Martin Nielsen´s profile

Reviews (81)

Fullrate A/S

M1 nærmest antaster en dagligt i gågaden

Fair nok man skal have sælgere, men sælgere må også forstå et nej, og ikke følge efter en på gaden.

De bryster sig også af at have den bedste trustscore - 8 som er det højeste et teleselskab har, men her på siden hedder det da vidst 7.4 og det slår flere andre teleselskaber da vist uden problemer.

BJ Trading

Fin butik, men godt med gebyrer

Altid hurtig levering, og for det meste gode priser, hvis man skal sige noget negativt så er det måske lige lsiten over gebyrer som kommer på ens ordre fx:

1 stk 100 * Ekspeditionsgebyr a 15,00( excl. moms 12,00) DKK = 15,00 DKK
1 stk 005 * Porto og emballage a 6,50( excl. moms 6,50) DKK = 6,50 DKK
1 stk 997 * Betalingskort gebyr a 1,95( excl. moms 1,95) DKK = 1,95 DKK

Specielt Ekspeditionsgebyr virker ekstremt når man i forvejen betaler for både porto og emballage

Dealextreme

Billigt skrammel til lave priser og varieret kvalitet

Mangler du en dims eller dut, så er dealextreme.com helt sikkert stedet.

Hvad enten det er en usb dims eller et cover til din iphone kan dealextreme helt klart være behjælpelig, men kvaliteten er varierende. Fx har jeg indkøbt en række iphone covers som passede så dårligt at de alle knækkede kort efter påsættelse.

Der er fri levering på alle varer, og synes ikke der er speciel lang leveringstid, på de 5 køb jeg har lavet har længste ventetid været 2 uger!

Nb: husk det er en god ide at holde sine køb under 80? kr så man slipper for told og post.dk fortoldningsgebyr.

Christopher Abooand Helene Kvist found this review useful

Danama

Super tilfredsstillende

Må indrømme at da jeg så danama.dk første gang tænkte jeg ikke at butikken virkede super troværdig, af flere årsager:
1: design
2: kontaktmail var forskellig fra domænet
3: Siden videresendte til hvad der virkede som et midlertidigt domæne.

Men da butikken var den eneste danske jeg kunne finde med jeans mærket Nine Divine og til super billige priser, så valgte jeg at give butikken en chance.
Heldigvis blev jeg meget positivt overrasket. De positive ting var:
1: Lave priser i forhold til andre steder
2: Ok udvalg
3: Hurtig levering (2 dage efter bestilling havde jeg min pakke)
4: God information undervejs, odrebekræftelse, afsendelsesbekræftelse med track and trace osv

Ikke sidste gang jeg handler i butikken, viser bare man nogen gange godt kan give en butik en chance

Linda Guldhammer found this review useful

Nordea

Ingen problemer overhovedet

Skiftede til Nordea pga. dårlig behandling i danske bank. Ikke haft nogen problemer overhovedet, god rådgivning og service, og som bonus virker deres netbank i alle browsere

Tryg

Ingen større problemer, god dækning og service

Godt tilfreds, god dækning, men en gang da jeg skulle sende papirer ind på en cykel påstod de de aldrig havde modtaget dem, da jeg så en måned efter sendte kopierer ind igen havde de pludselig fået papirerne to gange og forstod ikke hvorfor

Cykeldillen.dk

Stort udvalg og fine priser, samt hurtig levering

Cykeldillen har et noget større udvalg en min lokale cykelpusher, og samtidig til lavere priser - eksempel skulle bruge to røde flaskeholdere, og ikke highend, billigste jeg kunne få i den farve hos den lokale var 300kr pr stk, fandt hos cykeldillen til 50kr pr stk, så er det altså ok at skulle betale 42kr i fragt

Interflora

Næsten perfekt

Når det kommer til blomsterbestilling så er der vist ikke rigtigt nogen der gør det bedre end interflora, har bestilt et utal af blomster, og de er altid kommet ud når det er ønsket. Har en gang oplevet at den lokale blomsterhandler efterlod en buket uden for døren selvom der ikke var givet tilladelse til dette. Derudover bestilte jeg sidste gang 15 langstilkede roser, chokolade, kort og en vase, vasen kom dog aldrig med - men der var ingen problemer med Interflora, så snart jeg gjorde opmærksom på dette undlod de blot at trække penge for vasen. Generelt ser det ud til at de små fejl der måtte være kommer fra de enkelte blomsterforretninger og ikke interflora selv

Pia B Jensen found this review useful

Usbfever

Lave priser og hurtig levering

Bestilte d. 18 april en holder til min HTC Desire telefon til montering på cykel, Denne lå i $12 så rigtigt billigt - da butikken ligger i Hong Kong tænkte jeg der nok ville gå 3-4 uger inden jeg så min pakke, men til min overraskelse gik der kun lige godt en uge. Produktet fungerer fantastisk og var ikke til at få andre steder.

