Jeg har selv købt varer fra Proshop 4 - 5 gange, og alle gange er det gået godt, det vil sige, varen var i orden og blev hurtigt leveret osv. Jeg anbefalede derfor en veninde at købe en telefon hos Proshop da hun skulle have en ny.
Selve købet og leveringen forløb uden problemer, men telefonen viste hurtigt tegn på at være defekt. Den modtog signalet fra udbyderen meget dårligt, og slog ind i mellem direkte fra. Efter under 2 ugers brug, gik skærmen så pludselig i stykker, og telefonen blev derfor returneret.
Efter et par dage fik min veninde besked fra Proshop om at de på baggrund af skadetypen kunne se telefonen var blevet tabt, og hun fik valget mellem at betale 600 - 1000 kr for at få den repareret, få den retur uden reparation, elller at Proshop "skrottede" den for hende.
Nu forholder det sig imidlertid sådan at telefonen IKKE er blevet tabt; jeg har absolut ingen grund til at betvivle at min veninde skulle lyve om dette, og jeg synes at det er temmeligt arrogant af Proshop at på den måde mere eller mindre direkte at påstå at folk skulle lyve. Yderligere står der rent faktisk under Proshop's salgs, og leveringsbetingelser, følgende:
"Man kan således reklamere over fejl eller mangler som var tilstede, da varen blev solgt. Bevisbyrden ligger ved køber efter de første 6 måneder jfr. købelovens § 77a, stk. 3."
Man kan derfor undre sig over en sådan behandling. Desværre har min veninde besluttet sig for ikke at forfølge sagen yderligere, og bad derfor Proshop om at "skrotte" telefonen. Mon ikke den finder vej på markedet igen, efter at de har repareret den?
Konklusionen må derfor være at mens man ikke kan sætte en finger på Proshop's levering, så er deres behandling af RMA direkte skammelig. Derfor kan jeg ikke, på trods af flere gode oplevelser, give Proshop mere end 1 stjerne, og kun fordi man ikke kan give 0.
Morten found this review useful
Den 30. april forsøgte DHL at aflevere en forsendelse fra udlandet til mig, men da jeg ikke var hjemme, modtog jeg et brev hvor de anmodede om at få en aftale om en ny levering i stand. Brevet modtog jeg dog først 6. maj, altså 1 dag før forsendelsen ville blive returneret (det kan så godt være Post Danmark's skyld - jeg ved det ikke).
Jeg ville så aftale et nyt tidspunkt for aflevering via DHL's hjemmeside via det link der stod i brevet. Linket henviste imidlertid til en komplet uforståelig kopi af det brev jeg allerede havde modtaget. Det er åbenbart meningen at man skal gættte sig frem til hvilke felter der skal udfyldes, og med hvilke oplysninger. Det er decideret brugerfjendtligt. Det lykkedes i 3. forsøg at få en aftale i stand. Næste problem på listen er så at man skal sætte 8 stive timer af til at sidde i sin lejlighed og vente på...tja hvad? For der er ikke dukket nogen op endnu (fristen er i skrivende stund overskredet). Konklusione er altså: tag en fridag fra dit arbejde, som du selv betaler, sid i din lejlighed og vent 8 timer, og træk så bukserne ned og bøj dig forover.
Nu kan man indvende at det er muligt enten at få forsendelsen leveret på sin arbejdsplads, eller selv afhente den på DHL's lager. Desværre tillader min arbejdsplads ikke den slags leveringer (det er en konkurrerende virksomhed), og jeg har ikke hverken mulighed eller lyst til at tage lang helvede i vold for hente en pakke som jeg har betalt for at få leveret til min adresse.
Alt i alt må DHL's "service" siges at være særdeles mangelfuld, og jeg kan kun anbefale andre IKKE at bruge DHL.
Jeg har benyttet bjergkædens hjemmeside flere gange, og har hver gang oplevet god service og hurtig levering af de varer jeg har bestilt. De har et nogenlunde stort udvalg, og en høflig og venlig kommunikation.
Jeg ved godt at Post Danmark er et udskældt firma, og måske er deres priser en anelse for høje, men ret skal være ret: Jeg har aldrig oplevet problemer med levering af pakker eller andre forsendelser. Og hvad prisen angår, er det vel et frit valg om man vil benytte firmaet eller ej. Der er rent faktisk alternativer til pakkelevering, feks. GLS eller DPD. Om de så er dyrere og bedre eller ej ved jeg ikke...
Henrik Dehlendorff Jensen found this review useful
Jeg har flere gange bestilt varer hos coolshop og altid haft en positiv oplevelse. Den seneste levering ankom under 24 timer efter bestillingen. Det må siges at være hurtigt, og det min generelle opfattelse at hvis de ellers har varen på lager, så er der få der overgår Coolshop i levering og service. Og så er de som regel også den nethandel der har de laveste priser.
