Trine Louise Appelby´s profile

Reviews (73)

Worldofsweets

Hurtigt & perfekt

Jeg er vild med mælkechokolade, og er især glad for produkter fra Lindt. De er desværre ikke så nemme at finde i Danmark, så jeg må ty til Tyskland. Denne webshop har et stort udvalg og sender til Danmark. Jeg havde mine varer få dage efter bestillingen.
Eneste irritationsmomenter:
Trods det engelske navn er webshoppen kun på tysk.
Fik track-and-trace nummer til DHL, som bruger Post Danmarks Modtagerflex-ordning. Nummeret virkede dog ikke, og det viste sig at pakken kom med UPS, så jeg skulle have været hjemme for at modtage. I stedet røg den ind til naboen.

Davinci Cykler

Langsom

Davinci Cykler er en god butik med dygtige folk. Men Trustpilot er beregnet til anmeldelse af online handel, og det er en anden sag.

Jeg så et godt tilbud på handsker i forbindelse med forretningens julekalender på Facebook, og bestilte disse til min mand. Her i julen er man heldigvis vant til, at netbutikkerne er hurtige så man får sine julegaver i tide, så det var lidt en skuffelse at opdage sådan er det ikke hos Davinci Cykler. 2 dage efter at jeg lavede min bestilling fik jeg besked om, at varen nu var bestilt hjem. De havde dem ikke engang på lager! 5 dage derefter får jeg besked om at orden nu er i status 'Processing' og 2 dage derefter modtager jeg min vare. 9 dage tog det alt i alt at få et par hansker der er promoveret via Facebook. Det har jeg oplevet langt hurtigere ved bestillinger i Tyskland. Og så var de endda bare pakket ind i brunt papir; ingen kuvert, ingen beskyttelse mod vind og vand.

Lagerstatus som passer: ingen lagerstatus, varen var ikke på lager men blev bestilt hjem til min ordre
Leveringspris incl. udbringning: ja
Mulighed for at give besked til fragtmand om at pakken må stilles: nej
Gebyr for betalingskort: nej
Mail med ordrebekræftelse: ja
Mail når ordre ekspederet: ja
Mail med Track and Trace-nr.: ja
Hurtig ekspedition: nej, 9 dage fra ordre til levering

Magasin.dk

Helt i orden

Lagerstatus som passer: Ja
Leveringspris incl. udbringning: Ja
Gebyr for betalingskort: Nej
Mail med ordrebekræftelse: Ja
Mail når ordre ekspederet: Ja
Mail med Track and Trace-nr.: Ja
Hurtig ekspedition: Ja - dag til dag

Bezzer

Den bedste pris og perfekt ekspedition

Vi var interesseret i en elektronisk parkeringsskive, og havde set den til tilbudspris omkring 400 kr. hos El-giganten. Den pris galt dog kun den sorte variant, for den hvide skulle vi betale normal pris, knap 600 kr.
Hos Bezzer fandt vi den hvide til de 400 kr.

Lagerstatus som passer: ingen lagerstatus
Leveringspris incl. udbringning: ja
Mulighed for at give besked til fragtmand om at pakken må stilles: ja
Gebyr for betalingskort: nej
Mail med ordrebekræftelse: ja
Mail når ordre ekspederet: ja
Mail med Track and Trace-nr.: ja
Hurtig ekspedition: ja

Av-Cables.dk

Uden problemer

Perfekt og hurtig ekspedition.

Lagerstatus som passer: ja
Leveringspris incl. udbringning: ja
Gebyr for betalingskort: nej
Mail med ordrebekræftelse: ja
Mail når ordre ekspederet: ja
Mail med Track and Trace-nr.: ja
Hurtig ekspedition: ja

Roseversand

En stor butik der har check på hvad de laver

Jeg bestilte en række cykeltilbehør en søndag og fik varerne onsdag. Rose Versand synes at være en stor netbutik, hvor man kan vælge dansk valuta og sprog. Bemærk dog, at hvis man har startet en varekurv på tysk og så skifter til dansk er det ikke sikkert at alle varer følger med, da visse varer ikke sælges til Danmark. Til gengæld får man en gave som førstegangs-kunde!

