We are hiring!

Niels Bjerre Hansen´s profile

Send private message to Niels Bjerre Hansen
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (9)

H.W.Agentur

Problemfri handel

Jeg købte en reservedel til en Bosch excenter sliber. Den blev afsendt næste dag.
Så alt i alt kan jeg anbefale at handle her.

11 April 2013

Reply from H.W.Agentur

Hej Niels

Mange tak for det:-)

MVH
Jan Winther

Uplica.com

Begyndervanskeligheder

Jeg bestilte et 1413 og et 1320 modul i farven Anthracite den 13/5 til mit stereoanlæg. På det tidspunkt var Uplica næsten ny startet, og derfor bestilte jeg kun 2 moduler for at prøve kvaliteten af.
Modulerne blev lovet leveret uge 32. Den 28/7 fik jeg mail om at leveringen var forsinket p.g.a. fragt problemer. Jeg skrev til Uplica den 20/8 og fik svar på at leveringen ville finde sted i uge 37 - altså 17 ugers leveringstid. Den 11/9 fik jeg besked om at leverancen var kommet til Danmark. Den 25/9 forsøgte vognmanden/reolopsætteren at levere reolerne kl. 20:30 uden forudgående aftale - vi var ikke hjemme. Først den 4/10 blev reolerne leveret. Altså effektiv 20 uger og 4 dages leveringstid! Det må vi håbe kan forbedres i fremtiden. Leveringen i Danmark er meget langsommelig - måske fordi det er samme mand der leverer og sætter reoler op. Reolerne er også kun emballeret i ret tynd papkasse, så de ville blive ødelagt hvis de blev sendt med normal fragtmand.
Vi accepterede kvaliteten af reolerne, men der var dog et par forbehold. Bagerst på den ene side manglede der lidt maling på kanten. Vognmanden lovede at sørge for at vi fik tilsendt et rep kit.
Og hvis man går i detaljerne, så er der også små klumper af maling i nogle samlinger.
Kvaliteten kommer ikke helt op på original Montana kvalitet, men det ses kun i kraftig lys og tæt på.
Helhedsindtrykket er nogle flotte reoler! Og den mørkegrå farve kan vi lide - en skam at Uplica har ladet den udgå fremover.
Hyldebæringerne i 1413 modulet er dog lidt svage. De døjer med at bære et tungt stereoanlæg, men jeg har fået det til at holde.

Vi havde bestilt 1413 modulet med huller i bagpladen til ledninger til stereoanlæget. De var dog glemt, men det gjorde ikke så meget. Jeg tog reolen med på arbejde hvor vi har en hydraulisk logger. Her loggede jeg 3 stk 45 mm huller helt uden grater.

Hvis Uplica får styr på leveringstiden og får forbedret malings kvaliteten i fremtiden, kan jeg klart anbefale at købe reoler her.
De er trods alt meget billigere end original Montana.

Bluesuntree

Dårlig kvalitet

Jeg bestilte et Wegner CH008 lampebord i valnød d. 27/9. Det var på lager til omgående levering. Jeg modtog det d. 4/10, altså 7 dages leveringstid - det er flot!
Blue Sun Tree har et godt udvalg, har meget på lager og er meget billigere end andre replica forhandlere.
Men pris og kvalitet hænger øjensynlig sammen. Det modtagne bord er af ret dårlig kvalitet og kommer ikke i nærheden af orginalen.
To af bordbenene var skadet og havde slagmærker. Jeg har reklameret over benene og forventer nye tilsendt.
Jeg kan ikke anbefale at handle ved Blue Sun Tree.
Betal lidt mere for varen og få god kvalitet hos andre replica forhandlere!

04 October 2012

Reply from Bluesuntree

Thank you for your email and images showing dents to the wooden legs, we have responded back to you via email, and will be sending replacements out immediately.
I am sorry for the damaged item you received, it’s possible transit or manufacture damage, so we will inspect our stock to ensure they do not suffer the same issues.
We buy our products from a lot of the same suppliers as our more expensive competitors, so essentially it is exactly the same products. However, because of our buying power we can negotiate better prices, which we then pass onto the customer.
I am again sorry for the damage on your delivery, but rest assured we will replace that for you and with our swift customer service, hopefully restore your faith in us.