Jeg har bestilt varer hos batteribyen flere gange. Jeg indrømmer blankt at mine behov for ting fra deres varesortiment er begrænset, men sikke en service. Mit første køb var til en internethandikappet veninde, og varen blev sendt direkte hjem til hende. Det viste sig at hun alligevel ikke havde brug for den lader det drejede sig om, og hun sendte den derfor retur. Jeg modtog så en mail fra batteribyen, hvor de spurgte om jeg ville have varen byttet eller have pengene tilbage. Jeg fik pengene tilbage og hele forløbet fra bestilling til endelig tilbagebetaling tog kun 4 dage!
Jeg har siden købt nogle småting hos dem, og altid modtaget varerne den efterfølgende hverdag. Den ene ordre blev placeret en lørdag formiddag, og jeg havde varen allerede om mandagen...Imponerende
Tim Oksquist found this review useful
Jeg kan kun tilslutte mig horden af tilfredse kunder. Jeg kan ikke tilføje noget som ikke allerede er nævnt af andre bedømmelser. Smartguy står for en god kundeoplevelse og kan kun anbefales.
Jeg har handlet hos amazon i mange år. Hvis jeg ikke husker forkert, så placerede jeg min første online ordre i 1996 (hos amazon US), og er siden vendt tilbage mange, mange gange. Jeg kan ikke huske en eneste negativ oplevelse hos amazon, tværtimod så har de, den ene gang der har været problemer, uden vrøvl eller mistænkeliggørelse, erstattet varen.
Oven i købet skulle jeg ikke engang tilbagesende den defekte vare til dem (det var en CD der var knækket), og de undskyldte endda at varen ikke var i orden. Jeg ved godt at det sansynligvis er tomme høflighedsfloskler som er typiske for multinationale virksomheder, men alligevel...
Deres Marketplace er ligeledes anbefalelsesværdig. Her finder man mange gode ting som normalt ikke kan findes her i Danmark, og oven i købet til en fornuftig pris. Og det bedste af det hele er at når man køber varer fra en trediepart, er man underlagt amazon's garanti. Det vil sig i tilfælde af uhæderlige handlende, er man beskyttet og kan få sine penge retur (her har jeg dog heller aldrig oplevet problemer).
Jeg kan helt klart anbefale amazon. Den eneste grund til at de ikke får 5 stjerner er at det ind i mellem godt kan tage lidt tid før man får sine varer. Jeg er ikke sikker på at det er amazon's skyld, men det er i hvert fald deres ansvar.
Jeg har købt mange DVD'er og spil hos dvdBoxoffice igennem årene, og altid uden problemer. Jeg har endda oplevet at en forsendelse der ikke nåede frem, hurtigt blev erstattet, og helt uden vrøvl. Og det er jo altid positivt ikke at blive mistænkeliggjort når sådanne situationer opstår. Men: Desværre bliver mit sidste køb hos dvdBoxoffice helt bogstaveligt mit sidste. Jeg havde bestilt en special edition af "ghost in the Shell", og boxsættet nåede da også frem i første omgang. Desværre viste det sig at den ene disc havde revet sig løs under transporten, var blevet voldsomt ridset og derfor ikke kunne afspilles.
Jeg kontaktede straks firmaet, og aftalte en returnering. Der var heller ingen problemer i forhold til denne proces. Erstaningen dukkede dog aldrig op, selvom boxsættet på deres hjemmeside stadig havde status af "in stock". Jeg har jævnligt modtaget mails der informerede mig om at de skam arbejdede på sagen, men at boxsættet ikke var på lager, altså helt i modstrid af oplysningerne på deres hjemmeside. Dette stod på over en periode på 2 år!
Pludselig holdt de op med at sende mig mails omkring ordrestaus, og på min kontoside blev ordren slettet! Vel at mærke uden at jeg fik mine penge retur. Da ordren, og dermed ordrenummeret nu ikke længere eksisterer, kan jeg ikke længere henvende mig omkring staus osv.
Det er simpelthen gement tyveri.
Jeg har handlet hos Getmore flere gange og aldrig oplevet nogen problemer. Hvis de varer man bestiller ellers er på lager, kan man som regel regne med at man står med varen i hånden dagen efter. Eneste undtagelse er hvis man vælger "privatpakke uden omdeling" som forsendelsesmetode. Af en eller anden grund skal forsendelser der er mindre behandlingskrævende tage længere tid end forsendelser der er mere behandlingskrævende. Men det er selvfølgelig ikke GetMore's skyld.
Jeg ved at nogle har oplevet problemer med leveringstider på varer der ikke er på lager hos dem, men det har aldrig været aktuelt for mig. Derfor 5 stjerner herfra...
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook