Klaus T.´s profile

Reviews (17)

Gpris

Nemt og hurtigt

Bestilte online på gpris.dk forleden, og hentede det i dag om søndagen - varerne var pakket og klar til at læsse på bilen da vi ankom.

Vi fandt så også ud af dernede, at de tilbyder lagerservice, så hvis man handler i en tysk online shop der kun vil sende til tyske adresser, kan man aftale med Gpris at man får det sendt til dem, og så henter sine ting dernede - evt. sammen med lidt grænsehopping.

Frank, Gitte Amstrup Hjeltand Hilbert Mogensen found this review useful

Autoparktime

*PROBLEM LØST* Ingen svar fra kundeservice & ustabil P-skive

OPDATERING: Marts 2014: Karakteren sat op fra 2 til 4 stjerner, efter vi endelig fik den nye model (den med magnet) af AutoParkTime tilsendt og monteret i bilen. Den lader til at fungere væsentlig bedre end den gamle model. Men at det skal tage 3-4 måneder at få svar fra deres kundeservice er stadig ikke optimalt.
------------------------

Kop & Kande sælgeren sagde at hvis man får en parkeringsafgift mens man anvender AutoParkTime og det skyldes en fejl i P-skiven, altså at den f.eks. ikke har sat sig selv, så skal man kontakte AutoParkTime kundeservice og så refunderer de ens udgift til parkeringsafgift.

Men vores P-skive har svært ved at opfatte at man egentlig har været ude at køre. F.eks. er en 5 minutters køretur hjemmefra og ned i byen, ikke altid nok til at den stiller sig selv. Og hvis den gør, så er det ikke sikkert den gør det når man kører videre til næste ærinde. Det betyder man hele tiden skal tjekke om den sætter sig (og den bipper ikke, så man skal visuelt ud og kigge hver gang). Det kontaktede jeg AutoParkTime kundeservice om, via e-mail, for at høre om det kan passe at 5 minutters køretur ikke altid er nok - efter 3 uger er der endnu ikke kommet svar fra dem. Jeg kan derfor godt have mine tvivl om hvorvidt de reagerer når man beder dem refundere f.eks. 590 kr for en parkeringsafgift...

DFDS Seaways

Mini-cruise, Esbjerg-Colchester med Englandsbåden Sirena Seaways

Umiddelbart ikke pengene værd.

Kahyt med 2 enmandssenge og havudsigt. Lille, men tilpas. Virkede generelt okay og rengjort, men madrasserne var ikke ret gode, dyne og pude acceptable. TV'et tilbød et par gratis kanaler, herunder DR1 og TV2. Ellers kan man købe adgang til 16 (så vidt jeg husker) filmkanaler for 99 kr, eller 149 kr for tur/retur.

Morgenbuffet: Okay, ikke fantastisk, men acceptabel.

Bøfhuset: Dyrt. Mørt kød, men havde fået lidt for meget (er sikkert stegt tilpas, men det serveres på en brandvarm plade, hvor det jo nok ligger og steger videre på i flere minutter). Men en udmærket oplevelse. Service også i orden, flinke og spurgte om maden var okay osv.

7 Seas aftensmad buffet: For dyrt, men ligesom morgenmaden, acceptabel (med plads til forbedringer!).

Ting at lave om bord: Stortset ingenting. Der er 1 butik der er åbent 2 gange om dagen, umiddelbart passede åbningstidspunkterne okay med når man alligevel er på båden. Derudover er der kun spisesteder og en enkelt lounge til drinks og lidt live music. Det er okay hvis man kun skal den ene vej, men når man er på mini-cruise og skal samme tur hjem dagen efter, så er det altså lidt kedeligt.

Colchester: Der er lidt over 4 timer fra man kommer af båden, til man er tilbage igen, transporten tager ca halv time hver vej. Dvs. lidt over 3 timer at bruge i Colchester, hvilket er meget lidt, så man skal virkelig planlægge sin tur benhårdt hjemmefra hvis man vil nå så meget som muligt - medmindre man vil nøjes med frokost og lidt shopping.

Hungry.dk

Det fungerer bare...

... og stempelkort er en ret god idé, gør da hvertfald man er lidt mere tilbøjelig til at købe samme sted oftere, når man "sparer op" til en gratis omgang.

Derudover også lækkert at der kommer nogle rabatkoder engang imellem, så der er f.eks. 10% at spare på dagens bestilling.

Radonanalyse

Fungerede fint!

Der var ingen problemer, det hele forløb efter planen - lige fra bestillingen og returnering af radonbokse, til modtagelse af resultaterne. Havde også et spørgsmål via e-mail undervejs i processen, som jeg fik svar på samme dag.

Morebox

Lille udvalg af caféer til brunch morebox'en

Når man køber en morebox i en butik i Horsens, så synes jeg da også man kan forvente at der findes en enkelt café i Horsens-området, hvor gavekortet kan bruges. Men nej. Enten skal man køre til Århus (2x50km + dyr parkering) eller til Silkeborg for at bruge det, og så gavens værdi jo drastisk reduceret. Det ville have været bedre at give penge med en post-it seddel på , "Brunch", så vedkommende kan gå ned og købe lokalt.

På pakken er der også en QR kode man kan scanne med sin mobil for at se hvor gavekortet kan benyttes, men der ryger man bare ind på deres hjemmeside med fejlen "Siden findes ikke".

Bitcoin Nordic

Ingen problemer!