Lagerstatus som passer: ja
Leveringspris incl. udbringning: ja, sendes med DHL, som overdrager til Post DK ved grænsen.
Mulighed for at give besked til fragtmand om at pakken må stilles: ikke nødvendigt, da det kommer med PostDK, som man kan aftale Modtagerflex med.
Gebyr for betalingskort: nej
Mail med ordrebekræftelse: ja
Mail når ordre ekspederet: ja
Mail med Track and Trace-nr.: ja
Hurtig ekspedition: ja, omgående

Reisenthel

Hurtigt, præcist og skønne varer

Jeg elsker Reisenthels produkter, desværre kan man ikke få hele sortimentet i Danmark. Man er dog ikke dårligt tjent med at bruge deres webshop og få varerne sendt fra Tyskland, det går hurtigt og alt er i orden. Købte en række varer søndag og havde dem onsdag.

Lagerstatus: nej
Leveringspris incl. udbringning: ja, sendes med DHL, som overdrager til Post DK ved grænsen.
Mulighed for at give besked til fragtmand om at pakken må stilles: ikke nødvendigt, da det kommer med PostDK, som man kan aftale Modtagerflex med.
Gebyr for betalingskort: nej
Mail med ordrebekræftelse: ja
Mail når ordre ekspederet: ja
Mail med Track and Trace-nr.: ja
Hurtig ekspedition: ja, omgående

Abcexpress

Langsomt og dårlig kommunikation

Jeg bestilte fragt hos ABCExpress i forbindelse med en bestiling af grænsehandelsvarer hos todoor.dk. Jeg fik straks ordrebekræftelse og ordrenummer, og pengene blev også trukket kort efter. Men selve serviceydelsen lod vente på sig.
Det viser sig, at ABCExpress ikke havde kommunikeret med todoor.dk om varerne, så den første uge efter skete der ikke noget.
Kundeservice svarede rimelig hurtigt på mail, da jeg ønskede at aftale at varen kunne stilles, men senere tog det nogle dage at få svar. Det er ikke nemt at tæffe dem på telefon.
Man kan følge sin pakke ved at logge ind på siden, men det er ikke ret tydeligt hvad status er og hvad det betyder. SIdste status i mit forløb er "Brink Transport" - hvad det så end betyder - om fredagen, hvor varen blev leveret på min adresse tirsdagen efter. I ventetiden aner man ikke hvad der sker.

www.todoor.dk

Langsomt og dårlig kommunikation

Bestilte dåsesodavand og slik en torsdag aften. Fik en bekræftelse på skærmen, men ingen ordrebekræftelse pr. mail. Efter 1 uge stod ordren stadig i status 'arbejder' i kundeportalen, hvor jeg så ser at der er stillet et spørgsmål til mig for 4 dage sigen, det har jeg heller ikke fået nogen mail om. Kan det virkelig være meningen at man som forbruger skal logge ind på kundeportalen hver dag for at se om der skulle være noget nyt?
At kommunikere med firmaet er i det hele taget ikke nemt. Ringer man til kundeservice pr. telefon hører man musik i 2 minutter og 16 sekunder, hvorefter forbindelsen afbrydes. Henvendelser via portalen, e-mail og Twitter bliver kun nogen gange besvaret. Så dårlige kommunikationsmuligheder gør at man føler man står overfor en mur, og man frygter at være blevet snydt.
Det tog 12 dage at få min forsendelse - ret lang ekspeditionstid for noget der må være lagervarer. Det skyldes nok den klumsede ordning med at man kan få sendt varerne, men at det skal være af et andet firma som ikke har noget at gøre med todoor. Jeg tror der har været dårlig kommunikation imellem dem.

Lagerstatus: Nej
Mulighed for at give besked til fragtmand om at pakken må stilles: Nej
Gebyr for betalingskort: Nej
Mail med ordrebekræftelse: Nej
Mail når ordre ekspederet: Nej
Mail med Track and Trace-nr.: Nej
Hurtig ekspedition: Nej

Bemærk iøvrigt, at når man køber varer på denne måde, er man pligtig til at betale punktafgift - modsat når man selv henter varer syd for grænsen. Hverken todoor.dk eller fragtfirmaerne tager sig af dette, så hvis man bare køber på den måde der lægges op til, så har man en forpligtelse overfor skattemyndighederne. Hvordan man skal komme til at betale denne afgift ved jeg ikke, men hvis man ikke gør er der vel en risiko for bøde.

