Bo Kristensen´s profile

Reviews (20)

Morfars.dk

Fantastisk service... Igen!

Jeg fik lige lyst til at rose Morfar´s endnu en gang for at understrege at det ikke er tilfældigt at de får så mange positive anmeldelser.

Min søn havde købt sin første Nitro-bil på dba, og da den var et fejlkøb hos den oprindelige indehaver, var bilen ubrugt i æske og med alt tilbehør i uåbnet emballage. Det lykkedes os med besvær at få den til at køre 10-15 gange, hvorefter den var umulig at starte.
Da min søn tidligere har købt el-bil og helikopter hos Morfar´s, valgte vi at indlevere den til reparation der. Efter få dage fik jeg en mail med et tilbud på klargøring, som jeg sagde ”Ja tak” til, og efter endnu et par dage kom der en mail om at bilen nu var køreklar. Og så kommer det imponerende: Teknikeren havde optaget og medsendt en video der viser, ikke bare hvordan man starter en bil, men hvordan han starter min søns bil. Lidt instruktion, ét træk i snoren, og motoren starter. Herligt!

Det havde selvfølgelig været fint at få den køreklar og så bare give en skriftlig vejledning. Men det virkeligt imponerende er instruktionsvideoen. Fin service!

Fantastisk service (juli 2012)
Onsdag før vi skulle på ferie lørdag, fik min søn ødelagt forhjulsophænget på sin fjernstyrede bil. Jeg bestilte derfor delene hos morfars.dk samme aften, i håbet om at vi måske lige netop kunne nå at få dem inden vi tog til Jylland. Jeg nævnte situationen ved bestillingen i håbet om at morfars.dk kunne trylle delene hurtigt i postkassen. Desværre viste det sig at den ene del var i restordre nogle dage, så morfars.dk tilbød venligt at sende delene til sommerhusadressen. Da jeg ikke var sikker på at vi havde adgang til postkassen afslog jeg tilbuddet. Fredag fik jeg så en sms om at delen var kommet før forventet, så de ville sende den med det samme. Lørdag formiddag ankom forsendelsen endelig inden vores afrejse.
Fra vores sommerhus skal lyde en stor tak til morfars.dk for den store indsats i forbindelse med bestillingen. Nu er bilen køreklar og kan slippes løs i samme øjeblik det holder op med at regne!

Fantastisk service!!! (Fakt. 90457)

Bo Kristensen

Conrad Elektronik Danmark

Pas nu på med markedsføringen...

Jeg bestilte en CD/DVD kuffert som blev leveret til tiden. Intet at klage over. Nu ca. en uge efter får jeg en mail fra Conrad Elektronik med tilbud om et gavekort på kr.50,00 hvis man anmelder den leverede vare. Også i orden. Men i rubrikken lige nedenfor er der også en opfordring til at skrive en anmeldelse til Trustpilot. Og så kan det godt virke lidt skummelt...

Fullrate A/S

Hvad skete der lige med kundeservice da M1 blev til Fullrate?

09/07 2013
Jeg har tidligere udtalt mig positivt om mobilselskabet M1. Jeg har af og til haft brug for deres kundeservice, og har hurtigt fået besvaret mine henvendelser der er foregået med e-mail. I mellemtiden er M1 blevet til Fullrate, og fredag den 28/6 sendte jeg en mail til kundeservice med et spørgsmål, da min datter havde brugt sin telefon lidt for flittigt. Jeg ville meget gerne have liv i telefonen igen da vi skulle på ferie, men først onsdag den 3/7 kom der et svar! Det er simpelt hen ikke godt nok, især når der oprindeligt var dag til dag svar fra M1. Jeg håber at Fullrate vil se på deres svartider, men det er nok almindelig at det først er i forbindelse med vanskeligheder, at man kan aflæse kvaliteten af kundeservice hos sin leverandør.
Der er stadig nogle stjerne på tavlen da jeg ellers synes at vores aftale fungerer.

Med venlig hilsen
Bo Kristensen

15/06 2012
Jeg fik lige lyst til at sende nogle rosende ord til M1. Jeg har gennem flere år benyttet M1 der altid har haft konkurrencedygtige priser, og hvor serviceniveauet også har været i orden, hvis der f.eks. har været spørgsmål. Jeg er faktisk så tilfreds at jeg lige har ”lokket” min svigerfar til at bruge M1.

PS: Jeg mistede da også min telefonadgang en enkelt dag, men tekniske fejl kan ske, og det behøver da ikke at give ridser i lakken.

Trustpilot

Vigtigt redskab ved nethandel!