Interior Addict

God reklamationsbehandling!

Jeg bestilte en Høvdingestol og et Saarinen lampebord den 12/8.
Høvdingestolen var på lager og lampebordet var forventet på lager den 31/8. Kundeservice holdt mig orienteret om lagerstatus på Saarinen bordet.
Det hele blev leveret med DSV den 12/9.
Det hele var forsvarlig pakket i krydsfiner forstærkede papkasser. Høvdingestolen var perfekt - godt håndværk!
Marmorpladen til Saarinen bordet var desværre knækket :-(
Jeg tror ikke det var en transportskade, da kassen ikke var skadet, og bordpladen var forsvarlig pakket i flamingo.
Jeg sendte straks en mail til kundeservice med billeder af skaden. Mailen blev straks besvaret næste formiddag, og efter et par mail sendte kundeservice en fejlrapport til leverandøren i Kina.
De accepterede skaden og ville sende en ny bordplade. InteriorAddict havde imidlertid en bordplade på lager og tilbød at sende den straks. Den blev leveret efter 3 dage og var helt i orden.
Således en perfekt reklamationsbehandling. Fra reklamation til modtagelse af ny bordplade gik der kun 9 dage!

Hvis jeg skal komme med noget negativt, så har InteriorAddict en umanerlig høj leveringsomkostning. Nok ca. dobbelt så høj som konkurenterne. Til gengæld har de ofte varer på lager til omgående levering. Og ofte har de tilbud på varerne, så det kan opveje den høje fragtomkostning.

Jeg kan således helt klart anbefale at handle hos InteriorAddict.

Debusy

God pris

Jeg bestilte en 4Gb SD kort til min GPS. Debusy var billigst med 36 kr. Ingen fragt eller gebyrer. SD kortet blev leveret 2 dage senere.
Kan klart anbefale Debusy.

Elgiganten.dk

Problemfri handel !

Jeg bestilte den 9/9-12 et 32" Toshiba LED TV HL933N, da det var på tilbud til 1999-, til gæsteværelset. Det var ikke på lager, men ville være det den 13/9. Det blev faktisk leveret den 13/9 :-)
Prisen er nu igen 3299-, så det var et godt tilbud.
Elgiganten er professionel og billig at handle med, og så er det fantastisk at de har gratis fragt!
Jeg kan helt klar anbefale at handle her.

Voga

Flotte PH lamper

Jeg købte en PH 3/2 pendel, en 4½/3½ gulvlampe og en 3/2 bordlampe. De var på lager så de blev lovet i løbet af 1 uge. Den aktuelle leveringstid blev 8 dage, så det er OK.
De blev leveret af DSV som stillede kasserne i skuret da vi ikke var hjemme - som aftalt.
Lamperne er af fin kvalitet og ligner originalerne på en prik. De blev leveret i 3 krydsfiner kasser med papkasser inden i. Lamperne skulle samles. De enkelte dele lå i flamingo der svinede noget. Men glasskærmene var godt beskyttet.
Jeg kan klart anbefale at handle hos Voga.

Nlini Interior Ltd

Eames Lounge Chairs

Jeg bestilte 2 stk Charles & Ray Eames Lounge Chairs med stoleskamler den 1/5-12. Leveringstiden blev lovet til 10-12 uger. Den 31/7 fik vi mail fra Nlini at varene var på vej. Den 15/8-12 blev de leveret af DSV - altså leverings tid 15 uger og 1 dag. Lidt lang tid :-(
Men fragten var billig: 1092- dkr for 4 kasser, 1,9 M³, 90 kg.
Stolene blev leveret i solide træforstærkede kasser. De var fuld samlede, selv foden var sat på.
Kvaliteten af stolene er der ikke noget at udsætte på, de er perfekte. Jeg købte dem i sort semi-anilin læder. Det er meget god kvalitet.
Jeg vil helt bestemt handle med Nlini igen.

