Søren H. Nicolaisen´s profile

Reviews (3)

Friferie

Dejlig rejse, alt godt, minus til transport

Hjemkommet efter en skøn ferie til Bibione, med Dansk Fri ferie, har vi kun rosende ord til overs. God og serviceminded betjening såvel ved bestilling ved telefonen som guiderne på rejsemålet. Kæmpe ros til Jonas og Vibeke. De er bare så dygtige og gode servicegivere.
Eneste malurt i bægeret går til busselskabet Skelund, der sendte en bus der klonkede fra højre baghjul hele vejen gennem Europa. Aircondition virkede ikke, og bussen rystede voldsomt under hele turen.
Ellers, alt perfekt, vil varmt anbefale en god og billig ferie gennem danskfriferie.

Skelundturistbusser

Hvilken bus at sende gennem Europa!

Ferieturen bestilt via dansk Fri ferie var rigtig dejlig, alt var skønt, men turen til Italien i en bus fra Skelund Turistfart var ikke en god oplevelse. Vi steg på i Ølby, ved Køge, og allerede inden vi var nået motorvejen lød en uhyggelig banken fra bussen højre baghjul. Det blev kun værre da vi kom på motorvejen. Jeg forsøgte 2 gange at gøre chaufføren opmærksom på dette, men begge gange var han optaget af....at tale i mobiltelefon!!!
3. gang lykkedes det, og han sagde henkastet, at der nok skulle en nøgle på hjulet. Rystelserne aftog noget efter pålæsning i Slagelse, men som passager frygtede man at hjulets bolte løsnede sig, eller at man på et tidspunkt ville strande i Midttyskland med en havareret bus. På en rasteplads konstaterede jeg, at der stort set ikke var slidbane tilbage på bageste højre tvillingehjul. Det gjorde ikke sagerne bedre, at bussens aircondition ikke fungerede, hvilket gav en ulidelig varme i bussen, efterhånden som Sydeuropa nærmede sig. Bussens forrude var tilmed flænget. Det er absolut ikke iorden at sende en sådan bus gennem Europa.Kunne måske gå til en kortere tur, men dette var slet ikke OK. Klagerne væltede ind til rejseselskabets guider på feriemålet.
Jeg er selv vognmand, og havde ikke mange rolige øjeblikke på udturen. Hjemturen foregik i en bus fra et andet selskab, og forløb helt uden problemer.

European Car Coroporation LLC

Bondefanget!

jeg røg også i bil-pris fælde. Må indrømme at jeg overså at ydelsen kostede penge, idet jeg er vant til, at man på et tidspunkt under besvarelsen bliver mødt med et krav om kreditkortoplysninger. Men ikke her. Her klapper fælden når man har tastet "START". Der findes en særlig fortrydelsesformular, men inden man har nået at afmelde denne ydelse, er det for sent, så denne formular er det rene bluff. Firmaet operer tilsyneladend efra en adresse i Tallinn, Estland. Hold fingrende fra alt på denne hjemmeside. Jeg har kontaktet forbrugermagasinet TÆNK, samt TV2 BASTA for at rette fokus på denne metode.

Søren H. Nicolaisen´s profile

profile image of Søren H. Nicolaisen
Søren H. Nicolaisen
Reviewer
1961
Næstved, Denmark

About