Jeg fik lige lyst til at give udtryk for værdien af det arbejde der udføres hos Trustpilot. I skal vide at det er meget værdsat.
Hver gang jeg skal handle på nettet vælger jeg som udgangspunkt en dansk virksomhed, da det er lettest hvis der skulle blive noget at reklamere over. Dernæst kontrollerer jeg lige virksomheden hos Trustpilot, og har ved flere lejligheder undgået at styre ind i de værste "banditter". Så endnu en gang tak til Trustpilot.

Med venlig hilsen
Bo Kristensen

Et ganske lille suk: Når man opdaterer en anmeldelse bliver den stadig hængende på den gamle dato, og mister derfor noget aktualitet.

10 July 2013

Reply from trustpilot.dk

Hej Bo,

Tak for dine mange anmeldelser og din positive feedback. Meget motiverende og jeg har netop delt din feedback med alle her på Trustpilot.

Som svar på dit suk. Du har ret i at datoen ikke ændrer sig, når man opdaterer anmeldelser. Vi er ved at undersøge, hvordan man kan forbedre dette og om en løsning kan være at gøre det muligt at anmelde samme virksomhed flere gange. Vi er dog stadig tidligt i processen, men vi arbejder på det.

Mvh
Joakim Ditlev
Trustpilot

WilliamDam.dk

Fin service ved reklamation

Bestilte bogen "Rejsen ud i rummet" hos WilliamDam.dk og fik den hurtigt leveret. Desværre var der en del ridser på omslaget, så jeg skrev til dem og spurgte hvad vi kunne gøre ved det. Jeg blev straks tilbudt muligheden for at returnere bogen uden omkostninger, da de desværre ikke havde flere på lager. En anden mulighed var en passende dekort på prisen. Jeg valgte det sidste, og er meget tilfreds med håndteringen.

Med venlig hilsen

Bo Kristensen

Rejsekort

DSB skal være glade for at de ikke har en almindelig butik!

For nogle måneder siden meldte jeg min datter til ordningen med rejsekort. Efter ca. 3 uger modtog vi rejsekortet, men da jeg i mellemtiden var informeret om de problemer der knyttede sig til, valgte vi at fortsætte med klippekort. Jeg havde en forhåbning om at det nok blev forbedret, og havde ikke lyst til at være prøveklud, og risikere ”dummebøder” når der ikke blev registreret at man havde forladt bussen.

Sidste nyt er så, at jeg lige har modtaget en rykker, hvor DSB påpeger at der skal indbetales kr. 100,00 til rejsekortet, da der ellers vil blive tillagt et gebyr. For hvad? Jeg har ikke brugt det en eneste gang!
Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at DSB kan leve med at have et så dårligt fungerende system. Havde det været en almindelig butik der behandlede sine kunder på den måde, ville den efter kort tid måtte lukke. Kunderne ville simpelt hen vælge at handle et andet sted!
DSB er desværre beskyttet ved at der ikke rigtigt er noget alternativ, og ved at man har valgt at fjerne klippekortene. Så uanset hvor dårligt det fungerer slipper vi tilsyneladende ikke med Rejsekortet.

JNand Elsebeth found this review useful

Computer City

Plads til forbedring!

Den 14/4 købte jeg en printer, og fik den leveret ganske hurtigt. Herligt. Desværre var det en forkert model jeg havde bestilt, da den ikke havde Air-print. Ankommet til returafdelingen i Glostrup i går (22/7), måtte jeg vente 10-15 minutter som nummer to, da der åbenbart ikke var flere ledige til at ekspedere. På baggrund af det, havde jeg egentlig besluttet at handle et andet sted, men inde i butikken mødte jeg en meget hjælpsom sælger. Desværre var den ønskede model udsolgt, så jeg måtte hen til kassen for at få pengene retur. Det vil så sige, at det kan man ikke. Beløbet skal returneres til ens konto. Det er nu lidt usmidigt i forhold til hvad jeg ellers har oplevet andre steder, hvor beløbet bare er indsat på Dankortet med det samme. Min samlede oplevelse ser sådan ud: Fin salgsafdeling, men går noget galt og varen skal retur, er det ikke så godt!

Bærbar.com

Rimelig hurtig levering

Jeg havde bestilt et tastatur og kunne vælge mellem at få det afsendt dagen efter for kr. 52,00, eller vente op til en uge. Jeg valgte at vente, men er altid lidt forundret over de leverandører der tager sig tid til at sortere i deres leveringer i forhold til at få det hele af sted hurtigst muligt. Forsendelsen koster jo det samme om man sender i dag eller om en uge.

17 January 2013

Reply from Bærbar.com

Hej Bo

Tak for din anmeldelse.
Du skal så lige have en forklaring på det med forsendelsen:

Det er betydeligt billigere for os at sende mange pakker samme dag end at splitte dem om på feks. 5 dage, hvilket er grunden til man får valgmuligheden på vores side.