Sejs Dyner

Perfekt: hurtigt, præcist, billigst

Lagerstatus: Ja
Leveringspris incl. udbringning: Ja
Gebyr for betalingskort: Nej
Mail når ordre ekspederet: Ja
Mail med Track and Trace-nr.: Ja
Hurtig ekspedition: Ja

En helt perfekt oplevelse. Ledte efter Temprakon rullemadras, og fandt den væsentligt billigere hos sejsdyner.dk end hos nogen anden på nettet. Kunne nemt se at den var på lager, og dagen efter havde jeg varen. Perfekt!

01 June 2013

Reply from Sejs Dyner

Hej Trine.

Tusind tak for den flotte og detaljerede anmeldelse af os :-)

Med venlig hilsen
Jakob, Sejs Dyner

Teknikken

Lagerstatus virker ikke, men god service

Lagerstatus: Ja, men passer ikke.
Det viste sig, at 2 varer ikke var på lager, og endda udgik af sortiment, selvom de stod som om de var på lager. Blev kontaktet om ændring af ordren, hvilket dog forsinkede ekspeditionen nogle dage.
Leveringspris incl. udbringning: Nej, man skal betale ekstra for at få pakken leveret til sin adresse.
Gebyr for betalingskort: Nej
Mail når ordre ekspederet: Ja
Mail med Track and Trace-nr.: Ja
Hurtig ekspedition: Ja

Plusbog.dk

Alt i orden

Lagerstatus: Nej
Leveringspris incl. udbringning: Ja
Gebyr for betalingskort: Ja
Mail når ordre ekspederet: Ja
Mail med Track and Trace-nr.: Ja
Hurtig ekspedition: Ja

Ordrenummer: 217163

Yogaudstyr

Perfekt og hurtigt

En blandet ordre med både CD'er, te og meditationspude kom lynende hurtigt og uden fejl. Perfekt!

Vvs Eksperten

OK online handel

De fleste anmeldelser på denne virksomhed stammer fra kunder der har været i den fysiske butik. De få der anmelder online-køb har haft dårlige oplevelser. Jeg synes derfor det er på sin plads at fortælle, at jeg har haft en helt uproblematisk leverance af en stophane, som kom så hurtigt det var fysisk muligt.

4Sound

Hurtig korrekt levering

Købte et trommesæt med tilbehør en hverdagsaften, næste dag blev det sendt og næste hverdag igen blev det leveret. God pris på bundle-pakke.
Eneste irritationsmoment var, at der ved bestilling stod at varen ville blive leveret med Post Danmark, men blev reelt leveret med GLS. (Så senere i handelsbetingelserne at pakker over en vis størrelse ikke leveres med Post Danmark.) Det gør jo en forskel i forhold til muligheden for at få sin pakke hvis man ikke kan være hjemme den dag pakken kommer. Vi bor i rækkehus og kunne heldigvis få pakken stillet i carport ved at sætte fuldmagt på døren, men det er jo ikke en mulighed for alle.

Dekoria

Rigtig pænt syet

Jeg har bestilt betræk til en IKEA-sofa og diverse puder med betræk. Tingene blev produceret og leveret på lidt over en uge, hvilket jeg synes er flot når det er sendt fra Polen.
Alle varerne var rigtig pænt syet, og jeg er meget positiv over kvaliteten i forhold til prisen. Dekoria er min nye ven når der skal syes gardiner, duge mv. i fremtiden.

www.eloglys.dk

No problems

Man fornemmer det når man er inde på siden, men især når man får mail med ordrebekræftelse. Der er en rigtig mand bag denne side, en flink og hyggelig en af slagsen. Han tager virkelig telefonen, som han skriver, og taler pænt til en. Handelsforløbet uproblematisk.

Debusy

Perfekt

Lagerstatus der passer: tjek!
Leveres omgående: tjek!
Mails med både ordrebekræftelse og besked når varen sendes: tjek!
Mulighed for at give budfirma besked om at pakken må stilles: tjek!

I mine øjne helt perfekt.

OLIVER'S Petfood

Perfekt

Jeg havde bestilt 5 poser godbider. Varen blev ekspederes hurtigt med track & trace. En enkelt fejl blev hurtigt rettet, nemt for mig.

Fruitandthecity

Original og sjov ide

Her kan man bestille en opmærksomhed leveret på en mærkedag, som er lidt forskellig fra en buket blomster. Jeg bestilte en frugtblomst og en smageæske til en veninde på hendes fødselsdag.
En misfortåelse blev udredt nemt over telefonen, selvom det var efter åbningstid, og de bringer ud på en søndag - det kan man jo ikke med interflora o.l.!!!

