Flere gange har jeg været udsat for at forbrug blev takseret meget forsinket. F.eks. overtakserede SMS'er som busbilletter og udlandstelefoni. Og jeg er vel og mærke en storforbruger af udlandstelefoni.
Her sidste gang var lige for nylig og det er den oplevelse der gjorde at jeg nu simpelthen var nødt til at flytte væk fra Bibob.
24/10 kl. 17:44 får jeg denne mail:
-----------------
Desværre har vi ikke fået takseret alt dit forbrug de sidste tre måneder. Det betyder, at du endnu ikke har betalt for eksempelvis forbrug i udlandet eller kald og sms til særnumre.
Vi vil gerne sige undskyld for, at det ikke er sket løbende.
I aften. 24. oktober 2012, indlæser vi det resterende forbrug på din Bibob-konto. Du vil kunne se forbruget i din forbrugsoversigt, så snart det er sket.
Hvis du er en af de få kunder, der oplever at Bibob kontoen passerer 0 kr., skal du blot logge ind på dit Mit Bibob og foretage en optankning som ellers.
Er du tilmeldt automatisk optankning sker optankningen helt automatisk, uden at du skal foretage dig yderligere.
Vi beklager ulejligheden og har sikret, at det ikke sker igen.
-----------------
Da jeg fik mailen checkede jeg min saldo som var på over 400 kr. så jeg burde være home-safe uanset om jeg var ramt af problemet tænkte jeg.
Men nej. Mit utakserede forbrug forløb sig til 852 kr. hvilket jo gjorde at over natten kom min telefon i over minus 200 kr. og så vågnede jeg op til en spærret telefon.
Dette opdagede jeg først da jeg sad i toget på vej på arbejde hvor jeg så var uden data og uden mulighed for at ringe og sms.
Alt dette skete med en varsel på få timer. Havde det været blot en par dage før kunne det have været katastrofalt for mig at stå uden telefonforbindelse. Jeg var på vej hjem fra udlandet d. 24/10 og læste faktisk ovenstående mail i lufthavnen i Stockholm og var heldigvis retur i Danmark og sov sødt da Bibob spærrede telefonen.
Jeg har så efterfølgende fået en præcis oversigt fra Bibob over hvad forbruget dækker over og det er ikke forbrug inden for de sidste 3 måneder som de skrev i mailen.
Forbruget dækker over udlands SMS og data foretaget fra 16/3/2012 - 4/5-2012 så det er faktisk ca. et halvt år siden!
Sidst jeg oplevede noget lignende var det flere måneder gamle busbilletter de pludselig trak for kontoen stort set uden varsel.
---------------
Opdatering 20/1 som svar til Bibobs svar.
Endnu engang tror jeg ikke rigtigt i forstår problemet. Jeg har det helt fint med at betale for mit forbrug også selvom det er forsinket.
Min hovedklage går vel mest på 2 ting.
I den første mail skrev i at det handlede om forbrug fra de sidste 3 måneder, men det manglende forbrug var mere end 6 måneder gammelt.
Derudover gav i en utrolig kort varsel fra mailen ang. overforbrug til lukning af telefonen. Og det er vel og mærke uden at informere hvor mange penge der blev trukket fra min tlf. Hvis der nu i mailen stod at der manglede at blive trukket 800 kr. kunne jeg have reageret og tanket kontoen op.
Sidste gang sagde i også at i havde sørget for at det ikke kunne ske igen, men det gjorde det jo. Et godt råd til næste gang det sker. Udregn hvor meget der bliver trukket fra den enkelte kunde. Informer om beløbet i mailen og vent så 1 uge med at trække det fra kundens tlf. Hvis ikke kan love at gøre det på denne måde eller bedre kan jeg godt garantere at jeg aldrig bliver kunde hos jer igen.
Thomas Jacobsen, Tommasand Mikkel Berggreen found this review useful
IKEA i Gentofte har uddelt kuponger med køb mad til 2, betal for 1 i ikeas restaurant.
Problemet er bare at det kan deres kasseapparat slet ikke finde ud af. Det der sker er så at de slår f.eks. 98 kr. ind på kassen og derefter beder dig betale 49 kr.
De tager så din kupon, kassebon og dankort bon og klipser dem sammen og gemmer dem.
Selv da jeg spurgte efter min kvittering kunne jeg ikke få den!
Man vælger at lukke vuggestuer og børnehaver i 4 uger pr. år hvilket jo stort set er en hel måned, men der skal naturligvis betales for 12 fulde måneder pr. år.
