Ole Perch Jensen´s profile

Reviews (14)

Kinapriser

Jeg fik hvad jeg forventede

Jeg bestilte nogle fordelerstikdåser og forlængerledninger.

Jeg fik, hvad jeg bestilte, og det kom til tiden.
Varerne, jeg fik, er i en fornuftig kvalitet til prisen.

12 November 2013

Reply from Kinapriser ApS

Hej Ole,

Tak for din anmeldelse, vi er glade for at produkterne lever op til dine forventninger.

mvh
Kinapriser

AM Alarmsystemer

Fin service

Jeg ledte efter mere udstyr til mine Marmitek X-10 apparater. Jeg fandt nogle hos AM-Alarmsystemer men ikke alle dem, jeg var ude efter. Jeg sendte en mail om, hvad jeg ønskede, og de nye varer kom i løbet af kun et par dage med på hjemmesiden.
Da jeg bestilte, fik jeg straks en bekræftelse pr. mail, hvor der stod, at varerne ville blive fremsendt indenfor 2-3 dage.
Efter 6 dage havde jeg ikke modtaget noget, men pengene var forlængst hævet, så jeg skrev en mail. Dagen efter blev jeg ringet op, og de undskyldte meget, at jeg ikke havde hørt noget. Der var en af delene, der var i restordre. De tilbød endda at komme personligt forbi og aflevere de varer, de havde klar. Nå, men det tilbud endte på min telefonsvarer, og da jeg ikke kunne svare tilbage hurtigt nok, havde de i stedet skyndt sig på posthuset med pakken - og en lille bonus.
Siden fulgte de også op med en mail.

Selv om de nok lige skal lære at informere lidt bedre ved forsinkelser og restordrer og også følge den generelle regel om, at pengene først hæves, når varerne er sendt, så synes jeg de fik glattet fint ud og fulgt godt op. Alt i alt en god oplevelse, og stor vilje til god service.
Her vil jeg ikke være bange for at handle igen.

Loevegal

Både bestilling, levering og produkter er helt OK

Her i den tørre vinterluft ledte jeg efter en fugtighedscreme "til mænd" af så naturlig og økologisk oprindelse, som jeg kunne finde.
Løvegal så ud til at have sådan nogle produkter.
Bestillingen og betalingen gik nemt på hjemmesiden, og jeg fik straks en mail med kvittering på min ordre, som jeg afgav en søndag. Om onsdagen kom en lille, rund pakke med præcis de ting, jeg havde bestilt.
Produkterne lever umiddelbart helt op til mine forventninger, bl.a. lægeplantesalven, som hurtigt har fået et sår til at hele.
Jeg er helt tilfreds med Elizabeth Løvegals produkter og service og vil helt sikkert gerne komme tilbage og bestille mere.

Softfair

Alt OK

De havde tilbud på et spil, jeg var på udkig efter.
Bestillingen var ligetil, og leverancen var hurtig.

redcoon Danmark ApS

Ikke styr på datasikkerhed

Har du handlet hos Redcoon?

Har du modtaget spam mails fra steder, der kalder sig "Grand Coin", "Special Event", "Palace Online" eller "Titan Online"?

Så kan der være en sammenhæng!
Jeg har mit eget domæne, som jeg bl.a. udnytter på den måde, at når jeg giver min mail-adresse til et nyt sted, så laver jeg et mail-alias. Da jeg i juli 2010 skulle købe noget hos Redcoon, lavede jeg et alias, der hed "redcoon_dk@[mit domæne].dk". Nu har jeg så siden september i år (2011) modtaget spam mails fra ovennævnte afsendere. Alle de mails er sendt til "redcoon_dk@[mit domæne].dk", men den adresse har jeg jo kun givet til Redcoon!

Derfor er det klart bevist, at Redcoons kundekartotek er kommet i de forkerte hænder. Jeg har forelagt det for Redcoon, men de har kun svaret: "jeg kan afvise at vi har solgt eller på anden vis videregivet din adresse", hvilket jo tydeligvis er i strid med sandheden.

Muligvis er det endda i strid med "Lov om behandling af personoplysninger", idet det fremgår af lovens § 6, stk. 2, at en virksomhed ikke må videregive oplysninger om forbrugere til andre virksomheder til brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Det har jeg selvfølgelig ikke.

Hvis du gerne vil være fri for spam mails, så vil jeg anbefale dig at være varsom med at give din mail-adresse til Redcoon.