De gange jeg har købt bitcoins gennem Bitcoin Nordic har jeg enten modtaget bitcoins samme dag eller dagen efter, så leveringstiden er helt acceptabel når man tænker på der først skal foretages en bank-til-bank overførsel.

De mister 1 stjerne pga. deres gebyr som jeg synes er til den høje side, men dog stadig indenfor rimelighedens grænser.

AZ Tomrerservice

Dårlig kommunikation

Fik at vide de gerne skulle kunne nå at lave min opgave inden nytår, så jeg sender en mail med info på hvad jeg gerne vil have tilbud på. 2,5 uge senere sender jeg en rykker mail, og en halv uges tid efter rykkeren ringer jeg så for at høre en status på mit tilbud. Får at vide det vil komme på mail samme aften (og at det stadig gerne skulle kunne nå at lade sig gøre at lave min opgave inden nytår). Der går en halv uges tid før jeg hører noget - fik dog ingen tilbud, men i stedet en besked om at de ikke kan nå at lave min opgave alligevel.

Jeg har fuld forståelse for at man kan have travlt, og især her op til afslutningen på BoligJobOrdningen (fradrag), men ville ønske at man kunne have oplyst om dette i stedet for at holde os hen - nu må vi i stedet finde en anden, og gå glip af fradraget.

Trustpilot definerer 2 stjerner som "Lavt – en dårlig oplevelse men uden tegn på ond tro." - og det synes jeg passer meget godt med denne oplevelse.

Blurb

Good quality and good prices

... but we lack an Aperture plugin.

Jet Time

Positivt overrasket!

Efter at have læst anmeldelser herinde havde jeg ikke de høje forventninger, men jeg blev faktisk positivt overrasket.

Ja, flyet er af ældre dato og det ser slidt ud indvendigt. Piloten fortalte undervejs lidt om turen og fly/flyene og nævnte bl.a. også at det var det "klassiske" fly vi fløj i nu, og at de også havde "new generation" udgaverne af flyet.

Personalet om bord var rigtig flinke og service-minded, der var ingen problemer der. Der var også en lille chokolade godbid både ved indgang til flyet og igen inden vi skulle lande.

Maden var morgenmad som bestod af lune boller med ost og spegepølse af godkendt kvalitet (nok pålæg til 2 boller), frisk frugt og en youghurt. Gratis kaffe og the. Andre drikkevarer koster.

Det eneste jeg er decideret utilfreds med at grænsen på 5kg håndbagage - det er virkelig ikke meget hvis man har bl.a. har bærbar og kamera (og kameraet ikke er et lommekamera e.l.).

Derudover var det selvfølgelig også kun med til at gøre min tur bedre, at jeg fik 3 sæder for mig selv, og at nok 80% af passagerne var mindst 60 år, den generation er både høflig og stille, så det var en behagelig tur :)

Lavpriskoekken

Leveringstid passede ikke

Bestilte en fryser med leveringstid 1-3 dage. Dagen efter får jeg en mail fra Lavpriskøkken om at fryseren er i restordre og først kan leveres ca 3 uger senere.

I 2012 burde det være muligt at have et system der tjekker ekstern lagerstatus lidt oftere, når man lever af at sælge online og ens leveringstider åbenbart afhænger af eksterne lager/leverandør.

Positivt kan det dog sigesat de var hurtige til at give besked om leveringstiden, og der var ingen problemer med at annullere min ordre.

H Tr

God service, overholder aftalerne og rigtig flot resultat

Vores 37 år gamle betontagsten ser nu ud som nye og kan forhåbentlig holde mange år endnu!

Claus og hans ansatte gjorde også et godt stykke arbejde mht. at dække af og rydde op efter sig, selv vinduerne blev pudset.

Selve malerarbejdet er dog meget afhængig af vejret (kan ikke male når det regner, eller inde i byen hvis det blæser af hensyn til biler, naboer osv) - så hvis det kræver de kommer ud en søndag for at male når vejret er godt, så gør de det!

Oliebiksen

Det kører bare!

Ikke så meget at sige der. Modtog et opkald for at fortælle mig at mit batteri blev sendt med fragtmand i stedet for Post Danmark, så det var godt med en heads-up.

Bilvask.Nu

Gode guides og produktbeskrivelser

Er man ikke så hård til manuel bilvask, er der massere af gode guides at finde derinde - som også (selvfølgelig) linker til hvilke produkter der er tale om, så det er nemt at købe de ting man vurderer man har behov for.

Også hurtig forsendelse.

Macdonalds

macdonalds.com har INTET med McDonalds at gøre

Lidt mystisk at folk anmelder denne side, macdonalds.com, som om var det McDonalds (fast food restaruanten). Men macdonalds.com har intet med det at gøre, det ser ud til at være en side der er oprettet for at vise reklamer og pop-up vinduer for besøgende der er gået forkert på nettet.

SmartGuy.dk

Ingen problemer

Ordren kom tilpas hurtigt, og der var endda en returseddel med i pakken så jeg nemt kunne sende det hele tilbage igen, hvis det var nødvendigt (var det dog ikke).

Antirust Horsens

God service og produkt

Fik anbefalet Antirust Horsens fra flere steder og har ikke fortrudt mit valg.

De er fleksible mht. aflevering/afhentning af bil, og er til at tale med om prisen hvis man kommer med 2 biler lige efter hinanden.

Men det vigtigste er jo selvfølgelig rustbehandlingen og der ser heller ikke ud til at være noget at sætte en finger på der, så vidt jeg kan se.

Klaus T.´s profile

profile image of Klaus T.
Klaus T.
Reviewer
Male, 1982
Denmark

About