Jeg bestilte 2 kroge fra millex og silvan på nørrebro sagde at der ville gå en uges tid. " uger efter tager jeg så ned for at hente dem selvom jeg intet har hørt fra dem.
Det viser sig så at de er udgået fra deres sortiment og de slet ikke kan bestille dem hjem.
De kunne godt lige have gjort sig den ulejlighed at have ringet til mig! Men kundeservice er der tilsyneladende ikke noget af
Firmaet Natur Energi lokker danskere til at underskrive en aftale midt i indgangen til diverse Supermarkeder med salgstaler som godkendt af WWF og så støtter du også Folkekirkens Nødhjælps klimaprojekter, og du kan få skattefradrag o.s.v.
Reelt så skal man op på omkring 9000 KwH pr. år for at nå op på at have støttet folkekirkens nødhjælp med 500 kr. og dermed opnå retten til fradrag for donationen.
Ifølge Energisparefonden burde vi med vores lejlighed med 2 voksne og 3 børn bruge 3234 KwH pr. år hvilket så endda er væsentligt mere end vi anvender.
For at komme op på de 9000 KwH skal med ifølge elsparefondens beregning op på f.eks. 7 voksne og 13 børn. Her snakker vi så om en 4 værelses lejlighed på 83 M2. Bevares, hvis vi var så mange ville vi nok spare på varmeregningen!
http://www.elsparefonden.dk/selvbetjening/min-bolig/minbolig-forbrug
Jimmy S.and Bettina Balslev Sørensen found this review useful
løj i telefonen om at de havde forsøgt levere den hjemme hos mig, selvom der på deres track og trace stod ukendt adresse indtil mit arbejde, sjovt nok leverede de den dagen efter på mit arbejde uden problemer
Mogens R.and David Olsen found this review useful
Jeg VILLE have en iPhone, selvom jeg tidligere havde besluttet mig for at jeg aldrig nogensinde skulle blive kunde hos Telia igen.
Men kunne jo håbe at de var blevet bedre tænkte jeg, men det var tilsyneladende en skamfuld tanke!
Da vi fik vores iPhone's virkede simkortet ikke. Det var umuligt at komme igennem til kundeservice. Trykkede man at man var eksisterende kunde fik man bare at vide at de havde travlt og at man skulle prøve og ringe senere. Det prøvede jeg mange gange, tilsidst prøvede jeg at vælge den option i deres telefonsystem at jeg var intereseret i at blive kunde, så fik jeg pludselig lov at komme i kø. En laaaaaang kø vel at mærke.
For at kunne bruge vores telefoner smuttede vi derfor ned og købte nogle taletidskort så vi have et fungerende simkort indtil de kunne tage sig sammen!
Og ligesiden har jeg så savnet en ordentlig dækning. Meget ondt kan man sige om TDC, men jeg savner satme deres gode dækning.
Det er godt at Telia kun kan binde mig og låse min iphone i et halvt år. På den måde har jeg da noget at se frem til.
Den dag jeg får lov at flytte væk, skal der jo næsten holdes en fest!
Systemet fungerer for det meste super fedt og jeg anvender det ofte til største tilfredshed.
De fleste af oplevelserne er lige til et 5 tal. Men jeg har desværre oplevet seriøse problemer med betalingsprocedure, beskyttelse af personlige oplysninger, samt forkert vidregivelse af en bestilling til et pizzaria hvilket resulteret i en forkert leveret pizza.
Derudover har jeg oplevet 1 pizzaria der tager mere for maden igennem just-eat end hvis man ringer til dem og bestiller. Der er sikker flere af den slags.
Kunde, Bjørn Roa Bæhr-Larsenand David Olsen found this review useful
Trods gentagne henvendelser nægter postdanmark ikke at levere lokalavisen og deres nye reklamebundt "med rundt". De insisterer på deres ret til at fylde i min brevsprække uanset om jeg synes det eller ej.
Anders Lund found this review useful
alt i alt en god handel.
Lidt bedre info under forløbet havde dog været meget rart.
Ofte de billigste med varerne og bestiller man lagervarer afsendes de hurtigt og effektivt.
Tilgengæld kan man godt ønske sig lidt bedre info når man bestiller produkter i restordre eller lignende.
Ja hvorfor jeg bliver ved med at bestille derfra er næsten en gåde, selv for mig selv. Dog er deres billige priser naturligvis grunden og bestiller man gode mærkevare er det jo den samme vare man i sidste ende får fra Wupti som fra alle andre steder.
Men... hvis man stifter bekendskab med deres kundeservice forstår man pludselig hvordan priserne kan holdes så langt nede.
