Line Sørensen´s profile

Reviews (2)

Female First

Super service !

Jeg bestilte fredag eftermiddag og modtog pakken mandag. Super god og hurtig levering!

Telenor

Alle gode gange 3 ... Eller ???

For præcis et år anskaffede jeg mig en LG Optimus. Super lækker telefon, men det skulle vise sig at blive et mareridt. Allerede inden for den første måned, måtte den sendes til rep, da den frøs og lukkede ned af sig selv. Den kom tilbage og efter et par måneder måtte den afsted - igen med samme fejl. Den 22. juni valgte jeg at gå op med den igen, da den i længere tid har lavet samme fejl. Ekspedienten insisterede på, at den skulle afsted igen, selvom jeg ikke ønskede det; jeg ville bare have mine penge tilbage.

Et par dage går, og jeg får ved en tilfældighed snakket med en anden Telenor-medarbejder, som oplyser mig om jeg sagtens kan få mine penge tilbage, så jeg haster op til den anden butik, for at på pengene tilbage. Sælgeren der modsiger sin anden kollega og jeg kan på ingen måde få mine penge tilbage, før de har fået svar fra fabrikken. Han skriver en mail til fabrikken, og lover mig et svar inden for 24 timer. Der går to dage, og har stadigvæk ikke hørt noget, så ringer selv til butikken. Samme sælger siger så, at mobilen er sendt videre til en tredjepart, og der vil gå 10 ekstra arbejdsdage inden jeg vil få svar. Dvs. der vil gå næsten en måned inden jeg ville få svar på om jeg kan få pengene tilbage.

Jeg føler jeg bliver kastet rundt og ikke særlig godt behandlet, så jeg ringer ind til Telenors kundeservice, hvor jeg får fat i en medarbejder, som overhoved ingen situationsfornemmelse har. Efter jeg har givet ham en lang forklaring og en klage vælger han at slutte med "Har du bredbånd, for så vil jeg gerne give dig et godt tilbud".

Hele denne langtrukne sag har gjort, at jeg ikke vil være kunde hos Telenor mere, og håber at sagen får en afslutning så jeg kan komme væk i en fart. Desuden ser min kæreste heller ikke grund til at være der, da han nødig vil risikere samme behandling.

06 July 2012

Reply from Telenor

Hej Line.

Jeg har set nærmere på din sag, og det er beklageligt, at du har haft så mange problemer med din telefon.

Din telefon er nu blevet repareret, og det betyder at den højst sandsynlig kan afhentes i starten af næste uge. Vær opmærksom på, at du vil blive kontaktet omkring dette, så du ikke går forgæves. Hvis du har spørgsmål til reparations forløbet eller generelle vilkår, er du velkommen til at kontakte vores værksted på telefon 60 50 51 20.

- Jonatan, Telenor

Line Sørensen´s profile

profile image of Line Sørensen
Line Sørensen
Reviewer
1990
Ringsted, Denmark

About