NB: Husk på at når du køber varer uden for EU risikerer du at blive fanget i tolden. Herefter vil du skulle betale dansk moms af varen samt et gebyr på 160? kr til post danmark. Dette gælder med mindre prisens værdi uden fragt er under 80kr.

Photowall

God butik og billige priser på fototapeter

Rigtig fin webshop med salg af fototapeter. Selve webshoppen er måske ganske standard og kan til tider virke lidt rodet, men udvalget af fototapeter og kvaliteten opvejer helt sikkert dette.

Du kan uploade dine egne billeder og få lavet disse til tapeter, eller vælge blandt de mange der findes i forvejen. Disse kan alle beskæres så de passer på mål, det er lækkert!

Den eneste ulempe... Man får hurtig lyst til at købe en masse

louiseand Sigrid Vinter found this review useful

Allposters

God service, stort udvalg og hurtig levering

Stort udvalg af billeder/plakater/fotokunst til utroligt lave priser

+ Stort udvalg
+ Hurtig levering
+ Lave priser
+ God indramningsservice
+ Velfungerende webshop

- Til tider lange svartider på forespørgsler, men for det meste går det ret hurtigt

Harald Nyborg

Fin butik

Fin online del, men bærer desværre noget præg af at man nærmest blot har indskannet sit gule katalog og derefter smidt varerne ind i et eller andet shop system. Ikke altid lige nemt at finde det man søger

Lovefilm

Godt produkt og stort udvalg

Når man er glad for film er lovefilm helt klart et godt koncept - dog kan der være lidt lang ventetid på enkelte film

louise found this review useful

BIVA A/S

Pris og kvalitet hænger sammen

Vil ikke kommenterer på varerne da pris og kvalitet unægteligt hænger sammen.

Før var Bivas website helt ubrugelig, men deres nye fungerer faktisk ganske fint.
Fragtpriserne er ok, det eneste der virkelig irriterer mig er at man selv skal hjælpe med at bære varene ind, dette er lidt problematisk når man har dårlig ryg, og for dårlgit at man ikke kan betale lidt ekstra i forsendelse og så slippe for dette!

Wakeupcopenhagen

Forholdsvis billige værelser og nem bestilling online

Hotellet er moderne og ligger super godt i forhold til fx koncerter i KBH

Online bestilling fungerer noget nemmere end ved mange andre hotelbookinger så alt i alt en anbefalesværdig oplevelse

louise found this review useful

iMusic

Ganske god butik

Fin butik til køb af CDer - stort udvalg, men til tider noget roddet og der mangler beskrivelser på mange produkter.

Alt i alt godt tilfreds

louise found this review useful

Pickabook

Ok - men super lang leveringstid

Pickabook har utroligt stort udvalg, men desværre også meget lang leveringstid til Danmark - så bestil i god tid eller køb ved fx amazon.co.uk i stedet

Greatmagazines

Super til køb af abonnementer på internationale blade

Altid lave priser på britiske magasiner. Nemt købsforløb, og ingen problemer på de 3 abonnementer jeg har købt igennem siden

DiMaria Wallstickers

Gode priser og hurtig levering

Behagelig side som fungerer rigtigt godt. Stort udvalg af wall stickers til fornuftig pris. Og sidst men ikke mindst hurtig levering. Har købt to gange og begge gange har jeg fået varen dagen efter. Kan varmt anbefales

louise found this review useful

Movieget

Forudbestilte men fik aldrig

Forudbestilte produkt men fik aldrig noget - var et spil, og nu sælger de åbenbart ikke spil længere

louiseand Finn found this review useful

Inkclub

Super butik

Normalt hurtig levering og super stærke på priser.

Har handlet et utal af gange og aldrig haft problemer

Gode priser på original patroner og helt fantastiske priser på kopipatroner

Toolworld.dk

God butik, dog ikke altid info om lager

Bestilte en værktøjskasse, det viste sig dog denne ikke var på lager men toolworld kontaktede mig hurtigt (dagen efter) og spurgte om jeg ville vente på produktet da det var udsolgt. Det kan kun blive til 4 stjerner da shoppen selvfølgelig burde have information omkring den længere leveringstid.

Multitech

Virker lidt fusket

Har ikke turde handle ved virksomheden.
De skriver på deres produktbilleder at prisen er inkl. moms, men de lægger alligevel moms oveni samlet beløb på indkøbskurv. Skal vi nu til at betale dobbeltmoms eller hvad?

Ikea

Lille udvalg og alt alt for dyr fragt

Må indrømme jeg aldrig har færdiggjort et køb på ikea.dk - til det har oplevelsen simpelthen været for ringe.

Det første man møder er en søgning der til tider ikke virker overhovedet, og returnerer 0 resultater på en søgning der dagen før gav 100. Dernæst finder man som regel ud af at lige nøjagtigt den variation af varen man skulle bruge ikke kan købes online. Finder man endelig noget man ønsker at købe bliver man mødt af helt urimelige fragtpriser - sidste købsforsøg skulle jeg blot have 7 reoler og lidt belysning, samlet pris godt 1800 kr, hertil kom 1400krs fragt- absurd når man kun bor 80km fra ikea - men sandheden er at ikea sender fra et centrallager i sverige når du køber online, derfor er fragten så høj, og derfor er det ikke muligt at købe alle varer online.

Værste bruger oplevelse jeg længe har oplevet på en webshop

Bladkiosken.dk

Super butik - men husk lige at tjekke prisen på udenlandske blade

Har tidligere været meget positivt stemt overfor bladkiosken.dk - men her til aften da jeg overvejede at købe abonnement på det britiske film magazin Empire - ændrede min holdning sig.

Bladkiosken tager 895kr for 12 numre, mens Empire selv tager 460kr for 12 numre leveret til DK

Bladkiosken har efterfølgende kontaktet mig og forklaret at de ikke kan skaffe bladet billigere, og at de derfor nu vil henvise folk til at købe dette gennem bladets egen side. Dette er super service, så derfor stadig 4 stjerner - men husk blot ved udenlandske blade lige at tjekke hvad du kan skaffe det til selv
------------------- gammel anmeldelse ----------------------------
Har købt flere abonnementer igennem bladkiosken, både til mig selv og til gaver. Hver gang har det faktisk været billigere gennem bladkiosken, eller også har der været et bedre velkomsttilbud.

Karina Gørtz Christiansen found this review useful

Gadgets

Fed side men mangler af og til info

Super fed side, med mange små sjove gadgets. Har handlet hos gadgets.dk et par gange og en enkelt gang fik jeg et produkt der ikke virkede til mit styresystem, selvom der i produktinfo stod at produktet virkede på alle windows platforme. Viste sig dog at dette kun gjaldt for WinXP og ældre.

Rune Hollender-Schou found this review useful

Jackjones

Forfærdelig webshop

Jack & Jones er en fin butik, men deres webshop oser langt væk af at være sat sammen af en flok ammatørhavenisser. Har flere gange oplevet at shoppen simpelthen går ned under normalt brug.
Ligeledes har jeg flere gange prøvet at komme 10 varer i kurven i de størrelser som nu passer, derefter er jeg gået til indkøbskurven og fået at vidde at en eller flere varer ikke findes i de valgte størrelser. Ingen info om hvilken vare der er tale om. 4/5 gange har jeg faktisk droppet mit køb og gået i den lokale jack and jones i stedet

Esprit

Min favorit tøjbutik på nettet

Esprit.dk er helt klart min favorit tøjbutik på nettet. Udvalget er stort, gode størrelsesguider, og helt sikkert det bedste billedemateriale jeg har set på nogen webshop. Langt det meste tøj kan du se både forfra, bagfra, i detalje, på forskellige modeller osv osv. Langt mere end man ser på de fleste websites

Varer sendes fragtfrit, og der er returseddel med alle køb så du blot skal pakke tøjet sammen og sætte returmærke på pakken hvis der er noget der ikke passer

www.SmartGirl.dk

Super butik

Har købt gaver til kæresten flere gange på smartgirl, og som med smartguy er der ikke meget andet at sige end. super butik, god service, godt udvalg og lave priser.
Kan varmt anbefale siden

Rapidshare

Super service

Super service, hurtige servere og fin måde at dele store filer i virksomheden. Privat og sikker

Paypal

Bedste og nemmeste til online overførsler

Paypal fungerer rigtigt godt hvad enten du skal overføre penge til en udenlandsk konti eller betale online.

Ligeledes er det nemt at arbejde med paypal integration på websites.

DSB

Fin webshop når det kommer til billetbestilling

Ja DSB har forsinkelser, og ja det er træls, men som webshop fungerer dsb.dk faktisk rigtigt godt. Det er nemt at finde de billetter man ønsker, og med de seneste brugervenligheds ændringer, er det også blevet utroligt nemt at finde de billigste billetter.

Når det kommer til information omkring forsinkelser er dsb.dk desværre ikke lige så gode. Har flere gange oplevet at information mangler, eller at siden simpelthen er nede når der er landsdækkende forsinkelser. For dårligt

TELMORE

Bedste mobiludbyder webshop

Telmore er et rigtigt fint teleselvskab med gode priser og udmærket service. Webshoppen er helt klart blandt de bedste mobilshops. Valg af mobil og håndjern vs ingen håndjern fungerer rigtigt godt og intuitivt

HED

Dyr lokal Herning butik med dårlig website

Vi har tidligere købt en del udstyr ved HED, men det er simpelthen for dyrt, og desværre følger serviceniveauet ikke med prisen. Har haft umådeligt svært ved at få repareret ting hurtigt, og har flere gange undret mig over de anbefalinger HED er kommet med i forhold til nyt udstyr. Virker som om de prøver at sælge det dyreste eller det de lige har i overskud.

Av-Cables.dk

Stort udvalg, lave priser og super-hurtig levering

Bruger altid av-cables når det kommer til køb af kabler, hvad enten det er til virksomhed eller privaten. Priserne er væsentligt lavere end at købe i den lokale computerbix, og de gange jeg har bestilt omkring kl 15-16 stykker har jeg stadig fået mine kabler dagen efter. Mere kan man vist ikke kræve! Kan varmt anbefales

Lars Fogh found this review useful

Apple

Hurtig levering samt nem og intuitiv shop

Købte en iPod nano til kæresten i fødselsdagsgave, butikken fungerer rigtigt godt, priserne er ikke til at finde bedre i butikkerne og alt fungerer generelt. Blev positivt overrasket over leveringstiden til DK

Kino

Fint med online biobooking, men der er mangler

Efter den seneste opdatering af kino.dk er systemet blevet væsentligt mindre intuitivt igen. Det er simpelthen for ringe at et system man bruger 2-5 gange om måneden ikke kan huske ens biografvalg! Derudover dukker der server fejl op i tide og utide. Det ser desværre ud til at hver opdatering af kino.dk er et skridt i den forkerte retning

Cinemagic

Fladskærms kongen på nettet

Super sted at købe sin fladskærm. Husk blot at være opmærksom på at mange af Cinemagics varer er import. Dvs ikke alle tv er med DVB-C tuner. Men Cinemagic oplyser dette klart på alle produkter, så ser det ikke som noget problem. Sparede ca 5000 i forhold til den lokale Expert på en Samsung fladskærm

www.techmaster.dk

Middelmådig webshop

Har købt flere gange ved Techmaster, og siden fungerer sådan set fint nok.
+ Fin service hvis man kontakter virksomheden
+ Billige

- Ingen lagerstatus / forventet leveringstid
- Man bliver ikke kontaktet ved forsinkelser

Jeppe Kragmannand jesper found this review useful

17 February 2010

Reply from Techmaster

Jeg er glad for at du har handlet ved Techmaster flere gange og synes at servicen er fin. Det er rigtigt at lagerstatus ikke vises på webshoppen. Som systemet fungerer kan det ikke lade sig gøre at fremvise retvisende lagerstatus, og jeg har derfor valgt at det er bedre med ingen lagerstatus end risikoen for at lagerstatus er forkert.
Det skal siges at forventet leveringstid fremgår med følgende tekst "Varer der er på lager afsendes om muligt den dag de bestilles og senest dagen efter. Er varen ikke på lager vil der være en leveringstid på 3-5 hverdage såfremt varen er på lager ved distributøren i Danmark. Går der mere end 3 hverdage vil du få besked via email, selvfølgelig med mulighed for at fortryde købet ifølge vores normale betingelser."
Hvis du har oplevet ikke at blive kontaktet ved forsinkelse er det en fejl, og det beklager jeg selvfølgelig. På gensyn :-)
mvh. Brian Hansen, Techmaster

Strawberrynet

Rigtig god butik

Super billig når det gæler parfume, og de har altid betalt min toldregning i de tilfælde hvor det har været nødvendigt. Super service

Martin Nielsen´s profile

profile image of Martin Nielsen
Martin Nielsen
Reviewer
Male, 1981
Herning, Denmark

About

Webnørd på en større dansk e-shop, samt utroligt aktiv e-shopper.

Hvorfor handle i en fysisk butik hvis man kan handle og få leveret lige til døren?