Frederik Uldall´s profile

Reviews (3)

Internet 123

Godt produkt - lav pris - god service

Har kørt med flere websites hos i123 i ca 5 år. Selv på deres billige løsninger har de kørt meget stabilt og hurtigt.
Kundeservicen har været meget bedre end man kunne forvente når man kun betaler et par hundrede kroner om året.
i123 beviser at god service og lav pris godt kan hænge sammen.
Har derfor for nylig valgt at flytte nogle andre websites til i123 som kørte hos en ustabil udbyder med middelmådig support. Bad i123 om at stå for flytningen som kostede 3 teknikertimer, hvilket jeg synes er helt ok. Mailsupporten var under flytningen helt i top når man tager prisen i betragtning.
Hvis man ikke vil bruge mange penge på et webhotel tror jeg man får svært ved at finde nogen på det danske marked som er bedre end i123.

Proshop

Hurtig levering flere gange

Har købt flere varer hos Proshop. De er som regel ret hurtige til at levere. :-D

Har talt med dem et par gange i telefon hvor de også var venlige og hjælpsomme.

Har dog ikke været ude for en situation endnu hvor der har været problemer med et produkt eller en levering.....og det er jo ofte først i disse situationer hvor man ser en virksomheds sande ansigt.

Vil gerne anbefale Proshop til andre. :-)

Web10

Nedetid

Tre stjerner med pil ned. Nogenlunde til prisen.

Har været kunde i ca. 5 år og synes det er dejligt med mulighed for mange domæner til lav pris. :-)

Men Web10s standardpakke er kun for amatørwebsites hvor man kan acceptere nedetid en gang imellem. Og så er Web10 sådan set ok.
Men hvis du er professionel eller hvis du har et website
der tjener en god sag bør du vælge et webhotel der er mere stabilt. Der har gennem årene været mange små irriterende udfald når man sidder og opdaterer sit website. Sitet kommer dog ofte hurtigt online
igen men der er også længerevarende udfald. Fx:

11 failed checks at 30 minute intervals starting at June 27, 2012 17:50:30
1 failed checks at 30 minute intervals starting at June 4, 2012 06:49:51
1 failed checks at 30 minute intervals starting at June 1, 2012 05:55:58
7 failed checks at 30 minute intervals starting at April 20, 2012 01:34:54
4 failed checks at 30 minute intervals starting at April 13, 2012 09:01:59
1 failed checks at 30 minute intervals starting at April 5, 2012 05:55:02
1 failed checks at 30 minute intervals starting at April 4, 2012 17:53:12
2 failed checks at 30 minute intervals starting at March 16, 2012 12:52:23
1 failed checks at 30 minute intervals starting at March 14, 2012 13:37:17

Har i de 5 år kørt flere domæner på et andet lavpris-webhotel som er klippefast i forhold til web10. Så det ER muligt at levere noget stabilt til lav pris.

Jeg har også oplevet mailsystemet som værende ret ustabilt gennem de ca. 5 år. Mærkelige fejlmeddelelser. Den eneste grund til at jeg bruger mailen er at domænenavnet indgår i mailadr. Gratis Gmail med tonsvis af plads er 100 gange bedre.

I de første par år jeg var kunde oplevede jeg at det tog MEGET lang tid at tage backup af databasen i forhold til mit andet lavpriswebhotel. Fornemmer dog at dette er blevet meget bedre det seneste år. Har lige taget en backup som gik dejlig hurtigt. :-)

Super at web10 har en driftstatus-side. Men kunne godt tænke mig at den havde været meget mere oplysende. Har kraftigt på fornemmelsen at det ikke er al nedetid der bliver berettet om her. Det er afgørende for en virksomhed at skabe tillid hos kunderne og det gøres bl.a. vha. gennemsigtighed.

Gårsdagens nedetide på flere timer blev ledsaget af driftbeskeden: "27/06/2012 14:00:54 - Ændringer i netværk. Der foregår i øjeblikket nogle ændringer i netværket som ikke forventes at medføre problemer af nogen art. Skulle det alligevel ske så kontakt venligst support med en beskrivelse af problemet for at sikre, at vi er opmærksomme på dets eksistens." (Supporten svarede 18 timer efter henvendelse - dog over en nat)

Har svært ved at se den store værdi af ovenstående besked. Hvis jeg var direktør i Web10 ville sørge for at der løbende i en nedetid var små beskeder der informerede kunderne om arbejdsstatus så de i det mindste kunne få en lille indikation af hvor lang tid det ville tage at få løst problemet. Hvis Web10 informerede om hvad de forhåbentlig sad og kæmpede med i nedetiden ville kunderne nok være en anelse mere overbærende. Web10 ville sikkert også undgå en masse supporthenvendelser i nedetiden. Jeg tror de fleste kunder vil acceptere nedetid en sjælden gang i mellem. Især hvis den var ledsaget rig info.

Overvejer snart at omlægge mine web10-websites til mit andet webhotel. Det vil koste en anelse mere. Men skønner at pengene vil være givet meget godt ud da mit webbrug nu er semi-professionelt.

Frederik Uldall´s profile

profile image of Frederik Uldall
Frederik Uldall
Reviewer
1972
Copenhagen, Denmark

About