Det er for os ca. 50% billigere at sende 1000+ pakker på samme dag, hvilket gør vi kan sende fragtfrit. (det koster dog stadig penge) :-)

Gucca

Hurtig levering!

Bestilte nogle spil søndag aften og fik dem leveret onsdag. Meget fint, tak.

thansen.dk

Defekt køler

På et tidspunkt købte jeg en ny køler til min bil hos T.Hansen. Desværre viste det sig at den var utæt ved leveringen, og jeg måtte derfor investere i en anden, mens reklamationen blev behandlet for at holde bilen kørende. Kort efter fik jeg så pengene igen på den først indkøbte, og det var helt i orden.

Men her slutter historien ikke. Uheldigvis lækkede køler nummer to nemlig, da den var ca. 2,5 år gammel. Selv om reklamationsperioden egentlig var udløbet, fik jeg en mistanke om at der måske var sluppet nogle kølere ud, der ikke var helt i orden (produktionsperioden må have været omkring samme tidspunkt), og som udgangspunkt skal en køler jo holde noget længere end den beskrevne tidsperiode. Jeg kontaktede derfor igen T. Hansen som i første runde meldte ud at garantien var udløbet. Men efter lidt dialog med salgschef Ole Panitzsch, fandt vi alligevel en løsning i form af en ny køler.

Det er jeg meget tilfreds med, og siger tak for en seriøs måde at håndtere en reklamation på.

Inkclub

Wow!

Jeg har købt et batteri til min bærbare pc hos InkClub. Desværre viste det sig allerede efter ca. 5 måneder at være defekt, da det ikke kunne holde strømmen, så jeg sendte et par linier og forklarede at det oprindelige batteri havde holdt i 3,5 år.
Få timer efter fik jeg en mail fra kundeservice om at man ville sende en erstatningsvare, og at jeg som kompensation ved næste køb ville slippe for fragtomkostningerne. Mailen blev sluttet af med "Kan jeg gøre noget mere for dig? Hav en god uge. Med venlig hilsen Mattias"
Man hører så meget om dårlig kundeservice i forskellige virksomheder, men min oplevelse i forbindelse InkClub er helt i særklasse. Mange der handler på nettet holder øje med om de no kan finde en leverandør der er 5 kroner billigere. Men selv om jeg skulle opleve at kunne få en vare lidt billigere end hos InkClub, er jeg alligevel ikke i tvivl om hvor jeg vil handle. Mange tak til InkClub!

Kære Jannick Bøttcher (vedr. kommentar)

Jeg har netop flere gange oplevet at kundeservice i forskellige firmaer har haft en nærmest apatisk holdning til netop at yde service. Typisk har det været noget med lange svartider, eller manglende kompetence til at håndtere en opgave. Min kommentar betyder heller ikke at alt hvad Inkclub gør er korrekt, men er et udtryk for min oplevelse af firmaet. Netop batterier er faktisk et diskussionsspørgsmål, da nogle vil mene at der er tale om en sliddel. Her var det positivt, at der ikke skulle diskuteres, og Inkclub havde ikke behøvet at tilbyde på gratis forsendelse som ”plaster på såret”. Jeg vil derfor fastholde at det var en positiv oplevelse.

Med venlig hilsen

Bo Kristensen

Autobremsen.dk

Hurtig håndtering af bestilling

Jeg bestilte udstødning til bilen om aftenen den 17/4. Varen var ikke på lager, men allerede kl. 11:23 dagen efter modtog jeg en sms om at jeg kunne hente min udstødning. Det kan vist ikke gøres bedre! Tak til Autobremsen for fin service.

BJ Trading

Langsom levering hvis man ikke betaler ekstra!

Jeg bestilte min blækpatron søndag men modtog den først med posten torsdag. Prisen for patronen var i orden, men det bliver lidt skummelt når man ved bestillingen kan betale 10 kr. ekstra for at varen bliver sendt med det samme (mandag). Det har jeg ikke oplevet andre steder.

iBob.dk

Talentløs radioreklame

Kunne vi ikke godt slippe for sætningen "...og få en fucking gratis blækpatron". Tal pænt, tak!

Opdatering 22/2 2012
iBob har modtaget flere klager og har lovet at ændre ordlyden når den næste reklamespot kommer. Derfor løfter jeg lige bedømmelsen fra 1 til 3 stjerner.

Billedbutikken

Flot resultat og hurtig levering!