Healthfood24

Fungerer godt med app'en

Jeg bestilte 22 kg. hundemad via Android-app'en på min tablet. Bestilt mandag, leveret med DHL og Post Danmark fredag. Det fungerede upåklageligt.
Dejligt med et tysk e-handelssite hvor man kan betale med kreditkort, det er jo ikke alle steder man kan det, og forudbetaling (Vorkasse) er ikke så trygt. Priserne er iorden, og varen kom frem i fin stand.

Mytrendyphone

De har orden i tingene

Jeg har bestilt et etui til min Google Nexus 7, som ikke var på lager. Jeg vidste det på forhånd, da det fremgik af netbutikken at varen ikke var på lager. En gang om ugen fik jeg besked om status på ordren, og det er selvfølgelig frustrerende når man ikke kan få et estimat på hvornår man forventer at kunne levere, men lige pludselig var varen der.
Jeg er meget begejstret for mail'en hver uge, det kunne mange webbutikker lære noget af.

Leisner

Fin kvalitet

Der loves levering indenfor få dage, men for mig gik der 2 uger. Undervejs forespurgte jeg til leveringstid og ordrestatus uden at få svar. Det har senere vist sig at der har været interne mailproblemer hos firmaet, de havde faktisk svaret. Hvis jeg havde modtaget disse mails ville jeg have været fuldt tilfreds, det er klart at et så specialiseret produkt kan være udsat for leveringsproblemer. Produktet er iøvrigt rigtig lækker kvalitet.

Billigvoks.dk

Lynhurtigt

De havde tydeligvis varen på lager, jeg fik det dagen efter bestilling. Ingen dansk vare deklaration.

Sv. Michelsen Chokolade A/S

Kun 1 dag senere end lovet

Jeg har købt en deal, hvor jeg kunne købe for 400 kr. i denne webshop. Som andre har oplevet, måtte jeg også sande at kuponen ikke kunne bruges til fragten, så den temmelig pebrede fragt på 75 kr. kom oveni den pris jeg havde betalt for værdikuponen.
Ved bestilling bliver man præsenteret for et valg omkring hvilken dag man vil have pakken leveret. Pakken kom dagen efter. Jeg har senere læst på deres handelsbetingelser, at for deals har de længere ekspeditionstid end for almindelige ordrer.
Bemærk iøvrigt at denne webshop iflg. handelsbetingelserne IKKE overholder de almindelige regler vedr. internetkøb når det kommer til 14 dages fortrydelsesret.
Rent teknisk er sitet ikke så modent, og alt i alt bærer det præg af at det er nyt for Michelsen at drive forretning ad denne vej. Man får f.eks. ikke en ordrebekræftelse pr. mail som på de fleste andre internetbutikker.

Gaerum Dyreklinik

Upåklageligt

Jeg fandt denne webshop fordi de tilsyneladende er de eneste i Danmark der forhandler forbindingsmaterialet Vet Flex. Varen blev sendt følgende hverdag og levede fuldt ud til forventningerne.

Trip Trap

Hurtig ekspedition og ægte gratis fragt

Jeg har bestilt dækkeservietter og fået dem leveret med Post Danmark gratis ganske få dage efter. Plus-point for 1. klasses levering gratis, og så kan varerne byttes i Triptrap-butikker efter jul.

Miinto

Ingen problemer trods 'gratis levering'

Jeg bestilte et tørklæde som blev leveret få dage efter, ingen logistik-problemer el.l. Den eneste ridse i lakken er at firmaet reklamerer med gratis levering, men når man så lægger en vare kurven og går til betaling viser det sig at det der er gratis ikke er levering til ens adresse men til en GLS Pakkeshop. Set før på andre webshops, men stadig billige point!

12 December 2012

Reply from www.miinto.dk

Hej Trine,

Jeg er rigtig glad for, at du har brugt tid på en anmeldelse af miinto.dk, og at din oplevelse har været positiv.
Du har ret i, at vi kun kan tilbyde gratis levering med GLS.

Vi har ikke en aftale med Post Danmark, hvorfor prisen er 49,- kr. for en levering med Post Danmark, direkte til hjemmeadressen.

Ha' en rigtig god dag :)

Med venlig hilsen
Casper Kruse Olesen
Kundeservice - miinto.dk

Interflora

Præcis som bestilt

Smuk buket bestilt til min mor i anledning af fødselsdag leveret præcis som aftalt.

