Lasse Jagtboe´s profile

Reviews (7)

SILVAN

Rigtig god service

Jeg bestilte et skab med skydedørslåger på Silvan's hjemmeside.

Da skabet endelig kom efter nogle uger (det var et special-tilskåret skab, derfor længere leveringstid) kunne jeg konstatere at lågernes højde ikke passede med højden til loftet i mit soveværelse.
For at gøre en lang historie kort, skyldtes det flere faktorer som der nu er rettet op på på Silvan's hjemmeside.
Jeg kontaktede deres support og talte med Maria og Reneé.
De var begge rare og flinke og forstod mit problem. Reneé kom med et løsningsforslag, som jeg i starten var lidt skeptisk overfor - men gav det en chance.
Jeg har nu en super flot skydedørsgarderobe i mit soveværelse.

Kan kun sige at jeg ikke fortryder et sekund at jeg kontaktede Silvan's support-afdeling, de hjalp hele vejen med råd og vejledning. Både telefonisk og på mail.

Det er ikke sidste gang jeg handler der.

Venligst
En tilfreds kunde der har fået god service lige efter servicebogens ABC.
Lasse

06 March 2014

Reply from Silvan

Tak Lasse - også for feedback til vores online løsning, så vi kan forbedre os. Mvh Steen - Kundeservice

VPN-Byen.dk ApS

Virker perfekt

Jeg sidder i øjeblikket på et Hotel i Frankrig med WIFI på værelset, men kan ikke se dansk TV uden en dansk IP.
Jeg har derfor købt en måned hos VPN-byen.dk... Nå kan jeg se alt dansk TV (VIAplay, TV2Play, DR og alle de andre) hastigheden er fin, stabil og lige så hurtig som det trådløse uden VPN.
Det var utroligt let at sætte computeren op, ved at anvende den udførlige vejledning på hjemmesiden

Tusind tak - glæder mig til LIVE superligabold :)

shop.universe.dk

God Service

Jeg var så heldig at besøge jeres park i Nordborg.
Må indrømme at medarbejderne her udviste serdeles god attitude og behandlede alle gæster som var det deres gode venner. Der blev hilst pænt på os hver gang vi gik forbi en medarbejder.

Har sjældent oplevet en så indbydende service.

Tak :)

www.modstroem.dk

God og hurtig service på mail

Jeg har haft skrevet lidt frem og tilbage på mail ang. montering af el-aflæseren.
Hver gang har jeg fået super hurtigt svar.
Skriver jeg om aftenen er der svar morgenen efter, skriver jeg i løbet af dagen er der svar samme dag.
Perfekt :)

Jeg har oplevet at få svar efter over 14 dage hos andre store firmaer -det er uacceptabelt og vil aldrig handle der.

Obro Tra

Super!

Virkelig god service og faglig viden.
Kan varmt anbefales...

Filip Frands Nygaard found this review useful

Callme

Fint.

Vil gerne takke for den super fine service.
Bestilte mobilt bredbånd den store pakke.
Jeg havde herefter et spørgsmål så jeg sendte en mail.
I besvarelsen af mailen, blev jeg gjort opmærksom på at jeg kunne få endnu flere GB til en billigere pris nu jeg også havde mit mobilnr. hos CallMe.
Det ville jeg selvfølgelig gerne og takkede ja.

Godt med info til os uvidende kunder ;)

Ebbe Elmer

Ubehøvlede ansatte / Dårlig service

Ubehøvlede ansatte!

Jeg har netop haft min bil til reparation hos Ebbe Elmer biler på Jagtvej.

Jeg fik en lånebil hvorefter jeg blev meddelt at reparationen kunne tage mellem 5 og 10 dage, de ville ringe når bilen var færdig.

De ringede så fredag eftermiddag omkring kl. 14. Jeg var i bad og skulle møde på arbejde kl 15 (arbejder i 3-holds skift inkl. weekend), så af gode grunde kunne jeg ikke tage telefonen.

Da jeg var på vej til job ringede jeg tilbage, det var ca. en halv time efter de havde ringet til mig. - Efter over 5 minutters venten fik jeg fat i en Karina, som kunne fortælle mig at min bil var færdig og jeg kunne hente den.
Jeg fortalte hende at jeg var på vej til arbejde, og om jeg måtte hente den lørdag eller mandag formiddag.

Hun blev sur over at jeg skulle på arbejde og sagde at jeg SKULLE hente den nu. Jeg svarede at det kan jeg ikke, er på vej til job og ville helst ikke komme for sent. Hun svarede meget snerrende at jeg bare kunne tage min telefon når de ringede. Det lød på hende som om hun ikke troede på hvad jeg sagde og at jeg skulle på arbejde.

Jeg foreslog så igen at jeg kunne hente den lørdag eller mandag. Hun svarede endnu engang meget snerrende ”Vi har IKKE åbent i weekenden”. Nå men hvad så med mandag formiddag spurgte jeg så. NEJ - det SKAL være om morgenen når vi åbner. Fortalte hende at jeg havde meget sen aftenvagt søndag så det ville være rart hvis jeg kunne komme om formiddagen mellem 10 og 11. Det kunne på ingen måde lade sig gøre. Hun snerrede af mig hele vejen igennem samtalen,

Efter lidt tid fandt hun ud af at der var en sælger på arbejde søndag ml 11 og 15, så jeg kunne bare aflevere bilen der. Det gjorde jeg så.

Da jeg søndag skulle hente min egen bil og aflevere lånebilen mødte jeg en sælger, Han spurgte om nummerpladen på min bil og jeg gav ham den. Han svarede nej nummerpladen på DIN bil, jeg gav ham den igen. Nu hævede han stemmen og sagde NEJ det skal være nummerpladen på DIN bil. Jeg svarede ham at det er den jeg lige har givet dig. Hvortil han svarer NEJ det er nummerpladen på vores bil. Jeg var helt målløs over den måde han talte på og at han ikke troede mig.
Da han så fandt ud af at det var rigtig hvad jeg sagde, undskyldte han.

Konklusion:
Jeg er selv uddannet serviceøkonom og har arbejdet som servicechef i flere år.
Denne form for mistillid overfor kunderne er fuldstændig uacceptabel.
Jeg har faktisk overvejet at købe en ny bil og efter jeg havde prøvet lånebilen, kunne den godt have haft min interesse, men det kan i godt skyde en hvid pind efter nu.

R.H. found this review useful

Lasse Jagtboe´s profile

profile image of Lasse Jagtboe
Lasse Jagtboe
Reviewer
Male, 1981
Copenhagen, Denmark

About