Jakoband Daniel Gorodowienko found this review useful

04 November 2011

Reply from redcoon Danmark ApS

Kære Ole Perch Jensen
Vi beklager meget at du har modtaget disse spam e-mails. Vi tager dette meget seriøst og vores IT-afdeling har lavet flere undersøgelser for at finde ud hvad årsagen kan være til det. Vi kan med 100% sikkerhed sige at vi ikke videresælger /videregiver vores kunders e-mail-adresser. Dog er det desværre meget svært at finde frem til hvor problemet ligger. Vi holder konstant øje med det, og vores logistikpartnere er også informeret om dette, så de også kan undersøge sagen nærmere i deres system.
Mvh. redcoon

Autobixen

Lave priser og god service

Jeg ønskede mig en ny autoradio til min 10 år gamle bil, men jeg var i tvivl om den model, jeg havde valgt (Pioneer MVH-8300BT), kunne bruges i min bil.

Der står i radioens installationsvejledning, som jeg kunne hente på Pioneers hjemmeside, at radioen ikke må installeres i en bil uden "ACC" position på tændingen, men ikke nogen forklaring om hvorfor. Min bil har ikke "ACC" position på tændingen.

Jeg fandt radioen til en rigtig god pris hos Autobixen. Derfor skrev jeg til dem og spurgte om radioen kan bruges i min bil. Dagen efter fik jeg et svar om, at det kunne den, men at min bil ikke har tændingsplus i radiostikket, så den kunne ikke slukke automatisk med tændingen. En god og vigtig oplysning.

Jeg tog chancen alligevel og bestilte så radioen om aftenen. Dagen efter fik jeg besked om, at pakken var sendt, og dagen efter igen modtog jeg så pakken. Hurtigt og effektivt!

Da jeg havde installeret radioen (som har håndfri Bluetooth funktion) og i mangel af bedre forbundet radioens tændingsplus til bilens batteriplus, bemærkede jeg, at selv når radioen er slukket, er der lys i panelet, og Bluetooth-funktionen er aktiv. Jeg målte så strømforbruget i slukket tilstand. Det er 350mA! Dvs. selv om radioen er "slukket", kan den dræne bilens batteri på en uge! Derfor bør radioen installeres, så dens tændingsplus faktisk forbindes til tændingsplus ("ON" eller "ACC") på bilen.

Man kan dog nemt omgå problemet. Som tyverisikring kan en del af frontpanelet tages af. Gør man det, falder strømforbruget til 10mA, og så tager det over 6 måneder at tømme batteriet. Man skal derfor bare huske at frigøre frontpanelet, hvis man skal være væk fra bilen i flere dage.

At den radio stiller sådan nogle krav til bilen er selvfølgelig ikke noget, som Autobixen skal stå på mål for, og Autobixen prøvede da også at hjælpe med lidt information. Det havde dog været et ekstra plus, hvis Autobixen havde haft den ekstra erfaring, som jeg selv måtte gøre mig jf. ovenstående.

Alt ialt 5 stjerner for lav pris, 5 stjerner for hurtig betjening og 4 stjerner for god information.

(Ordrenr: 4789)

Mineslund

Godt udvalg, god kvalitet, nem bestilling, leverance til tiden

Antallet af steder, både på nettet og i butikker, hvor der findes et godt udvalg af økologisk kød, er desværre lille. Derfor er det godt, at vi har Mineslund. De har et pænt udvalg, og bestillingen foregår nemt.

Jeg har tidligere modtaget kødvarer fra Mineslund via et abonnement hos Årstiderne, og det har altid været helt i orden. Nu glæder jeg mig så til at servere de pølser, jeg netop bl.a. har modtaget, til familiens påskebord :-) Desværre manglede en af pølserne. Den var ifølge fakturaen udsolgt. Det fremgik ikke ved bestillingstidspunktet.

Ellers er de eneste ulemper, jeg kan få øje på ved køb hos Mineslund, at man ikke kan betale on-line, og at man tilsyneladende bør være til stede, når varerne leveres med kølebilen, da de kun ligger i en papkasse. Hvad chaufføren vil gøre, hvis man ikke er hjemme, ved jeg ikke. Det fremgår ikke af hjemmesiden.

Betalingen kan tilsyneladende klares efter leveringen via girokort, så det behøver ikke være et problem (ud over gebyret for at betale et girokort).
Derimod kan jeg ikke altid garantere, at jeg kan være hjemme og modtage varerne mellem 11 og 18, som der står som leverancetidspunkt. De giver dog mulighed for at kunne blive kontaktet mht. leveringstidspunkt. Lad os se næste gang, om det fungerer godt nok.