Bestilling 1, vaskemaskine. Leveringsdato overskredet med flere dage ud over det lovede, wupti kunne ikke selv oplyse leveringstidspunkt med bad mig afvente et opkald fra leverandøren. Vaskemaskinen var bestiling med installering og montørerne nægtede at indstille fødderne så den stod i vater da de mente at det var ligemeget, uagtet at det står i manualen at den skal stå i vater.
Bestilling 2. ovn og kogesektion. Igen henvises der til leverandør. Leverandøren ringer først og siger de kommer dagen efter opkaldet og derefter indtaler de en besked på min tlf. svarer at det er i restordre eller noget i den stil. Husker det ikke 100% præcist men det var 2 fuldstændige modstridende oplysninger ang. leveringen. Jeg ringede tilbage og hun undskyldte at hun var kommet til at forveksle min ordre med en anden.
Bestilling 3. fjernsyn. Ringer samme dag som bestillingen for at høre hvornår den bliver afsendt. Her oplyses det at de regner med at den bliver sendt samme dag. Ringer igen næste dag hvor den fortsat ikke er afsendt. Medarbejderen lover at sende en mail med track&trace nr. men mailen kommer aldrig. Regner ikke med at det så er sendt så tager på arbejde dagen efter istedet for at blive hjemme. Ringer så igen og får her så en mail med track&trace nr. på postdanmarks hjemmeside viser det sig så at fjernsynet allerede er på vej tilbage til posthuset fordi jeg jo ikke var hjemme.
Jeg kan se på min bankkonto at pengene er reserveret (kortet blev autoriseret ved bestillingen) men undrer mig over at de endnu ikke har trukket pengene fra mit kort. Får så en mail om at de ikke kunne trække pengene og at jeg istedet skal overføre dem til dem med en bankoverførsel, hvilket jeg jo ikke kan da de jo selv har pengene reserveret på min bankkonto. Jeg har altså ikke så mange penge stående gange to! Desuden mener de også at kreditkortbetalingsgebyret skal overføres på trods af at de vil have at jeg skal betale med bankoverførsel. Det er da vist direkte ulovligt! Jeg skriver en mail tilbage til dem at de for min skyld bare kan lade ordren gå tilbage når de ikke kan finde ud af at ekspedere den og at de ikke skal regne med at jeg laver en bankoverførsel til dem.
Nu har de så sendt en faktura med posten hvor der står fjernsyn 9999 kr. fragt 99 kr. totalbeløb: 10110,05 kr. Ja ja godt nok er jeg helt herovre fra København, bonderøve - men jeg kan fandme godt finde ud af at regne!
Bestilling 4. fjernsyn. Denne gang bestiller jeg bare. Folder hænderne og siger amen! Et par dage efter kom fjernsynet, pengene blev hævet o.s.v. Jeg tror jeg blev belønnet for ikke at bruge deres kostbare tid....
Et lille råd med på vejen. Byg dog et ordentlig kundeinterface. Gode kundesystemer sparer jer for kundeservice. Dårlig kundeservice... giver dårlig omtale! og for jeres vedkommende gælder det om at have så lidt kundeservice som muligt, for hver gang i har taget telefonen med mig i røret er jeg blevet en dårlig oplevelse rigere.
Jeppe Bjørn Pedersen, Birgit Andersenand Thomas Guldbrandsen found this review useful
Ekstrem dårlig forretning. Annoncerer en pris og når man så bestiller så sker det ofte at ordren annuleres da prisen er steget.
Jeg havde købt med mit VisaElectron og beløbet var jo så spærret i 30 dage. Det mindste de kunne gøre var da at spørge om jeg var intereseret i at betale de par kroner ekstra, men nej!
Kim Mikkelsen found this review useful
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Jeg vil først og fremmest undskylde for hele denne situation, og jeg har fuld forståelse for at du er ærgelig over eftertakseringen.
Forbruget som er takseret, er dog reelt foretaget, og der er derfor blot tale om en forsinket betaling af ens eget forbrug. Der er dog ingen tvivl om at det kan virke forvirrende at blive opkrævet for et forbrug foretaget flere måneder tilbage, og vi har derfor også sikret os at en sådan situation ikke kan opstå igen.
Jeg kan forstå at du har valgt at skifte udbyder på baggrund af denne sag, men jeg håber at vi på et senere tidspunkt kan byde dig velkommen tilbage som Bibob kunde. Skulle du have nogle spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at sende en mail på trustpilot@bibob.dk.
Med venlig hilsen
Sanne, Kundeservice