SFR

På internet i Frankrig med iPad

I sommeren 2012 holdt vi ferie i Bordeaux området på landet uden WiFi muligheder.
Hos teleselskabet SFR i Frankrig kan man købe et taletids kort uden abonnement for data til iPad. Jeg havde undersøgt mulighederne i forvejen og forberedt mig. Man skal medbringe pas og have en fransk bopæls adresse. Man kan benytte ferie stedets adresse eller tele butikkens adresse. Jeg havde printet ud hvad jeg ville have - Clé préte à surfer - Man køber et start kort for 15€ og kan få fyldt data på med priser på 50Mb/6€, 100Mb/9€, 200Mb/15€, 500Mb/25€, 1Gb/35€. SFR har tilbud 19/6 - 27/8 2012 hvor de fordobler det købte dataforbrug. Vi købte 1 Gb.
Vi ankom i SFR butik i Gradignan, Bordeaux lørdag 15/7-12 kl. 14:00. Vi viste det udprintede om hvad vi ville købe. Den unge ekspedient kunne engelsk, men ellers kan min kone fransk. Vi havde medbragt iPad, og han monterede det købte uSim kort. Han forsøgte at aktivere kortet, men kom til den konklusion at vi selv om 1 time skulle gøre det ved at ringe til et fransk telefon nr.
Vi forlod forretningen. Vi fik ikke aktiveringen af kortet til at fungere og kørte derfor tilbage til SFR butikken kl 18:00. Ekspedienten modtog os med undskyldninger, han vidste at han havde solgt os det forkerte kort - et SFR la carte iPhone 4 - vi fik det byttet til et Data kit internet 3G+, akkurat som der stod på det medbragte ark fra internettet ! Vi forlod forretningen med besked på at kortet ville være automatisk aktiveret om 1 time. Det kom ikke til at virke! Alle SFR butikker var lukket søndag, så vi kunne ikke få det ordnet. Tilbage til SFR i Gradignan mandag - butikken lukket! Til butik i Bordeaux, Rue Sainte Catherine. Ekspedient kunne kun fransk, men det var ikke noget problem for min kone. Efter 1 time hvor ekspedienten talte med SFR hotline konkluderede han at der var noget i vejen med uSim kortet. Hovedkontoret arbejdede på at udbedre det og det ville komme til at virke senere på dagen. Det kom ikke til at virke! Tilbage til SFR i Gradignan tirsdag formiddag. Efter 1 times ventetid blev vi ekspederet. Ekspedienten kunne ikke komme i forbindelse med SFR hotline, hvorfor han bad os om at komme igen om eftermiddagen.
Tilbage til SFR tirsdag eftermiddag. Efter en halv time var vi på internettet :-))
Internettet virkede upåklagelig resten af tirsdagen, men onsdag morgen virkede det ikke mere - skrev at data forbrug var opbrugt!
Tilbage til SFR Gradignan. Ekspedienten forsøgte med at sige at vi bare skulle købe mere data, men det købte vi ikke, da vi havde 1 Gb!! Efter lang tid fandt han ud af at APN ikke skulle stå til websfr men til slsfr. Han forklarede at det var iPad'en der havde stillet det om, men det havde virket med websfr !! Nu virkede internet forbindelsen !! Og det virkede upåklagelig resten af de 2 ugers ferie. Vi surfede nok 2-4 timer om dagen og brugte ialt 1,5 Gb data. ( Så vi fik faktisk 2 Gb, selv om ekspedienten påstod at vi kun fik 1 Gb).
Så besværlig er det at komme på internettet i Frankrig - 5 dage og 8 besøg i SFR butik.

Niels Bjerre Hansen´s profile

profile image of Niels Bjerre Hansen
Niels Bjerre Hansen
Reviewer
Male, 1957
Rødkærsbro, Denmark

About