Denne gang fungerede leveringen i hvert fald uden problemer, og jeg vil helt sikkert bestille der igen.

DetLED.dk

Fint

Jeg bestilte et par ting søndag aften og havde dem onsdag. Det gik fint. Bl.a. bestilte jeg en lysdæmper til indbygning, og den fungerer helt som forventet - det er den eneste, jeg har fundet, som kan dæmpe dæmpbare LED pærer!

Næste gang jeg skal bruge LED pærer mm., vil jeg afgjort kigge efter her.

Bo Nielsen found this review useful

HelseBasen.dk

En dejlig web-butik

Jeg har efterhånden handlet en del gange hos Helsebasen, og jeg har hver gang været 100% tilfreds.

Jeg fandt dem engang jeg ledte efter økologisk majsstivelse, og kun Helsebasen havde det.

Man kan godt mærke, at det er et par ildsjæle, der står bag denne hjemmeside! Varerne er præsenteret godt, der er et stort udvalg, og siden er ret nem at bruge (selv om man kan få mange sære hits, når man søger efter en eller anden tekst).

Bestilling er nemt og leverancerne har altid været helt i orden. Grundig indpakning. Tak til Jannie og Jan for en dejlig web-butik!

www.scanhobby.dk

Fin betjening

Bestilling og levering foregik nemt og hurtigt.

Jeg kom desværre selv til at beskadige en af de leverede modelbiler, og også her var ScanHobby hurtig og venlig mht. at hjælpe.

Fem stjerne herfra.

Dioder-Online - Alt i LED belysning

Gode produkter, men hjemmeside mangler info

Jeg bestilte en G4 LED pære og en dæmpbar E27 pære og modtog dem begge hurtigt og effektivt.

Jeg konstaterede så, at den lille G4 LED pære på bagsiden har en lidt stor kondensator, som gør, at jeg havde lidt svært ved at få plads til pæren i det armatur, den skulle sidde i. Det kunne jeg ikke se på det billede, der er af pæren på hjemmesiden.

Den dæmpbare E27 pære skulle bruges sammen med en LK Touch dæmper. Ifølge hjemmesiden er den kombination testet og fungerer, men da jeg prøvede, kunne jeg kun dæmpe lyset lidt, og når jeg "slukkede", lyste pæren stadig ret meget (meget mere end 10%).

Jeg skrev til dem om dette og bad bl.a. om et godt råd til en dæmper, som kunne erstatte LK dæmperen og virke korrekt med denne pære.

I svaret skrev de, at de vil prøve ændre deres design af G4 pæren, så den fremover ville passe bedre, og at de planlægger mere info på hjemmesiden.

Mht. E27 pæren skrev de bare, at jeg måtte forvente, at jeg ikke kunne dæmpe pæren til mindre end 10%. De svarede slet ikke på, om der findes en anden dæmper, der kan bruges til denne pære. Efter min mening kan pæren i praksis ikke bruges sammen med en LK Touch dæmper, trods hvad de skriver på hjemmesiden.
Nu har jeg fundet en dæmper hos en anden leverandør, og den klarer opgaven.

Min konklusion er, at deres produkter er gode, og deres bestillingsproces fungerer fint, men at informationen på deres hjemmeside er mangelfuld og til dels vildledende.

Workoutshop

Hurtig og effektiv

Fik straks efter ordre en bekræftelse, og to dage senere kunne varen hentes på det valgte opsamlingssted. Det fungerede fint.

Getmore

Forsinkelser, forsinkelser, forsinkelser ...

Nu har de 6 gange sendt mig en mail om, at en vare "lige" er forsinket nogle få dage mere.
Nu gider jeg ikke mere. Nu bliver den ordre afbestilt!

Postdanmark

Leverance OK men åbningstid passede ikke

Pakken ankom som lovet og i fin stand. Var ikke hjemme men fik en seddel om, at pakken kunne afhentes på posthuset.
Åbningstiden (10-18) svarede dog ikke til det trykte på sedlen (10-19), så jeg gik forgæves en gang, men fik så pakken dagen efter.

Ole Perch Jensen´s profile

profile image of Ole Perch Jensen
Ole Perch Jensen
Reviewer
Male, 1963
Hillerød, Denmark

About