dårligt at sige om Telia, altid dækning, det bedste 4G netværk, og rentefri afdragordninger på mobiltelefoner med gode muligheder for rabat.

Cdon

For dårlig levering...

Jeg kan desværre ikke give mere end 2 stjerner da jeg synes det er til grin at det skal tage en uge at afsende 2 cd´er som er på lager...

Det burde i sgu kunne bedre.

Allan Gundelund Andersen´s profile

profile image of Allan Gundelund Andersen
Allan Gundelund Andersen
Reviewer
Male, 1985
Kjellerup Municipality, Denmark

About

Jeg er en ung gut som interessere mig meget for IT & Hifi, køkkenmaskiner og generel forbrugerelektronik. Det er interesser som har fulgt mig i mange år og jeg vedligeholder og bygger selv PC systemer.