Kim Thomsen´s profile

Reviews (1)

Compumail

Flere dårlige oplevelser med RMA

Jeg købt for halvandet år siden en Gaming PC for ca 20.000 kr. Efter en noget lang leveringstid, hvor der var sket "fejl" fik jeg den endelig. Desværre havde den fået en del skrammer pga. dårlig emballering, men nå, det kunne jeg leve med. Problemet var bare at den ikke virkede. Frustreret ringede jeg til PC-lager som beklagede og bad mig oprette en RMA, hvilket jeg gjorde. Hele computeren retur... Som man kan se er det ikke småting. Her er hvad jeg skrev i RMA:

Fejlbeskrivelse: 1. Ingen forbindelse til skærm. Det kunne se ud som om der er en skade på bundkortet hvor grafikkortet er tilsluttet. Grafikkortet var heller ikke tilsluttet ved modtagelse, den var "bøjet" i den ene ende, og det så ud som om den var sat ind med vold. Hvilket betyder at den ikke kan være tilsluttet, og fastskruet på samme tid. 2. DVD drev ikke tilsluttet. 3. Lydkort ikke tilsluttet. 4. Øverste blæser ikke tilsluttet. 5. 230 volt strømkabel mangler.
Hvordan er fejlen opstået og hvordan kan den fremprovokeres: Fejl ved modtagelsen. Sæt en skærm til og der er intet signal. Jeg troede PC'en var blevet testet?

De vedkendte sig dette og udskiftede også PSU som viste sig at være defekt + de andre defekter. Alt blev lavet eller udskiftet på nær grafikkortet som stadig var bøjet. Jeg var meget utilfreds med dette da PC er helt ny og specielt fordi jeg havde betalt 200 kr. for at få den testet inden levering. Jeg fik PC'en igen. Denne gang bedre emballeret, men med endnu flere skrammer end før. Jeg valgte dog ikke at bruge mere tid og penge på det da den nu virkede.

3 måneder senere virker DVD drevet ikke. Laver endnu en RMA. De bytter varen, men jeg får selv lov til at betale alle omkostninger i forbindelse med det :(

Seneste nyt er at min Raptor harddisk er defekt, PC'en er rigtig langsom har har ofte fejl når den startes op. Jeg laver selv nogle tests på disken, bla. med western digitals eget diagnostiseringsprogram, som oplyser om flere "disk read errors". Der er stadig tid tilbage på garantien, og jeg regner med at en RMA er en rutinesag (det er det i hvert fald efterhånden for mig). Jeg sender disken ind. Men den bliver afvist pga. hvad de kalder "groft uforsvarlig emballering". Hva' f.....?? Jeg har pakket den ind i en stor konvolut magen til en de tidligere har sendt elektronik til mig i, og bobleplast og bølgepap udenom!?! De viser mig et billede af disken hvor der er en lille skramme på det ene hjørne... Nå ja, det er helt sikkert det der har gjort disken defekt! De gider ikke engang kigge på den.

Er virkelig utilfreds med det antal fejl der er på et produkt til over 20.000 kr. + den manglende service og respekt der er for en privatkunde der har brugt så mange penge i deres firma. Nu har jeg søgt lidt mere på firmaet der åbenbart opererer under en del synonymer. Der tegner sig et billede af en meget mangelfuld RMA service. Det virker som om de bruger hver en undskyldning og hvert et smuthul for ikke at erstatte kundens defekte vare.

Virkelig dårlig oplevelse!

Kim Thomsen´s profile

profile image of Kim Thomsen
Kim Thomsen
Reviewer
Denmark

About