Jeg bestilte en kalender i A3 format søndag og fik den allerede med posten tirsdag. Det kan vist ikke gøres hurtigere! Samtidig var den pakket godt ind til forsendelse for at undgå transportskader. Selve kalenderen framstår også meget flot, så fuld tilfredshed med resultatet.

Skagen Pocketbike

Fjernstyret bil.

Jeg sendte en mail til Skagen pocketbike, hvor jeg havde købt en fjernstyret bil i juli 2011 til min søn. Bilen kunne pludselig ikke køre, og jeg ville gerne vide om hele bilen skulle sendes ind, eller om det var nok med den defekte regulator. Jeg fik den besked at jeg bare kunne sende den regulatoren ind, og en uge senere modtog jeg en ny. Bilen kører nu igen, og jeg vil gerne sige tak for fin service.

Tillæg:
I januar 2012 brændte den sidst tilsendte regulator også af. Da det skulle være meget uheldigt, hvis der var tale om to defekte regulatorer, valgte leverandøren i stedet at sende en anden bil til erstatning for den første, for på den måde at udelukke en mulig fejl i motor eller anden elektronik. Det må jeg sige er en meget seriøs måde at håndtere problemet på. Så efter at have flyttet krystallet fra den gamle bil til den nye, så fjernbetjeningen fungerede, var den nye bil køreklar. Helt klart til fem stjerner!

Endnu engang tak for den fine service.

Billigespil

Mest i orden

Lidt overraskende var to ud af tre bestilte cd´er i restordre, men da den ene kunne leveres omgående fik jeg det tilbudt, så ud over ventetiden er servicen i orden. Tak for det.

MovieZoo.dk

Levering til tiden

Det er første gang jeg handler hos MovieZoo, men selv om jeg bestilte Disneyfilmen "To på flugt" til min datter i god tid, fik jeg information om når den var afsendt, og den var der til tiden. Fin service.

Skyline

Urimelig mangel på kundeservice!

Jeg har tidligere haft Clearwire/Dansk Telecom som internetudbyder, men modtog så en kasse med udstyr fra Skyline. Først var jeg meget positiv, for der var en trådløs router i kassen, så nu skulle jeg ikke både have Clearwires boks og min egen trådløse router. Derefter må jeg nok indrømme at smilet er stivnet en hel del. Følgende er en del af min oplevelse med Skyline:


• Man skulle lede efter information på Skylines hjemmeside for teknisk information, i stedet for at man havde anbragt et link på forsiden, med en ordlyd noget i retning af ”Vigtig information til tidligere brugere af udstyr fra Dansk Telecom”.
• Det medsendte informationsmateriale fortalte ikke, at man ville være uden internetadgang i mere end et døgn. Det kunne jeg nu godt gætte, da den nye boks ikke viste noget signal, men min far på 70 spildte mange timer på at konstatere det!
• Informationsmaterialet fortalte heller ikke at den trådløse funktion var deaktiveret, selv om det umiddelbart fremgik af betjeningsvejledningen at der skulle være mulighed for trådløs adgang til routeren.
• Supportafdelingen meldte først ud at jeg ville ”have trådløs adgang efter ca. 1 time”, når vedkommende havde åbnet for den. Da der stadig intet skete, kunne en ny supporter fortælle mig at jeg skulle sende en mail til ”Pia”, med besked om at jeg ville have åbnet den trådløse adgang. Der er tilsyneladende ikke den store enighed om hvordan man håndterer tekniske udfordringer!

Da min tålmodighed slap op, pakkede jeg udstyret sammen og sendte det retur. I et følgebrev anmodede jeg om at få en bekræftelse, når Skyline havde modtaget det. På trods af at jeg ifølge min postkvittering kan se at pakken er leveret til Skyline den 06.05, og at jeg har rykket for en kvittering den 15.05, har jeg endnu intet hørt.

Det er noget af det mest uprofessionelle jeg længe har oplevet.

26 May 2010

Reply from Skyline

Hej Bo.
Jeg det besvær, du har oplevet i forbindelse med SkyLines overtagelse af Clearwire/Danske Telecom.
Hvis du sender mig en mail på abr@skyline.dk med navn, adresse og telefonnummer, skal jeg sørge for at du modtager en kvittering på at vi har modtaget dit udstyr.

Med venlig hilsen
Anne Brandborg,
SkyLine

Telia

Fin support på Telia bredbånd

Kort efter købet af en internetforbindelse hos Telia modtog jeg det bestilte udstyr. Da den trådløse forbindelse drillede, ringede jeg til kundesupport, kom hurtigt igennem, og fik en løsning på mit problem. Mange tak for det.

Bo Kristensen´s profile

profile image of Bo Kristensen
Bo Kristensen
Reviewer
Male, 1962
Denmark

About