SmileyDog

Fin webbutik, dog ingen advisering

Jeg har købt Applaws tørkost til hund, og Smileydog.dk var billigst i Danmark. De har hele sortimentet i det mærke.

Man kan ikke følge ordrens status som på mange andre webbutikker ved at logge på, og man får ingen mailadvisering om at varen nu er på vej, ej heller track and trace. Man er nødt til at ty til det gamle trick med at checke om pengene er trukket på ens konto, for at se om varen er på vej.

Dejligt at det er muligt at skrive på ordren at pakken må sættes, da der benyttes fragtmand.

Hillerød Dyrehospital

Fint

Jeg har købt kosttilskud Zylkene. Dyrlægevagten var billigst med dette produkt. Butikken er fin at navigere i, og der er meget dyrlægefaglig vejledning. Dejligt at der er gratis fragt allerede ved køb over 300 kr. Ordren blev ekspederet den efterfølgende dag og jeg havde min vare 2 dage efter jeg havde afgivet ordren.

Man kan følge ordrens status ved at logge på, men man får ingen mailadvisering om at varen nu er ekspederet/på vej. De 2 pakker med plast-pilleglas blev sendt i en gammeldags posekuvert uden foring, så de var lidt ramponerede da de ankom i min postkasse, dog ikke gået i stykker.

billigsport24.dk

Perfekt

Havde brug for nye regnbukser. Fandt den laveste pris hos billigsport24.dk. Leveret indenfor rimelig tid og uden fejl.

LØBESHOP.DK

Perfekt

Jeg bestilte outdoors-sommersko, de havde min størrelse og varen kom lynhurtigt.

Btshop

Dårligt website, langsom levering

Jeg bestilte et cykelmagasin. Hjemmesiden var langsom. Man kunne ikke lægge varer i kurven med Internet Explorer, måtte bruge Firefox. I bestillingprocessen møder man en blanding af dansk og andre nordiske sprog, og det samme gælder kvitteringsmail m.m. Bladet ankom efter 4 hverdage, og jeg har følelsen af at det skyldtes at jeg rykkede for det.

Quickparts.dk

Hurtigt og præcist

Jeg havde brug for en adapter, så jeg kunne bruge standardudstyr til min electrolux-støvsuger som har ovalt rør. Jeg fandt den rigtige dims, og i løbet af få dage lå den i min postkasse.

Kunde found this review useful

DogCity.dk

God hjælp til produktvalg

Jeg skulle købe en halti til min schæfer og var i tvivl om størrelse. Jeg fik god og detaljeret hjælp pr. e-mail. Varerne blev sendt hurtigt og godt.

Cykelpartner.dk

Gode priser, hurtig levering

Jeg bestilte et hjul med indvendige gear og diverse tilbehør. Det blev leveret så hurtigt som det var teknisk muligt - flot!

PrimaPet

Hurtigt og alt på lager

Jeg har bestilt lidt af hvert, godbider, halsbånd og tæppe. Alt var på lager og blev sendt straks. Jeg synes det er en fordel at de bruger PostDanmark pga. mulighed for at hente den på posthus/døgnpost hvis man ikke er hjemme.
Teknikken svigtede lidt, webshoppen kunne ikke håndtere at de giver fri fragt ved køb over 800 kr. men chatfunktionen var bemandet og guidede mig igennem så ordren kom på plads alligevel.

Mypets

Ekstremt hurtigt

Bestilte varer kl. 13:50 igår. 26 minutter senere fik jeg besked om at min pakke var pakket færdig samt link til at følge pakken. Den kom dagen efter, og da jeg havde skrevet i kommentaren at den kunne stilles i vores carport uden kvittering stod den der til mig da jeg kom hjem fra arbejde. Nemt, hurtigt og præcis de varer jeg havde bestilt.

4hotdogs.com

Lækker webshop

Jeg har købt hundesele og andre ting. Tingene blev ekspederet næste hverdag og leveret dagen efter. En enkelt ting var ikke på lager, men det blev hurtigt klaret via e-mail. Pakken var lækkert og godt pakket. Hele konceptet er rigtig lækkert med fedt design og spændende inspirerende produkter, ikke bare standardvarerne.

Trine Louise Appelby´s profile

profile image of Trine Louise Appelby
Trine Louise Appelby
Reviewer
Female, 1971
Virum, Denmark

About

http:/about.me/TrineLouise